Tristan

Navn: Tristan

Alder: svarende til en 21årig.

Køn: Mand

Race: Halvblods = Halv sort elver, halv skov elver (dvs. moderen var sort elver, og faderen skov elver.)

Arbejde: Han er kriger, men nok nærmere en slags lejesoldat, for han føler sig ikke forpligtet til at forsvare et bestemt land.

Færdigheder

Styrke: 5 [6]

Smidighed: 5 [7]

Precision: 5 [7]

Intelligens: 4

Visdom: 3

Karisma: 3

Våben: Tristan har et 1,5 håndssværd (dvs. et sværd der både kan bruges som 2hånds og ethånds), så har han også en daggert, og et rundt skjold, nogen gange render han rundt med en vandrestav, men det er sjældent den bruges som våben da det er en vandrestav.

Personlighed: Tristan finder sig nogen gange i mere end godt er, og andre gange finder han sig ikke i noget, det er forskelligt, og kommer an på hans humør. Tristan elsker at få gode venner og nye venner, så derfor vil han gerne tale med alle, og vil også gerne fortælle sin historie og om hans ønsker for livet.

Udseende: Har normale elver ører, ligner i det hele taget, en blanding mellem en Lyra elver og en skov elver, da det er hans race, han har nogen meget hårde ansigtstræk og hans ansigt er vejrbidt, dvs. man kan se han er vant til kamp og det er meget koldt, vis han bliver gal.

Tøj: Gerne en let ringbrynje, og noget behageligt tøj, såsom bløde skindbukser, med for i, og gerne skjorter med korte ærmer (ellers ruller han dem ALTID, ved mindre andet skrives i emnet) op til albuerne, for at have mere bevægelsesfrihed.

Fortid: Han stammer fra, en mindre skov elver stamme, og en stor sort elver stamme, hans moder var en sort elver, i sin bedste alder, mens hans fader endnu også var en ung skov elver, de mødtes ved et tilfælde, da faderen var på vej, ud til en anden gruppe skov elvere som havde dræbt en af familierne, i faderens stamme. Faderens stamme var en af de få skov elver stammer som var kendt for at slås, og når de sloges, så gjorde de det med sådan en styrke og præcision at INGEN var i tvivl om at selvom de var få, var de farlige, mens hans moders stamme var en meget taktisk og diplomatisk stamme, godt nok havde de mange krigere, men mange af deres krigere havde aldrig rigtigt været i kamp, og de få der havde var ved at komme op i alderen. Hlymir, og hans gruppe kom gående gennem skoven, Hlymir var blevet udnævnt til kaptajn i den lille skov elver hær, de var godt nok kun sølle 15 unge mænd som var i alderen til at slås, men når de sloges fik de tit afvide at de sloges som 30 mand, hvilket de tog som en stor, hyldest at få af vide. Hlymir havde et par dage før fundet en halvdød elver ved floden nær selve byen, elver drengen havde fortalt Hlymir at en af deres gårde inde i skoven var blevet angrebet af andre skov elvere, hvorefter de var blevet røvede, den eneste der havde overlevet dette var drengen. Drengen havde et knækket spyd stikkende ud af maven, drengen kunne ikke overleve, det var sikkert og vist, så før drengen døde, lovede Hlymir at opfylde hans sidste ønske… Hævn!, straks efter drengen var blevet begravet havde Hlymir taget 6 af byens stærkeste krigere med sig, og de var alle tungt bevæbnede, de havde mødt mange røvergrupper på vejen, men kun en af dem havde turde stoppe dem, og den gruppe var lige døde, det var mindre end en time siden det var sket og Hlymirs gruppe havde kun fået småskrammer. Hlymir så en ung køn elverpige stå i vejkanten og plukke blomster, han og hans mænd stoppede, og kiggede på den unge pige, mens Hlymir gik over til hende og prikkede til hende. Pigen kiggede forskrækket på de tungt bevæbnede elvere og begyndte at skrige som om hun skulle dø. Hlymir greb hende hurtigt om munden og lagde en dagger til hendes hals… Men for sent, man kunne høre 4-5 heste komme ridende, i fuld galop de var ikke langt væk, og Hlymir og hans mænd nåede lige at hoppe ned i en grøftekant før de bevæbnede krigere stoppede og ivrigt hoppede af deres heste mens de udstødte et kampbrøl, som nærmere lød som en kos vrælen, Hlymir og hans mænd grinede, da de så de grønskollinge der steg af hestene, de var jo ikke engang voksne mænd endnu, og sortelverne genkendte godt, Hlymir og hans klan, de smed deres våben på jorden for at vise fred, de vidste Hlymir, ikke dræbte ubevæbnede små drenge. Hlymir tog deres heste og lastede deres ting på dem og tvang de 5 drenge og pigen til at gå forandt dem og vise dem vej til skov elverne, der var 11 skov elvere, de blev alle udryddet og Hlymir mistede kun en enkelt mand.
Hlymir tog tilbage for at aflevere sine gidsler, men da han ville aflevere den kønne datter, til hendes moder, ville hendes moder ikke tro på Hlymir ikke havde lavet syndige ting med hende, og tvang ham til at gifte sig med hende og fjerne hende fra hendes åsyn. Og et par år efter at Hlymir og den kønne sort elverpige af Lyra-slægten, som for resten hed Elvira, havde forelsket sig, kom Tristan til verden, dette var starten på et nyt og stort eventyr.
Tristan blev født en dejlig sommerdag, hans fader vidste Tristan ville være i stor fare i stammen, moderen var accepteret i stammen, på lige fod med de andre, men det var jo også fordi hun var en fuldblods elver, og ikke have gener fra forskellige elver racer, denne stamme gik ind for fuldkommen renhed, og ville derfor, at Tristan skulle efterlades i naturen, hvilket hans fader og moder gik imod, så derfor fik de lov til at beholde ham til han var det der svarede til 9 år i menneskeår., hvorefter de andre elvere sagde at det var nok, og at han nu var gammel nok til at tage varer på sig selv, men Tristans far mente det var for farligt at forlade ham i naturen og afleverede ham i tempelridder ordnen, hvor han blev oplært fra han var 9 det der svarede til 9 menneskeår til det der svarede til 19,5 menneskeår, hvorefter han blev smidt ud af ordnen, for at have banket en med højere rang end ham selv inden for ordnen.

