Ja så er avisen til uge 1 klar.
Jeg undskylder meget at jeg først har fået den postet nu.
Undskyld. Til gengæld får i nogen virkelig gode artikler.
Så læs endelig denne gode avis.
Den er god, den er først og den er bedst :D
Krigen mellem menneskene og oprørene begynder
Hun kom gående hen af den tomme og mørke gade med en tyk, slidt, grå og kort sagt grim vinterkappe på. Det regnede voldsomt og tordnen gjorde bare det hele værre. Der lå vandpytter over det hele. Man kunne slet ikke se at hendes skulderlange hår faktisk var rødblond nu hvor det klistrede sig fast til hendes ansigt pga. regnen. Hun gik i bare tæer og havde snavs og mudder på fødderne og op af benene. Hendes ansigt var vådt og hun var fuldstændig gennemblødt. De fleste butikker og kroer havde lukket da klokken efterhånden var blevet mange. De lå mørkbelagte i begge sider af gaden.
Men så til venstre side for hende fik hun øje på en lille hyggelig kro som havde lys i vinduerne. Hun smilede svagt og vandrede hen mod den store og slidte hoveddør. Hun skubbede den med lidt besvær op og kiggede rundt i kroen. Den var oplyst af stearinlys der var brændt halvt ned, så stearinen var løbet ned af siderne på dem. Derfor var der en hyggelig atmosfære. Der sad en skummel mand i et hjørne med et stort glas whiskey. Man kunne ikke rigtigt se ham da hjørnets mørke dækkede ham. Omme bag baren stod en mand som smilede ved synet af den nyankomne pige. Der var mange frie borde og der var stadig madrester på nogle af dem. Gulvet var lavet af mellemstore og svagt røde klinker som lyste en smule op af stearinlysenes svage skær.
Pigen gik usikkert hen til baren imens hun kiggede på et af de borde som ikke var blevet gjort rene endnu. "Jeg er Green Leak, kroejeren," sagde ham som stod bag baren. "Kan jeg..." begyndte han og betragtede hende og hendes beklædning. "Hjælpe Dem med noget?" tilføjede han gæstfrit. Hun fjernede blikket fra bordene og kiggede på Greens hænder der var foldet og plantet på bardisken. "Jeg... Kunne det være muligt at bestille jeres billigste værelse?" mumlede hun svagt og usikkert. "Ja, selvfølgelig. Hvornår ønsker De at betale?". Hun kunne se hans smil ud af øjenkrogen men fjernede ikke blikket fra hans hænder. "I-imorgen.." svarede hun og lukkede øjnene hårdt i. "Så gerne. Værelse 8 er vores billigste værelse. Her har De nøglen," han gav hende nøglen og hun tog taknemmeligt imod den. "Er det muligt at kunne sidde lidt her og få en kop... Varm te?" spurgte hun og kiggede usikkert på Green. Hans evige smil muntrede hende en smule op og et lille svagt smil viste sig på hendes læber. "Selvfølgelig. Tag De bare plads, så kommer jeg med teen." sagde han og begyndte at rumstere med nogle kopper. Hun satte sig ned ved et ryddet bord og kiggede koncentreret på stearinlyset der stod midt på bordet. "Hvad hedder du?" spurgte manden der sad i hjørnet pludseligt. Hans stemme var hæs og dyb. Hun vendte blikket mod ham med et lille chok. Hvor uforskammet af ham, tænkte hun. "Jeg... Jeg hedder... Øhhhm..." sagde hun imens tankerne fløj rundt i hendes hoved for at finde et tilfældigt navn. "Alice. Alice Corr." sagde Alice endelig. Hun bed sig i læben imens hun ventede på hans mistroiske blik. Men det kom ikke. Han sad bare og stirrede på hende. "Hvad er du?" spurgte han så. Green som stadig rumsterede rundt oppe i baren lyttede koncentreret til deres samtale. "Menneske," sagde hun ligegyldigt og begyndte at pille ved stearinlyset på hendes bord. Green stoppede med at rumstere lige da hun havde sagt ordet 'menneske'. Men det lagde hverken manden eller Alice mærke til. "Her kommer teen..." sagde Green og gik hen mod Alice's bord. Så satte han den foran hende og smilede. Han var fantastisk til skuespil. Alice smilede og tog en lille slurk af teen imens hun mumlede noget i retning af "Tak,". Green gik tilbage til baren og lod sine foldede hænder hvile på bardisken imens han kiggede på dem.
