hun rejste sig og gik ind i gennem en dør, der ellers havde været skjult af en bogreol. det lignede hende ikke at være træt så tidligt, men det var hun denne nat. mørket i hendes eget værelse var koldt og uimodtageligt for varme. det var sådan hun havde det bedst lige i øjeblikket, blev hun klar over, da hun strejfede de tynde gardiner foran vinduet. de holdt alt sollys ude, men aldrig natten. hun klædte om til den natkjole, der lå i den tunge dragkiste. enhver anden ville have troet, at den lugtede dårligt af kælder og mug, men hun vidste bedre. alt her var magisk, selv tiden, og ingenting i værelset tog skade af at være urørt i tusind år, så hvorfor skulle natkjolen tage skade af tolv år i en kiste?

Natha blinkede træt og bladrede i den tykke bog, den var skrevet for omkring titusind år siden, og havde kun undgået tidens tand, pga. magi.
Der stod ting i den, som nogle troldmænd ville give hvad som helst for at få.

Nagi kom ned til det slags bolig som de var i efter tre timer han var fuldstændig beskidt, men han tog sig ikek af det., det kunen vaskes, og dte kunen han godt selv gøre, men hans muskler var fuldstændig ømem, efter de 6 timers trænning han havde trænnet emd sai´erne uafbrudt, bare for at kunen bruge dem en lille smule. Han gik over af mod et sted, hvor han havde følt en magisk skjult indagng, det var ikke der ved Måne, men en anden indgang skjult, af en mur, han gik så igennem der efter at have vendt sig om og sagde "du kan godt gå ind til hende, eller finde dig et rum, kan se at du er træt" Han gik så derind, det var en normal seng, med en lilel reol, et klædeskab og ikke mere, det var også nok til ham.

Da Nagi passerede Natha, sørgede den han for at Nagi, ikke gik ind i Månes rum.
Så bøjede han sig atter over sin bog og læste videre.
Han ahvde engang for længe siden foræret denne bog til Måne, det var faktisk underligt den ikke var blevet brændt.

der var koldt i månes værelse. nattens bløde lys flakkede over væggene og glitrede i rimfrosten, der sad på vægge og gulv. hendes spinkle skuldre glitrede også af frost, som om hun lyste. det gjorde hun ganske givet også. svage blå stråler sprang frem under hendes halvt lukkede øjenlåg, men hun var et helt andet sted. hendes hånd lå på spejlet under puden, og hendes drømme var uafhængige af tiden.

Natha, vidste ikke om Måne ville tillade ham at sove der, men han jhavde jo selv været med til at skabe det, det avr vel også hans?
Han gabte træt og satte sig i hjørnet, efter at have lukket bogen.
Så faldt han i søvn, en drømmeløs søvn.

nagi lagde sig så i den dejlige seng selvom det bare ´var en normal seng, var dne dejlig for ham, han puttede tingene over sig og lagde sig til at sove, der var ikek lunt ikek koldt, en blanding som gjorde det behageligt at sove, og stjerenrne kunne også ses fra nagis rum, han vidste ikek hvordan det vilel gå senerer hen, men det ville gå både godt og dårliugt.

Da nagi åbnede om morgene opdagede han noget foruroligende, begge to var forsvundet og han vidstei kk hvor hen, han vidste bare at nu var han den eneste som kendte til det her sted, så han gik hen og tog et stykke papir og skrev det ned, hvordan man kom hertil, og han skrev en besværgelse som hn måske skulel bruge i fremtiden, men ikek lige nu, Han puttede både beskrivelsen og besværgelsen på et stykke papir og puttede det så i ans lomme. Hna gik så væk derfra og brgute sin tale magi så han blev unormal hurtig, han skulel lige finde vejen ud herfra ved hjælp af fødderne.



///out