Styrker: han kommer fra en stamme, hvor drengene bliver oplært i kamp lige fra de kan gå, han mestrer alle slags sværd og så er han en fortræffelig rytter, hvilket hans mor lærte ham.

Svagheder: Hans stamme har smidt ham ud, da de fandt ud af han ikke følte loyalitet for dem, pga. deres hårdhændede metoder, han har en svaghed overfor børn i knibe, ser han en voksen slå et barn, giver han personen den samme behandling som barnet fik… gange 10, det havde hans fader lært ham, hans fader gik ikke ind for vold mod sit eget kød og blod. Og vis man giver ham en bue er der størrere chancer for han skader sig selv end fjenden. Han har et meget iltert temperament så vil man slås er han nem at få til det.

Gud: Lora og Geal er hans guder.

Magiske Kræfter: Hmm… altså halvblods kan jo ikke have magier, ellers ville han jo have det samme som sine forældre vel?.

Andet: Tristan har en specielt avlet hest, den har egenskaberne, fra de stærke krigsheste og hurtigheden som en væddeløbshest. Tristan er tideligere tempelridder, men blev smidt ud af ordnen, fordi han nægtede at parrere ordre og slog en overordnet, for at have slået en af de mindre novicer til blods.

Jeg synes baggrundshistorien mangler at fortælle lidt om Tristans liv og oplevelser... hvis der ikke er noget super livsændrende, så bare et par linjer om hvordan han voksede op, og hvor i sit liv han befinder sig nu.
Når det er gjort, ville jeg sige godkendt C:

Jeg tænker måske at Tristan er lidt 'Gary Stue' Med at han er god til alting, og han eneste svaghed er retfærdighedssans?

Amylia skrev:: Jeg tænker måske at Tristan er lidt 'Gary Stue' Med at han er god til alting, og han eneste svaghed er retfærdighedssans?

Nej hans anden svaghed er jo som sagt det der med han blev smidt ud af stammen og ingen har til at støtte sig og derfor er meget sådan naiv, når du er venner med ham tror han i virkeligt bare er bedste venner.

