Silas

Silas

//Jeg har lidt stjålet hovedtrækkene på min karakter (At han hedder Silas, er albino og stærk) fra The Da Vinci Code. Ehm… Kunne ikke lade være :) Håber ikke det gør noget :3//

Navn: Silas. Han har ikke noget efternavn, og fik faktisk først navnet Silas, da han blev anbragt på et børnehjem fordi de ikke vidste hvad han hed.

Kaldenavn: Silas. Han har ikke noget kælenavn, fordi han ikke helt har haft nogen venner der har gidet at give ham et, og han tænker også bare på sig selv som Silas. Han er dog blevet kaldt mange øgenavne i løbet af hans liv. Nogle af de mest hyppige er Spøgelset og Albinodrengen.

Job: Silas har ikke noget job, fordi der ikke er så mange der stoler på ham pga. hans anderledes udseende. Dog løber han små ærinder en gang i mellem når folk er virkelig desperate efter hjælp, og han har også engang været ansat som lejemorder. Det sidste brød han sig dog ikke så meget om, men han tjente godt på det.

Race: Menneske. Nogle gange ville han ønske han var formskifter, så han ikke behøvede at se ud som han gør.

Alder: 18 år. Han ved ikke helt selv hvor gammel han er fordi han ikke holder øje med tiden, og fordi der ikke var nogen der vidste hvor gammel han var da han blev anbragt på børnehjem.

Fødselsdag: Sommer. Dette ved han heller ikke. Han går heller ikke så meget op i fødselsdage, men kan specielt godt lide vinteren, fordi der er så mange der er blege på det tidspunkt så han føler sig mindre anderledes, så han kan godt lide at tænke at han har fødselsdag i den årstid.

Køn: Ung mand.

Nationalitet: Warlænder.

Udseende: Silas er albino. Hans ansigt er aflangt, men med en lav pande der dækkes af et snavset-hvidt pandehår, der går ned over øjenbrynene og næsten ned i øjnene. Han har bredde, lige øjenbryn, der er stort set samme farve som håret. Midt i det højre øjenbryn er der et fem centimeter langt ar der går fra øjenlåget og op mod hårgrænsen, som han fik da en købmand blev ekstra sur over at han stjal noget mad. Hist og her er der også mindre ar fra diverse slåskampe og andet. Han har klare, mørkerøde og smalle, mandelformede øjne, omgivet af et par få, næsten usynlige, lyse øjenvipper. De røde iriser har også små strejf af en brunlig farve, der mest af alt ligner størknet blod. En firskåren hage præger det, ellers mere runde, dog ikke så blide ansigt der har indsunkne, udhungrede kinder, lave kindben og en rundet kæbe. Næsen er spids og en smule firkantet i næsetippen, der også er en smule opstopperagtig. Ørerne er lettere flyvske, altså, stritter ud til siden, og håret er kort, glat og tætsiddende, og har en snavset hvid farve. Halsen er tynd, dog stærk, med et meget fremhævet adamsæble.
Silas er 1,87 meter høj, og den hvide, tynde hud dækker over en fantastisk muskulatur på den lange krop. Silas er nemlig ret bodybuilderagtig. Han har hele sit liv været fyldt af vrede og had pga. folks væmmelse ved hans udseende, og har ladet sin vrede gå ud over vægte (Eller andre tunge ting? Der findes vel et eller andet i Warland man kan bruge hvis man vil blive stærk forholdsvist hurtigt i forhold til at man skulle bruge det man laver i et arbejde som smed/tømrer/et-eller-andet på at blive rigtig pumpet :3), og har derfor udviklet sixpack og meget muskuløse triceps og biceps og andet muskelværk. Selvfølgelig har han også gjort det for at kunne beskytte sig mod ubehagelige typer der har set sig onde på hans anderledes-hed, og besluttet sig for at tæske ham.
Hans skuldre er meget brede og han har svulmende overarme og underarme, med de førnævnte, store triceps og biceps. Maven er jo som sagt et vaskebræt, og meget flad pga. mangel på mad. Hans lår er også en smule muskuløse, men ret tynde. Hænderne er store, grove og arrede efter et utal af slåskampe, og med nedbidte, altid beskidte negle. Fødderne er enorme og kluntede og med konstant hård hud på fodsålerne, og hans venstre lilletå er kun en stump (Forklares under historie).
Silas stjæler sit tøj fra diverse tøjsnore der ikke bliver holdt øje med. Han går for det meste i lange, tykke bomuldsbukser og langærmede trøjer, fordi han vil skjule så meget af sin albinohed som muligt, så han måske ikke er alt for fremstående i den ordinære menneskemængde, men det kan også ske at han ikke har adgang til de ønskede beklædningsgenstande, og enten må gå i gammelmandstøj eller andre upassende ting. Dog kan han også finde på at gå med bar overkrop, for at virke truende og dermed (nogle gange) forhindre starten på slagsmål med overmodige mænd, fyldt med had til det anderledes. Han bruger tøj som han er vokset ud af til at vikle om fødderne som sko, da det endnu ikke er lykkedes ham at stjæle et ordentligt par.

