1. Du må ikke styre andres brugere. Altså hvis du er Jim, og Jim siger til Morten, "Gå væk!" så kan du ikke styre Morten, og for eksempel skrive, "Morten går." Det er op til Morten, hvordan hans karakter reagerer.
2. Når din karakter siger noget, skal du skrive i "gåseøjne" og når du tænker i *stjerner* - tanker kan dog også skrives i kursiv.
3. Du skal skrive mindst 5 linjer i hvert IC indlæg, da det bliver til færre linjer, når du trykker "Send."
4. Du må kun være et sted af gangen - det vil sige, din karakter må ikke være i flere tråde på samme tid. Hvis du ønsker at forlade stedet, skal du i dit indlæg beskrive, at din karakter smutter, og i slutningen af dette sidste indlæg skal du skrive //out//.
5. Ingen powerplay, Mary Sues og Gary Stus. Din karakter må ikke være perfekt (for perfektion eksisterer ikke), kan ikke klare alt og skal have mindst et par svagheder. Hvis denne regel overholdes, bliver spillet meget sjovere.
6. Det er tilladt at bande og tale grimt til andre karakterer i tråde, når man er IC (in character), men kend dog dine grænser.
7. Og man behandler hinanden ordentligt OOC (out of character)! - Så det håber jeg, I kan finde ud af.
Det var vist alt. Jeg forbeholder mig retten til at ændre, slette og tilføje regler, hvornår det skulle være. Skriv endelig en pm til Amylia, Chris19 eller Edith Ember, hvis du er i tvivl om noget, har spørgsmål, eller bare har forslag til andre praktiske regler.
På vegne af
Stifteren (Green) og Adminteamet (Amylia, Chris19, Edith Ember)
Era gik ned ad hovedgaden. Hun måtte se snart at finde oprørsbasen, men sagen var at hun ikke anede hvor hun skulle lede. Og i mellemtiden havde hun ingen måde at skaffe penge på. Hun sukkede, mens hun overvejede muligheden for en levevej som kriminel, men opgav det. Hun havde ikke lyst til at skaffe sig loven på nakken mere end hun havde i forvejen. Hun fingelerede med det nye smykke som Alastor havde givet hende, mens hun i tankerne legede med det navn han havde kaldt hende. *Era Vindsvinger,* tænkte hun. Hun kunne godt lide det. Et lille smil krydsede hendes læber, og hun tænkte på hvad der var sket siden hun havde mødt ham. Hun måtte minde sig selv om at det kun var i går. Men tilbage i virkeligheden havde hun stadig ikke nogen plan for hvordan hun skulle finde oprørerne, og hvordan hun skulle holde sig i live indtil hun nåede så langt.
Era Chat-hofnar
Antal indlæg : 1150 Points : 7261 Reputation : 17 Registration date : 07/10/08 Geografisk sted : Takamir