Martha den Uforgængelige

Navn: Martha den Uforgængelige
(Hun har ikke noget rigtigt efternavn. Tilnavnet har hun fået af Warlands indbyggere - det er uofficielt, men alligevel.)

Kaldenavn: Urtekonen, Skovfogeden, Heksen Cleavean, Heksekonen, Skovens oldfrue, Troldkvinden, Oldingen, Fugledamen, Bondekonen og så videre.

Job: Skovrider og -foged i Den Store Skov. Og alkymist, men det er mere en hobby.

Race: Hendes mor var menneske, hendes far var en blanding af en triwaner og en dværg... såeh, 1/2 menneske, 1/4 triwaner og 1/4 dværg.

Alder: Det ved ingen... ikke engang hende selv. Hun har holdt sig "forever young" ved hjælp af eliksirer og miksturer. Men et godt gæt ville være omkring 250 år - hun ligner dog en der er midt i halvfjerdserne.

Fødselsdag: Forår, hvor alle urterne skyder op.

Køn: Kvinde. Nej, dame.

Nationalitet: Warlænder.

Udseende: For det første er Martha meget lav, grundet hendes racekombination. Hun ligger lige under halvanden meter, så hun er højere end de fleste dværge og triwanere. Hun ligner en, der er midt i halvfjerdserne. Hun er også tyk. Ikke fast tyk, mere buttet-agtig delletyk. Hun har pigmentfejl og brune pletter over hele kroppen, og i hendes ansigt har hun to vorter; en lille én i venstre side af hagen, og en lidt større (med et hår på!) lige ved siden af og lige under næsen, øverst i smilerynken. Hun har solbrun hud, men det er bestemt ikke fordi, hun tilbringer meget tid i solen (eller jo, det gør hun, men hun har så meget tøj på, at hun ikke kan blive brun), hun er bare født med det. Hun har mørkegråt, slidt hår, der er meget kruset og går hende til midten af halsen. Det er meget tykt, og det knækker ofte. Hun taber også tit dele af håret. Det er bestemt ikke blødt, og hvis man aer det, vil det føles meget ru og kradsende.
Hendes ansigt er fyldt med rynker. Det starter i panden, hvor flapper af hud hænger ned over fire lange streger, der skyldes alt for meget undren. Ved hvert øjebryn er der også to lodrette streger, og en vandret streg lige nedenunder dem, der skyldes alt for meget vrede og skraphed. På hendes øjenlåg er der mange folder, men det er endnu værre under øjnene. Dem under øjnene er ofte også en blålig farve, noget der skyldes træthed og stress. Ved hver yderste øjenkrog er der dog også rynker - disse kommer fra for meget smilen. Der er også to dybe rynker, der forbinder næse og mund på hver side. De kommer også fra smil. Under munden er der ligeså to lodrette rynker, og disse får hende til at se sur og streng ud.
Alt i alt ligner hun altså, dømt kun på ansigtet og håret, en gammel olding der er mere end klar til at stille træskoene (regner med at Warlands levealder går op til 60 eller noget, når man er menneske? I hvert fald ikke meget mere end det).
Når hun er udenfor, har hun altid en speciel hat på, der minder meget om denne her og denne her. Hun har altid for meget tøj på, men holder det også altid så praktisk som muligt. Normalt klæder hun sig i omkring 6 lag tøj, hvor nogle af dem er tynde og andre tykke og varme. Hendes beklædning består af tørklæder, tæpper og kapper i forskellige, neutrale farver (rødbrun, marineblå, sort, grå, mørkegrøn og sådan noget), det er faktisk kun det inderste lag, der er en rigtig bluse og et par rigtige bukser. Hun har heller ikke meget at vælge imellem, når det kommer til sko. Hun har tre par, og de er alle ens: varme, praktiske støvler i en sortbrun farve. Og så er de alle godt slidte. Desuden går hun ALTID med sin stok, der er perfekt i højden og har et godt håndtag... den har en flink elver lavet til hende.

