Tilbage igen

Green gik gennem muren med en arm omkring Nina. ((ok?))
Han humpede hen mod hospitalsfløjen.
Og kom ind til briksen der pludselig så lovende ud.
Han kastede sig ned på den nærmeste briks og tog sig til brystet.

Gæst

hendes bryn trak sig sammen i en bekymret grimmasse da hun så hans udtryk.
"Skal jeg hente Elli?"
spurgte hun nervøst, da en lille dør gled op.

((npcen Elli))

Den høje Elli kom ind. hun slog med det røde hår og sendte Niniane et hurtigt koldt blik.
"Hvad er der nu?"
hun trak skjorten af Green med et snubtag der så ud til at gøre ondt. Bandagerne var helt gennemblødte af blod. ((okay?)) Niniane gispede forskrækket og Elli så vurderende på såret.

((ja, nu styre jeg jo også din Char hele tiden))
Green bed tænderne hårdt sammen da hun hev hans trøje af.
Så kiggede han op på hende.
Hun havde for længe siden vundet hans respekt.
Som sygeplejerske var hun sin vægt hver i guld.
Han kiggede smilende på Nina på trods af smerten og hendes grimasse "Hvad..er..der galt?" stønnede han.

Gæst

"Du har blødt meget..."
mumlede hun stille og så med store øjne på sygeplejersken der var ved at smørre noget urteudtræk på såret. hun forbandt det hurtigt uden et ord og så så på Green, afventede hans reaktion.

"Av?" sgade Green spørgende.
Det havde gjort ondt men han var ikke sikker på hvad den strenge sygeplejesker forvendtede af ham.
Elli synes tilsynesladende det var fint svar og forlod området med hurtige lange skridt.
Green kiggede op på Nina "ja" sagde han "jeg troede bare det var en lille rift på brystet."

Gæst

"Det så ikke rart ud! hvem gav dig det?"
hun så lidt spørgende på ham og rykkede nærmere.
hun forventede at han svarede Haldonir, men det kunne i princippet være hvem som helst.

Han smilte til hende "Haldonir" sagde han "ham vil jeg gerne gøre det op med senere, det her gør pokkers ondt".
Han bandede lavmæltmen holdt så op og lagde sig istedet godt tilrette på briksen.

Gæst

hun satte sig op på det lille sengebord og kiggede ned på ham.
"han er ikke populær...?"
hun så ned på sit underben der var fint pakket ind i bandager.

"Næ" sagde Green samtykkende "der er vist ikke rigtig nogen de rkan lide ham".
Han kiggede på hendes ben.
Det var næsten det han var surest over.
Hans bueskytter havde skudt en forsvarsløs (eller relativ forsvarsløs) kvinde, og endda Nina.
"Skal du ikke op til Adrian, Nina?" spurgte han "jeg skal sikkert ligge her længe indny, det er ikke godt at vide hvornår han sejler".

Gæst

hun så på ham uden at besvare hans spørgsmål.
"Hvad synes du ærligt om ham...? Adrian altså?"
hun svingede med benene og så igen på ham med et lidt fraværende blik.

Green kiggede op på hende.
"Han virker som en fin fyr" sagde han "men jeg har jo lige mødt ham og jeg er blevet lidt mistroisk med årene, jeg er jo oprøre".
Det var snadheden han havde sagt, han håbede det var iorden med Nina.
"Men altså jeg synes han virker flink" tilføjede han så.
Dette var også sandt.

Gæst

hun smilede skævt.
"Ikke alle vil kalde ham en fin fyr... du ved godt at han har haft fingrene i lidt af hvert ikke?"
hun trak benene op under sig og pillede ved sit røde hår.
"Og Artzhor? ham kunne du vel ikke li?"

Green sukkede "Der er ikke noget galt med ham, det er bare...".
Han lod hver med at færdiggøre sætningen.
Han ønskede ikke at hade alle mennesker det var bare som om, når han rigtig snakkede med et fik han sådan en følelse...Han håbede meget på at han kunne få den følelse til at forsvinde.
Istedet svarede Green på Ninas andet spørgsmål "Hmm, er han pirat?" spurgte han "du ved vel godt atdu selv gør det menneskene forbyder mest af alt?".

Gæst

hun lagde hovedet på skrå og nikkede langsomt uden at forstå hvad han mente. det var nemmere at lære uden at tale, ved bare at lytte, end det var at kræve svar på sine spørgsmål.

Han smilte "ja oprør bryde rmenneskene sig ikke om" sagde han så og svarede dermed på hendes lydløse sprøgsmål.
"En pirat" mumlopede han "bryder han sig om menneskene? Adrian altså" spurgte Green så.
Han kiggede på hende prøvede stadig at finde ligheder mellem hende og hendes ældre bror.
Der var ikke mange men dog nogle.
"Har din øjnfarve noget at gøre med dit humør?" spurgte han pludselig.

Gæst

som svar på hans spørgsmål blev hendes øjne mørkere.
"Det tror jeg ikke. jeg har ihvertfald ingen kontrol... og Adrian har det vist fint med mennesker... han har i hvert fald haft mange menneskelige venner... "
hun undlod at svare på det med piraten. det var alligevel opdaget, så det betød ingenting.

"Okey" sagde han og studerede hendes øjne "det sjove er at dit udseende passer til alle dine øjnfarver".
Han kiggede på hende og smilte varmt.
Han gav hende et kys på panden "gå op til din bror Nina" sagde han så.
Han nikkede til hende "jeg er her sikkert også når du kommer tilbage, det er ikke sikkert din bror er det".

Gæst

hun holdt hans hånd et lille øjeblik, så smilede hun lidt vemodigt og rejste sig uden et ord. hun gik alene ned af den lange gang og ud gennem muren.

//out//

Han så længe efter hende.
Så trak han stille på skuldrene og lagde sig til rette på briksen.
"Farvel" mumlede han stille, længe efter hun var gået.
*Jeg har da Elli at muntre mig med* tænkte han ironisk (hvis man da kan det) og et lille smil dukkede frem på hans læber.
Derefter fladt han i søvn.

Gæst

"hej.. "
rådbte hun da hun kom tilbage, men tav så stille da hun så at Green sov. hun trak lydløst en stol hen til hans seng. hun satte sig og kiggede på sine hænder. det var meget rart at han bare var der uden, at hun vidste at han var i sikkerhed.

Green vågnede med et sæt.
"Åh" sgade han "Goddag igen Nina,jeg må have sovet over mig".
Han sendte hende et smil "men duu vækkede mig jo heldigvis" sagde han en smule sarkastisk.
Han tog hendes hånd "Er han rejst?" spurgte han.

Gæst

hun rynkede lidt sarkastisk på næsen.
"Prøv du at overtale ham til det..."
hun sukkede lidt irriteret.
"Han laver bare problemer"

Han sendte hende et lille grin.
"Han er vel bekymret for dig?" sagde han så "jeg har jo også rodet dig ud i noget værre noget, uden mig havde du jo sikker tlevet et ganske almindeligt liv uden oprør, det havde nok været bedre" han sukkede.
Han sendte hende et lille smil 2for dig, ikke for mig".

Gæst

"så vidt jeg husker havde jeg vist bare fået tæsk..."
hun smilede med øjnene.
"og det ville ikke være godt uden dig!"

Han tog hendes hånd "Jeg føler det som om det hele ville være meningsløst uden dig" sgade han "sjovt nok for ejg kendte dig jo slet ikke før".
"Kom Adrian for at beskytte dig?" såurgte Green så "og har han sine med-pirater med?".

» Tilbage igen igen
» wow! igen
» alene igen...