Maddie Faggar

Navn: Mathilda Faggar. – Men ingen – ikke engang hendes familie – har nogensinde brugt det.

Kaldenavn: Maddie. Mad Faggie, Maddie Faggie, Mad Fag.

Job:Budbringer for diverse rigere mennesker.

Race: Halvelver.

Alder: 15.

Fødselsdag: Vinter.

Køn:Pige.

Udseende: Hendes hår er meget varierende, i mange totter er det helt platinblond, og det varierer til mørkere farver med er grønt skær. Det er utroligt pjusket, og bliver stort set aldrig redt. I moselys kan der endda se komplet grønt ud. Hendes hud har også et gennemsigtigt grønt skær, der gør at farven kommer meget an på lyset. I moselys bliver det helt grønt, i almindelig belysning kan man fornemme det grønne, og i solopgange kan det se rødt ud. Hendes tøj består af en sort top med nakkestrop der sidder sammen med et par løse grønne bukser, der fremhæver det grønne i hende. Meget kan man beskylde hende for, men skønhed er ikke en af delene. Hun er ikke dicideret pæn, nærmere lige uhyggelig. Når hun vil, kan hun gøre sit ansigt engleblidt, og ligne et lille barn, og andre gange, kan hun ligne en 30årig uhyggelig heks.

Personlighed: Maddie er en meget speciel person. Hun lider af paranoidskitzofreni, og personlighedsspaltning, hvilket omkring 1800-tallet blev behandlet med åreladning, hvilket vil sige, at nogle holder hende nede, imens nogle andre skærer en vene. Ikke just rart. Se en beskrivelse af Skizofreni under ’andet’. Hun har ingen anelse om, at hun lider af personlighedsspaltning, og hver af hendes personligheder lever deres eget liv, som tre-i-en. Kort sagt, virker hun bare udadtil som en mentalt forstyrret teenager, med utrolige humørsvingninger. Og nej, det kan ikke regnes ud at hun lider af Skizofreni!
1. personlighed. Hun er ikke just almindelig, hun har en slags ligegyldighed overfor verden. ”Verden lod hende i stikken, så den skal ikke forvente noget.”. Hun gør hvad der passer hende, og selvom hun giver udtryk for noget andet, er hun dybest set ret ligeglad med andre. Hun taler med sig selv, både når folk kan høre hende, og når de ikke kan. Hun er mentalt utroligt skadet, og det er det færreste der betyder noget for hende. Hendes eneste mål, er hævn over verden, og hun kan virke meget agressiv. Kæmper med tænder, negle ben og arme. Sågar hovedet, hvis hun kan komme til.
2. Personlighed. En meget skrøbelig Maddie, der har meget let til tårer og gråd. Hun elsker at tegne, og er faktisk ret god til det. Hun elsker også at lege og være barn. Er utroligt skrøbeligt. Kan let savne en autoritet, og er meget emotionel. Går helt og holdent ind for fred og kærlighed, og er et harmløst lille væsen.
3. Personlighed. En meget åben og overfaldisk Maddie, der kan sætte sig oppe ved en bar, og snakke med alt og alle, imens hun åbent og ublufærdigt rakker ned på deres tøjstil. Hun er meget rap i replikken, og tøver ikke med at komme med ondsindede kommentarer med vilje. Er den mest civiliserede, og bedst til at analysere.

Baggrundshistorie:
Maddie blev født med sygdommen, der langsomt udviklede sig. Hun var nr. 5 ud af en søskendeflok på 7. Hendes forældre havde da elsket hende, men da hun begyndte at høre de første uvirkelige stemmer, og se de underlige hallucinationer, blev det sværere. Hendes ældre søskende blev også urolige, og den lille Maddie begyndte at tale om alt det som stemmerne fortalte hende, alt det hun så, osv, og til sidst kunne familien ikke længere holde det hemmeligt. De boede i Hilsa, og de fleste havde snart hørt om den skøre pige, der så ting der ikke fandtes, og pludselig kunne fortælle uhyggelige historier om smerte og død. Præsten hørte også om det, og til sidst måtte familie lade 7årige Maddie ”indlægge”. Skizofreni blev associeret med at være besat af djævlen, og var grundlaget for indlæggelsen, der på denne tid, går som sagt ud på, at der bliver skåret en vene, ca. to gange om ugen. Der er ingen bedøvelse, og ingen komfort. Ingen kærlighed, elelr venlighed. Hvis Maddie var besat af djævlen, var det jo ham der ville høre alle venlighederne, og ikke hende selv. Maddie havde hurtigt fået øgenavnet ’Maddie’ der kort sagt gik ud på delen ’Mad’ (Skør.) Under behandlingen udviklede hun også personlighedsspaltningen, fremprovokeret af de forfærdelige stunder. Men da hun blev 14, fandt hun en flugtvej. En kogekone hjalp hende ud i natten, og hun løb. Nu opholder hun sig i Takamir eller den store skov. Hun er ikke i tvivl om at der er indgået en jagt på Maddie. To personligheder husker behandlingen, så nævn en præst, og hun går i kødet på dig. Dog har den blide barne-Maddie fortrængt det hele med vilje.(Se forklaring under Andet)

Rigdom: Mellem. Hun har til dagen og vejen, og hvad hun har brug for. Ellers skaffer hun noget mere.

Ejendele: Hun har hendes tøj, og en langskæftet dolk, der, efter hendes mening, er livsnødvendig, hvilket nok også passer.

Andet: Skizofreni: sygdommen skizofreni, går ud på, at man får halluciationer, ser ting der ikke findes, hører ting der ikke findes, og har meget svært ved at skelne imellem deres fantasi og virkelighed. Derudover har hun personlighedsspaltning, der går ud på, at hun løbende skifter personlighed. Pludselig skifter personligheden, og hun har ingen, eller kun svag anelse om, hvad hun har lavet i perioden hvor hun var en ’anden’. Hun har næsten tre personligheder i sig, og ved ikke selv, at hun skifter personlighed. Skiftet kan vare fra få timer til flere dage, hvor hun er den samme. Sygdommen bliver fremkaldt ved stærkt traumatiserende oplevelser, og hvis 1800-tallets skizofreni-behandling er traumatiserende nok, er der nok ikke så meget der er. Det sker ved, at man ubevidst stuver en oplevelse af vejen i en anden personlighed, så man ikke kan huske den ubehagelige oplevelse i den nuværende personighed. Derfor kan Barne-Maggie ikke huske behandlingen. Det er stuvet af vejen i de to andre personligheder. Man kan også være født med sygdommen. De fleste tror hun bare er skør, men der er endnu ikke nogen der har meldt hende til en præst. Der bliver for det meste båret over med hende, og ingen kender til hendes rigtige historie, eller hendes ophold på institutionen.

Skræmmende, men meget interessant karakter! Godkendt, naturligvis!