Misel vågner

inde i faldrons hus var der lyst, da det var ved at være morgen....

i den ene side af huset stod der et bord med 4 stole rundt om sig en på hver side lige over stolene men under bordet var der skuffer hver med sit nummer inde i skuffe 1 var der forskellige urter til suppe, kød, brød og andet.
I skuffe nummer 2 var der forskellige urter til te nogle der ville gøre dig frisk som hvis du lige havde sovet i en kongelig seng mens andre ville gøre dig træt.....men nogle bare var for smagens skyld
i skuffe nummer 3 var nogle tørrede krydderier nogle af de helt sjældne slags dem kun adelige kunne have råd til
i den 4 og sidste skuffe lå der..... en lille læde pose hvori der lå nogle sølvmønter der var præsis 10 styk....

I den anden side af huset var der en pejs på siden var der gryder og pandder og enda et gitter til at ryge ting (røget ål for eksempel) på den anden side mange knive i forskellige størrelser men en af knivene var bulet den var stor som en kokkekniv og lang som en grønsagskniv (vi snakker de dejlige lange nogen ^^ - ikke de små)

Væggene var dækket med forskellige skind fra dyr nogle var tydelige fra bjørne mens et var lavet af skæl det var ikke tydeligt hvilken slags men de var brænd røde og meget hårde...

Foran pejsen lå der et hvidt bjørne skind ovenpå var der et eller andet....det var dækket af et tæppe...et gammelt tæppe det lignede et dyr af en slags..

i mellem pejsen og bordet var der en seng med en ægte fjer pude og fjer dyne under den lå der en pige og sov (misel).....lidt væk stod der et gammelt men rent skab inden i lå der flere forskellige slags stoffruller.... der var også forskellige slags tøj der gik fra adelig til bonde

Misel vågende stille og så hun var inde i et hus. der så hyggeligt ud men det der gjorde hende urolig var at hun vidste hvor hun var og hvem der var i huset. Hun tænkte at det ikke var nogle onde nogle men man kunne aldrig vide. hun rejste sig stille op og kiggede rundt i huset.

Faldron var i sin menneske skikkelse - han havde lyst gult hår og med en pæn overkrop, hans ben var tynde og øjne grønne - han humpede hjem, han havde været ude på en morgentur...han bankede på døren og den gik straks op han så pigen der var vågen han sagde uden smile eller noget "god morgen...." han vidste ikke om han kunne stole på hende....på den anden side var det en han stolede på´s ven så han smilede lidt og sagde "du er vel ikke kommet til skade?"

"bare nogle få brandsår" svarede hun med et prøvende smil. menneskene var nogle gange søde andre gange det modsatte. i det øjeblik hun nævnte brandsår mærkede hun det gjorde ondt i sin fod. hun tog sine brune støvler af og kiggede på dem. hun havde fået et sår hvor der var gået betændelse i. "kan jeg få noget vand og en klud?" spurgte hun med et varmt smil men hun bed sig også i læben.

Faldron så skrammerne og sagde "hehe lad mig hjælpe lidt" han hentede en spand vand og gik i skuffe nummer 1 han tog et par urter og hældede dem i vandet han rørte lidt rundt i det men hans hånd hvorefter han gik i skabet og hentede en klud han hostede lidt på vejen men smilede bare han sagde så "hvad lavede du så i den brændene bygning?" han så på hendes fod...den kunne have set bedre ud han sagde bare "her lad mig" han dyppede kluden i vandet hvorefter han stille og roligt begyndte at rense såret han kikkede på hende og sagde "du er skide heldig at du ved det!"