Personlighed: Ah. Martha. Ja, hun er jo lidt af en skrap, ældre dame. Og det er ikke fordi, hun mener det ondt - sådan er hun bare. Hun har stærke holdninger til alt, og hendes holdninger kan ofte virke lidt snæversynede. Sådan er de fleste gamle mennesker, jo. Hun er virkelig streng, og holder orden på skoven. Hvis der er nogen, der overtræder hendes regler, og hun opdager det, så får de en ordentlig skideballe, og sikkert også et slag over hoften med stokken. Hun vil have orden, vil hun!
Blandt Takamirs beboere er hun respekteret - eller rettere, frygtet. Ingen bryder sig rigtigt om hende og hendes skrappe metoder, så de lader hende for det meste være i fred. Dog er der naturligvis altid de teenagedrenge som synes det er utrolig skægt at snige sig ind på hendes hus, banke på og lave grin med hende. Hun har endda engang været ude for nogen, der kastede æg på hendes stenhytte og hev alle hendes afgrøder fra hendes køkkenhave op. Hun nåede aldrig at fange dem, de var for hurtige. Hun bryder sig virkelig ikke om børn, men er heldigvis god til at skræmme dem væk, før de når at lave noget ballade.
Hun fremstår lidt som en galning, og er derfor meget ensom. Det vil sige, hun har ikke noget imod at være ensom. Nej, hun nyder det faktisk, for hun har altid været lidt af en enspænder. Socialisering er ikke lige hendes kop te. Sommetider får hun dog besøg af elvere, og disse besøg er hun altid meget begejstret for, da elverne behandler hende ordentligt.
Hun taler ofte med sig selv, og det er ikke bare sådan noget, der sker en gang imellem. Nej, hun gør det konstant, selv i byen, hvilket nok også bidrager til, at folk synes hun er lidt skør.
Når folk er venlige imod hende, og viser respekt, så er hun også (forholdsvist) venlig mod dem. Hun værdsætter disciplin og dannelse, og når folk behandler hende og skoven ordentligt, ja, så behandler hun altså også dem ordentligt - hun kan endda komme med et smil, hvis man er heldig.
Martha er også meget klog. Hun har læst flere bøger end nogen anden, sikkert på grund af mangel på andet at lave. Hun har altid været fascineret af alkymi, og studerer og udøver det. Hun brygger miksturer, og påstår, at de er magiske (nogle af dem er faktisk magiske, skal det lige siges. Når hun brygger dem, kommer der små poof og sådan, og den livseliksir, hun har lavet... den er jo også magisk). Det er de sådan set også, set fra Warlands indbyggeres synspunkt - hun har nemlig udviklet eliksirer mod forkølelse, influenza, mæslinger, tuberkulose og så videre. De sygdomme dør man som regel af (i hvert fald de to sidstnævnte), hvis ikke man er heldig at de går over af sig selv. Ellers kan man selvfølgelig mødes med en magiker, der kan heale én, men udover det findes der ingen medicin mod de sygdomme. Martha har udviklet de såkaldte modgifte, men hun har ikke rigtig vist dem til nogen endnu. Hun ved jo godt, hvilket postyr det vil forårsage... og hun er lidt konfliktsky, Martha, selvom hun aldrig viger væk fra en god diskussion. Hun vil gerne have ret, og det får hun som regel også.
Udover at være klog på alkymi, så er hun også generelt intelligent (medfødt egenskab) og har en bred basis viden. Om alt og alle, sådan set. Hun har også studeret magi, og ved, hvordan det fungerer. Religion kender hun også meget til, selvom hun ikke selv er religiøs (det forhindrer hende dog ikke i at sige "Ved Ranars navn!" eller "For Aysils skyld!" og "Fae'thera ville have forbudt dette svineri, ville hun!") Og så har hun en kæmpe forkærlighed for urter. Hun kender til tusindvis af forskellige typer, kender deres individuelle egenskaber, fordele og ulemper. Hun er også et dyremenneske. Dyrene kan lide hende, og når hun sidder på en bænk på Hovedgaden i Takamir, opsøger duerne hende hurtigt. Så sætter de sig på hende, lader hende nusse dem (deraf øgenavnet Fugledamen) og hun er ligeglad med folks blikke. Hun passer bare sig selv, og det burde de også gøre!
Fysisk er Martha stærk. Hun kan forsvare sig selv (men det er begrænset, selvfølgelig), men ofte er det ikke nødvendigt, da hun hurtigt skræmmer folk væk med sin skraphed. Hun har ikke en fantastisk kondi, men hun kan gå meget langt, hvis det var (ikke uden at få lidt ondt i ryggen, men alligevel), men det med at løbe er hun ikke den bedste til. Faktisk hader hun det, og ville kun gøre det i nødsituationer.