Men er det måske ikke lidt overdrevet med at du giver ham 5 ud af 5 i alt? :b

Amylia skrev:: Men er det måske ikke lidt overdrevet med at du giver ham 5 ud af 5 i alt? :b

Du har faktisk lidt ret xD.. Det piller jeg lige lidt ved Razz

.. Undtagen hans stats, for jeg kan godt lide at have en halvdum karrekter som ham, det eneste han kan er at slås og det er da også godt nok? Razz

Jo, okay, pil lidt ved dem, for nu kan jeg se at han f.eks. er en helt vildt god taler og sådan ^___^' - Så vil den også være godkendt for mig.

Amylia skrev:: Jo, okay, pil lidt ved dem, for nu kan jeg se at han f.eks. er en helt vildt god taler og sådan ^___^' - Så vil den også være godkendt for mig.

Jamen jeg kan jo ikke pille ved mine standard stats, vel? eller kan jeg?

Det kan du da vel? Det er da ikke standard at have 5/5 n_n

Amylia skrev:: Det kan du da vel? Det er da ikke standard at have 5/5 n_n

Jo når man er halv er det Razz

.. Tristan er af to forskellige elver racer jo xD.. Derfor han heller ingen magi har Razz

Min karakter kan da heller ikke magi, hun er ikke særlig stærk og ikke så taktisk. Men hun er sjov!

Tristan skrev:: Navn: Tristan

Alder: svarende til en 21årig.

Køn: Mand

Race: Halvblods = Halv sort elver, halv skov elver (dvs. moderen var sort elver, og faderen skov elver.)

Arbejde: Han er kriger, men nok nærmere en slags lejesoldat, for han føler sig ikke forpligtet til at forsvare et bestemt land.

Færdigheder

Styrke: 5 [6]

Smidighed: 5 [7]

Precision: 5 [7]

Intelligens: 1

Visdom: 3

Karisma: 3

Våben: Tristan har et 1,5 håndssværd (dvs. et sværd der både kan bruges som 2hånds og ethånds), så har han også en daggert, og et rundt skjold, nogen gange render han rundt med en vandrestav, men det er sjældent den bruges som våben da det er en vandrestav.

Personlighed: Tristan finder sig nogen gange i mere end godt er, og andre gange finder han sig ikke i noget, det er forskelligt, og kommer an på hans humør. Tristan elsker at få gode venner og nye venner, så derfor vil han gerne tale med alle, og vil også gerne fortælle sin historie og om hans ønsker for livet.

Udseende: Har normale elver ører, ligner i det hele taget, en blanding mellem en Lyra elver og en skov elver, da det er hans race, han har nogen meget hårde ansigtstræk og hans ansigt er vejrbidt, dvs. man kan se han er vant til kamp og det er meget koldt, vis han bliver gal.

Tøj: Gerne en let ringbrynje, og noget behageligt tøj, såsom bløde skindbukser, med for i, og gerne skjorter med korte ærmer (ellers ruller han dem ALTID, ved mindre andet skrives i emnet) op til albuerne, for at have mere bevægelsesfrihed.