"okay et skridt ad gangen" sagde hun smilende. "hvad jeg lavede? jo jeg arbejdede derinde, og at jeg er heldig ja nogle gange er man andre ikke" svarede hun varmt, men smerten af rensingen gjorde lidt ondt så hun bed sig lidt i læben. *hvor var de andre?* tænkte hun men skubbede tanken væk. Men hun kom på noget. hvor var hendes bue og hendes pile?. "undskyld... men har du set en bue og et pilekogger med pile i?" spurgte hun.

faldron smilede bare og sagde "tja det gik hurtigt men det jeg husker var jeg redede dit live samt en anden piges navn hvad var det noget med eph...nåmen lad os sige at hvis jeg ikke havde redet dig ville du sikkert være knust lige nu kroen brasede mere eller mindre sammen........"...da hun spurgte om andre sagde han "ved ikke andet en hende pigen og hendes døde ulv noget jeg ikke at rede andre......"....han vaskede kluden i spanden og rensede det sidste han hunpede hen til skabet igen og hentede en bandage han humpede tilbage og sagde "hmm øjeblik" han gik over til pejsen og ved siden af stod buen og pilene han tog dem og humpede tilbage han rækte hende dem mens han sagde. "hvad er dit navn?" han vendte hovedt lidt for at hoste - hosten lød ikke som om den var rar at have han kikkede tilbage og sagde "det smitter ikke bare rolig bare lidt røg fra igår"

"var Eph der?" spurgte hun overrasket hun troede at hun var allerede væk. Saga... Saga hun havde hørt det før. Når jo det var jo Ephs ulv. var den død? "øh tak" sagde hun med et smil da hun fik sin bue og pilene til. "Mit navn, Misel, og dit?" svarede hun og spurgte mumlende. "men... er du menneske?" spurgte hun ham mumlende igen.

Fandrol smilede bare og sagde "du må undskylde men jeg kan ikke fortælle dig mit navn"........
da hun spurgte om han var menneske eller ej "hvorfor spørger du?...er du?" han hostede lidt igen hans øjne skiftede fra mørke grønne til lysegrønne han skyndte sig at lukke dem og håbede hun ikke så det

"men vis du ikke kan fortælle mig det så kan jeg da få et kaldenavn måske?" sprugte hun og smilede varmt. "øhm... måske, jeg har givet dig mit navn så vær venlig at svare mig på det her er du menneske?" spurgte hun igen. hun syntes ikke at det var fair han fik at vide alt om hende mens hende ingen ting. hun følte sig i det mindste sikker nu da hun havde sin bue og sine pile.

Faldron smilede mer hun virkede så venlig....fleste mennesker afskyede ham....'
Han kikkede på hende og sagde "jeg har ikke et..." da han spurgte om han egentlig var menneske tænkte han sig om i cirka 15 sekunder han smilede så og sagde
"tjaa jeg stoler nok på dig...." han rejste sig hel op og skiftede form til en kat "jeg er en formskifter" han forvandlede sig tilbage og sagde "nu er det din tur...er du menneske?....og du kan ALDRIG fortælle andre om mig ok?" han hostede lidt og faldt på knæ...den røg havde virkelig haft sin effekt på ham han smilede bare og spurgte "vil du have en kop te?"

hun nikkede, "så du er formskifter og jeg skal nok være stille om dig." Misel trak noget af sit hår væk så man kunne se det ene af hendes elver øre. "og jeg er Elver" svarede hun og slap håret så det lagde sig ned igen. "øh en kop te ja det kunne være dejligt" svarede hun og smilede varmt.

Faldron så hendes elver øre og smilede mens han sagde "det er gode nyhedder hehe" han hostede lidt igen og rejste sig op han gik over i skuffen, og hentede en lille pose urter.
han gik over, og begyndte af varme lidt vand.
Da vandet var varmt nok tog han to kopper og hældte vandet i. Han dryssede urterne forsiktigt i. Da urterne havde blandet sig med vandet rækte han hende den ene kop og tog en slurk af sin han sad lidt og tænkte, men sagde så "tak fordi du ikke sladre om mig"

"hvorfor skulle jeg det?" sagde hun og trak på skuldrene. hun drak en slurk te. "kan du ikke finde på et kaldenavn som jeg kan kalde dig?" spurgte hun med et smil. hun ville gerne kunne kalde ham noget. hun drak noget mere af teen og stilte den på gulvet ((et vi ikke der?)). hun kiggede på sine pile og strøg en pege finger på en af fjerne.

