Tilbage på slotter (fortsat efter indlægget i skoven: På jagt efter...)

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Porten åbnede efter Corkin havde sagt feltråbet og han red ind på den store gårdsplads.
Bag ham sad Safira.
Han stoppede midt på pladsen.
Han steg af hesten og hjalp Safira ned.
En hestepasser kom og gik igen, med hesten.
Corkin kiggede alvorligt på Safira uden at slippe hendes skulder "klare du den?" spurgte han så.
Det var sjællendt han tog sig til at spørge flok om den slags.
Men Safira var anderledes.
Han havde mange spørgsmål.
Hvorfor havde hun været i skoven?
Hvad havde han gjort?
Hvorfor havde han gjort det?

Gæst

hun nikkede svagt. hvad hvis hun græd. det hele virkede underlig fjernt. hvis han slap hende, var hun ikke sikker på at hun kunne blive stående oprejst, men det var ikke lige Corkins pligt, at passe på hende. dog var hun uendelig lykkelig, over at han var kommet. en lille tårer løb ned over hendes næseryg. hun fandt sit lommetørklæde og tørrede den væk. snøftede en enkelt gang før hun talte.
"Det... tror jeg..."
fik hun sagt uden den helt store tudescene.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han lagde en arm om hendes skulder.
Han var lige ved at sige ´tillader De?´ men tog sig i det og begyndte bare at gå mens han stadig holdt om hende, for a thun ikke skulle falde, hun så ærlig talt ikke ud til at kunne stå oprjest uden hjælp.
Hun var brudt totalt sammen ved synet af de døde drenge, hun så da død hver dag.
Gjorde hun ikke?
"Kom" sagde han så i det mest blide tonefald han havde brugt siden sin kroning.
Hna hjalp hende ind ad døren, sparkede en vagt, der fniste, hårdt over skinnebenet og fik bragt hende hele vejen op på hendes personlige gæsteværelse.
Han lagde hende på sengen og betragtede hende "Hvad gjorde han ved dig?" spurgte han så "hvorfor gjorde han det? Hvad alvede du i skoven?".
Det her va runder hans værdighed, at hjælpe hende på dne måde, en tjener kunne have gjort det, men det føltes bare mere rigtig, sådan her...

Gæst

hun sukkede tungt og så på ham med sine rødrandede øjne.
"han truede mig med døden for mordet på fire adelsmænd... han bad mig forholde mig passiv og ikke udtrykke mig åbent... sagde at han altid havde nogen til at skygge mig..."
hun følte sig skyldig og så ned.
"jeg håbede at kunne få en formskifter til at tage en form, der lignede dem, der er blevet beskrevet. vi har jo mange vidner, og hvis alle vidste hvordan de ser ud, vil det være så let..."
hun snøftede lidt.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han tog hende let under hagen og førte hendes hovede op så han så ende lige i øjnene "Det kræver jo at du kunne finde en der kendte dem i forvejen".
Han kiggede på hende.
Han følte sig ærlig talt en smule trist.
Så kyssede han hende blidt på munden.
"Undskyld" mumlede han idet han forlod rummet som om intet var hændt "vi ses senere".

Gæst

hun blev helt bleg, men blev siddende og stirrede ud i luften ganske længe. så tørrede hun sine øjne, der igen var blevet ret våde og skiftede til en ikke ødelagt kjole. hun satte sig ved sit lille skrivebord og græd lidt igen. alting var helt forkert. Corkin, landets konge havde kysset hende. på munden endda, og måske havde formskifteren set det. han havde truet hende, som om hun var den mest indflydelsesrige person i hele landet, selv om hun måtte vride og vende hver eneste bemærkning, for overhovedet af blive hørt og slet ikke tale om at få opbakning i rådet.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Udenfor dumpede Corkin ned i en stol.
Han havde
ikke haft styr over sig selv.
Hans krop havde handlet uden hjernens indblandelse.
Men han fortrød ikke sin handling.
Det havde føltes rigtigt, selvom det var langt under hans værdighed, hun var ikke prinssese ikke engang medlem af rådet.

Gæst

hun kom i tanke om noget. denne Veneur havde stadig den lille lok af hendes ravfarvede hår. måske var det mest et påskud til at tale med Corkin, men hun syntes selv, at det var et meget godt påskud. hun rejste sig og så sig i spejlet. hun var lidt pjusket, og der sad stumper af visne blade i hendes hår, men det gik vel an. hun åbnede døren og gik ud. det var et rent tilfælde at hun overhovedet fik øje på ham, men det rystede hende så meget ud af fatning, at hun helt glemte hvad hun havde villet sige. hun kom i sidste pinlige øjeblik på noget, for sådan var hun nu engang.
"... de to..."
hun ville ikke sige drengene, for på en måde var de jo døde for deres konges ære, så de var nok nærmere mænd, men hun havde altid kendt dem som drenge.
"soldater..."
fortsatte hun og kiggede ned.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han kiggede op, kunne ikke lade hver med at smile.
"Ja?" sagde han "jeg kunne også godt lide dem".
Han bed sig stille i underlæben "men der dør så mange, hele tiden, sådan..er det bare".
Han sukkede "jeg er ked af det".
Han var glad for at hun var kommet ud.
Han kunne virkelig god tlidehende, virkelig...

