Overnatning

Faldron kikkede på pigens kniv og sagde "hør efter - de fyre der oppe ville slå dig ihjel det samme sekund de så dig se dette som en tjeneste" faldron kikkede sig omkring hvorefter han forvandlede sig til en hest stor og sort han sagde med det samme "hop op hvis du har tænkt dig at overlever!" han gik på alle fire knæ ventende på at hun ville hoppe op.....der skulle ikke dø flere han havde set nok

Ephera havde dog lært at være en smule mindre naiv. "Hvordan kan jeg stole på dig?" spurgte hun med hævede bryn. "Og de er jo væk nu." tilføjede hun. "Hvis der er nogen inde i kroen eller nogen af de andre huse, skal de ud. Hvis du har en ren samvittighed og et hjerte af guld, hjælper du mig." sagde hun kort for hovedet.

faldron smilede "forståeligt".....han kikkede tilbage og så at de var væk han forvandlede sig til en mand med lyst hår og pæn overkrop igen man kunne dog se flere skrammer fra branden han hostede en gang og sagde "fint vi kan hjælpe dem...og jeg har intet hjerte af guld! og min samvittighed er ej ren....men det betyder ikke man er en dårlig person" han begyndte at bevæge sig ned mod den flammende kro med en hvis fart han kikkede tilbage men han sagde "kommer du?"

Ephera rynkede på næsen, men fulgte efter så hurtigt hun kunne. Da hun var nået hen til kroen, gik hun ned på alle fire og kravlede ind i kroen imens hun hostede uafbrudt.

Faldron sukkede for sig, selv hvorfor skulle han abselut altid blande sig ind i disse ting?....
Han var en tyv, en svindler og enda i sjældne stunder en morder. Han var ikke en helt og han ønskede det heller ikke.
men på den anden side var han ikke helt uden samvittighed han havde aldrig drabt uden gode grunde han havde aldrig stjålet fra fattige og han havde da altid tilbudt sin hjælp til de ældre.

han forvandlede sig til en rotte da han kravlede for at se om der var noge han råbte med en menneskelig stemme "er der nogen?!"

Ephera søgte rundt på gulvet som en gal og fandt flere lig, men da hun opdagede at de var døde, lod hun dem være. Ligenu havde hun kun et væsen i hovedet. "SAGA!? HVOR ER DU?" råbte hun ud i røgen og blev ved med at hoste.

Gæst

Adrian så sig om. hvor var katten nu henne? han sukkede og kiggede efter nogen der skulle have hjælp-

Hun kravlede ind af en dør - stadig hostende - og fik øje på Misel. "Misel, vi skal ud, ligenu! Kroen vil styrte sammen hvornår somhelst!" hostede hun og blev nede ved gulvet. Hun kunne høre at taget knagede voldsomt nu. "Misel, NU!" tilføjede hun så højt hun kunne.

// Efter hvad jeg forstår står du i en gang, Misel, men jeg ved ikke xD //

Faldron løb efter pigen da han så hende og personen forvandlede han sig med det samme til en roc ((fabel dyr slags halv løve halv ørn i kender den sikkert)) han sagde med en meget fugle agtig stemme "se så at hoppe på så vi kan komme ud herfra" ha hostede fra røgen mens han sagde "skynd jer for H da"

// Dramatiske Fauldron skal lige rette sit indlæg. Misel er en pige og hun er ved fuld bevidsthed xD //

"Misel, vi skal ud og det skal for pokker være nu! Find vejen og kravl ud! Jeg bliver nødt til at finde flere..." råbte hun og prøvede at holde hosten tilbage. "Vi skynder os! Men der er flere!" råbte hun tilbage som svar og hendes øjne løb stærkt i vand. Igen kvagede loftet og væggene, bare højere og tydeligere. Hun kravlede rundt men det eneste hun fandt var lig. Hun kom om i baglokalet og så en død ulv. "Ååh nej! Det er ikke Saga..." sagde hun for sig selv og blev ligbleg.

"Nej nej nej! Saga, neej!" græd hun og aede Saga på hovedet. "Please, vågn!" men lige meget hvad hun gjorde, hjalp det ikke. Hun fik et chok da noget af væggen og loftet faldt ned pg landte på gulvet som der også gik hul på og så røg det hele ned i kælderen. "Oh my god.." mumlede hun og kravlede så stærkt hun kunne ind i krostuen igen. "Misel UD! UD, UD, UD!" råbte hun. I det samme røg mere loft og væg ned inde i baglokalet.

((formskifter for skam flere kræfter af at skifte form men der er jo grænser ;-D))

fauldron ventede et par sekunder til at lade personen Misel de lige havde fundet til at komme op på hans ryg da han troede hun var på han brasede ud gennem muren...
et stort stykke træ satte sig fast i hans ben. Det gjorde meget ondt, men han nåede at lande og ryste Misel af.
Han faldt om i et par sekunder, efter sekunderne var gået kom han i tanke om pigen, Han rejste sig op og med sine sidste kræfter fløj han op i hullet som han havde lavet.
Han forvandlede sig til en kat, da han så pigen med en død person. Røg en tåre fra hans kind, han løb over og forvandlede sig igen til en roc. Han tog fat i pigens arm med en klo, og smed hende op. Hvorefter han tog den døde(saga) op på ryggen med den anden klo.

