mødelokalet

Gæst

hun forsøgte virkelig at gribe ham. Men han var tung og hun var ikke hurtig nok. alligevel fik hun aftaget faldet, bare en lille smule. hun satte sig på knæ ved hans hoved og kaldte skræmt på ham. selv om hun rystede hans skuldre og klappede ham mere eller mindre blidt på kinderne, skete der ikke det fjerneste.
"hjælp! hjælp!"
hendes før stille råb steg til et skrig, da en lille sø af blod begyndte at brede sig ud over gulvet.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Blodet fossede ud gennem Corkins forbindinger.
Skridt kom nærmere, men de løb ikke.
Personen de rejede dem, vidste tydeligvis ikke hvor stort situationens alvor var.

Gæst

"Hjælp! hjælp!"
Safira kom på benene og hamrede døren op, så hun nærmest havde slået en vagt bevidstløs. han kom på på højkant igen, og så ikke ligefrem glad ud. faktisk så det ud, som om han havde mest lyst til at slå hende meget hårdt. men da han så panikken i hendes ansigt og fik øje på Corkin over hendes skulder, blegnede han lidt på trods af blodet fra hans næse.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

"Herre?" spurgte han langsomt.
Corkin svarede af god grund ikke.
Vagten gik hen og tog fat i den bevidstløse konge.
Han løftede ham op med to stærke arme, og begyndte at bære ham mod, sygeafdelingen.
Corkin blødte voldsomt, og vagten blev overstinket med blod.

Gæst

Safira fulgte i mandens hæle som en hund, der leder efter sin herre. hendes kinder var blanke af tårer og hun vred panisk sine hænder.
*det skal nok gå det skal nok gå!*
skreg noget inde i hende, men hun var bange for, at hun tvivlede.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

*En af de lyse sider ved det her er at kongen måske bliver taknemmelig* tænkte vagten surt, mens han trofast bar sin konge igennem lange gange.
Da han nåede køkkenet, skreg køkkenpigerne.
Han stirrede vredt på dem og fortsatte på sin vandring mod lægerne.

Gæst

Lægen så ret hovent tilfreds ud, bemærkede Safira rasende, da hun blev forvist til en lille stol i den anden ende af rummet. Vagten satte sig ved siden af hende og så ud til at kede sig. hans næse løb stadig. hun forsøgte at undskylde et øjeblik, før hun fattede, at det var bedst at være stille.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin vågnede ikke, selvom lægen ruskede i ham.
Lægen nikkede og begyndte at mærke efter puls, og give ordre til de omkringstående sygeplejersker.
I Corkins drømme så han sit fald, og Safiras med.
Han vred sig.

Gæst

Safira kunne ikke sidde stille. panikken fik hende til at spænde alle muskler og trække vejret hurtigt. soldaten ved siden af hende så ud til at være gået helt i dvale, men hun kunne ikke følge hans eksempel. en sygeplejerske havde rakt ham en klud til hans blodige næse, men det så ikke ud, som om han havde nogen intentioner om at bruge den. Safira skævede til Corkin og trippede nervøst med fødderne mod gulvet.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin hostede inden han atter faldt til ro.
En sygeplejerske havde lagt en våd klud på hans pande.
En tjener kiggede ind men forsvandt hurtigt igen.

Gæst

hvad hvis han døde? hun kunne ikke få tanken til ro. hvem skulle overtage tronen, og hvad med hende? hvordan skulle hun fortsætte livet uden ham? hun sank noget og mærkede tårer presse sig ubønhørligt frem. lige i øjeblikket havde hem allermest lyst til at dø.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkins øjnlåg begyndte at sitre umærkeligt, eller ihvertfald, næsten umærkeligt. Nogen må have opdaget det, for der kom straks nogle sygeplejersker til.
Corkin åbnede langsomt øjenene "Safira?" sagde han gennem den tåge der omhyllede hans hjerne.