Faldron kikkede på Misel lidt og sagde så "hmm...hvad med Fal?" han vidste godt at det lød lidt dumt men det var det bedste han lige kunne finde på han kikkede lidt på hendes pile og sagde "er det ægte elver pile??? eller bare menneske lavet?"

"ok Fal... Øhm jeg fik lavet dem med lidt hjælp af en elver jeg mødte inde i skoven" svarede hun. "er du god med bue og pile?" spurgte hun med et smil. "eller sværd?" hun elskede udfordringer og hun kom på sit løfte om at øve sig med sværd. hun tog en slurk te.

Fal smilede og sagde "tjaa bue er jeg ikke helt god med men sværd kan jeg skam godt" han gik ind i sit skab og hentede et smukt sværd ((billeder! elsker det sværd!!!!...har desvære ikke et selv - http://www.epicweapons.com/products/frostmourne/) han løftede det og sagde "vi kan træne senere lige nu har jeg desvære brug for at hvile lidt....jeg brasede igennem en mur med dig på og det tager lidt kræfter hehe"

"okay" svarede hun med et smil. "øhm må jeg gå udenfor og øve mig med min bue og pile?" spurgte hun og rejste sig op. hun gik hen med koppen til vasken ((der er en rigtigt?)).

((ja)) han smilede og tog sin krykke og sagde "jo kom jeg vil vise dig et godt sted" han rejste sig og gik ud af døren mens han sagde "kommer du?"

Da han havde gået lidt stoppede han der var en god fri strækning der førte lige ned til et træ han gik ned og sagde "jeg laver dig en skyde skive" han forvandlede sig til en drage og kradsede en almen skydeskive ind i træet.
Da han var færdig begyndte han at gå tilbage til vor strækningen startede han smilede og sagde "du kan øve dig her så meget du vil"

"tak fal" sagde hun og smilede. hun havde sit pilekogger bag på hendes ryg og trak en pil. hun trak buestregen tilbage og sigtede. hun slap stregen glidende og pilen fløj i en bue og ramte i midten af skiven. hun nikkede glad til sig selv og begyndte at skyde videre.

Fal satte sig ned på en nærliggende træstub og forvandlede sig til en hel sort, slank kat han rullede sig sammen og faldt i søvn...

en tåre røg fra hans kind i søvne flere af hans gamle minder dukkede op igen og det så næsten ud som om han havde ondt. Dog sov han stadig

Misel så ude i øjekrogen at Fal lagde sig til at sove som en sort slank kat. hun blev ved med at skyde da hun så due sidde i et nærlæggende træ. hun listede hen og tog sine pile i skiven og sigtede efter duen. og skød og pilen fløj afsted lydløst. duen nåede ikke engang at se pilen før den døede. Misel gik hen og tod duen op. hun gik tilbage og lagde den ved siden af sig og begyndte at skyde efter skiven igen.

Faldron vågnede af sin søvn og strækkede sig han så fuglen, men smilede bare han forvandlede sig tilbage til sit lyshårede jeg han strækkede sine arme og rørte ved sit ben det gjorde ikke nær så ondt mere og det så ud som om teen havde renset hans hals han smilede og sagde "du er ret god med en den bue"

"tak" svarede hun og smilede. "og foresten duen her er til dig sså kan du lave hvad du vil med den" sagde hun og pegede på duen ved siden af sig. hun gik igen hen og trak pilene ud af skiven og begyndte forfra med skydnigen.

Faldron kikkede på duerne og sagde "jeg takker, jeg vil lave lidt saltet kød så det kan holde sig længere."
Faldron rejste sig op og sagde "vent lidt' jeg skal lige hente noget" han skyndte sig hjem og tog den lille lædder pung i sin 4 skuffe han smilede han havde rigeligt med penge skjult han skyndte sig tilbage og rækkede den til misel og sagde "du får sikkert brug for lidt penge når du skal ind i byen...tag dem bare jeg har skam mere end nok"