Ertzahrar

Navn: Ertzahrar (udtales Ertzsara) Germaniam Thmarahz Ephyrenlaf

kaldenavn: Ertzahrar. I arbejdssammenhæng Kaptajn eller Kaptajn Ertzahrar

job: Piratkaptajn

Race: formskifter

alder: 30 +/- fem år.

fødselsdag: sommer

køn: mand

udseende: oprindelige form er ukendt men her er hans tre bedste andre former:

Form 1
En ung menneskemand med sort hår og blågrønne øjne, pjusket pandehår der er faldet ud af hårpisken, smal mund og stor muskler, meget vejrbidt. En tatovering på venstre skulder der forestiller vindøjet.


Form 2
En ung mand med grønligt hår og meget mørkeblå øjne. Vejrbidt ansigt med let kløft i hagen og tætte sorte bryn. Meget smal og lige næse, muskuløs med et langt ar fra et sværdhug ned over brystkassen, tre små ringe i øret.


Form 3
Kampformen: En nok trediveårig mand, måske en elver. Sort hår og mørke øjne under en maske/hætte der dækker hele hans ansigt ud over hans øjne. Muskuløs på en mere beskeden måde, dog stadig stærk og vejrbidt. På denne form fremkommer vindøje-tatoveringen ikke.


personlighed: Totalt hård og kold, men dog vittigt og muntert selskab. Stort set de eneste han knytter sig til er hans besætning og det kræver VIRKELIG noget at være en del af den. Han er umulig at stole på eller at regne med, og han er ikke bange for at stikke en dolk i selv den bedste mand for selv at redde skindet. De eneste (ind til videre) som han stoler 100% på er servitricen Rixaqua fra en lille bar i en fremmed havn (hun er sikkert osse ludder), adelsfruen Eveline, så hans besætning og så Adrian. Især Adrian, da denne har reddet hans liv op til flere gange. I øvrigt er han ikke typen der giver op. Har han først sat sig noget for opgiver han ikke drømmen før alt håb er ude.

