handel.

Gæst

"Lad mig se den der."
hun pegede op på den lange krumme bue. den lignede ikke hendes gamle, men hun var i træning til næsten alt. manden rakte hende den. den lå tugt og og godt i hendes hånd. hun lod hånden stryge hen over det blanke teaktræ.
"Den er god..."
mumlede hun, opslugt af at studere buen. manden så ud som om han for alvor tvivlede på at hun kunne spænde den. hun sendte ham et roligt blik og tog den buestreng han rakte frem. den var for bøjelig for hendes standart. hun valgte en anden ud og så på den.

Arel kiggede på hende "Tilfreds?" spurgte han undrende.
Kunne hun virkelig bruge den?
Nå han var ligeglad bare han fik sine penge.
Den koster "1 guldstykke" sagde han så venligt men dog med et grisk udtryk i øjnene.

Gæst

"Hvad med den der?"
det var en lækker langbue med en stump omviklet læder. den så simpel ud, men den var forbløffende præcis og sikker.like this
hun spændte den hurtigt og nikkede anerkendende.
"Det skal være den her."

*Hehe* tænkte Arel *nu er jeg sikker på hun vælger den*

"1 guldstykke og 5 sølvstykker" sagde han med et listigt smil "Ja eller Nej?".
Han smilte og kigegde afventende på den lille pige.

Gæst

"5 sølvstykker!?"
spurgte hun med et fnys.
"det mener du ikke. alle og enhver kan se at den ikke er det værd."
hun smilede halvvejs skadefro.
"jeg regnede med at folk fra byen havde forstand på at handle."

Han spyttede surt "1 guldstykke er mit sidste bud" sagde han så vrissent og holdt hånden frem.
Sådan en lille møgtøs!
Hvad vidste hun om at ahndle.
Mend en var jo godt nok ikke så meget værd, og den havde været svær at få solgt.

Gæst

"top"
hun smilede strålende og rakte ham en masse småmønter.
"Der skulle være en guldmønt der..."
hun kom til at grine

"Skrid" hvæste han og kigegde mønterne igennem.
Han bandede fælt og hvæsede nogle ord inden han gik ind sit telt.
"Forsvind" råbte han igen højt idet teltdøren gled i.

Gæst

"Jaja... burde der ikke være en buestreng med?"
det sidste var mest til sig selv, men hun håbede at han hørte det. nu skulle hun bare lige have et sværd, så var det på plads...

Han gad ikke engang kræve penge for den så sur var han.
Han kylede en lang flot lædersnor efter hende.
"Farvel" hylede han og lukkede teltdøren helt til.

Gæst

hun undertrykte et grin og gik ud for at lede efter en smedje. hun fandt den og begyndte at se på våbnene. det var en virkelig stor menneskemand der stod ved armbolten, og en lille dreng betjente blæsebælgen.

"Hvad kan jeg hjælpe med..fru..frøken..miss..øhm" sagde en dreng lidt langsomt.
En stor smed kom og greb fat i ham "Knægt, Frøken, hvornår lære du det?".
Han brummede vredt og smed drengen tilbage til smedjen hvor han begyndte at pudse et smukt dekoreret sværd.
"Undfskyld, frøken" sagde dens tore smed ydmygt "hvad kan ejg hjælpe dem med?".

Gæst

"Jeg vil gerne se på et sværd til min far..."
sagde hun og smilede som om hun var en lille dum pige. det plejede at gøre tingene lettere.
"Det er fordi han er i garden og det gamle brast da han sloges mod en oprører..."
løj hun.

"Garden hva?" svarede smeden med et smil "Nå så skal du få lidt afslag, jeg hader de møg-oprøre".
Hang rinte grumt og rakte hende et smukt og perfekt afblanceret sværd.
"1 guldstykke og 5 sølvstykker" sagde han ((er det værd)).

Gæst

"hmm..."
hun lod lidt af masken falde og viste sit kendskab til sværd skinne igennem ved at lade fingeren løbe ned af æggen og greb fastere om fæstet. det var tungt men lå godt i hånden.
"Det tror jeg han bliver glad for."
svarede hun roligt og rakte ham det aftalte antal mønter.

Smeden rynkede brynene men nikkede så og tog imod sværdene.
"Farvel" brumemd ehan og gik tilbage og begyndte at smede videre.
Kendte hun til sværd.
Hun så ikke sådan ud.
Men hva pokker?
Bare hun betalte.

Gæst

Niniane skyndte sig væk, hendes sidste træk havde nok været dumt, men han glemte hende nok igen.
hvor var den gyde nu henne?
når der! hun gik gennem muren.

//out//