Gæst

Safira kom på benene og løb snublende gennem rummet. hun faldt, til en sygeplejerskes store forargelse, på nkæ foran Corkin og tog hans hånd. det virkede naturligt. hun forudså, at sådan ville enhver anden kvinde have gjort, hvis deres unge konge kaldte på dem, i det, de meget vel kunne anse for hans dødskamp. men han døde ikke. hun var helt sikker.
"Ja?" hviskede hun stille og strøg en finger ned over hans hånd.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Han smilte op til hende, alt var stadig tåget, men han kunne tydeligt se hendes ansgt.
Han havd eikek noget at sige, men det var rart at hun var der.
Hans fingre lukkede sig om hendes hånd.

Gæst

Hun kunne næsten mærke lægens blik bore sig ind i sin ryg, så hun lod sit ansigt være næsten udtryksløst.
"det skal nok gå deres majestæt..."
sagde hun stille, men højt nok til, at alle kunne høre det. de skulle ikke tro, at det var hende der havde arangeret corkins død. aldrig aldrig. hun havde gjort det før mod en anden, men aldrig Corkin. det lovede hun sig selv.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin vågnede langsomt op. Han blev et øjeblik panikslagen, han holdt Safira i hånden foran alle disse mennesker.
Men så slappede han af. Han havde jo været besvimet, han kunne sagtens have handlet i vildelse.

Gæst

"Deres majestæt?"
spurgte livlægen og bøjede sig ind over ham. Safira rejste sig og gav Corkins hånd et lille klem, før hun bakkede et skridt væk og gjorde plads for en sygeplejerske med et vandfad og flere bandager.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin kiggede op på ham, alt var stadig lidt tåget.
"Ja" sagde han idet han mærkede en dunrende hovedpine.
Lægen kiggede undersøgende på ham "De..." han kiggede på Safira.
"Jeg hvad?" spurgte Corkin med falsk uskyld.

Gæst

Safira så ned og fuldførte sætningen for lægen.
"De kaldte på mig..."
rødmen, der steg op i hendes kinder, var ikke falsk, men det var den generthed, hun fremviste så meget af. hun var næsten umulig at gennemskue, for på ydersiden var hun lag på lag på lag af falske følelser. indtil nu var det kun lykkedes Corkin og veneur at gennemskue hende.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

"Hvad?" spurgte han "det ville da være aldeles upassende". Lægen nikkede "du har nok talt i vildelse" sagde han så, lidt mere roligt.
Corkin, der ikke være lige så god til at lyve som Safira, havde svært ved at holde masken fejlfrit, men han klarede det, og lægen forsvandt ind i urtekammeret.

Gæst

Safira 'dristede' sig til at se på Corkin og slog så sit blik ned med en let rødmen. igen fik hun følelsen af at være helt tom indvendigt bag alle de masker, men det kunne hun ikke gøre noget ved. hun foldede hænderne og fulgte en sygeplejerske med øjnene. hun ville gerne snakke med Corkin, men det gik vist ikke.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin sukkede og satte sig op.
"Hvornår skete det?" spurgte han så, Safira "jeg kan huske at mødet sluttede, men derefter er alting væk".
Han smilte diskret til hende og kiggede ind i hendes øjne.

Gæst

"Lige før sir.."
hun mødte hans blik med påtaget generthed og smilede forsigtigt.
"De besvimede deres majestæt... Den herre"
hun gjorde tegn mod Soldaten, der stirrede olmt på hende og duppede sin næse
"hjalp dem... han skal belønnes..."
det sidste blev sagt ganske lavt og alvorligt.

Antal indlæg : 171 Points : 5724 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

"Soldat" sagde Corkin bestemt "hent mig lige et papir".
Soldaten kom hurtigt med et stykke papir og en fjer med dertilhørende blæk. Corkin skrev noget og rakte de ttil manden "gå end og hvis dette brev til skattemestreren, du vil få en lille kiste med mønter".
Corkin satte sit segl på papiret og soldaten forsvandt med et smil.

Gæst

et smalt umærkeligt smil gled over safiras læber. det blev ikke mere synligt af, at hun holdt hovedet sænket. lægen kom tilbage, og hun løftede hovedet ved lyden af hans fodtrin. hendes smalle gyldne øjne var meget langt borte, så det ud til. det var ikke til at sige, hvad hun tænkte på.