Alice lod sit blik glide hen på manden i hjørnet. Først nu bemærkede hun at han var stor og muskuløs. Da skæret fra stearinlysene faldt på ham lagde hun også mærke til at hans hår var langt og gik vel nok ned til lænden. Det var uglet, fedtet og mørkegråt. Hun kiggede på hans snavsede og hærgede ansigt. Det kunne ikke læses. "Hvem er du så?" spurgte hun og prøvede at lyde høflig. "Jeg er Aeron," sagde han bare og tog en ordentlig slurk af sin whiskey og tørrede munden bagefter med en voldsom bevægelse med bagsiden af håndfladen. Alice rystede på hovedet og nippede lidt til sin te. "Hvad er klokken?" spurgte hun så. Green lukkede øjnene og mumlede et eller andet før han åbnede dem igen. "Den er præcis 00:21," sagde han så. "Det var ellers sent," sagde hun uhørligt til sig selv. "Ja, det var det," sagde Aeron. Hun fik et lille chok. Han kunne da ikke have hørt hende? Nå, men hun ignorerede hans bemærkning alligevel.
Der begyndte at kunne høres larm ude på hovedgaden. Hvad laver folk dog på denne tid af natten? tænkte hun undrende. Aeron strakte sig lidt for at kunne se ud af vinduet. Han kiggede ud af det i knapt et sekund, hvorefter han hurtigt trak sig tilbage. "Vi må gemme os," sagde han hurtigt. Alice forstod det ikke. Da hun havde gået ude på gaden for omkring en time siden, havde den været helt tom. Aeron rejste sig, luntede han mod Alice og sagde, "Gem dig på dit værelse,". Alice begyndte at panikke. "Hvem er det? Hvad sker der?" sagde hun panisk og viftede med armene. Green havde også set folkene udenfor nu. "Det er mennesker..." sagde han indædt med sammenknebne øjne. "De vil brænde byen ned... Tror jeg..." tilføjede han i præcist samme toneleje. "Frøken Corr... Du er jo et menneske - er du ikke med dem?" sagde han efter lidt tid. "Ikke hvis de vil brænde det hele! Det er jo barbarisk!" næsten skreg hun. Aeron blev utålmodig og skubbede hende hen til værelse 9. "Gå derind og gem dig," sagde han stilfærdigt. "NU!" tilføjede Green hårdt. "Ud af bagdøren," sagde han og begyndte at gå hen mod lageret. "Nej! Hvad med alle dine gæster? Hvad havde du tænkt dig med dem?" spurgte Aeron arrigt.
Alice var allerede inde på værelse 9 med låst dør. Hun havde gemt sig i et skab og stod nu med lukkede øjne og trak vejret dybt.
"Vi overrasker dem. Hvad ellers havde du tænkt dig?" sagde Green irriteret. Han var nu ude af syne og befandt sig i lageret. Aeron fulgte lydigt men alligevel irriteret med. De kunne høre dem sparke hoveddøren ind. Green og Aeron skyndte sig ud af hoveddøren og begyndte at liste om bag kroen.
"Lad os tage kunderne som gidsler først," sagde et stort og grimt menneske der havde en fakkel i hånden. Hvorfor de startede med værelse 9, var der ingen der vidste. Trædøren til Alice's værelse var gammel. Den kunne ikke holde til at der blev slået økser mod den så den gik i stykker og tre store og grimme mennesker trådte ind. "Døren var låst. Der MÅ være en herinde." mumlede den mindste af de tre mænd. De kiggede koncentreret rundt i det lille og primitive værelse.
