Amylia's logbog! ^^

Kære Dagbog, eller hvad man nu skriver.

Jeg vil gerne forklare de manglende sider i starten af dig, og det er fordi jeg snuppede dig fra en ældre mand, og alt der stod på dem var nogle regnskaber om fisk O_o... men nu er det forklaret!
Jeg er meget glad for dig, og håber at jeg kommer til at bruge dig meget.
Og nu tror jeg at jeg har skrevet nok sentimentalt pladder.
Jeg gik jo lang tid rundt i Den Store Skov, efter at jeg var løbet fra landsbyen.
Der skete aldrig noget som helst, så jeg valgte at tage afsted...
Men ANYWAY, jeg holdt et godt luntetrav i nogle dage, men så fik jeg for meget sidestik, og blev til Lipisanerhesten. Det gik en del hurtigere, og efter et par uger kom jeg ud af skoven.
Jeg gik langs skovkanten, og til sidst kunne jeg se noget af en markedsplads. Jeg forvandlede mig hurtigt tilbage til den rigtige mig, og så gik jeg derhen.

Du ville ikketro mig hvis jeg fortalte om alt det der var på markedet!
Der var dufte af krydderier fra fremmede lande, man kunne købe alt der overhovedet eksisterer! Og så var der så meget mad! der var boder fyldt med æbler! det så næsten ud som om en af dem ville falde sammen, så jeg gjorde ejeren en tjeneste, og lettede byrden lidt for ham.

Derefter mødte jeg en pige der hedder Mirajane. Hun stammede hele tiden, men hun gav mig mange oplysninger.
Vidste du at der var et oprør?
Vidste du at menneskene sad på magten?
Vidste du det?
Jeg gjorde ikke!
jeg følte mig godt dum, men jeg skjulte pinligheden, og prøvede at få flere oplysninger, men hun vidste intet!
Så kom der ligepludselig mange personer derhen. Der kom en ork der hedder Gorm, og han havde en lille formskifter med der hedder Dokuro. Dokuro er viiiiildt cute, men Gorm freakede totalt da jeg ville sørge for at hun var okay.
Han gik totalt amok!
...Overdrivelse fremmer forståelse...
Men så kom der en mand. Han hedder Fal. eller, det er hvad han har præsenteret sig som. Vi kom godt op at skændes, og jeg var såååååååå tæt på at spytte ham i hovedet, men jeg har ikke øvet min selvkontrol i seksten år, bare for at midste fatningen når jeg kommer op at skændes! men han var faktisk meget sød da han opdagede at jeg var en forskifter.
Jeg kan faktisk godt lide ham, for han lagde sig lige ved siden af mig.
Han viste ingen tegn på afsky, og han var så venlig!
Det er 100 år siden at nogen har været så venlig imod mig!!!
Farvel kære logbog, dagbog, ting. Sov godt. Hvis logbøger nu sover O_o... men Fal ligger ved siden af mig nu, så jeg falder lige i søvn. Jeg skriver nok i morgen... eller i overmorgen.
Hilsen Amylia



Hej dagbog!

Vi har sovet på markedspladsen, og så kom der en soldat.
Eller, en general... eller noget lignende.
Han havde mange soldater med, men selvom vi var omringet, lod han os gå.
Dog sendte han soldaterne efter os.
Det er faktisk ret irriterende. Nu tror man lige at man har mødt en hæderlig mand, men så venter han bare på at kunne angribe bagfra!
Og nej, jeg er ikke bare sur fordi jeg ikke havde regnet det ud!
Det havde jeg!
...ALtså hvis nogen spørger...
Altså... hvis vi nu leger at jeg havde regnet det ud?
...Jeg HAVDE regnet det ud! Basta!
...Men anyway, jeg ville blive tilbage for at... ehm... *lille stemme* kæmpe... mod soldaterne... og nej, det var ikke for mine venners skyld!!
Det var for...
Ehm...
To sekunder, skal lige finde en grund...
Det var så...
Eh... så jeg hurtigere kunne slippe væk!!! Derfor! Ha! stik den!
Men altså, soldaterne var ligesom flere end jeg havde regnet med, og jeg nåede kun at slå to mand bevidstløse, brække fire næser, og uddele tre blå øjne, da jeg selv havde fået et blåt øjne, og blev hamret på skulderen med den flade side af et sværd...
Det gjorde ret så aws...
Men så stak jeg af, og lod dem stå og måbe.
Jeg fandt Fal's hus i den retning som han havde sagt jeg skulle, og alle de andre var der også.
Det var hyggeligt! Dokuro spiller hele tiden på fløjte, og Fal spørger hele tiden om der er noget han kan gøre for mine skader... Mit øje må være svulmet op, og ser nok ret så drabeligt ud... Men det er en dejlig følelese... Altså, ikke øjet, men at Fal vil gøre så meget for mig! Det er ligesom... At være rigtig venner med nogen!
Nå, han vil have at jeg skal sove i hans seng! Han vil selv sove på gulvet... det er underligt! men nu lægger jeg mig til at sove.
Sov godt igen, hilsen
Amylia


