James Beneich

Navn: James Beneich

Kaldenavn: Jamis (udtaler Jam-Mis)

Job: Kriger

Race: Hobbit

Alder: 22

Fødselsdag: Vinter

Køn: Hankønsvæsen

Nationalitet: Nabolænder

Udseende: Som hobbit er han jo af lille højde, faktisk kun 1.11m. Han vejer også blot de 42 kg på grund af muskelvægten også har lidt at sige på ham. Han er ikke halv tyk lille hobbit, men en godt igennem trænet hobbit, som har en stærk krop som er letter solbrun over det hele. Han har et blødt ansigt, med fine former og et par mørke brun/røde øjne der har set rigtig meget af livet. Han har dog de tydlige hobbit fødder, store og behårede og hårde. Han har halv langt kridt hvidt hår, og har en hårbøjle med et par katte øre på (bliver forklaret 'hvorfor' han har det i Baggrundshistorie). Hans krop har da også en masse ar rundt omkring, fra kampe og træning som altid har været hård, fordi han gerne ville kunne følge med de 'høje' kriger.

Personlighed: James er en smule indelukket hobbit, han er dog meget åben over for venner og bekendte for sine festlige følelser. Men en del ting holder han dog ret tæt ind til sig selv, ting som han ikke kan drømme om at fortælle andre fordi det gør for ondt. Han er også en meget klodset hobbit. Falder, misforstår, gør ting forkert, mange ting kan han gøre uden at tænke sig så meget om før bagefter. Men varm hjertet og grinende kan han meget hurtigt også være, hvilket er når han har det sjovest.

