Bare et æble...

Nicole kom slentrende mellem boderne. Her var fyldt med folk der skuppede rundt og alle de handlende råbte op om hvad de solgte. Solen stod højt på himmelen da det var ved middagstid. Nicoles mave rumlede, og det svirrede i hendes hoved. Hun måtte konstatere at det i længden ikke kunne lade sig gøre at ignorerre at leve på vand...
I de sidste tre dage havde hun ikke fået andet end vand og et rungent æble.
Hun passerede en bod med mad, og her blev fristelsen pludselig for stor. Hun så sig hurtigt om, men alle mennesker havde så travlt med hvad de lavede... Lynhurtigt stak hun en hånd ned i kurven med brød og fiskede et op.
"Din lille tyvetøs!". Nicole havde kun lige nået at vende sig om da en kraftig hånd greb fat om hendes overarm.

Alastor så en pige blive taget for tyveri han sukkede og sagde til sig selv "og nu håbede sådan at jeg ikke skulle til at bruge min magi" han satte i løb selv om det var svært i hans store sorte kåbe. Noget af hans ryg skjold - som var lavet af knoglepulver - blev igen til knogle pulver. Han tog fat i mandens arm med en hån og med den anden tog han det pulver han havde lavet og sagde nogle magiske ord "cloud of cloaking!" pulveret blev til en sort sky og i forviringen kunne han rive mandens arm væk han hviskede til pige "følg med..". Selv om han var igang med en slags rednings aktion tog han hurtigt 3 æbler og puttede dem i en pose der egentlig så ud til kun at have plads til 1 æble

//hejsa ;D - hvis du undre dig er Alastor en necromantiker på ca 14-15år så behøver du ikke at slå ham op ^^ - ked af at jeg ikke sætter tegn så meget men hader det virkeligt//

Igen skete ting så hurtigt at Nicole havde svært ved at følge med. Hendes hoved summede og hun var temmelig svimmel. Et ord rungede dog stadig i hended hoved. *Lille* Vreden blussede op i hendes kinden, men i samme øjeblik fik hun ud af øjenkrogen øje på drengen som kom løbende mod dem. I næste øjeblik var alt indhyllet i en tæt sort tåge. Nogen hviskede til hende at hun skulle følge med, og hun fulgte efter stemmen uden at have den mindste anelse om hvor de var på vej hen.

//Hyggeligt at møde dig ;P//

Alastor træk pigen over i et hjørne sammen ved hende han lænede sig op mod en mur. Tågen fra før havde lagt sig og folk stod i et sekund og undrede sig hvad der egentligt var sket, men efter et lille stykke tid begyndte de at fortsætte deres daglige rutien. Han kikkede på pigen og indså hun måtte være lidt ældre end ham, men ikke meget større ligefrem. Tværtimod cirka den samme størrelse han smilede og sagde "du ved godt at hvis du var blevet fanget der ville du have mistet den hånd..." han bemærkede hendes magiske aura og sagde "oh..øh nok ikke alligevel hehe" han rækte hånden frem for at give hånd. Hans magiske aura var mørk og ånd mens den samtidig virkede god og venlig.

Alastor trak sin meget lille pose frem og strækte hele sin lange arm ned i den. Normalt ville det ikke være muligt men det var en magisk pose. Han trak et af æblerne op og rækte det mod pigen mens han sagde "jeg hedder Alastor....jeg gætter på at du er sulten?"

"En hånd!" Nicole spærrede øjnene op, men endu større blev de da Alastor stak hele sin arm ned i den lille pose. Hun måbede, og glæmte et øjeblik helt at svare.
Hun snuppede ælbet og spiste grådigt af det.
"Nell...Nicole, mit navn er Nicole" fik hun omsider sagt. Hun kunne ikke lade være med at se nysgerrigt på sin redningsmand. "Hvad er du?" busede det ud af hende.

Alastor smilede og sagde "jeg er Alastor" i en svag mumlen lød det som en anden stemme der tilføgede "den forbandede" han hostede kort og sagde "jeg er en magiker...ligesom dig hehe...men øh lad os holde vores elementer hemmelige...jeg holder ikke ligefrem af at fortælle om mit hehe"
han kikkede ud over hjørnet de var i for at sikre sig at ingen havde lagt mærke til dem han smilte og sagde "du må passe bedre på hehe - de ville være synd hvis du skulle miste en hånd...så ville du jo have problemer med vise formulare"

Nicole gloede. Ingen havde før kaldt hende magiker - ikke sådan rigtig. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare, men så kom hun i tanke om det andet han havde sagt, eller nærmere hvisket. Forbandet? Hun løftede et øjenbryn, men nåede at stoppe sig selv inden hendes mund løb af med hende. Hun kendte ham jo ikke, så ville det være klogt?
Hun så i jorden, uden rigtig at vide hvad hun nu skulle sige.

Alastor smilede til pigen og sagde "jeg forslår vi forsvinder væk fra markedsområdet. Kom og prøv at se ud som om der ikke er sket noget, du kan stille spørgsmål senere." han vinkede til Nicolo med sit hoved for at sige hun skulle følge med.
Alastor gik roligt og efter et lille stykke tid sagde han med en lav stemme "siden du blev taget for at stjæle gætter jeg du er ny i byen....det er jeg selv men heldigvis har jeg endnu ikke måtte stjæle...jeg har været heldig at kunne få fat i en hare i ny og næ ude i den store skov." han rømmede sig og sagde "jeg..øh gætter at siden din magiske aura ikke er særlig stærk, har du vel aldrig rigtig lært at bruge din magi...har jeg ret?" han smilede roligt og venligt for at undgå at virke komplet mærkelig. Og for at skjule sin dobbeltsidede aura. *hun finder ud af det og når hun gør vil hun være for bange til at ville kunne lide dig* //det er hans onde side der taler inde i ham//
*hold mund, der har været andre der har vist forståelse og godhed. Og hvis hun ikke finder ud af det bliver hun ikke bange for mig*
Da de var i et mørkt område hvor der var et pænt rum mellem 2 huse perfect til at 2 mennesker kunne sidde og snakke vinkede han hende over mod det.
"her kan vi vidst snakke uden at blive forstyrret tror du ikke?"

//siden du ikke har været på i laaaaaaaaaaang tid har jeg valgt at "skride" fra enmet

Alastor mærkede et pludselig tryk i hans hoved og han tog en hånd for det ene je da han fjernede det var det helt sort med en gul prik i midten på størrelse med ens "farvering" og pupil. Han holdte hånden stadig for øjet og kikkede på Nicole og sagde "jeg...er nød til at løbe...undgå at komme i flere problemer..."
han satte i løb og efter et stykke tid, havde han nået et område hvor han kunne gå lidt igen.

//out//

Nicole stod undrende tilbage og så han forsvinde i myldret. Det hele var gået så hurtigt, og alligevel...han var den første der havde behandlet hende så venligt siden hun kom til landet. Tankerne sværmede i hendes hoved - Og hvad var det der var sket med hans øje... ?

//Fair nok, har haft meget travlt for tiden. Out//

» bare en tur?