Væggene var utrolige beskidte og slidte. Gulvet var heller ikke noget at råbe hurra for. Det var trægulv og der var vokset skimmelsvamp frem. Det var lang tid siden nogen havde boet i værelset. Det var jo trods alt det billigste på kroen og folk havde penge til bedre værelser. Der var kun enkelte huller i gardinet - resten af hullerne var blevet lappet af forskelligt slags stof. Der var også en skummadras uden lagen og sengetøj. Det bare en gul, snavset skummadras. Og så var der et skab. En højt og smalt skab som havde en ækel lysebrun farve. Og derinde gemte Alice sig.
Den største af mændene pegede på skabet og der gik ikke langt tid før de havde flået det op. De stod nu og kiggede tilfredse på Alice, hvis øjne var lukkede fordi hun ikke ville vise mændene de mange tårer hun havde i dem.
Udenfor kunne Green og Aeron se alle menneskene. Der stod en stor klump af dem ude på hovedgaden. Resten var inde i kroerne og butikkerne. "Vi kommer aldrig forbi." konstaterede Green med bekymring i øjnene. Aeron kiggede på Green med et skummelt smil. "Årh jo. Vi skal nok komme forbi." sagde han og begyndte at gå hen til menneskeklumpen. "HVAD LAVER DU?!" råbte Green uden at tænke sig om. Han satte sig hurtigt ned i det høje græs for at gemme sig. Men han kunne stadig se Aeron. Aeron gik længere og længere hen mod klumpen og de havde opdaget ham. "Ejia!" råbte et menneske begejstret. Aeron gik hen mod manden der havde råbt og gav ham et kram. "Jack!" sagde han og klappede ham på ryggen. "Ejia... Ejia?!" hviskede Green til sig selv. Han mumlede en masse bandeord imens han ærgrede sig. Så kom han til at tænke på Alice. Han kunne ikke komme ind gennem hoveddøren så han løb så hurtigt han kunne mod bagdøren igen. Da han havde nået bagdøren til sin kro var han meget forpustet. Men han kunne ikke stoppe. Han listede ind gennem lageret. Nu sad han bag baren og kiggede ud på den ødelagte dør. Han kunne se tre mænd.Hold da op hvor er de mennesker dumme! Der er kun 3 mænd herinde og de er på det samme værelse! tænkte Green og kom til at trække på smilebåndet. Det var da opmuntrende at tænke på at de andre racer var langt klogere end menneskene. Eller.. De fleste andre racer, ihvertfald. Green kunne lige skimte det tal der stod udenfor den ødelagte dør. 9. Ni, hvem var det nu der... Åh nej! Alice! tænkte han. Han tog en kølle han tilfældigvis havde stående i baren hvis der nu skulle komme nogle udbudne gæster. Så listede han hen til den ødelagte dør. Alle mændene stod med ryggen til Green. De var dybt koncentreret i at snakke med Alice. "Hvad hedder du?" spurgte den ene og kiggede på hende som om hun var noget katten havde slæbt med ind. "Alice.." sagde hun tappert dog grædende. "Og hvor kommer du fra?" spurgte den store mand som også havde spurgt efter hendes navn. Før hun nåede at svare lød der et stort KLONK og så lå den mindste mand ellers bevidstløs på jorden. Green hævede køllen og slog også den mellemste mand ned. Nu var ham den store kun tilbage. Og han havde desværre opdaget Green. "Din beskidte kroejer!" sagde manden og spyttede på Green. Så hævede han sin fakkel. "Nu skal du smage døden..." mumlede han ondskabsfuldt. Green begyndte at blive en smule bange, men han viste det ikke. Manden gjorde klar til angreb og Green hævede sin kølle. Men før nogle af dem nåede at slå hinanden, havde Alice sparket manden over skinnebenet og derefter væltet skabet ned over ham. Hun smilede over hele ansigtet og det gjorde Green også. "Tak fordi du kom og reddede mig eller hvad man nu siger," sagde hun taknemmeligt. Hendes hår var begyndt at tørre så man kunne lige skimte den rødblonde farve. Hun gav ham et kram og han gengældte det.
Nu lå der tre sårede mennesker inde på værelse nr. 9. Og hvor var Aeron? Det vidste man ikke.
Men en ting var sikker:
Krigen var kun lige begyndt.
