under hovedgaden... kloakkerne by night.

Gæst

Artzhor kom ned i kloakkerne. ((like this))

der var et sted hvor man kunne gå, og det var her han befandt sig. han så op.
"Kommer i?"

Ephera hoppede ned og så sig omkring. Hun tænkte som en vanvittig. Tænk hvis menneskene fandt dem?

Gæst

Selicia fulgte efter dem. hun lagde dækslet rigtigt på efter dem og der blev bælgmørkt. det eneste lys kom fra et par rotteøjne. Artzhor havde pludselig en tændt fakkel i hånden.

"Vi skal denne vej."
den lille orkpige greb igen Epheras hånd og ledte dem gennem et virvar af gange og snoede rørsystemer. til sidst kom de ind i en underlig hule hvor loftet var styrtet sammen og der var gravet ud. en smal lysstribe kom ovenfra et sted længere inde og oppe. hulen var godt 3x3 meter og to meter høj ved indgangen. dog blev loftet til træværk der nogen steder manglede. over dem kunne man skimte forskelligt skrammel.
"Det er det forladte hus nord for syd for floden."

Ephera fulgte med og smilede muntert til orkpigen. Hun havde ingen idé om hvor de var. Men hun fulgte lydigt med uden at stille spørgsmål.

Gæst

"Sid ned."
sagde den lille pige. hun var nok et par år yngre end eph, men hun opførte sig som om de var jævnaldrene.
"Er du såret?"
Artzhor havde lagt den pigen fra sig på en bunke klude i et hjørne.

Eph satte sig ned. Hun var ikke meget for at indrømme at hun var såret, men hun gjorde det alligevel. "Ja," svarede hun og bed sig i læben.

Gæst

"Jeg skal nok hjælpe dig"
forsikrede den lille pige med et smil og trak et træskrin ud af væggen. det var foret med blyh så det ikke blev skadet af fugt.
"Jeg har både bandager og salver her... hvor er du såret?"
Artzhor stillede sig op på en stendynge og kravlede vidre op gennem loftet. ((forsvinder ikke helt da huset ovenpå nærmest er totaltsmadret))

//Nooo, jeg kan ikke huske hvor jeg er såret O.o//

"Kun i fødderne og i maven," svarede Ephera og gengældte smilet. Hun var glad for at hun var i et godt selskab.

Gæst

"Godt... jeg har jod og forskelligt andet"
pigen begyndte at rense sårene på Ephs fødder. Artzhor kom ned igen med et spinkelt sværd og tre dolke som han rakte til hende.

//latterkrampe.. ;D//

//Hvorfor ? xD//

Ephera bed smerten i sig og smilede svagt. Hun tog imod våbene med et smil. O.o

//Er det alle våbene ? O.o//

Hun stak våbene i sit bælte og hev endnu en gang sin dagbog frem og begyndte at skrive i den.

Gæst

"Jeg er nødt til at gå... Selicia kan vise dig vejen ud hvornår det skal være..."
Artzhor gik op mod det sammenstyrtede hus igen.
"Pas på jer selv piger"
han forsvandt.

//out//

// Styrer jeg Selicia eller gør du ? O.o //

"Okay. Yep yep." svarede hun muntert og begyndte at spekulere som en vanvittig. "Tusind tak for din hjælp," sagde hun lidt efter og smilede glad til pigen.

Gæst

((jeg gør... du gør... efter behag tror jeg...))

"Selv tak... vil du gerne til kroen... eller til tilholdsstedet...?(ikke oprørsgruppens...)"

"Jeg...Jeg ved det ikke.." svarede hun pigen og bed sig hårdt i læben. Igen jagede tankerne hendes hoved. "Jeg tror.. Jo, jeg skal til kroen." sagde hun endelig efter lang tid.

Gæst

((jeg er lige nini...))

"Okay... denne vej..."
pigen kravlede op af bunken af murbrokker og videre op i det forladte hus. der var vandpytter på gulvet og vinduerne var bræddet og skoddet til. Hun gik uden videre omtanke direkte over gulvet og gennem en lem ned til kælderen. stigen var ret rådden, men det så ikke ud til at skræmme hende. hun gik hurtigt over i et hjørne og kravlede op på en stor kiste. et hul i loftet kom til syne. udenfor voksede der brombærranker. resten af byen lå på den anden side af floden. derfor var det forlandte hus ideelt til hovedkvarter.

Ephera proppede sin dagbog i lommen og traskede efter hende. "Nej, vent.." begyndte hun igen. "Altså måske skal jeg ikke til kroen alligevel... Eller. Jo. Nej. Jo. NEJ! ÅÅÅRH!!". Hun tog begge hænder op til hovedet og lukkede øjnene hårdt i. Da hun var faldt til ro, åbnede hun øjnene igen og smilede svagt. "Jo, kroen." mumlede hun til sig selv og kom helt hen til Selicia.

Gæst

"okay men så..."
den spinkle pige kravlede op af hullet og forsvandt mellem de stikkende torne.

Gæst

en lyd et andet sted i huset. Artzhor kom kravlende ned i kælderen med pigen (sicia) i armene.
"Glemmer i ikke noget?"

// Jeg er forvirret o.O //

Gæst

((altså i var ved at lade Sicia ligge nede i mørket... derfor kommer Artzhor tilbage... og jeg svarer fra den forkerte... i øvrigt hvis i er SÅ lost... så er vi under et faldefærdigt hus nord for floden, fem mins gang fra kroen. under det hus er der en stor kloak der er orkernes fortrukne gemmested...))

// Det sidste har jeg fået fat i. //

"Hov!" sagde Eph og kiggede forlegent på pigen som Artzhor bar. Så luntede hun hen til dem. "Hun skal ned og stå, så støtter vi hende." sagde hun.

// Og Sicia er i en forklædning som jeg ikke har set før, så jeg ved ikke at det er hende. xD //

Sicia vågnede brat op. Hendes fødder støttede på gulvet og hun vaklede et par skridt fremad, før hun vendte sig om. Hun tog lynhurtigt bestik af situationen. Hun befandt sig et eller andet mørkt sted, sandsynligvis under jorden. Hun genkendte Eph og Artzthor, men de genkendte tydeligvis ikke hende, og det gik op for hende at hun havde sin normale skikkelse. Der stod også en pige, tilsyneladende en slags ork, der så ud til at være lidt yngre end Ephera. Hun besluttede sig for at udnytte det at de ikke vidste hvem hun var. Hendes holdning skiftede umærkeligt til bange og ydmyg, og hun håbede at det var nok til at narre Artzthor, selvom hun ikke ligefrem var sikker i sin sag.
"Hv-hvor er jeg?" spurgte hun med en anelse stammen, for effektens skyld.

"En eller anden kælder. Vi skal til kroen." forklarede Ephera hastigt. "Er du okay? Jeg hedder Ephera. Hvad hedder du?" tilføjede hun hurtigt, men venligt.

"C-Cira," svarede Sicia uden tøven, og så sig yderligere om i rummet. "Hv-vilken kro er det vi skal h-hen til?"

» en due ved hovedgaden.