alene men holder modet.

reves gik rundt i skoven, hun havde sit japanske sorte tøj på og hendes vifter sad i hendes bælte. Hun blåkkede nogen bær og spiste dem, hun var i godt humør så hun dansede når hun gik, hendes lange hvide hår flavrede i vinden, hun var ike op mærksom på om der skulle komme nogen.

Gæst

en stor stinkende ork kom vraltende hen af vejen den var iført et stort skulderpanser og læderbukser den nægne overkrop var preget af ar og sår i bæltet bar den en kæmpe enorm økse som et normalt menneske ikke ville kunne løfte tråds dens skræmmende fremtræden gik den roligt og fredeligt hen af vejen

reves stoppede sin dans hun føldte sig ikke længer alene, så hun forvandlede sig til en kridt hvid ulv, og snuste op i luften *ork* tænkte hun, og gik hen til busken og spiste vider i sin ulve form, hun var lidt nærvøs hun havde aldrig set en ork på tæt holdt og hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre.

Gæst

orken standsede og snussede ind den åbnede det savtands befængte gab "ULV!" gryntede den hev øksen op af sit bælte og gik stille igennem buskene med de to store hænder lukket omkring øksens skaft "GORM......SUL-TEN" gurglede den orken og gik vraltede gennem kratet indtil han stod foran en masse bærbuske

"så må Gorm nok finde noget andet ind mig for jeg er ikke hvad du tror" sagde hun og gemte dig i en busk og prøvede at kigge efter ham, hun var klar til kamp hvis det var den endeste løsning, hun var også klar til at fløgte i en anden sikkelse end ulven.

Gæst

gorm bøjede sig ned over ulven og snussede ind "du gorm mad gi'" sagde orken og hang øksen i bæltet hvorefter den lukkede munden med de storre syle spidse tænder den rette sig op og lod den ene hånd klaske ned over hovedet på ulven igen og igen "ulv.....BLØD" sagde den med en smule besvær

"ja ulv kan godt give gorm mad" sagde hun lidt efter spute hun "hvad vil gorm havde?"
hun så sig om efter hvad der ellers var af mad end bær, hun snuste også lidt op få at få færten af noget. "nå ja jeg hedder reves" sagde hun for at være høflig.

Gæst

"revs" gryntede orken og så på ham "GORM" gurglede orken og så intresseret på dyret "REVS ULV ...ULV TALE" orken kløede sig i håret med en klo lignende finger hvorefter den så sig rundt "mad!!" udbrød den og så på en rod der stak op af jorden som orken hurtigt brækkede af og proppede i munden

"nej reves er formskifter" sagde hun og forvanlede sig til et menneske, hun blåkkede nogen bær "vil gorm havde nogen bær de er gode" sagde hun og ragte ham hånden med bærne og tog selv et "mmmhhh" sagde hun og tykkede på bæret.

Gæst

gorm rakte den storre næve frem og tog bærrene som han proppede ind i munden han tykkede og savlede så der sprøjtede bærsaft til alle sider "mmmm" kom det fra orken "revs skifter....." gentog han med savl løbbende ned af hagen "GORM li revs revs gi gorm bær" sagde orken og klappede hende en smule hårdt på hovedet

"reves også lig gorm" sagde hun og krammede ham "reves kan bliven til mere end bare ulv reves kan blive til en due og en hval" sagde hun og gik et skrit væk og tog sinde vifter frem "vifter er reves våben lige som gorms økse" sagde reves.

Gæst

gorm lo og hev øksen op "hahaha" lo orken "revs ikke stærk med vifte" gurglede han greb hårdt fat om øksen og kløvede et træ "revs ikke det med vifte" gurglede den og vraltede hen mod hende og tog fat i den ene vifte og blafrede let med den "guargh...sær" savlede orken og så på reves igen

"nå ikke se her gorm" sagde hun og hoppede med sinne tog viffter op og skar i træet træet væltede med en elt lige skæring "reves viffter seje og skappe som knive" sagde reves og lag viffterne ned i bæltet igen "men reves bruger også sin evne til kamp" sagde hun.

