Magibørnenes indtog xD

((Gider ikke skifte))
"Hjælp Misel" beordrede Taka idet han med et "tak" modtog nøglen og løsnede sit halsbånd.
Han smilte og de sidste soldater hamrede mod jorden da et pludselig vindstød slog benene væk under dem.
De fleste soldater flygtede rædselsslagne.
De fleste andre møvede sig langsomt væk.

Hun trak vejret med hæsende lyde og kiggede hvordan soldater efterhånden var helt væk. hun vendte hovedet og så flere soldater komme(ok?) og himlede med øjne. hun lukkede øjne og trak vejret videre hæsende.

Eph kom listende langs muren (udenfor Barrakkerne). Hun var ikke blevet set endnu, men det kunne hun sagtens nå. Hun kunne høre underlige lyde bag muren, som om nogen slog deres sværd mod hinanden. Men det var nok bare nogle soldater der øvede sig, tænkte hun.

En af Mændende fældede en til soldat og gik videre på den næste osv. sådan blev det ved. Misel mærkede smerten men rejste sig hæst op. hun holdte daggerten i hånden. hun gik hen til muren og smed kniven med en kraftangstreglse over muren og sank sammen igen.

Ephera udstødte et højt gisp, da en daggert landte en meter fra hende (ok?). Efter chokket havde lagt sig, satte hun sig helt ind mod muren, fordi hun tænkte at der nok havde været nogle soldater der havde opdaget daggerten.

Misel hørte et gisp og det lød fra nogen hun kendte. hun kunne ikke gøre mere da hun havde for få kræfter tilbage. eph skrev hun i gruset ved siden af hende. og lavede en pil mod muren.

//A hva? Hvorfor skriver du i gruset? o.O//

//hvis nogen kommer og ser det ved de at du er der O-O//

//Okay xD//

Ephera stak hånden i lommen og sukkede lavt. Men så kunne hun mærke noget. Det var en bog. Hun trak den op af lommen og smilede over hele fjæset. Hendes dagbog! Hun fandt hurtigt en fjerpen i den anden lomme, og derefter begyndte hun så hurtigt hun kunne at kradse bogstaver ned i bogen.

//og hvorfor så det?? o.O//

// Fordi jeg troede det var til mig, men jeg kunne jo ikke se det, så jeg forstod det ikke helt xD //

// ahh O-O //

Eph lagde dagbogen i lommen igen og begyndte at spekulere som en vanvittig. I sin desperation begyndte hun at grave i jorden, men hun kom ikke langt før hun gav om og begyndte at tænke igen.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann løb hen til Misel. Hun måtte da kunne hjælpe hende på en eller anden måde.
Pludselig spottede hun noget i gruset. Der stod... Epb*? Hvad dælen var epb?
Ufrivilligt kom hun pludselig til at læse Misels tanker. Det var altså Eph, der stod. Og det var et navn på en person. Ude af sig selv vidste Ann ikke hvad hun skulle gøre, så hun begyndte bare at råbe op.
"EPH?" råbte hun "EPH!?"

*Ikke en stavefejl

((undskyld men gide rikkke skifte bruger))
Taka kiggede sig over skulderen og sendte en bølge af energi mod tre soldater.
De fladt og kæmpede sig op at stå igen.
Han nød kampen.
Han hadede at slå ihjel men det var sjovt at tæske de møgsoldater, bare til de flygtede.
Hmm.
"Ann" råbte han "Hvad er der?".
Han kæmpede som en rasende.
Han kunne ikkke klare dem.
Han havde ikke en chance.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

"EPH!" råbte hun en sidste gang. Så lagde hun sig ned på knæ ved siden af Misel. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre, så hun lagde hænderne på hendes (Misels) skuldre. Åh, hvor ville hun gerne hjælpe. Hun koncentrerede sig om den tanke, og en bølge af energi susede igennem hende, ud igennem hendes hænder. Men der var stadig noget der ikke føltes rigtigt. Hun prøvede igen og igen, sendte mere og mere af sin energi ind til Misel, mens hun blev mere og mere træt. Pludselig kom hun i tanke om måske at koncentrere sig om såret i stedet. Hun fandt det sted hvor blodet syntes at komme fra. Synet af det åbne sår fik det til at vendes i hende, men hun koncentrerede sig, lagde hænderne ved siderne af såret og koncentrerede sig om hvor gerne hun ville at såret ikke skulle være der mere.

//Misel du bestemmer stadig selv om det virker//

Misel gispede og åbnede øjne langsomt. hun så på Ann og opdagede at smerten forsvandt stille. hun smilede. "tak" sagde hun svagt og mærkede nu ingen smerte og intet sår hun rejste sig op og kiggede på Ann. "tak for hjælpen jeg skylder dig evig taknemmelhed" sagde hun og bukkede dybt. hun gik svajende ind i kampen og begyndte at kæmpe som om intet var sket.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann smilede vagt. Hun var ekstremt udmattet, havde spildt for meget energi på noget der ikke virkede. Hun rejste sig op, svajede lidt, lænede sig op mod muren. Pludselig kom en tanke til hende.
"Hvem er Eph?" spurgte hun.

Eph blev meget forskrækket og rejste sig op med et sæt. "HVEM HVAD HVOR?" råbte hun så højt hun overhovedet kunne. Hun hostede lidt bagefter. "HVEM KALDER?" spurgte hun dumt.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann hørte nogen svare på hendes kalden.
"HVEM ER DU?" spurgte hun "ER DU EPH?"

Taka koncentrede sig voldsomt.
Pressede sin energi til det yderste.
"DUK JER" råbte han så højt han kunne.
Også forlod en enerom energibølge i højde med Takas brystkasse hans krop og soldaterne omkring dem hamrede ind i vægge og mod jorden.
Taka svajede og vaklede ganske langsomt mod døren "Løb" råbte han så højt det var muligt for ham "de er for mange".

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Udmattet fattede Ann hvad der var sket. Hun så sig om. Hvor var porten? Dér. Hun løb hurtigt gennem massen af væltede soldater, greb Taka bestemt i håndleddet og styrtede hen mod porten.

Misel kiggede sig omkring og så at de fleste mænd var sårede og ville ikke klare sig meget længere så hun styrtede mod porten efter Taka og Ann.

"JA!" råbte hun tilbage. Nu hørte hun en masse fødder på grus og styrtede efter lyden. Hun var meget forvirret. Hvem pokker var det dog der kaldte?

Taka næsten fløj bag ved Ann.
Han tænkte stort set ikke.
Han var ved at falde om af træthed.
Han havde brugt for meget energi og han var ikke trænet.
Han smitle svagt da de nåede porten ((ok?)).