Baggrundshistorie: Marthas mor var fattig og boede i en storby i Gamran. Hun var ikke just smuk, men hun tjente penge på at skabe mænds fornøjelse, da hun ikke havde andre muligheder for at overleve. Hun havde fået mange uønskede børn med tilfældige mænd, før hun fik Martha. Faderen var ukendt, eftersom moderen opfyldte mange mænds ønsker flere gange om dagen, men som tiden gik blev Martha ældre og begyndte at kunne se, at hun ikke var ligesom de andre mennesker på hendes alder. Hun begyndte at studere kendetegn inde for de forskellige racer... hun var både stærk og intelligent, så hun fandt frem til, at faderen måtte have været en blanding af en dværg og en triwaner. Men det er kun et gæt, og hun kan faktisk aldrig nogensinde være sikker på, hvilken race hun er.
Lige efter Marthas fødsel blev hun sendt hen til en plejefamilie i en landsby langt væk, ligesom alle hendes søskende. Her voksede hun op, og arbejdede hårdt med landbrug. Det var ikke en rar familie; de hadede hende og havde kun anskaffet sig hende, fordi de ikke kunne få nogen dreng, og fordi de havde brug for arbejdskraften. Da Martha fyldte 18 flyttede hun straks ud, og så tog hun på opdagelsesrejse og levede i nuet. Hun var i fire forskellige lande over 8 år, og samlede en masse urter, planter og sten sammen. Hun sluttede sin rejse i Takamir, og flyttede ind i stenhytten ved floden i Den Store Skov sammen med alle sine opdagelser. Hun søgte jobbet som skovfoged, og eftersom ingen andre gad have jobbet, fik hun det. Hun tjente nogenlunde på det, og sparede op til en hest. Derefter en vogn. Så koen. Og derefter de andre dyr. Hun har nu, fra år 1804, boet i stenhytten i 222 år. Ingen ved hvor hun har sin enorme opsparing fra, og hun vil heller ikke fortælle det til nogen. ^^

Rigdom: På facaden er hun fattig, men faktum er, at hun har en pæn opsparing liggende hjemme i hendes stenhytte ude i skoven. Ingen ved, hvor hun har fået alle de penge fra.

Ejendele: For mange! Men af de vigtigste har hun; en gråplettet hest, en sort vogn der kan sættes for hesten (og kan tåle Warlands skoves ujævne terræner), to geder, tre får, en ko, fem høner og en hane, en stenhytte i Den Store Skov, en helt masse kasseroller, gryder og pander med tilhørende træskeer. Alle mulige andre køkkenting, og et helt urtelager med både tørrede og friske urter... en køkkenhave ude foran stenhytten, hvor hun dyrker alverdens former for frugter, grøntsager, bær og urter.
I hendes urtelager opbevarer hun også (i glas, selvfølgelig) døde edderkopper og andre insekter, fisk, frøer, salamandere og kamæleoner og alt sådan noget skummelt, mystisk og klamt noget.
Hun har en del tøj, men det meste af det bruger hun ikke. Ah... og så mange andre ting. Relikvier, prøver fra planter, udtørrede blade, mos fra forskellige dele af Warland, klippestykker fra Montapotas, og... alt muligt!
Desuden kendetegnes hun ved at gå rundt med en fortryllet stok lavet af træ. Ingen ved, hvad den kan, men Martha påstår altså, at den er magisk.
Af våben har hun et sværd (bruges dog stortset aldrig), en økse (er faktisk beregnet til fældning af døde/rådne træer), et stiksværd, to knive - en kort og en lang, og så selvfølgelig en masse knive og gafler... men de bruges for det meste til at spise med. o_O

Andet: Martha er helvedes gammel, og grunden til dette er, at hun har en speciel kombination af blod i årerne og så også fordi, hun har udviklet en mikstur, en livseliksir, der kan holde hende 'ung'. Det vil sige, at hun ikke kan dø af alderdom...

Også... hun har en stor forkærlighed for Markedspladsen! Det var der hun købte alt hvad hun har nu, og det er også der, hun sælger sin gødning og nogle af hendes afgrøder. Her køber hun også godt kød, mel og andet vigtigt, hun ikke selv kan fremstille.

Magi: Martha er ikke decideret magiker... som sådan. Hun har magikerblod løbende i hendes årer, men ligefrem magiker? Næh nej, det er hun ikke. Man kan måske kalde hende en indirekte magiker, for hun arbejder nemlig med magiske ting. Hun brygger miksturer der kan alt muligt, og dette har hun lært fra både bøger og fra sig selv. Nogle er sværere at brygge end andre, idet de ingredienserne måske er sjældne, og kun kan findes et vist sted. Derfor rejser Martha også meget, selvom hun dog føler sig mest tilpas, når hun er hjemme. Når hun er ude får hun elvere til at passe på hendes dyr og hendes hytte.
Jeg ved ikke, om det er forståeligt... men Martha den Uforgængelige er altså alkymist og udnytter magien i alkymi. Hvis man kan sige det sådan.

Beskrivelse af stenhytte: Muligvis kan følgende tekst forårsage forvirring... jeg anbefaler derfor, at I tager et kig på Ninas kort over Warland for at forstå geografien bedre.

