Staldene

Ciaran kom gående ind i stalden. Han havde lige haft et skænderi med køkkenpigen (tænk at være så emsig over et enkelt stykke brød) og trængte til at vende emnet med nogle af sine venner. Noah sad på hans skulder og nussede ham beroligende, mens et par katte smøg sig om hans fødder. Endelig nåede han en boks; den indeholdt en hest. Varsomt, for ikke at skubbe til kattene, åbnede han boksdøren og lukkede sig selv ind. Det var en fin, hvid hoppe der opholdt sig der; uden tvivl en adelsfrøkens. Den nikkede velkommende, og Ciaran trådte nærmere og begyndte at strigle hende.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Den lysegule kjole klædte egentlig ikke Yami, og det var tydeligt at se, da hun nærmest svævede mod staldene. Den var ellers pæn; den manglede ikke vidde, og de små pufærmer var hverken for meget eller for lidt. Den nederste del fløj elegant omkring hendes ankler, og hun var tæt på at snuble i stoffet. Men hun havde afgjort med sig selv, at nu når hun alligevel skulle ud at ride, så var det vel lidt ligemeget, hvad man tog på. Når bare det ikke var en af de kønne, stropløse kjoler, hun så så smuk ud i.
Yami væmmedes ved den fæle stank der sneg sig ind på hende, men nu vidste hun, at der ikke var langt igen. Hvad var det også for noget at skulle gå hele vejen hen til staldene? Hun fnøs, og gik videre i sit mellemhurtige tempo. Snart ankom hun til hovedbygningen, og hun rynkede sin næse ved stanken, men stak alligevel sit hoved ind af den store åbning der måtte være døren.
"Er Bianca gjort klar?" spurgte Yami højt og tydeligt i sin noget skingre stemme.

Ciaran så op ved lyden af en noget gennemtrængende stemme. En ung adelsfrøken, nok lidt ældre end ham selv, stod og gluggede ind ad døren.
"Er det dig der er Bianca?" hviskede Ciaran til den nydelige pony hvis boks han stod i.
Ja, svarede hoppen, og slog lidt med halen.
"Den mangler sadel og trense, frøken," meddelte Ciaran til pigen, der lød noget utålmodig. Hurtigt hentede han nævnte ting - kattene og ravnen blev i boksen - og hesten var snart klar til en ridetur. Han ledte hende ud af boksen, og hen mod adelsfrøkenen. Han var ikke et øjeblik bange for at blive trådt over tæerne af hoppen; det kunne aldrig falde nogen hest ind at gøre ham ondt, det vidste han.
"Hun er smuk," bemærkede han om hesten, da de var nået hen til pigen. Kattene begyndte at spinde, og den ene smøg sig op ad hendes ben. "Hvem, må jeg spørge, er så heldig at eje sådan et fint dyr?"

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

"Hurtigt, tak," beordrede Yami, noget irriteret over at det ikke var blevet gjort hurtigere. Havde hun da ikke sendt en tjener hen til staldene en halv time tidligere? Hun rynkede panden da stalddrengen og Bianca trådte ud af boksen; han så da ung ud. Men det var stort set alle dem der arbejdede for de kongelige vel.
"Hun er smuk," sagde drengen blidt, lige efter han og Bianca var kommet helt hen til Yami.
Hendes ansigtstræk blev forargede. Hun havde da aldrig været ude for noget lignende. Hvordan kunne han tillade sig at tale til hende bare sådan uden videre? Han var en stalddreng, for himlens skyld. Og en sølle stalddreng burde ikke tale til en adelig. Ikke bare for at tale, i hvert fald.
Et forskrækket udbrud undslap hendes læber, da en kat berørte hendes ben. Hun gik et skridt tilbage, imens hun rystede på hovedet.
Stalddrengen tillod sig selv at være uhøflig endnu en gang, og spurgte hende 'hvem der var så heldig at eje sådan et fint dyr'.
Yami kiggede på ham med et dumt og uforskammet blik. "Jeg vil lade som om, at jeg slet ikke hørte det spørgsmål," svarede hun koldt. Hun rakte hånden frem for at tage fat i Bianca's hovedtøj.