Han var ved at besvime, det var ikke nemt at bære så mange og bevæge sig så meget på en dag. Også var han jo blevet påvirket af røgen, og med et skadet ben. Han rystede hovedet, og løb mod hullet igen. Han fløj et par meter, og landede derefter på jorden hvor han sagde "gem mig please - jeg må ikke blive fundet....jeg ber dig" hans øjne lukkede sig, da han besvimede fra smerterne, og udmattelsen. Han forvandlede sig til et simpelt menneske, med lyst hår og en god overkrop han lignede en på omkring de 18-20 styk.

Ephera holdt godt fast i Saga og var taknemmelig for at manden bar hende og hendes venner ud. Hun vidste at det måtte have været tungt for Saga var en kæmpe ulv. Da de kom ud og manden besvimede blev hun meget forskrækket. "Hov! Gemme dig? Hvad, jeg forstår ikke..?" sagde hun forvirret men ingen hørte det alligevel. "LÆÆÆGE! JEG SKAL BRUGE EN LÆGE!" råbte hun fortvivlet ud i gaden. Indtil videre var der intet svar. Som nærmeste udvej begyndte hun at ruske i manden som pludselig skiftede form. Det mindede hende om at hun selv var meget dårlig til det med forskiftning. Pludselig faldt kroen sammen og flammerne blev endnu størrere. Nu var der ingen vej ind, mere.

((sorry fejlene XD))
Faldron lå i et minut i besvimet form.
Pludselig vågnede han og sagde i en alvorgelig men træt tone "stille pigebarn" han forvandlede sig til en kat han venstre ben blødte lidt, men det gik han kikkede på pigen "du er ikke et menneske er du vel?" det var et spørgsmål han stillede sig selv - han ville aldrig have risikeret sit liv for et menneske.

Han kikkede sig omkring for at sikre sig at ingen var i nærhedden. Han så igen på pige on sagde "vi bør nok komme væk herfra nu....." *men hvor?* tænkte han han var ikke meget for at tage folk til sit "hjem" han sukkede lidt hvorefter han sagde "kom med" han forvandlede sig tilbage til et menneske og tog den døde ulv på ryggen. Den var tung, Han så på pigen og sagde "vi skal den vej" han pegede mod nord hvorefter han svagt begyndte at gå flere tanker gik igennem hans hoved
*hvorfor gør du dette*
*hvem er hun*
*fjols du har skadet digselv og for hvad en tøs du lige har mødt?*
*hvorfor vil du hjælpe hende*
*er hun menneske?*

Hun holdt mund da han bad hende om det. "Mit navn er Ephera og nej jeg er ikke menneske. Men hvad så hvis jeg var?" spurgte hun. Mennesker kunne jo godt være søde selvom de var mennesker. Hun havde lært aldrig at dømme folk på race eller udseende. Ephera fulgte med i tavshed og ligesom manden, var der en masse tanker der jagede hende i hovedet. Husk nu det med naiviteten... Du kan jo ikke stole på ham... Det dukkede hele tiden op i hovedet på hende, men hun prøvede at ignorere det.

Faldron så hende i øjnene og sagde "hvis du var ville du måske være død nu!- og jeg må desvære holde mit navn til mig selv "
han hostede lidt, men blev ved med at gå. Da han så på hendes ansigt følte han lidt at hun ikke stolede på ham han blev fornærmet han var en formskifter en race menneskene ikke ligefrem kunne lide. HAN havde risikeret sit liv for hende og hendes venner og dog stolede hun ikke på ham! han sagde med en stemme "du burde lære at stole på folk lidt mere - eller i det mindste dem der redder dig og dine "bekendte"

((laver en ny tråd et sted siger hvor ;-P))

//out//

// Yes yes xD //

Hun fulgte bare efter. "Jeg ville være død? Og hvad så hvis jeg var et godt menneske?" spurgte hun og kunne mærke at deette ville indlede en diskussion. "Jeg burde lære at stole på folk?! Du siger ikke engang dit navn!" sagde hun og hævede et bryn. "Og desuden er det at stole på folk en grim ting. Det HAR jeg fundet ud af.". Derefter fulgte hun bare med, i tavshed.

// Out //

Gæst

Kroen var næsten brændt ned til grunden nu, men de fleste andre huse i gaden var slukket nu. katten (det hedder drame fra nu af...) var ingen steder at se, og det var de andre han lige havde vækslet et par ord med heller ikke. han gik lidt rundt og fik så øje på en skygge bag et gadehjørne. skyggen vinkede ham nærmere. han vidste godt hvem det var, og fulgte uden tøven med.

//out.//

((undskyld har været hos mine bedsteforældre, men hvor er jeg?))

Gæst

((godt spørgsmål...))

((ej er der ingen der ved det?))

Gæst

((tror Eph har slæbt lidt rundt på dig... før var du jo midt i kampen..))

((og eph er?))

Gæst

((på island))