Elouw, dagbog!

Undskyld at jeg ikke har skrevet i noget tid, men der er bare sket så meget! Jo altså, alle mine skader er helet ret godt osv. Men altså, for at komme til sagen.
Jo altså, der kom den dér soldat, og vi fik jaget ham væk. Vi tænker at han jo nok snart komme tilbage...
Men så tænkte vi at vi ville tage til byen for at finde noget tøj til Douk, som jeg nu kalder Dokuro.
For vidste du at Fal har en skjult kælder?
Dét vidste jeg ikke!
Men der kan vi gemme os hvis soldaten kommer tilbage... med forstærkninger...
Nå, men jeg skal afsted til byen! Så farvel!
Amylia

Dagbog

Jeg har ondt af mig selv, og jeg synes at det er med god grund!
Jeg har fået et hug med et sværd i skulderen, og et stooooooooooort stiksår i min højre side!
...Men du vil nok gerne vide hvorfor...
Jo altså, vi var taget ind til byen, og så var der er formskifter der kom op at skændes med en købmand.
Vi gik derhen, og hun mistede helt besindelsen, og blev til halvt panter og halvt menneske!
Købmanden løb skrigende væk, og selvfølgelig tilkaldte det vagter! De kom, og Fal mig og formskifteren skulle lige til at tage afsted, da kvinden fik lyst til at lege helt og slås mod alle soldaterne!
*Hvis nogen skal have lov til en slåskamp, så er det da mig!*
Tænkte jeg og jeg og Fal tog straks del i kampen!
Der var dog lige det problem at soldaterne var en smule i overtal.
Bare en smule.
Sådan cirka ti...
Eller fyrre.
Eller sådan lidt flere...
Men anyway så klarede vi mange af dem!
Altså, lige indtil der var en der fandt Dokuro i en gyde, og ville bruge hende som gidsel...
Men altså, Fal og kvinden, (Der forresten hedder Avanya, men jeg kalder Ava) fik ham til at opgive det.
Vi skulle lige til at tage afsted, og et halvt sekund senere ville jeg have været en solsort, men så kom der altså en soldat der synes at hans sværd sad bedre i min højre side, end det gjorde i hans sværdskede.
Og så kom der en anden én og slog mig i hovedet.
Altså, helt ærligt! hvad er der galt med de mennesker?
Men Ava tog mig med tilbage til Fal, hvor jeg nu ligger og har meget ondt af mig selv!
Amylia

Kære dagbog,

Jeg har det bedre, og jeg eeeeeeeeelsker altså bare Douk! Hun er så dejlig! Min helt egen lille pige!
Og jeg kaldte mig selv 'tante Ayla' !
Hvem skulle have troet det?
Men altså, der kom en stor idiot, og han tænkte bare selv at han var åh så fin, og at han bare var Alting Nej, den store kraftidiot var en magiker der ville have hele Fal undergrund! Den store "€{$ Hvis ikke det ar fordi jeg er sådan er høflig person ville jeg personligt have slået ham helt fordærvet! Men jeg fik ham 'jaget væk'
Det er faktisk utroligt. Ava stod med hendes sværd mod hans strube, og han kunne bare gå... Men altså, han går omkring udenfor, og om lidt går jeg altså ud, og så slår jeg ham altså personligt helt fordærvet!
Amylia

Logbog,
Jeg tror jeg skal dø.