Ciaran løftede et øjenbryn, men blev ved med at se hende i øjnene.
"Jeg troede høflighed var noget man lærte som adelig," bemærkede han, og hev tøjlerne længere væk, så hun ikke kunne nå dem. I tankerne påskyndede han kattene til at komme nærmere hende; det var morsomt. Imens var Noah svævet og landet på Ciarans skulder.
Du burde ikke lægge dig ud med sådan nogle folk, bemærkede han, men ikke uden morskab i stemmen.
"Burde og burde," hviskede Ciaran lavt til den gamle ravn. Som om han altid vidste bedst? Tsk.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami's overraskelse viste sig på hendes ansigtsudtryk. "Jeg troede, at folk som Dem var disciplineret og lært op til at behandle folk som jeg noget mere ydmygt," sagde hun som en tilføjelse til hans bemærkning.
Stalddrengen hev tøjlerne væk fra hende, og hun kneb øjnene sammen. Han burde slet ikke arbejde der, hvis han opførte sig sådan over for alle. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at træde ind i den snavsede hule, og da kattene nærmede sig hende, gjorde de det jo også umuligt for hende. Eller næsten. Hun tog et par skridt tilbage, og skød et misbilligende blik på ham.
"Jeg skal rent faktisk nå noget, endog noget vigtigt," informerede hun ham, hendes tonefald beordrende.

"Jeg behandler folk afhængig af hvordan de behandler mig," informerede han hende. "Så hvis du regner med at få ting gjort, skal du også bede pænt. De er jo ikke ligefrem selveste prinsessen"
Han grinede uskyldigt til hende. Hvordan kunne man dog have så høje tanker om sig selv, når man ikke en gang turde bevæge sig ind efter sin egen hest?
"Og hvad kan det mon være der er så vigtigt?"

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami's mund hang åben, og formede sig som et stort O. "De siger altså til mig," begyndte hun, og slog et enkelt klik med tungen, før hun fortsatte, "At jeg skal bede Dem pænt om at låne min egen hest? Altså, jeg, en højt rangeret adelsfrøken, skal spørge Dem, en sølle stalddreng, om jeg må have lov til at ride på min hest?" Hendes vantro stemme var næsten ved at knække, men hun holdt masken. Hun kunne ikke forstå, hvordan en stalddreng pludselig kunne blive så oprørsk. "De burde hellere passe lidt på med hvad De siger. Og desuden burde De også holde fingrene for Dem selv i stedet for at snage i andre folks sager," sagde hun, hendes stemme stærk og stolt.

"Alt jeg siger er," sagde Ciaran "at hvis De ikke selv gør Dem det besvær at hente deres hest, burde De i hvert fald tale pænere til mig, nu da jeg har gjort Dem den tjeneste."
Imens overvejede han bare at give hende tøjlerne; hun kunne sikkert ikke en gang stige op på hesten uden hjælp. Lad os se hvordan hun ville klare den.
"Men værsågod," sagde han, og gav hende tøjlerne i hånden. "Hvis De har så travlt, så skal jeg ikke stå i vejen meget længere."
Hoppen, Bianca, trippede lidt nervøst, men tog til sidst et par skridt hen mod sin ejer. Kattene vendte tilbage til Ciaran, og Noah skulede majestætisk til adelsfrøkenen med sit blinde øje.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yamilet besluttede sig for overhovedet ikke at svare. Hun burde ikke finde sig i alt det han sagde. Han burde være ydmyg overfor hende, og gøre præcis som hun sagde. Hun fandt ravnen, der sad på drengens skulder, temmelig uhyggelig, og hun kiggede hurtigt væk, da hun tog den i at glo på hende. Hun tog imod tøjlerne, og bed sig i læben. Hvad nu?
Normalt var det hendes tjenere eller tjenestepiger der gik ud for at hente Bianca, og derefter kom tilbage til Yami med hende. Derefter hjalp de hende med at stige op på hesten, og sætte sig tilrette i damesadlen. Hun kiggede hjælpeløst på stalddrengens hænder; de var snavsede. Og hun ville i hvert fald heller ikke have, at det var ham der hjalp hende op på den høje hest. Ikke efter al den frækhed.