Personlighed: Silas er fyldt med vrede og had til sin omverden, fordi han er blevet behandlet så dårligt hele sit liv. Alligevel gør han næsten alt han kan for at få folk til at kunne lide ham bedre, men han er ved at opgive håbet og tanken om en bedre verden. Han er stadigvæk bare en lille dreng, der søger anerkendelse, et hjem, og mest af alt; en familie. Silas er ret genert og bange af sig. Han har nemlig alt for mange gange oplevet at fremmede mennesker har villet ham ondt pga. hans udseende, og det har bl.a. resulteret i at han ikke stoler på nogen. Han har dog efterhånden lært at forsvare sig fysisk over for de fleste, men mentalt er han bare en bange lille mus der ryger helt ned i kuldkælderen, hver gang han bliver mindet om folks had til ham. Silas har dog en helt anden side af sin personlighed som er stik modsat den bange mus, og måske ligefrem kolerisk. Han har nemlig en kort lunte, og kan blive så afsindigt rasende på alt og alle, og nogle gange kan han blive helt blind af raseri, og bare tæske og tæske og tæske løs på hvem det nu er der har vovet at gøre grin med ham. Det meste af Silas’ had skyldes dog hans far, og også lidt hans mor. Han kan simpelthen ikke forstå hvordan de bare har kunnet efterlade ham på det børnehjem hvor han har lidt i så mange år, og ville nok have gået løs på sin far den dag for tre år siden (Se historie), hvis det ikke var fordi at faderen er den person han er mest bange for i hele verden. Silas er i det hele taget ret bange for mænd, for det er jo dem der har voldt ham mest smerte i løbet af hans indtil videre korte liv. Dog kan den anden side af hans personlighed, vreden, hurtigt overdøve angsten, og få ham til at gå i forsvarsposition. Kvinder har Silas et andet forhold til. Han har i sin tid prøvet at blive rakket ned et par gange af mennesker fra det køn, men føler sig efterhånden lidt overlegen overfor dem, fordi han er så stærk og sagtens kan klare sådan en lille spirrevip. Dog kunne han (Næsten) aldrig finde på at slå en kvinde, fordi de minder ham om hans mor som han jo egentlig ikke har nogen erindring om, men alligevel, trods hadet, elsker, og ser for sig som en slags mild og kærlig helgen.
Silas er altid meget stille. Han prøver tit at tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt, fordi han er vant til at der altid er mindst en der vil begynde at grine ad ham, drille ham, eller tæske ham, fordi der er mange folk der er bange for det anderledes. Han taler ikke så meget fordi der ikke er mange der har gidet snakke med ham mere en højst nødvendigt i løbet af hans liv, og har derfor heller ikke behov for det. Der kan sagtens gå meget lange perioder på mange dage, oven i købet uger, hvor han ikke ytrer et ord til nogen. Silas er heller ikke vant til fysisk kontakt med andre mennesker, andet end i slåskampe, så han er altid meget fjendtlig ved den mindste berøring.
Silas er ikke god til så meget. Han har lært sig selv at håndtere en kniv nogenlunde, og er efterhånden blevet ret god til at slås. Han er dog ikke særligt intelligent, kan hverken læse eller skrive, og har aldrig modtaget nogen form for undervisning.
Silas har ikke fået nogen opdragelse på børnehjemmet og kan ikke altid forstå det hvis han gør noget urespektabelt. For ham gælder det jo bare om at overleve. Han er dog ikke specielt uhøflig, men det er mest fordi han er så indelukket og genert.
Silas er ikke altid så vil med at tage imod odrer fra folk, men i forhold til det med krig og så'n, er det nok bedst han får at vide hvad han skal, for han er ikke god til strategi på grund af hans lidt lave intelligens.