Baggrundshistorie: Vinter nat, en storm fuld nat, selv for de små hobbitter i deres små hobbit hjem, Og på en lille høj i en lille hule Beneich-familien. En lille familie bestående af manden og konen, to nygifte forelskede hobbitter som ventede barn. Men de var allerede så langt henne nu, så barnet kunne komme hvornår det skulle være. Og denne vinter nat, så skete det endeligt for den lille Beneich familie. Mor skrig kom men blev overdøvet af stormens rasen uden for, og morens skrig blev overdøvet lidt senere af et barnegråd. Beneich familien var lykkelig. En lille helt igennem perfekt skabt dreng.
Vinteren gik, og sommer kom, og årene kom og gik lige efter hinanden. Den lille James var nu kun 7 år da moren pludselig var blevet gravid igen, men denne gang skulle det vise sig at være en lille pige, lige så hvidhåret som sin storebror. En sød lillesøster som kom til at elske sin storebror højt, og det kom til at betyde meget for James senere hen. Men James havde også andre venner, og han løb meget hver dag og var sammen med de andre og lavede nogle få gange nogle nar streger. Men folk elskede dem og de elskede folket, især fordi hobbitter normalt var et varmt og venligt folkefærd. James var nu også ved at blive godt ung, og eventyr lystende og en dag besluttede han sig for at smutte fra hus og hjem for at opleve verden som han endnu ikke havde set noget til. Alt var pakket, selv faderens gamle sværd havde han fået med sig, men inden han gik, ville lille Nutremia, som var navnet på hans lille søster, give han en gave som han skulle have med sig. Hun kom let trippende over til han, hun havde fået noget højde nu og begyndt på småformer. Let satte hun så en hårbøjle på hans hoved hvor der stak to hvide store katteøre op af den, hvor efter hun gav ham et kys på kinden. Han kunne næsten ikke få sig selv til at tage den af imens hun var der, men et par kilometer væk fra hobbit stedet trak han dem af og gemte i hans rejsetaske. Det var en smule pinligt at have dem på syntes han. Men som årene gik ventede lille Nutremia på sin storebror, spændt og af savn efter sin storebror. Dog ville moren og faderen også ønske lidt at han var der siden at de savnede en ekstra mand i huset. Men pludselig modtog de et brev fra deres lille James Beneich om at han ville komme hjem om 2 dage for at fortælle om alt det han havde oplevet. Nutremia kunne ikke lade være med at hoppe og danse over brevet og kunne slet ikke vente med at se hendes store James igen. Og James var også på raske ben på vej hjem ad, med et smil på læberne og halvlangt hvidt rent hår og lidt rustning på kroppen og sin taske på ryggen, som en rigtig rejsende der kunne sørge for sig selv. Han kunne nu se sin by fra en høj bakketop, der var kun nogle kilometer til men det var begyndt at blive godt mørkt så han ville slå lejer for natten over. I løbet af natten mens han lå og sov tungt i sit tæppe hvilket godt om sin lille krop hørte han pludselig råb nede fra byen af. De trætte øjne åbnede svagt og så mod byen hvor skarpe røde nuancer skar i øjnene. Blikket blev da stort. Der var udbrudt ildebrand. I den ende han havde håbet så meget på det ikke ville være, hans hjem. De små fødder bar ham hurtigt hen af vejen mod byen hvor han stormede ind og direkte op til sin far og mor og lille søsters hus... Det hele stod i 7 meter høje flammer, over alt. Selv ruderne var sprængt af heden hvor flammerne så stod ud af vinduerne. Men døren. Døren var lukket. Helt igennem brændt, men lukket. De havde ikke nået det. Far og mor.. og lille Nutremia brændt i flammernes vrede. Det var som at få gennemboret et spyd flere gange igennem kroppen, skønt at folk prøvede at trække ham væk ville han være i nærheden af det brændende hus. Han kunne ikke tro det, hele familien brændt ihjel. I James' gråd var der en ting som falde igennem hans hoved, Nutremia, hun havde lavet noget til ham dengang, noget som han nu fandt utrolig værdifuldt for ham, de store katteøre på hårbøjlen. Han stormede nu op til sin taske igen, mens tårerne flød ud af øjnene på ham og fingrene brune og halv brændte af at havde været for tæt på sit brændende hjem og prøve at rive den brændende dør op hvor nogle hobbitter så havde redet ham ved at rive ham væk der fra. Han næsten falde på knæ foran sin taske hvor han hurtigt rev alt hvad han ejede og havde i tasken ud til at han fandt de store katteøre på hårbøjlen. Han knugede dem ind til sig, mens tårerne trillede ned af de tynde kinder på det halv solbrune ansigt, fra de brunrøde øjne.
Dagene gik. James, vandrede stille hen af landevejen, øjnene var tomme af hvad de havde set. Men lidt liv var der i ham, et par øre stak op fra hovedet, det var næsten umuligt at se hårbøjlen under det lange hår. Han var på vej til en ny by, en ny by for at finde nyt liv.
Nyt liv fandt han også, i en lille sød hobbit ved navn Yteshia. Hun var gude smuk og lige en hobbit i hans smag. Og han gjorde sit bedste for at charmere sig ind på hende, men kun et problem forhindrede ham. Hun var slet ikke vild med ham på nogen måder men fandt har utrolig irreterende i starten. Men Yteshia arbejdede på en lille kro hvor der tit kom fulderikker og mystiske mennesker ind for at få noget at drikke, og et par mænd havde siddet og set efter hende lettere hele aften indtil at hun skulle hjem. James lå og var ved at falde i søvn under et træ ikke langt fra kroen, hvor han pludselig kunne høre Yteshia's søde stemme begynde at skrige, en frygt steg op i hans hals, en frygt for at Yteshia var i fare, en frygt der fik den lille hobbit til at komme op på fødderne som en græshoppe kan springe, og spæne ned mod kroen med kun bukser på og sit sværd i hånden. De 3 mænd havde allerede fået fat i Yteshia og var begyndt at slæbe hende hen til et kæmpe træ, hvor lille James kom lettere flyvende mod dem, og skubbede så hårdt at den ene trillede et godt stykke. Han stalde sig foran Yteshia med sværdet klar til at hugge dem ned. Men mændene var ikke bange af sig bare fordi han havde et sværd i hånden, han var trods alt blot en lille hobbit. Men James viste dem det direkte omvendte og efter kort tid lå de alle helt slået ud på jorden. Yteshia havde stilet sig helt op af James hvor hun bange knugede sine arme om hans stærke arm, det var tydeligt at se på hende at hun var blevet godt og grundigt bange for hvad der var sket den nat. Sammen gik de så hjem den nat, hjem til hendes bolig, hun turde ikke at være alene nemlig så han måtte følge med og blive natten over, hvilket blev til en nat han aldrig ville glemme, intet af hvad der skete den nat ville han glemme for nogen pris. Men lykken var kort for lille James da han nogle dage efter så sin Yteshia date en anden hobbit, som havde en del flere penge end hvad han havde. Og på det rejste han stille videre, videre og blev en bedre kriger, fik mere rustning, og kæmpede sig til lidt status rundt omkring.

Rigdom: mellem

Ejendele: Katteørene som hans lille søster Nutremia lavede til ham. Hans fars sværd "boggardt" som han kæmper med for tiden, som siges at have dræbt en hel trold.

Andet: Non

Godkendt ^^

-- for det kan jeg nemlig..