Stenhytten er delvist beskyttet af skoven, men den østlige side af hytten grænser op mod en mindre, rolig flod, der løber igennem Den Store Skov og Elverskoven og skifter mellem at være en voldsom flod og en rolig kilde, alt efter i hvilken ende af den, man befinder sig. På den anden side er der et stort stykke eng, en kæmpe lysning midt i skoven på omtrent 2 km2. Efter denne lysning fortsætter skoven, dog bliver den meget tættere og mørkere her (jo længere mod nordøst - altså jo længere mod bjergene - jo tættere skov), end den er på den sydvestlige del af floden.
Den lille bygning ved siden af selve hytten fungerer som stald. Her står Marthas hest, og den får selskab af to geder, tre får, en ko, fem høner og en hane. Om foråret går de gerne alle tre og græsser på den anden side af floden... de tør ikke gå ind i skoven - udover hesten, men den er for trofast til at stikke af - så det er begrænset, hvor langt de vil gå fra deres hjem. I stalden er der også en vogn, som kan spændes til hesten. Den er specielt designet til skovens terræn, og på den måde kan hun komme til Takamir hurtigere, uden at skulle sidde på hesten og blive helt hjulbenet.


Hytten ser større ud udefra, end den egentlig er. Hele hytten lugter mærkeligt af træ, skov, svamp og fugt, og der hænger også en mild stank af bondegård ved stedet. Desuden er der meget dunkelt over det hele. I stueetagen er der to rum: Kombineret køkken/spisestue/opholdsrum og et lille toilet (der ikke er noget at prale af... det skal tømmes hver anden dag for ikke at komme til at lugte). På førstesalen er der kun et rum. Her er Marthas seng, og ellers bruger hun det som arbejdsværelse/læsehjørne. Under en lem i opholdsstuen er der et middelstort rum, der fungerer som lager, hvor Martha opbevarer alle de ting, som hun løbende bruger til at brygge forskellige eliksirer og miksturer.

Stueetagen

Opholdsrum: Størstedelen af stueetagen bliver brugt som opholdsrum. Rummet er sparsommeligt møbleret. Og så er alle møbler lavet af en mørk træsort - mahogni. Halvdelen af dette rum er køkken, hvor der er masser af skabsplads og bordplads til madlavning og brygning af magiske drikke. Ved siden af et stort køkkenskab er der en skrå træstige, som fører op til førstesalen. Der er også et hjørne med et lille, rundt spisebord med fire tilhørende spisestole. Overfor kaminen står der et aflangt gulvskab, som også bruges til sofa. Ovenpå denne sofa ligger der to lag af fåreuld, som Martha har klippet af sine egne får. Hun er meget selvforsynende.

Toilet: Det er et lillebitte rum, hvor der kun er en bænk med et hul i og en lille hylde med hjemmelavet toiletpapir (o_O). Der er heller ikke plads til mere. Vaskning af hænder og krop foregår ude ved den lille flod, selvom Martha nu sjældent går i bad... hun gør det kun, når det er højst nødvendigt. Derfor har hun en tendens til at lugte af bondegård.

Første sal

Soveværelse/arbejdsrum: I hjørnet står der en stor seng. Eller, det vil sige, det der svarer til en mindre dobbeltseng i vores IRL-verden. Sengen er sådan set bare en træklods, der er dækket med fåreuld. Hovedpude bruger Martha ikke, men ved siden af sengen ligger der i alt 7 tæpper, hun bruger som dyner... eller til nedenunder på en kold vinteraften. Tæpperne er vævet af hendes mor, som hun har arvet dem af... selv kan hun ikke finde ud af at væve. Der står også et skrivebord i den anden ende ved lemmen, hvor igennem man kommer ned til stueetagen, og på dette skrivebord er der stablet en masse tykke bøger, der er en helt bunke blanke pergamenter, et par blækhuse og en enkelt fjerpen. Der står også en olielampe. Ved siden af skrivebordet står en stor bogreol, der er fyldt op med bøger. Martha har læst de fleste i løbet af hendes lange liv.

Kælder

Igennem en lem, der kan findes under gulvskabet i stueetagen, er et mellemstort rum. Her er mange reoler og hylder. Der hænger tørret kød fra loftet, og reolerne er fyldt op med glas hvori der er døde frøer, fisk, fugle, insekter (også farverige sommerfugle), edderkopper, krybdyr som slanger, salamandere og kamæleoner og andre lignende dyr. De er alle syltede, dog har hun også en lille krukke fyldt med levende igler. Her er også et stort lager af tørrede urter, blomster, frugter og grøntsager. De friske sager (urter, frugter og grøntsager) opbevares i skabe ovenpå i køkkenet. Desuden kan der også finder bark og saftprøver fra træer hernede. Og - det må naturligvis ikke glemmes - rester af knogler. Knogler fra både dyr, mennesker og andre racer.

Er helt færdig nu... klar til at blive godkendt... eller afslået? xO

Så skidt da... godkendt!

... MEGA nice char! Godt skrevet og god beskrivelse :D

Ej... tusind tak! o.o Tusind tusind tak! Nu bliver jeg helt varm indeni. n___n Tak skal du have, Ilja! :')