baggrundshistorie: Han er vokset op på havnekajen hos sin mor, der var ualmindelig smuk og ikke var bange for at gafle en rigmands pung hvis han blev lidt påtrængende, og senere sejlet med sin far. Han er født til livet på havet og der er ikke noget han elsker højere. Da han var gammel nok sendte hans far ham af sted som kahytsdreng på et andet skib, selv om Ertzahrar tiggede og tryglede om at komme med på faderens skib. Denne mente dog at det ville blive uretfærdig favorisering af sønnen frem for alle andre. Så i tre år sled Ertzahrar som kahytsdreng, kun for at vise sin far at han kunne. Så kom han i lære som sømand og tilbragte de næste fem år med det. Det var i denne tid at han mødte Rixaqua, på en vildtfremmed havn med vildtfremmede mennesker var hun der pludselig og Ertzahrar blev frygtelig forelsket. Han lovede at komme tilbage når læretiden var færdig. Da læretiden sluttede kom han ombord på et skib der skulle til Rixaquas havn, men sømændene lavede mytteri og slog kaptajnen ihjel. Da Ertzahrar nægtede at vælge side satte de ham af tredive kilometer fra havnen og sejlede bort. Han gik så ind til havnebyen og forsøgte med barnagtig tankegang at finde Rixaqua. Han var inde i HVER ENESTE bar på havnen og spurgte efter hende uden resultat. Folk lo bare af ham og modet forsvandt. Til sidst satte han sig på en bar og købte et krus af noget stærkt sprut, som han ikke kendte navnet på, for sine sidste penge. Så var det at en gammel mand spurgte hvorfor han ikke var ude at sejle. Han fortalte, lettere beruset, sin historie og den gamle lovede ham et indbringende job på hans skib der ville lette anker senere på ugen. Ertzahrar var straks fyr og flamme og sagde ja. Den gamle gav ham lidt til mad og logi og forsvandt så. Ertzahrar sad alene tilbage, indtil han kastede et blik op mod disken, hvor en surt udseende kone blev udskiftet med en ung pige. Da hun vendte sig og deres øjne mødtes kendte han smalle grønne øjne igen. Men da den gamles skib skulle sejle nægtede Rixaqua at forlade sin hjemby. Sådan blev det, hun blev på havnekajen og han sejlede ud i det ukendte. Det viste sig at den gamle var formskifter, og da de kom ud af havnen lagde han ikke skjul på at han ikke var lige så gammel som han så ud til. Han skjulte heller ikke det faktum at de var pirater. Så nu havde Ertzahrar valget mellem at blive hængt eller arbejde sammen med piraterne. Valget var let og han blev i løbet af få måneder styrtende rig. Sådan gik hans liv i to år, men så kom den skæbnesvangre nat hvor overmagten pludselig var for stor, kaptajnen blev dræbt og skibet begyndte at brænde. Kun fordi Ertzahrar overtog ledelsen overlevede de og kom i havn under det påskud at de var blevet overfaldet. Efter en kort magtkamp, den kamp der gav hans form nr.2 det store sår, blev Ertzahrar valgt som den nye kaptajn og besætningen accepterede ham. Dog stolede han ikke på dem, og det lykkedes ham efter lang tids planlægning og træning at få dem splittet op og sat af i forskellige havne, mens han samlede sig en ny besætning som han stolede 100% på. Han begyndte også på det der skulle blive hans store succes. Han lod sine mænd være forklædte eller i en anden form når de angreb end når de lå i havn. En af hans mænd viste sig at være en lovende magiker, og med hans hjælp fik Ertzahrar skibet til at tage sig forskelligt ud i forskellige menneskers øjne, så de aldrig ville kunne placere eller markere at hans skib, Vingeguden virkelig var det piratskib der havde overfaldet dem. I en havn mødte han så Eveline, den smukke og mystiske adelskvinde. Han blev forelsket for alvor for anden gang i sit liv, men Eveline var ikke interesseret i blivende forhold. Dog lavede de en venskabspagt, der skulle binde dem sammen for livstid. I en voldsom storm mistede Vingeguden sit storsejl og Ertzahrar måtte til at købe et nyt. Sejlsælgeren var en gammel elver ved navn Kafan, og de faldt hurtigt i snak. Det endte med at Ertzahrar tilbød elvermanden et job fordi han virkede så pålidelig. Denne takkede ja og kom ombord som sejlmager, men efter få uger fik han skørbug, dog bare i en uhelbredelig form, og efter hans død måtte Ertzahrar finde en ny mand i erstatning. Det blev Adrian, og de to kom ualmindelig godt ud af det med hinanden, på trods af Adrians lovlydige og fornuftige opdragelse.

Rigdom: rig på andres bekostning

Ejendele: En masse smykker hugget fra rige handelsmænd, især en ring er han glad for. Den er tredelt og af sølv. Der er ingenting indridset eller anden udsmykning, men det er dens enkelthed der fascinere ham.

Våben:
En kniv med guldfæste og et smukt mønster af rubiner. To lange lige lange sværd med skæfter af hvide bandager og sort læder med guldtråde. syv håndfladelange kasteknive. Ti pegefingerlange kastevåben (knive uden skæfte) Et krummet sværd med skæfte af safirer og elfenben. En kort ridepisk. En stålkæde som regel også brugt som slag pisk. En lædersnore til at binde sine fjender eller bruges som særlig afskrækkende pisk pga. at den ender tredelt med en perle på hver. Tre slagvåben, tunge metalcylindere der tilføjer ekstra vægt til et næveslag. Underarms-slagvåben (se form 3) en slags underarmsskinner med dødsens skarpe pigge på. Et dødsensfarligt lænkevåben med lelignende gribestænger. Knojern i tre forskellige variationer. Et pusterør med giftpile.

Godkendt!