På rov efter noget stort?

Artie kiggede ud over markedspladsen. Der var virkelig mange mennesker. Mødre der slæbte rundt på deres små børn, mænd der sad og svajede i druk, og folk der prøvede at råbe højere end de andre, for at reklamere.
Artie lænede sig forsigtigt op af teltdugen. Et kort sekund mistede hun balancen, men genfandt den hurtigt igen.
Hun mærkede den store læderpung klirre indenunder kjolen. Hun havde allerede samlet mange penge i dag. Men det var kun lidt over middag, så dagen var langt fra færdig. Pludselig hørte hun musik, og kiggede hurtigt derover. Det var et sigøjneroptog, der var igang med dagens anden forestilling.
*De må egentlig tjene mange penge* tænkte Artie, og rejste sig. Hun gik hurtigt hen til kredsen af mennesker, der havde samlet sig rundt om sigøjnerne. En kvinde i tyveårsalderen, iført gøglertøj, og slog på tamporin.
Artie lukkede øjnene. Kvinden fik hende til at tænke på sin mor. Hun havde også været danser, og havde tit opført mavedans hjemme i stuen for hendes søster. Det var ihvertfald hvad søsteren havde sagt.
Artie mærkede en hånd omkring hoften, og i næste øjeblik blev hun hevet tilbage. Hun blev trukket ind mellem to telte. Hun så en mand i 40 års alderen kigge på hende med et sløret blik. *Fuld* tænkte Artie, og gjorde sig klar til hvad som helst. "Vil du ikke... *hik* have lidt... *hik* sjov med... *hik*mig?" sagde han sløret. Artie rystede på hovedet, og tænkte på en spurv. Men inden hun nåede at forvandle sig, tog manden hårdt fat i sin arm. "Nu ingen... *hik* protester!" sagde han vredt og klemt hårdt om hendes arm. Artie ville skrige, men han holdt hånden for hendes mund, og klemte så hårdt, at Artie næsten mistede vejret.

//Npc'en Tatiana//

Tatiana dansede lystigt videre, men forestillingen var snart slut, og det var styltegængernes tur. Hun trak sig tilbage med et kast med håret og et forførende smil til publikum. Hun gik hen mod sit telt, men inde midt i mellem hendes og en andens stod en mand og en betydeligt yngre pige. Han lugtede langt væk af sprut.
"Hey," sagde hun til manden, der vendte sig mod hende "hvad tror du egentlig du har gang i?"

//Jeg ved ikke rigtig om man skal bruge npc'erne på den her måde, men... vi keder os og alle mine chars er optaget//

Artie kiggede sig besværet over skulderen, og så sigøjneren fra før. "Jeg kan godt klare det her selv," sagde hun gennem sammenbidte tænder. Manden tog kun endnu hårdere fat om hendes arm, og Artie kunne mærke hans negle bore sig ind i hendes hud. Hun kunne umuligt forvandle sig nu, hun ville ikke kunne koncentrere sig nok. Hun var jo heller ikke mester i formskiftning endnu.
"Slip mig," sagde hun hadefuldt til manden, og hendes øjne glimtede. Han klemte endnu hårdere, og besvarede blikket. Artie kunne mærke nogle bloddråber glide ned af armen.

Tat bevægede sig elegant og med silkebløde bevægelser hen mod manden. Hun var vandt til den slags typer.
"Du vil takke mig," hviskede hun til pigen. Hun smøg sig hen til manden, plantede fingeren under hans ubarberede hage, og hviskede blødt i hans øre: "Lad hende gå,"

Artie mærkede mandens greb slappedes lidt, da kvinden stillede sig hen foran ham. Men så strammedes det bare igen. Endnu hårdere end før. "Bland dig udenom, rakkertøs," sagde han, og spyttede kvinden lige i hovedet. Smerten i Artie's arm forværredes kun yderligere.
"Lad mig nu selv klare det," sagde Artie svagt, og hendees blik blev en anelse mørkere. Hun var ved at miste bevidstheden. *Jeg må se at... gøre noget ved... min svaghed* tænkte hun, inden bevidstløsheden overmandede hende.

Lettere fornærmet over at blive affejet på den måde, tørrede Tati spyttet af ansigtet og prøvede igen. Hun lænede sig tæt ind til manden. Han kunne lugte hendes parfume og de olier hun puttede i sit hår.
"Men vi kan have det meeeeget sjovere sammen," spandt hun "slip hende nu bare."

Artie kom til bevidsthed igen da hun mærkede mandens greb forsvandt. Hun så op, og så ham og kvinden stå tæt sammen. Han holdte let på hendes arm, og smilede grødet. "Kan vi... *hik*?" spurgte han.
Artie kravlede lidt væk, uden at støtte på sin venstre arm. Hun kiggede på den 'sårede' arm, og så fem huller i huden. Blodet var allerede begyndt at størkne omkring dem.
Artie kiggede op på kvinden og manden.

Lige så snart manden slap grebet begyndte Tati at løbe. Hun tog pigen i hånden, og nærmest slæbte hende af sted, ind i mylderet hvor han ikke ville finde dem igen. Tat smilede til pigen.
"Tatiana," præsenterede hun sig.

Artie kiggede lettere mistænksomt på Tat. Hun kunne lide hende, men skulle hun fortælle sit rigtige navn?
"Artemis Klavschi" sagde hun, og kiggede igen på sin arm. En blodansamling var på vej, kunne hun se.
"Tak fordi du hjalp mig," mumlede hun, og kiggede på sine fødder.

Tatiana gav hende et smil, og forsvandt derefter ind i mængden, tilbage til de andre sigøjnere.

//out//

Artie kiggede ikke efter hende. Hun vendte sig den anden vej, og skyndte sig gennem mængden. Hun forlod markedspladsen.

// out //