Myre

//Sii har også besluttet sig for at spille alle karakterer fra én bruger... håber det er i orden//

Navn: Er nådesløst blevet navngivet Myhre Vejkant

Kaldenavn: … og er derfor af alle, inklusive sig selv blevet kaldt Myre

Job: En rejsende, og får som regel jobs her og der.

Race: Åh, sikkert en god blanding. Myre kender ikke sine forældre, men er blevet enig med sig selv
om at han nok mest er menneskelig, blandet med noget småt som hobbit eller triwaner (manglende skægvækst får ham til at udelukke dværgeaner).

Alder: 20 år

Fødselsdag: Sommer (den tidlige sommer… lige i mælkebøttetiden)

Køn: Hankøn

Nationalitet: Nabolænder, men befinder sig i Warland (og har ikke rigtig nogen sans for nationalitet)

Udseende: Som en blanding af menneske, og hvad han regner for at være hobbit og/eller triwaner, er Myre ret lille af størrelse, og virker lidt yngre end han egentlig er. Han er også meget slank, hans aner taget i betragtning, hvilket nok er et resultat af megen gang og ikke så meget mad. Hans hud er meget brun, hvilket stammer dels fra fødsel, dels fra solbrændthed og dels fra mangel på et ordentligt bad. Hans hår er skulderlangt, brunt, snavset og så filtret at det er begyndt at forme naturlige dreadlocks. Ansigtet er, bag megen snavs, faktisk meget kønt når man kigger efter; et par store, mørke øjne sat under kraftige øjenbrun og over en markant næse. Hans ører er også meget store, og har et par huller i hvert. I ét af dem sidder en guldring, men i resten sidder som regel græsstrå, en blomst eller en lille kvist fordi han har byttet sine smykker væk når han ikke havde mere mad.
Han har meget lidt forskelligt tøj, og det er alt sammen bare hvad han lige har fået fat i – en skjorte her, et par bukser dér, et bælte midt i mellem og en rejsekappe et helt fjerde sted, og det meste er for stort og poset til hans skikkelse. Det hele er lige så snavset som resten af ham. Derudover er han aldrig set uden sin taske (en skuldertaske af lærredsstof) som indeholder de mest ubrugelige ting. Af særlige kendetegn har han et brandmærke på højre skulder og overarm, som stammer fra hans barndom (se baggrundshistorie).
Selv om Myre ikke bevæger sig synderlig elegant, har han en utrolig lydløs gangart, og kan snige sig op bag de fleste.

Personlighed: 1: Sociale færdigheder: Myre har nærmest ingen sociale færdigheder overhovedet. Han tænker meget før han taler, hvilket gør at det hurtigt bliver besværligt at føre en samtale med ham. Han har en indgroet tanke om at enhver person han møder ikke kan lide ham, og tager derfor nemt afstand fra folk.
2: Karaktertræk: Ovenstående gør dog ikke Myre til en uvenlig person; han er meget rar og imødekommende, selv om han nærer en vis mistænksomhed over for mennesker (især alkymister… crazy bitchez). Han har meget svært ved at blive vred, men smiler faktisk generelt meget lidt. Kun når han er rigtig glad, eller når han prøver at få folk til at kunne lide ham. I stedet er hans ”standard ansigtsudtryk” let undrende og meget åbent.
3: Styrker: Trods sin vagabondagtige fremtræden, er Myre faktisk ret belæst, og trods sin (forholdsvis) unge alder har han oplevet meget i sin tid. Derfor har han en del overraskende færdigheder.
4: Svagheder: … dog har han absolut ingen evner inden for kamp. (Han kan skyde bue og pil til jagtbehov, men har problemer nok med at dræbe et rådyr – kunne aldrig villigt finde på at dræbe et andet menneske). Der er også en del basale ting han slet ikke kan – for eksempel har han aldrig lært at svømme eller ride, og er rigtig dårlig til at regne (bliver ofte snydt når han køber ting, fordi han kommer til at give forhandleren for mange mønter).
5: Frygte: Er nærmest fobisk bange for vand – altså, ikke at drikke, men søer, floder, endda små åer, og han kunne aldrig drømme om at nærme sig havet.

