Natha smilte ikke længere.
Han sad bare og stirrede ud i luften.
"Hvor tager du hen?" spurgte han så "hvor tager du til?".
Han stirrede stadig ud i luften men han kunne se Måne ud af øjnkrogen.

hun forberedte et skrapt svar. det blev ikke til hvad hun havde ventet.
"væk... Du skal med?"
det sidste var til Nagi. det kunne være han havde sine egne planer, men hvis han skulle være lærling, så måtte han være lidt fleksibel. hun satte sig på en stor bunke bøger. kopier alt sammen. hver og en. de rigtige vidste kun hun og måske Nathan hvor var. der ville hun hen.

"ja det skal jeg" sgde han og gik over til hende og så så kort på Nathan for derefter at kiggede ud mod havet og var kalr. han vidste ikek hvor de skulle hen så han kunne ikke brge sin egen magi.

"Til magiens land" mumlede Natha.
Han sukked lydløst og lænte sig tilbage.
Hva dlavede han egentlig her?
Han havde jo alligevel ikke noget at skulle have sagt.
Hun havde gjort det ret klart...

"Ja."
sukkede Måne.
"magiens land. farvel Nathan."
et øjeblik så det ud som om hun ville sige noget. en tåre hang ved hendes øjenvipper. så tog hun fat i Nagis skulder og forsvandt med et lille plop ((okay?))

//out. kommer først efter ferien... de skal til jagtskoven. alternativ til at bruge Nagi kan være at se sig om.//

Nagi forsvnadt også bare med et stor plop. Han vidste at hun begyndte trænningen, men også at han ikek skulle stille spørgsmål til Nathan for han havde set hendes tåre trille ned af hendes kind



////out

Natha stod tilbage og så på det sted hun havde stået.
Havde han set en tåre?
Ja det havde han, havde han ikke?
Den måtte da betyde noget?
Det skulle den!
Han bed sig stille i underlæben.

Han kastede et sidste blik rundt i rummet inden han med rolige skridt forlod det.
Da han forlod palæet havde alle orkerne atter glemt ham.

//out//

//alle månes bøger går opløsning.//