New evil person here neal for him now^^ (åbent emne)

Han stoppede og vente sig mod hende roligt "det dig selv som har bedt mig lade dig være"sagde han roligt og så på hende "jeg har jo selv personligt prøvet mig frem med smigre charme ondskab overlegenhed og bare spørge dig helt normalt men intet virker åbenbart" sagde han roligt

"du har ikke prøvet med tvang endnu"sagde hun og vendte ryggen til ham og begynde at gå stille rundt og kigge på de mange ting igen, hun stoppede igen ved det store billede af hendes hjemland, hun stad bare og kiggede på det, hun savnede sit hjem lidt, bare billedet ikke havde været så stor, så havde hun taget det med sig uanset hvad og ingen ville kunne stoppe hende i det

Han så på hende "fint" sagde han og gik mod hende men stoppede og så på billedet lidt før han tog sit sværd op og skar billedet midt over før han så på hende "så bliver det med tvang" sagde han "knæl eller jeg slår dig og alle du kender ihjel" sagde han

hun så på ham"kunne du ikke bare ha ladet billedet være, det havde jo ikke gjort dig noget overhovedet. du kommer ikke til at finde dem"sagde hun og gik forbi ham, hun var ikke bange for ham på nogle måde. hun havde det lige så fint, hun var på vej ud af paladset og væk fra ham, hun havde flere ting hun skulle se inden hun rejste videre igen, hun rejste jo rundt omkring og så mange forskellige lande og mødte mange forskellige mennesker

Han tog sit sværd op og så vredt på hende kort med et ondt smil før han gik til angreb på hende bagfra med sværdet hævet med den ene hånd og med den anden hånd stod han klar til noget andet noget han bare ventede på ville ske noget hun skulle gøre da han var lige foran hende svang han sværdet med al sin kræft perfekt mod hendes hoved hun ville ikke kunne nå at undgå det uden at blive skadet

hun opdagede ikke noget, men hun nåde at stoppe hans sværd med sit eget sværd, hun skubbede ham og hans sværd lidt væk, hvor på hun så bare gik videre, hun havde nogle andre ting at lave "ahora me acaba de dejar, tienes lo que has venido para"sagde hun på spansk, hun var lige glad med om han ikke kunne forstå hende"Kore de,-ōdesu. Soshite watashi wa sonogo, ki ni miru koto ga dekimasu."sagde hun bagefter på japansk


// spansk: lad mig nu bare være, du har fået hvad du kom efter//
//japansk: du er kongen nu. og det kan jeg så set være ligeglad med//

//Tænkte på om jeg måske måtte joine? Med Misel? Savner at skrive med nogle så må jeg? ^^//

Han grinte og gik roligt efter hende "så du er ligeglad" sagde han med et smil og lavede en kæde ud af sort magi og kastede om hende og spændte hende fast til gulvet med et hårdt slag ned i jorden og rettede sig så bare op og satte sværdet i holderen og gik roligt hen foran hende "du ligeglad med det hele? Tænk over det du virker ligeglad men jeg har reddet dit liv 2 gange og jeg har ikke engang fået et ordenligt tak" sagde han roligt mens han bare smilede

Der står åbent emne så det må du vel:)

//Mange tak ^^//

Meget var sket siden sidst. Oprørerne sad endelig på tronen, men en ny trussel steg hurtigt omkring dem. Nabolænderne. De havde allerede været inde i skoven og lavet en lejr. Kilder, som Misel stolede på, havde fortalt hende det. Personligt vidste hun dog også godt, at hun burde gå til barrakerne, for at deltage i krigen, forbedre og skyde på målene, men ikke nu. Hun ville kiggede på tronen og salene. Tomheden chokerede hende nærmest da hun trådte igennem de store døre. Der var nærmest helt stille i denne sal, forhal om man ville. Og dog. Med hendes spidse elverører kunne hun høre noget et andet sted. Forsigtigt tog hun skridt frem, med den grønne kappe flagrede svagt efter hende. Det lange blonde hår, var for en gangs skyld sat op i en stram fletning, så de spidse ører trådte endnu mere frem. Mest af alt for at hylde elvernes endelige frihed.
Med en glidende bevægelse tog hun buen frem, og lagde en pil på stregen, endnu uden at have trukket strengen tilbage. Også. Da hun endelig kom ind i rummet med tronen, så hun scenen foran hende. En elvermand, der angreb en høj blond kvinde. Instinktivt trak hun strengen tilbage og sigtede på elvermanden. Allerede nu, kunne hun se tatoveringerne, bølgende og nærmest bevægende på hans hud. Magi vidste Misel med det samme. Og bestemt ikke noget med naturen eller lyset kunne hun fornemme i rummets luft. Med øjne skærpet, og pilen på strengen, åbnede hun munden.
"Det er nu sjældent man ligefrem ser mænd, overfalde kvinder" hvæsede hun, velvidende at denne opførelse af elvere, var usædvanlig. Med de grønne øjne stift rettet på manden og kvinden, ventede hun. På reaktionen og på at undvige hvad end der kunne komme.