Baggrundshistorie: Da Silas (Som den gang fik navnet Henrik) blev født i Hillsa, blev hans far rasende. Faderen var nemlig en mand med et (nogenlunde) godt rygte som han gik meget op i, og vidste, ville blive vanæret fordi han fik dette ’misfoster’ til søn. Sladderen ville jo gå som den plejede, og inden længe ville der jo være opfundet tusindvis af historier om det mærkelige udseende. Han kunne ikke forstå hvorfor guderne havde svigtet ham, som var sådan en gudfrygtig mand (hvis man da kan sige det), og anklagede derfor moderen for at være skyldig i den ellers raske søns ’deformitet’. Han lod sin vrede gå ud over moderen (der for resten elskede sin søn, Silas/Henrik trods den fremmede albinohed), i form af slag, skældsord og mishandling.
Der gik et par år hvor moderen passede sin søn så godt hun kunne, og samtidig viljeløst tog imod tæsk fra den rasende far. Det gik nogenlunde, men så en dag blev det for meget. Da Silas blev 3 år, begyndte faderen nemlig også at lade det gå ud over ham. Efter sin første omgang tæsk løb Silas grædende og uforstående hen til sin mor, der senere samme nat sneg sig ud med den efterhånden store tumling i favnen. Hun anbragte Silas (Der sov tungt efter at have fået lidt alkohol så han ikke så nemt ville vågne), i en hestevogn der var parkeret i en åben lade. Næste morgen blev han fundet af en ældre herre, der anbragte ham på et børnehjem (Hvis der da findes det). Her fik den forhenværende Henrik navnet Silas, fordi han trods de 3 år ikke kunne tale (Han var både lidt langsom i hjernen, og ingen, ikke en gang hans mor, talte særligt meget med ham) og dermed ikke kunne informere dem om hans tidligere navn.
Lige fra starten blev han undveget af de andre børn, men lærte alligevel i den meget sene alder af 4 år, at tale. Ikke en gang de ansatte på børnehjemmet brød sig særlig meget om ham og hans mærkværdige udseende, for der skulle da helst ikke ske ændringer i deres trivielle hverdag og indskrænkede syn på verden og hvad der var acceptabelt normalt. Da Silas blev lidt ældre, 5 år, begyndte de andre børn at se sig sure på ham, og drillerierne startede. Der blev diskret spændt ben for ham på gangen, hans tøj blev stjålet, og flere gange vågnede han op med hånden i en skål vand, og våde underbukser. Senere, da han var 8 år, begyndte det at blive voldsommer, og han blev omringet og gennembanket, om det så var på toilettet, i gården, eller endda i spisesalen, hvor voksne stod og sludrede i hjørnerne, og ikke en gang de, gjorde noget særligt ved det. Da der var gået nogle måneder med voldsommere og voldsommere mobning, besluttede Silas sig for at flygte. Han havde ikke andet end det tøj han gik i, men en dag stjal han nogle æbler fra frugthaven, og sneg sig ud i Hillsa’s gader.
Han levede i vejkanten og i ulåste lader og skure i mange år. Han stjal mad og nye klæder, og løb, en gang i mellem når muligheden bød sig, ærinder for folk. Som 15-årig fandt Silas ud af hvor hans forældre boede (Han samlede efterhånden mange interessante oplysninger fra brudstykker af folks samtaler på gaden når han gik forbi dem), og han opsøgte dem i håb om at finde den familie og det hjem, som han så længe havde manglet. Dog erfarede han blot at moderen var død, og faderen levede et vakkelvornt liv med brændevinen som den nærmeste ven. Faderen blev så sur over at se ham, at han smed en stor køkkenkniv efter Silas der heldigvis nåede at træde et par skridt tilbage for at afværge det slappe kast, men alligevel fik hugget venstre lilletå af.
Siden da har Silas vandret rundt i Warland (Og trænet), og er nu havnet i Takamir hvor han vil melde sig til hæren. Han tror og håber at folk måske vil kunne lide ham bedre hvis han er med til at beskytte dem.

Rigdom: Fattig. Silas tjener ikke engang nok til at få mad hver dag, og stjæler derfor tit mad, hvis han ikke kan holde sulten ud længere. Han stjæler også tøj, og hvad han nu ellers skulle få brug for.

Ejendele: Silas ejer en lille kniv som han engang stjal fra en forladt saddeltaske. Andet end den, har han kun det tøj han går i, der en gang imellem bliver udskiftet når han for øje på noget bedre på en tørresnor, som han så stjæler. Han er heller ikke vant til at knytte sig til ting, så selv om han har haft mulighed for at stjæle andet, plejer han ikke at gide stjæle det, hvis han ikke har behov for det. Han stjæler kun det der er absolut nødvendigt.

Andet: Silas har ikke noget hjem, men bor i små gyder, i udkanten af gaderne, i ulåste lader og andet. Nogle gange finder han også en kro hvor man først betaler efter man har overnattet der, og kan derfor snige sig væk fra regningen efter at have fået en god nats søvn i en dejlig lun seng, hvilket han ikke oplever så tit.

UNDSKYLD VENTETIDEN!

Børnehjem virker lidt usandsynligt, men du har nærmest bygget hele Silas' fortid op omkring hans ophold på børnehjemmet, så jeg ville være ret tarvelig, hvis jeg sagde, at du skulle ændre det... så medmindre nogen siger noget til det, er det fint nok. ^___^

Altså godkendt. xD

Og nårh ja, du skrev jo, at han ikke var så intelligent, så jeg går ud fra, at han ikke forstår sig så godt på taktik og strategi i kamp, men man kan jo aldrig vide! Så vær rar at tilføje det - altså om han er meget strategisk anlagt eller foretrækker at adlyde ordrer. ^^

All done n.n Tak for at han godt må komme fra børnehjemmet :3
Weee! Can't wait to start writing! TAK LUF!