Gæst

hun så ned igen.
"ligger de stadig i skoven?"
spurgte hun så og glattede forpint sit skørt. han havde kysset hende. skulle han ikke sige et eller andet, der fik hende til at tro, at det ikke bare var en fordelagtig fejl?

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han nikkede "vi har ikke tid til at begrave alle" sagde han så.
Han kiggede alvorligt på hende "undskyld, det jeg gjorde på værelset" sagde han så "men det føltes nu rigtigt".
Han smilte skævt til hende "jeg håber du tilgiver mig".

Gæst

hun rødmede svagt.
"føltes det rigtigt...?"
gentog hun lidt tøvende.
"jeg tilgiver dig altid..."
lovede hun så, selv om hun ikke vidste om hun kunne holde det.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han nikkede "Ja" sagde han så.
Han smilte.
"Det gjorde det virkelig".
Det eneste problem med dette var at de tkunne være Safira blot udnyttede ham.
Nej det kunne hun ikke finde på, vel?

Gæst

hun lagde hænderne på sine kinder, der virkelig brændte. hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, stod bare og følte sig helt tom og til besvær på en god måde. så smilede hun pludselig varmt.
*det havde jeg aldrig troet.*

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han smilte.
Det var virkelig usædvanligt at han smilte så emget men hvad var der at sige?
"Jeg mener det virkelig" sagde han så "men hvis du ikke synes om det vil jeg ikke tvinge dig bare fordi jeg er din konge, hvis du ønsker det kan vi bare droppe det".
Han kiggede op på hende, håbede inderligt, hun ville sige hun ikke ville droppe det.

Gæst

hun så forvirret på ham. sådan skulle han da ikke sige. ikke ham af alle.
"jamen.. eh... midster du ikke din værdighed?"
det kom lidt tøvende og bekymret. hun vidste ikke rigtig hvad der var det mest formelt korrekte at gøre i den situation.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han nikkede svagt "jeg vil ikke selv have det mindste imod det men.." han lod ordende hænge ldit i luften "alle ville nok ikke synes lige meget om det, hvis vi..skulle komme videre, skulle vi nok holde det hemmeligt".
Han kiggede op på hende "Safira, hvis du ikke synes om det skal du ikke sige ja" sagde han så "du skal på ingen måder føle dig tvunget".
Han lukkede øjnene.
Hans indre mur var vidst ved at falde.
Han havde fået følelser for hende.
Han var ikke lige så kold og kynisk.
Han måtte holde det faktum skjult, især for Haldonir.

Gæst

hun fattede sig nogenlunde langt om længe.
"Ja til hvad? jeg troede ikke der var nogen tvivl..."
hun rakte forsigtigt den ene hånd ud mod ham. tøvende på en måde, men med en helt klar mening.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han smilte og tog hendes hånd.
"Det er ejg glad for" sagde han idet han rejste sig op "jeg burde egentlig takke din skovven".
Han smilte "han søgerede for..." han kiggede på hende "...at jeg fandt ud af hvad jeg følte for dig".
Han kyssede hende bildt på munden.
"Ballet bliver sjovere nu" mumlede han "så kan jeg i det mindste tænke på dig".
Han smilte stadig, kunne faktisk ikke alde hver.

Gæst

hendes øjne blev hårde da han nævnte Veneur.
*ingenting at takke ham for. hvis han venter i skyggerne så skal han vide at jeg er beredt.*
bildte hun sig selv ind, selv om hun var rædselsslagen ved tanken om at møde ham. så tænkte hun på Corkin, og så betød manden i skoven faktisk ingenting. hun lagde en arm om sin nye ven og gengældte kysset efter at have sikret sig at ingen så dem.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han gengældte kysset.
"Det er første gang jeg har følt noget..rigtigt" sagde han så "siden min mor døde".
Han kiggede på hende.
Så strøg han en hånd igennem hendes hår og fjernede nogle blade.
Han kyssede hende igen, længe, så slap han hende.
"Vi ses til ballet imorgen" sagde han så.
Derefter drjede han om og forsvandtned ad den store trappe.
Da han nåede enden vendte han sig om og snedtehende et fingerkys.
Så forlod han rummet.

//out//

Gæst

hun blev stående lidt, så strøg hun ind på sit værelse og følte sig bare lykkelig.

//out//

» I skoven
» en skramlen i skoven
» Dybere ind i skoven.
» Alene i skoven