"Brug for hjælp, min frøken?" spurgte Ciaran, påtaget galant. Han rørte sig imidlertid ikke ud af stedet, men stod bare og smilede overlegent til den "fine" pige. Ikke at han oprigtig talt troede på at hun ville bede om hjælp - hvis der var noget hun havde givet ham et indtryk af, så var det stolthed.
I mellemtiden kom Laban flyvende, glidende ned fra et frugttræ i gården.
Hvem er din ven? spurgte han, mens han cirklede rundt om hende.
"Ven? Hun er ikke min ven," mumlede han med et grin.
Hvem så?
Laban satte sig på hestens saddel, og kiggede nysgerrigt op på adelsfrøkenen.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

"Nej, jeg klarer mig perfekt," informerede Yami ham, hendes tone stram. Han skulle ikke lege sådan nogle lege med Miss Calanthe Yamilet Clytaemnestra Morgan.
Et skingert skrig undslap Yami's mund, da hun fik øje på endnu en ravn. Denne ravn var endnu værre; den fløj rundt i cirkler over hende! Hun tog et skridt tilbage af forskrækkelse, og kom ved et ubehageligt tilfælde til at træde ned i en spand vand med den højre fod. Hun skreg igen, nu fuldstændig bevidst om at hun gjorde sig selv til grin foran en stalddreng.
Bianca var også blevet forskrækket, bare ikke over ravnen; over Yami's udbrud. Hesten stejlede nu vildt.

Laban, forvirret over pigens underlige reaktion, flaksede højt op i luften, og Noah fulgte trop. Begge satte sig på staldtaget, hvor de overvågede tingene.
Ciaran, bekymret for hesten, trådte frem mod den. "Rolig, rolig," sagde han "burde du ikke kende din ejerinde lidt bedre end det,"
Hoppen holdt op med at stejle, men trippede stadig nervøst. Hun skriger så højt! sagde den. Ciaran lagde en hånd på dens hals.
"Kom du noget til?" spurgte han. Spørgsmålet var henvendt til hesten, men kunne nemt tolkes til at være vendt mod Yami.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami så vantro til, imens stalddrengen gik direkte over til Bianca.
Hallo, jeg er en dame i nød! tænkte hun irriteret. Hun fik rejst sig op (fordi at hun var væltet, da hun havde trådt i spanden) og børstede sin nu både våde og snavsede kjole af. Tja, den var i hvert fald ikke lysegul mere. Hun sukkede højlydt.
"Kom du noget til?" spurgte drengen. Hun blev en smule overrasket over hans bekymrede tonefald - det var da noget af en forandring, også selvom han havde brugt 'du' og ikke 'De'. Måske var han alligevel en helt almindelig stalddreng der godt kunne opføre sig ordentligt?
"Hvad tror De selv? Jeg skal ud og ride, men min kjole er ødelagt, og jeg har sikkert brækket min ankel noget så grusomt, da jeg trådte i den spand," hun pegede beskyldende på træspanden, og fortsatte, "Så ja, jeg kom rent faktisk noget til!" Hun undrede sig over hvorfor han stadig stod over ved Bianca, hans hånd på hendes hals.

Ciaran kiggede overrasket på frøkenen.
"Jeg talte ikke-" begyndte han, men tænkte, at det var nok bedre ikke at rode sig ud i flere skænderier med hende end han allerede havde gjort. "Nå... ja..." Han kiggede lidt fra Bianca til Yami, lidt usikker på hvad han skulle gøre.
"Men skulle De ud og ride eller hvad? For jeg kan godt sige, Deres hest har ikke lyst til at stå med saddel på hele dagen til ingen verdens nytte."

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami's uforstående blik hvilede på hans semimørke ansigt, imens han mumlede et eller andet uhørligt.
"Ja, selvfølgelig skal jeg ud at ride. Hvorfor tror De ellers, at jeg ville gå hele den lange vej?" spurgte hun, og fnøs; det havde været en unødvendig gåtur. Bare fordi alle var "optagede". Tsk, hvilken dårlig undskyldning. Men det havde nu også været temmelig rart at komme ud fra godset i lidt tid. Hun var ved at blive godt træt af hendes forældres snak om ægteskab. Hun skulle i hvert fald ikke tvangsgiftes med en eller anden hun slet ikke kendte.
Hun haltede hen til Bianca (og prøvede at gøre hendes gang elegant, men desværre uden succes), og tog fat i tøjlerne.
"Mmhm ... jeg skal bruge noget, jeg kan træde på," sagde hun lavt. Ih, hvor var det dog forfærdeligt at skulle ydmyge sig selv på den måde.