Ey Bog.

Jeg lever endnu!
Du kan lige få en forklaring på hvad der er sket, for hvis det her bliver mig død, så skal du lige vide hvad der er sket.
Ham manden, ikke, altså, vi gik ud efter ham, og han viste sig at være en riiiiiiiiiiiiiiimlig stærk magiker... Altså, vi prøvede at få ham til at gå væk, men han ville ikke, og så kom der pludselig en anden magiker! Han holdt bare med indtrængeren! Bare sådan lige!
Han var totalt ligeglad med at den anden mand var indtrængen, og totalt ligeglad med at de ikke havde ret til at være der! Han holdt bare med ham!
Den store... Kraftidiot!
Jeg gik hen og spurgte hvad han troede han lavede, og han sagde at vi skulle opgive navn og efternavn, og ærinde, og så spyttede jeg altså lige foran ham!
Den lille mide! Den Lille ####! (<-- Meget grimt ord)
Og så begyndte han at fable om at hans vrede var meget bange (Eller frygtet? Whatever, det er vel det samme,) igennem 100 år og vi skulle være meget bange og Blah Blah Blah... Men altså, så lavede han et eller andet magi-ting, og der var bare så meget magi i luften!
Du kunne helt smage det!
Men altså, der skete et eller andet med mig, og jeg ved ikke hvad, Men jeg kunne ikke styre mig selv!
Jeg kunne ikke huske noget, eller genkende nogen! I hvert fald ikke andet end at de to magikere var onde, og at jeg holdt med de andre.
Og altså, jeg fornærmede magikerene helt vildt, og jeg grinte hele tiden på en syg og forkert måde!
Og det værste var at jeg ikke kunne huske noget af hvad der var sket... det var ligesom som om jeg først kunne huske det da magikerene stak af...
Nårh ja! Der kom en eller anden Mand og snakkede om Riddere og Øst og at han var et menneske, og at han skulle beskytte uskyldige, og Blah blah... Men jeg synes nu bare at det lyder som om han har en eller anden stoltheds-syge... stakkels mand... Men anyway, så løb han hen og huggede på en af dem med et sværd, og Fal gik løs på den anden... jeg Tror det var fordi at Han (Ham Fal gik løs på) havde slåt mig hårdt i hovedet... men det er nok ikke så underligt at han slog mig, eftersom jeg bed ham i skulderen... Men jeg havde faktisk en dolk i hånden, og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke brugte den!
Men altså, de stak af, og så blev magien i luften tyndere, og jeg blev mig selv, og jeg lagde mærke til hvor ¤¤¤¤¤¤ (<-- grimt ord) mit sår gør, og hvor forbandet ondt mit hovede gør! Fal mumlede noget med at det kunne være at min krop ikke kunne klare den store magiske ladning der var i luften, og han har sikkert ret...
Men mit hovede gør så ondt! Og mit sår i siden er gået op og bløder helt vildt... Jeg håber at jeg også skriver i morgen, men hvis jeg er død der, så skal du nok ikke regne med at jeg skriver... Men Rev er i gang med at forbinde mig, og så længe jeg dør med Fal ved min side, så er det hele meget fint!
Men nu skal jeg lige have lidt mere ondt af mig selv, så Farvel!
Amylia


LOGBOG!

