Et par øller og en snak

Antal indlæg : 4 Points : 4952 Reputation : 0 Registration date : 31/01/11

Beth sukkede dybt, og hvilede hagen i håndfladen. Der var ikke så mange at tale med i aften. Rundt omkring i den dunkle krostue sad folk og hviskede konspiratorisk med hinanden. Dog holdt hun humøret højt, for det var en dejlig aften, ja, det havde været en dejlig dag. Kærligt kiggede Beth på sin nyerhvervede stikkniv der sad trygt i hendes bælte blandt tre kasteknive, og en samling forskellige andre knive. Blidt tog hun den op, og vejede den i hånden. Der lå den perfekt, ikke længere end hendes hånd, og med en god vægt. Skæftet var af ibenholt, simpelt og elegant. Hun havde aldrig været meget for de små snørklerier, nogen knivsmede yndede at præge deres håndværk med. Hun tog fat om skæftet, og holdt den flade side af kniven op til kinden. Hun nød følelsen af det kølige metal på hendes varme hud. Prøvende lod hun den skarpe æg glide henover sin venstre håndryg, og betragtede det røde, næsten smerteløse spor den efterlod. Forsigtigt tørrede hun bladet af i et nogenlunde rent stykke lærredsstof, og lagde den nænsomt tilbage i skeden. Beskyttende klappede hun på den engang, og sendte et muntert smil til en mand i et fjernt hjørne, der havde betragtet hendes leg med den nye addition til hendes knivssamling.
Med fornyet energi begyndte hun at tørre nogle støvede glas af, og sludrede lystigt med en nyankommen ung mand, hun ikke havde set før.

På trods af den brunlige vinterkappe, Edith var iført, lykkedes det alligevel aftenkulden at trænge ind og give hende kuldegysninger. Hætten hang langt ned over hendes ansigt, og med hjælp fra vintermørket lignede hun alle de andre forbipasserende i Oranko Gade, byens dystre slumkvarter. Hendes skridt var resolutte og hun tøvede ikke, som hun gik af sted hen ad gaden. Hun drejede pludselig ind af en mindre sidegade, hvis hjørne husede en kendt og meget besøgt kro. Den Sorte Havmåge var hjem til en broget flok, om det var kongehusets beskidte mænd, tyve, lejemordere, generelt fredløse eller andre, der kun var der for at handle sort. Edith åbnede den tunge, knagende dør og trådte ind. Hun gik direkte op til baren og var udmærket klar over, at alles øjne hvilede på hende. Sådan var det altid, når man besøgte Den Sorte Havmåge. De skumle typer derinde skulle alle have overblik over, om der nu var fjendtligheder på vej. Overdreven opmærksomhed. Paranoia. Edith kravlede op på en høj barstol og lod hætten falde ned. Hun slog albuerne i bordet og hvilede sin hage i sine hænder. Hun sukkede tungt.

Antal indlæg : 4 Points : 4952 Reputation : 0 Registration date : 31/01/11

Beth afsluttede hurtigt den tilfældige samtale med et smil, en dyb, klukkende latter, og et klap på skulderen. Straks vendte hun sig for at skænke et glas varm kakao hun havde haft klar over ilden en rum tid. Hun hamrede glasset i bordet foran den nyankomne unge pige, Og sagde med en høj og rungende stemme "Hvad fanden, er det nu dig igen?" Det tiltrak et par kunders opmærksomhed, men de fandt dog hurtigt deres egne fortiede planer mere interessante, end Beth's usædvanlige kærlige velkomst.

Edith udstødte en klagende, gryntende lyd og tog så en forsigtig tår af den frisklavede varme kakao. Hun brændte sig på tungespidsen som altid, satte kruset fra sig og sukkede endnu en gang. ”Jeg har snust rundt omkring Det Gyldne Vildsvin her på det sidste,” mumlede hun ligegyldigt. ”De har fået denne hersens nye tjenestepige – virkelig irriterende type.” Hun rettede sig op og rodede hænderne rundt i sit sorte, krusede hår. ”Ja, du skulle bare vide,” sukkede hun, og lod sig igen krumme ryggen og falde ned over bardisken. Pludselig kom hun i tanke om noget. ”Beth? Var du til markedsdage her forleden?”

Antal indlæg : 4 Points : 4952 Reputation : 0 Registration date : 31/01/11

Beth smilte, og lænede sig lidt op ad bordet. "Det lyder som en nød du bliver nød til at knække. Er hun virkelig så irriterende? Du ved jo hun ikke er den eneste," Hun blinkede til hende og klukkede lidt for sig selv. "Og ja, jeg var faktisk på markedsdagen. Jeg snuste lidt rundt efter et billigt køb, me fandt ikke noget. Forfærdelig dag, siger jeg dig. Solen stod sku ned som var det regn i stænger. Det var ligefør jeg slemte min polstrede røv hjem så snart jeg var ankommet. Man blev så tørstig at man næsten købte noget af det vidunder vand de altid har, som skulle smage så godt." Hun himlede med øjnene, og skænkede sig et lille krus øl. "Nogen speciel grund til dette ønske om indsigt i mit trivielle liv?" Hun hev en barstol frem, og dumpede ned på den. Skoene blev sparket af, og tilfreds vrikkede hun med de ømme tæer.