Ciaran kunne ikke lade være at smile for sig selv. Tænk at være så hjælpeløs.. han måtte kæmpe hårdt for ikke at begynde at grine.
En hurtig scanning af området viste at den beste mulighed for noget at stå på, var den spand som frøkenen var væltet i. Hurtigt hentede han den, og stillede den med bunden i vejret ved siden af hesten.
"Værsågod," sagde han. "Hav en god ridetur."
Han vendte sig om. Laban flaksede ned og landede på hans skulder.
Hun er sjov sagde han. Leg noget mere med hende

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami kiggede væk, da han placerede den samme træspand, som hun havde trådt i tidligere, ved siden af hende. Hun brød sig ikke om, at han smilede på den måde.
"Værsågod. Hav en god ridetur," sagde stalddrengen, og et hint af sarkasme strejfede hans tone. Yami lagde heldigvis ikke mærke til noget.
"Selvfølgelig får jeg en god ridetur," fremmumlede hun uhørligt. Hun trådte op på spanden, men de sølvfarvede stiletter ville ikke tillade hende at stå ordentligt. Hælene borede sig ned i hver sin revne i spanden, og hendes sko sad nu fast. Hun havde ikke mulighed for at bevæge sig nogen steder hen, og hun havde slet ikke lyst til at kalde på stalddrengen. Hun behøvede ikke hans hjælp mere.
For at han ikke skulle opdage noget, bøjede hun sine knæ en smule, og skjulte på den måde sine fødder. Hun bandede lavmælt, og prøvede at kæmpe sig op på Bianca ved hjælp af intet andet end sine hænder og arme. Hun fejlede; Bianca blev forskrækket, og tog hurtigt et par skridt sidelæns, væk fra Yami. Det resulterede i, at Yami mistede balancen, og faldt forover ned i det mudrede grus.

Ciaran hørte et bump, og vendte sig hurtigt om.
"Hvorfor er jeg ikke overrasket?" spurgte han sig selv, men lavmælt. Laban gled hen foran hende, og begyndte nysgerrigt at hoppe rundt og studere hende. For Ciaran gjorde det ikke noget.
Noget af frøkenens kjole var gledet op, og han kunne se hendes sko.
"Stiletter? Stiletter? Til en ridetur?" Han måtte kæmpe for ikke at bryde ud i grin. "Sig mig, har De nogensinde redet før?" Ikke desto mindre gik han hen til hende, og strakte en hånd ned for at hjælpe hende op.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

"Ugh. Ugh, ugh, ugh. Ugh!" græd Yami beklagende. Brune kjoler klædte hende i hvert fald heller ikke. Den store ravn, som før havde flakset rundt over hende, kom nu til syne foran hende. Hun skreg igen, led og ked af alting nu.
Hendes ansigt var halvt begravet i gruset, så hun havde svært ved at høre, hvad drengen sagde. Hun fangede dog ordet "stiletter" med et mistroisk tryk på. Hun valgte slet ikke at svare. Det næste spørgsmål kunne hun godt forstå, og hun vidste, at hun vistnok blev nødt til at svare.
"Jeg ejer en hest. Selvfølgelig har jeg redet før!" råbte hun hysterisk. Hun tog alligevel imod hånden, og mumlede endda også et lavmælt "tak", da hun var kommet op at stå.

Laban, fornærmet over at blive skreget af, søgte tilflugt på Ciarans skulder, hvor den beklagede sig over rappenskralden.
Ciaran trak hende op og stå. Et kønt syn; grus og jord på kjolen, armene og i ansigtet. Han fik næsten medlidenhed med hende...

... næsten.
"Ok, hvis jeg nu holder hesten," sagde han i et langsomt, idiotsikkert tonefald. "Så kan De stille dem op på spanden, og kravle op på den. Ikke?"
Han tog fat i Biancas tøjler, og stillede spanden på højkant. Bare stå stille, fortalte han hoppen.
Stå stille? Med al hendes skrigeri?
Ciaran smilede. Hesten var da i det mindste ikke humørforladt.