Baggrundshistorie: Som sagt har Myre aldrig kendt sine forældre, fordi han bestemt ikke var et planlagt barn. Han aner ikke hvem hans forældre var, men antager at det sikkert var en skøge og hendes klient. Han blev efterladt i en vejkant (deraf hans meget kreative navn), hvor en venligsindet gadegøgler i bedste henseende afleverede ham til en kroejer og hans kone. Det var dog et par utrolig ubehagelige mennesker… han var ikke mere end en tjener/staldkarl for dem. Som niårig løb han derfor ”hjemmefra” uden andet end det tøj han havde på og en taske med mad og (af uforklarlige årsager) halmstrå fra de heste han havde passet.
Lang tid brugte han i lære hos en skriver – en gammel, rar mand ved navn Albert, der havde fået medlidenhed med knægten, der havde siddet på gaden og tigget brød. Myre havde ikke i sit liv før læst eller skrevet, men viste sig at være vældig god til at kopiere ting ned, og med tiden lærte han også at forstå de bogstaver og ord han uvidende skrev ned. I videbegærlighed brugte han sene nattetimer på at læse – alt hvad han kunne komme i nærheden af, om det var filosofiske værker, kogebøger, gamle sagaer, urteleksikoner, digtsamlinger eller sågar ordbøger.
Da Albert en dag døde træt af dage, kom Myre en kort periode i lære hos en alkymist, Magnus, der havde indåndet lidt for mange kviksølvdampe i sin tid. Kun et par måneder efter at være startet i lære, kollapsede alkymistværkstedet i en voldsom eksplosion, der dræbte Magnus – og Myre var heldig at slippe kun med et brandsår på højre skulder og arm.
På grund af mange beskyldninger om at det var ham der havde forårsaget eksplosionen, stak Myre af, og levede en tid på gaden, indtil han slog sig til en omrejsende gøglertrup (uden at vide det var den selv samme gøgler, der engang havde fundet Myre i vejkanten, en del af denne trup. Ingen af dem fandt nogensinde ud af dette). Myre var ikke særlig god som underholdende gøgler, men fungerede i stedet som lommetyv ude blandt publikum. På grund af moralske problemer forlod Myre dog truppen inden der var gået et år. I de følgende par år rejste han rundt, somme tider med andre og somme tider for sig selv, og i det tidsrum nåede han på en eller anden måde at komme i lære ved og blive smidt ud af fire forskellige templer for fire forskellige guder – han fattede aldrig helt religion.
Så slog han sig ned for en tid i skoven, byggede et slags lille hus/hule og brugte det meste af sin tid på at finde mad/gå på jagt – en livsstil der faktisk passede ham helt godt. På et tidspunkt rygtedes i en landsby tæt på at han boede der, og han fik en slags ”troldkarl”-status. Folk kom til ham for at få gode råd, eller nogle gange bare for at tale til ham. Folk begyndte at komme med syge dyr, dårlige knæ, udtørrede marker og hvad de ellers havde af problemer, og han løste dem så godt han kunne, indtil han en dag en mand, der havde trådt på et rustent søm døde i hans hule, og han fik landsbyboerne på nakken. Endnu en gang måtte han stikke af, og har siden da ”bare” vandret lidt rundt omkring mere eller mindre målløst, klaret sig med småjobs, og er faktisk endt helt i Warland.

Rigdom: Eh… rig på oplevelser? Men ejer ikke en klink.

Ejendele: Myre er en samler. Der er knap plads i hans taske til brugbare ting, på grund af alle de finurlige ting han har liggende – halm, små sten han syntes var flotte, en lykkepind, en gammel rusten nøgle han fandt på vejen, en ordbog og et leksikon, hårbånd og et par perlekæder, balsam (sådan noget man bruger til at balsamere døde ting), nogle pressede firkløvere og en forseglet flaske med en umådelig stærk syre er bare nogle af de underlige ting han bærer rundt på. Af brugbare ting kan nævnes pen, blæk og papir, et krus og et (håndlædeagtigt) tæppe

Andet: Jeg aner ikke hvad den her karakter skal bruges til.

Miav! Godkendt. 8D