Fal har kysset mig!
Amylia

Elloouuuuuuuuw, Logbog

Du må nok hellere få hele historien fra sidst jeg skrev.
Altså, der skulle jo være det dersens maskebal, og Fal og jeg tog afsted sammen. Reves skulle blive hjemme for at passe Douk, så Fal og mig tog der hen. Han havde købt den smukkeste kjole du Nogensinde kunne forstille dig. Den var en flot dybgrøn farve, og alle kanter var elfenbensfarvede, og så havde den nogle fantastiske vige ærmer, og den var af noget silke-lignende stof! Jeg tør ikke at tænke på hvad den må have kostet ham!
Men vi tog til ballet, og jeg fik danset en del rundt, altså med en masse forskellige, men selvom der var rigtig mange flotte mænd, og rigtig mange der gerne ville danse med mig, så så jeg slet ikke deres ansigter. Hver gang mine øjne stirrede imod ansigtet overfor mig, kunne jeg slet ikke tænke på andet end Fal. Overhovedet. Så til sidst måtte jeg finde ham igen. Og det gjorde jeg så.
Og så dansede vi.
Fal var da godt nok ikke nogen mester-danser, men det var helt perfekt. Han smilte så varmt, og hans hænder var store og dejlige at holde på. Og så fortalte han mig sit navn!
jeg kan ikke skrive det her, for hvis du bliver stjålet, så ved alle jo hvem det er! - Men så kyssede han mig! Sådan, kyssede! Bare sådan uden videre!
og altså, det var sådan... helt... underligt. Jeg havde slet ikke lyst til at skubbe ham væk eller give slip på ham. Jeg ville bare have det skulle blive ved... For evigt...
Han var så smuk, og så fantastisk, og så var han bare helt... perfekt.
Altså, jeg kan selvfølgelig ikke være sikker, men jeg tror jeg er lidt forelsket... En smule, måske.
- Og forresten, så går jeg ude i skoven nu. Det er nat, men da jeg kom hjem, var jeg bare sådan helt rundtosset og mærkelig i hovedet. Og jeg kunne ikke tænke på andet end Fals kys. Så jeg bestemte mig for at gå en tur, og få klaret mit hovede.
Uh ja, så skal jeg også huske at sige, at oprørene overtog tronen klokken 12. Altså, sådan helt rigtigt, med magikere, og sværd og rigtige kampe.
- Og selvfølgelig kom ham magiker-idioten ude fra skoven, og skulle blære sig med en magisk barriere. Så barnligt... men altså, oprørene vandt, og tog den smukke prinsesse til fange, så nu er det altså oprørene der har magten... Men altså... Fal kyssede mig...
Men nu må jeg smutte. Der er noget der lyder som en der græder, så jeg smutter derhen og ser efter. Men husk lige, Fal kyssede mig.
Amylia

Ey Logbog

jeg ved godt det er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet, men der er sket så meget siden sidst! Den græde-lys, var en elver, ja, en vaske ægte elver! Hun var noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! hun hedder Eleonora. Jeg kalder hende Ell. Hun kalder mig All. Det var helt fantastisk, første gang hun sagde mit navn, var det helt... elveragtigt. Noget lignende Emulia - Det var så vildt! men nu lærer jeg hende at snakke warlansk. Hun er kæreste med oprørslederen, men hun kalder det for ' Månetrolovede' Hun er magisk, og har givet mig en forstener blomst. det er noget af det smukkeste i verden! og så lavede hun et forstenet armbånd til mig! Hun er fantastisk. Og så smuk! Hun har det smukkeste gyldne hår, og hendes øjne er blå og fantastiske! Og alle hendes træk er så... Umenneskelige! Overnaturlige. Men hun vil gerne være min ven. Hun er så sød og ren! Og vi har svømmet. Jeg svømmede rigtigt! I vand! I helt rigtigt vand! Det var fan... nej, forfærdeligt. Men jeg gjorde det. Hun har vist mig hende hjem i oprørsbasen, og så fortalte hun mig, at hun faktisk skulle have været gift den aften, men at hendes månetrolovede, en elver, var en hun ikke ville giftes med, så hun var vist lidt flygtet eller noget lignende. Og jeg forslog at vi skulle ud at danse under månen, og så tog vi derud, og så kom Fal pludselig! Med Douk! Han var lige så fantastisk som jeg huskede ham!
Men så skete der noget med Ell! Hun blev helt anderledes, men hun var alligevel totalt sig selv! Hendes hår blev rødt, og hun blev på en mindre smuk, men hun var alligevel meget mere smuk end nogensinde! Hendes skønhed var meget mere håndgribelig... Men hun er ikke længere en elver... jeg håber hun er okay og klarer det...
Amylia

Hvis jeg lige må hugge Eph's idé, og skrive
Opdateret!

Opdateeeeeeeeeeeret!