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami gloede uforskammet på ham. Hun fattede godt sarkasmen i hans stemme, da han foreslog det med at holde hesten. Hendes træk forandrede sig pludseligt, og blev usikre ved ordet "spanden". Hun skulle ikke op på den igen. Den var jo livsfarlig!
"Hmm ... nej," svarede hun stilfærdigt. Hun bed sig i læben, og kiggede usikkert på ham. Det var ubehageligt, at han var så fremme i skoene. Han burde lære lidt mere om ydmyghed. Ja, måske ville hun endda fortælle om hans frækheder til hendes forældre.

Ciaran sukkede. Han var snart ved at være træt af hendes umuligheder. I stedet vendte han sig mod hesten.
"Hvad hedder hun?" spurgte han, uden at lægge skjul på at han rentfaktisk talte til hesten
Yamilet, svarede den Eller Yami, som kælenavn
"Fint," sagde Ciaran. Han vendte sig igen mod frøkenen. "Hør her, Yami-" Jeg tror hun foretrækker Yamilet, rettede hesten ham. "Yamilet. Det er sådan her; jeg har ikke tænkt mig at vente hele dagen. Helt ærligt har jeg bedre ting at tage mig til. Så enten stiger De op på Deres hest, eller De gør ikke. Men bare beslut Dem, for jeg venter snart ikke længere."
Bare giv hende tørt på, opildnede Laban, der stadig sad på Ciarans skulder. Hvem tror hun måske hun er?

Antal indlæg : 175 Points : 5856 Reputation : 8 Registration date : 08/04/09

Yami så til, og efter hvad hun så, lignede det, at han snakkede til hesten. Hendes mund hang åben. Overraskelsen blev til forargethed, da stalddrengen forklarede hende hvordan tingene stod til. "Miss Yamilet," rettede hun ham. "Og jeg skal bare bruge noget andet end den spand, så skal jeg nok lade være med at spilde Deres dyrebare tid." Sarkasmen i den sidste sætning var tyk. Hun tog en dyb indånding, velvidende om at hun måtte spørge pænt. "Så hvis De ville være så venlig at hente en skammel eller lignende, ville det være dejligt." Hun kneb øjnene sammen imens hun stadig gloede på ham.

Ciaran sukkede og vendte øjne. Hvis bare det betød at han slap for hende...
"Så gerne, miss Yamilet." Han forsvandt ind i stalden, Noah, Laban og de to katte efter ham. Lige som han ledte efter en skammel, kom en tjener pustende. Ciaran genkendte ham; det var en af adelsfamiliernes hustjener.
"Er frøken Yamilet taget afsted endnu?" spurgte tjeneren, der tydeligvis havde løbet hele vejen.
"Nej," informerede Ciaran ham. "Hvorfor?"
"Hør..." tjeneren lænede sig ind mod Ciaran. "Frøkenen er ikke ligefrem hvad man ville kalde... et barn af naturen." Ciaran tænkte for sig selv at det havde han lissom opdaget. "Men," fortsatte tjeneren "hun er på vej til at møde sin bror i skoven. Et stykke inde, tror jeg. Og hun... hun har brug for nogen til at tage med hende, ser du... Jeg kunne vel ikke overtale dig?"
"Nej!" udbrød Ciaran, næsten før tjeneren havde talt færdigt "Hvis De tror jeg har tænkt mig at være babysitter for den rappenskralde, så tager De fejl!"
"Og de er sikker på at de ikke kan overtales?" To guldmønter glimtede i tjenerens hånd. Ciaran overvejede det. To guldmønter var mere end han tjente på tre dage - og hvis han bare kunne holde styr på en irritabel adelsfrøken i et par timer...
"I orden," sagde Ciaran, og snuppede hurtigt pengene.
Det kommer du til at fortryde, bemærkede Laban, men Ciaran tyssede på ham.
Hurtigt fik han sadlet en hest op (en gammel vognhest, der sjældent blev brugt) og med tøjler i den ene hånd og en skammel i den anden, trådte han ud i gården, hvor Yami ventede.
"Her," sagde han og stillede skamlen ved siden af hende.