Gæst

"barh" gurglede orken og gik hen og studerer træet nærmere "svagt træ" gryntede orken og så på de to træer hvorefter orken gik hen til bær busken og hev hele busken op med rod og det hele og rystede den ind over sin hånd så alle bæerne væltede af

"nå men alminlige vifter kan ikke gøre det" sagde hun og gik stille hen til ham "gorm kan vidst godt ligde bær var" sagde hun, og forvanlede sig til sin ulve skikelse, og lovrede lidt med halen, som tegn på hun var glad.

Gæst

gorm proppede dem i munden og savlede mens han åd "mmmmm" gurglede han og satte sig ned med et tunkt dunk orken tog en kniv op og fra sin brændkurv og tog et stykke meget hårdt træ med nogle tegn ridset ind tegnene forestillede storre menneske skikkelser med tænder og klør ligesom orker der alle lå på knæ for et gigantisk lys orken gik i gang med at ridse en cirkel inden i lyset

"hvad laver gorm med træet" spurte reves og blev igen til mennneske for at prøve at se, hun hoppede lidt men kunne ikke se hvad det var han lavede, så forvaldede hun sig til en due og fløj op på hans skuller for at se hvad han tegnede.

Gæst

gorm gryntede og ridsede videre to prikker inde i halv cirklen og så begyndte han at tegne våben på ork figurerne og streger fra det store lys med cirklen og prikkerne til hver enkelt ork gorm ridsede stille flere detaljer på lyset der til sidst kom til at ligne en et gude billedet en halv cirkel med prikker omkring og et skinnende lys i form af streger der fra

"gorm du er god til at skære i træ" sagde reves "har gorm et hjem" spurte hun og fløj lidt rundt oppe i luften og landte lidt i nogen træer inden hun igen landte på gorns skuller for at vilde sig lidt, hun så en og og fløj ned på jorden for at spise den.

Gæst

gorm gurglede lidt "gorm lede efter" svarede han og ridsede stille nogle sære bogstaver oven over gudebilledet derefter lagde han det ned i brændekurven igen og tog den på ryggen hvorefter han rejste sig og så sig omkring og fik så øje på duen på hans skulder

"hvad leder gorm efter" spurte hun og fløj af hans skuller og landte på jorden og blev til et menneske, og satte sig ned på jorden, og sang stille en sang hun swelv havde fundet på, hun kiggede op på gorn og ventede svar.

Gæst

"nyt hjem" gurglede han og vraltede hen og satte sig overfor hende med et dunk da han ramte jorden hvorefter han kløede sig i håret "du hjem ha?" gryntede han og så på reves "revs hvor nu" spurgte orken og mærkede hvordan aften kulden begyndte at trænge ind

"nej gorm reves har intet hjem reves løbe hjemme fra da hun var yngre, så reves er alene nu" sagde reves "men naturen er alles hjem så jeg bor her i skoven" sagde hun, hun syndes det var lidt sjovt at tale med en ork når hun altid havde fået at vide de var nogen hvemlige væsner, men det syndes hun ikke.

Gæst

gorm gryntede let og så på hende "revs kan lede med gorm" tilbød orken og så på reves med de matte rødlige øjne hvorefter han klappede hende på skulderen "revs ikke bange" gryntede orken og plukkede en håndfuld bær og strakte hånden frem mod hende med et stort smil "her!" sagde orken

"det vil jeg med glæde" sagde hun glad "gorm jeg er næsten aldrig bange, jeg kan jo forvanle mig og løbe eller svømme eller flyve væk" sagde hun og tog imod bærene "tak" sagde hun og spiste nogen af dem "mmmhhh" sagde hun og tykkede vider.

» alene igen...
» Alene i skoven