Fortid: Han stammer fra, en mindre skov elver stamme, og en stor sort elver stamme, hans moder var en sort elver, i sin bedste alder, mens hans fader endnu også var en ung skov elver, de mødtes ved et tilfælde, da faderen var på vej, ud til en anden gruppe skov elvere som havde dræbt en af familierne, i faderens stamme. Faderens stamme var en af de få skov elver stammer som var kendt for at slås, og når de sloges, så gjorde de det med sådan en styrke og præcision at INGEN var i tvivl om at selvom de var få, var de farlige, mens hans moders stamme var en meget taktisk og diplomatisk stamme, godt nok havde de mange krigere, men mange af deres krigere havde aldrig rigtigt været i kamp, og de få der havde var ved at komme op i alderen. Hlymir, og hans gruppe kom gående gennem skoven, Hlymir var blevet udnævnt til kaptajn i den lille skov elver hær, de var godt nok kun sølle 15 unge mænd som var i alderen til at slås, men når de sloges fik de tit afvide at de sloges som 30 mand, hvilket de tog som en stor, hyldest at få af vide. Hlymir havde et par dage før fundet en halvdød elver ved floden nær selve byen, elver drengen havde fortalt Hlymir at en af deres gårde inde i skoven var blevet angrebet af andre skov elvere, hvorefter de var blevet røvede, den eneste der havde overlevet dette var drengen. Drengen havde et knækket spyd stikkende ud af maven, drengen kunne ikke overleve, det var sikkert og vist, så før drengen døde, lovede Hlymir at opfylde hans sidste ønske… Hævn!, straks efter drengen var blevet begravet havde Hlymir taget 6 af byens stærkeste krigere med sig, og de var alle tungt bevæbnede, de havde mødt mange røvergrupper på vejen, men kun en af dem havde turde stoppe dem, og den gruppe var lige døde, det var mindre end en time siden det var sket og Hlymirs gruppe havde kun fået småskrammer. Hlymir så en ung køn elverpige stå i vejkanten og plukke blomster, han og hans mænd stoppede, og kiggede på den unge pige, mens Hlymir gik over til hende og prikkede til hende. Pigen kiggede forskrækket på de tungt bevæbnede elvere og begyndte at skrige som om hun skulle dø. Hlymir greb hende hurtigt om munden og lagde en dagger til hendes hals… Men for sent, man kunne høre 4-5 heste komme ridende, i fuld galop de var ikke langt væk, og Hlymir og hans mænd nåede lige at hoppe ned i en grøftekant før de bevæbnede krigere stoppede og ivrigt hoppede af deres heste mens de udstødte et kampbrøl, som nærmere lød som en kos vrælen, Hlymir og hans mænd grinede, da de så de grønskollinge der steg af hestene, de var jo ikke engang voksne mænd endnu, og sortelverne genkendte godt, Hlymir og hans klan, de smed deres våben på jorden for at vise fred, de vidste Hlymir, ikke dræbte ubevæbnede små drenge. Hlymir tog deres heste og lastede deres ting på dem og tvang de 5 drenge og pigen til at gå forandt dem og vise dem vej til skov elverne, der var 11 skov elvere, de blev alle udryddet og Hlymir mistede kun en enkelt mand.
Hlymir tog tilbage for at aflevere sine gidsler, men da han ville aflevere den kønne datter, til hendes moder, ville hendes moder ikke tro på Hlymir ikke havde lavet syndige ting med hende, og tvang ham til at gifte sig med hende og fjerne hende fra hendes åsyn. Og et par år efter at Hlymir og den kønne sort elverpige af Lyra-slægten, som for resten hed Elvira, havde forelsket sig, kom Tristan til verden, dette var starten på et nyt og stort eventyr.
Tristan blev født en dejlig sommerdag, hans fader vidste Tristan ville være i stor fare i stammen, moderen var accepteret i stammen, på lige fod med de andre, men det var jo også fordi hun var en fuldblods elver, og ikke have gener fra forskellige elver racer, denne stamme gik ind for fuldkommen renhed, og ville derfor, at Tristan skulle efterlades i naturen, hvilket hans fader og moder gik imod, så derfor fik de lov til at beholde ham til han var det der svarede til 9 år i menneskeår., hvorefter de andre elvere sagde at det var nok, og at han nu var gammel nok til at tage varer på sig selv, men Tristans far mente det var for farligt at forlade ham i naturen og afleverede ham i tempelridder ordnen, hvor han blev oplært fra han var 9 det der svarede til 9 menneskeår til det der svarede til 19,5 menneskeår, hvorefter han blev smidt ud af ordnen, for at have banket en med højere rang end ham selv inden for ordnen.

Styrker: han kommer fra en stamme, hvor drengene bliver oplært i kamp lige fra de kan gå, han mestrer alle slags sværd og så er han en fortræffelig rytter, hvilket hans mor lærte ham.

Svagheder: Hans stamme har smidt ham ud, da de fandt ud af han ikke følte loyalitet for dem, pga. deres hårdhændede metoder, han har en svaghed overfor børn i knibe, ser han en voksen slå et barn, giver han personen den samme behandling som barnet fik… gange 10, det havde hans fader lært ham, hans fader gik ikke ind for vold mod sit eget kød og blod. Og vis man giver ham en bue er der størrere chancer for han skader sig selv end fjenden.

Gud: Lora og Geal er hans guder.

Magiske Kræfter: Hmm… altså halvblods kan jo ikke have magier, ellers ville han jo have det samme som sine forældre vel?.

Andet: Tristan har en specielt avlet hest, den har egenskaberne, fra de stærke krigsheste og hurtigheden som en væddeløbshest. Tristan er tideligere tempelridder, men blev smidt ud af ordnen, fordi han nægtede at parrere ordre og slog en overordnet, for at have slået en af de mindre novicer til blods.

I Like n__n Godkendt.