Skrevet af Sue Sara Lilje Ephera Anfe Lohrah
Anmeldelse, kroer i Takamir, Det Gyldne Vildsvin.
Dommerpanelet er: Købmanden Gregorio Walman Egeborg, arbejderen Misku Traval og grøftegraveren Kamroa Erolf.
GENERELT er kroen Det Gyldne Vildsvin et pænt sted. Der er en stor krostue, 12 værelser der lejes ud til en pænt pris, der er god betjening (selv om antallet af medhjælpere er for lavt) og mad, vin og øl er af bedste kvalitet. Stamkunderne er ikke de sædvanelige brallerhovder, og hvis der er optræk til balade tøver de ikke med at hjælpe kroejeren Green.
DOMMERPANELET SIGER at det er et af de mange steder de har anmeldt, som de gerne vil tilbringe en aften på. Gregorio tilføjer at han synes kroejeren er en godt kvalificeret mand, og han tøver ikke med at snakke barmfrit med det lille selskab(altså dommerne.) Misku mener at det er et sted, hvor man ikke bliver snydt eller bedraget, og selv om en lommetyv havde tømt hans lommer - han var meget pløret da vi bar ham ud - hævder han at det kunne ske overalt. Kamroa mener at betjeningens ualmindelige venlig- og åbenhed, let kunne tiltrække byens dårlige selskab, men at det ikke er tilfældet.
STJERNERNE. Vi vil tilføje denne kro tre ud af seks stjerner, da den har et fint miljø og et godt prisleje, men dog ikke er der hvor byens spidser mødes for at drikke deres originale årgangsvin.
Tillykke til triwianer og kroejer GREEN LEAK.
Det Gyldne Vildsvin: Kro eller Oprørskvater?
Det Gyldne Vildsvin er kendt for sin gode øl og beværtning, men har ejeren nu helt rent mel i posen?
I går oplevede jeg en meget fyldt kro allerede tidligt på dagen. De fleste kroer har ingen kunder før hen mod aftenen, men Det Gyldne Vildsvin er anderleds. Måske er det den gode øl, eller også har kroværten gang i noget, der ikke er helt lovligt. Der sker næsten altid noget ulovligt, når der er samlet så mange menesker på en kro. Jeg kommer på Det Gyldne Vildsvin hver dag, for jeg er stamgæst, men det er sjældent, at der er så mange menesker før meget sent på aftenen. I går kom der en underlig fremmed ind og spurgte om aftalen var i orden, hvilket var meget mystisk selv i mine øjne. Der kom også to unge piger/damer ind og skulle have et værelse klokken 11 om formiddagen. Desuden fik kroværten en ny livvagt og ansatte den ene af pigerne/damerne som kokke- og tjenestespige, hvorefter han går udenfor og ikke er at finde i lang tid. Hvad er der med Det Gyldne Vildsvin? Er det en kro eller hovedkvateret for oprørene?
Skrevet af: Den Anonyme
Mord på Det Gyldne Vildsvin
Mangel på vagter og opmærksomhed fra kroværten skyld i mord på ukendt adelig kro gæst.
Af Grimionio Modorio
Det var en normal aften ligesom alle andre. Der var masser af gæster og kroen var næsten overfyldt. Der var en god stemning og der var allerede tømt en tønde øl.
Derfor lagde ingen mærke til da tre kutteklædte mænd kom ind på kroen. Mændene satte sig hurtigt i et hjørne og ingen lagde synderligt meget mærke til dem.
Der gik en lille halv time inden de tre mænd rejste sig op og maste sig vej til et bord hvor der sad fire tilsyneladende adelige ungemænd.
De tre kutteklædte mænd trak alle små korte sværd og dolkede en af dem ihjel for så at skynde sig ud.
Ordensmagten udtaler at det var uorganiserede elvere som tilhører Oprørerne, som lavede et tilfældigt mord for at skræmme os og at soldater allerede er på sporet af dem.
Efter episoden har kro ejer Green Leak skaffet sig en livvagt ved navn Chris, som eftersigende skulle være rimelig ny inden for faget.