Nørreport Junkie.

Larmen på Nørreport station er overvældende denne fredag eftermiddag hvor solen står stor, gul og rund og bager på den lyseblå himmel.

Det er varmt, og de fleste mennesker på stationen har skiftet vintertøjet ud med både T-shirt og shorts, på denne første rigtige varme forårsdag.

Fra Nørreport vil fleste af disse råbende, grinende, glade mennesker tage til Kongens have og nyde solen. Bortset fra Fællen er Kongens have det tætteste man kommer på en rigtig skov i København, og er du hardcore københavner vil du undres over den mærkelige lugt der findes i en rigtig skov, og som normalt går under betegnelsen ”frisk luft” og har du hele livet trukket bilos ned i lungerne, er det lidt af et chok pludselig at trække vejret i ren, frisk luft der dufter af rådne blade og træer.

Nørreport er Købenavns hjerte. Konstant pulserende for at pumpe blodet ud i den store krop, selv om natten arbejder stationen med at pumpe menneskerne ud i København der er som Danmarks hjerne, altid i bevægelse og aldrig rolig.

Lydende, lugtende og larmen er overvældende på Nørreport hvor der altid er gang i noget, hvor folk altid råber og der altid er gang i noget. Om natten ligger stedet mørkt hen, men liv er der stadig. Fulde folk på vej i byen, trætte folk på vej hjem og en stakkels hjemløs der har slået sig ned mellem kioskerne i håb om at kunne få et par timers søvn inden han bliver jaget væk af DSBs personale.

Livet her er hektisk, og blot ved at stå her længe nok, vil du opleve adskillige liv passere forbi dig. Folk vil mødes med deres kære, nogle vil skilles for måske aldrig at ses igen og atter andre vil stå på samme måde som dig og betragte livet passere revy.

Står du på Nørreport længe nok vil du til sidst blive grebet af klaustrofobi og stress. Du vil mærke din hjertebanken stige, dine håndflader vil blive våde af sved og til sidst vil du begynde at lede efter en flugtvej fra denne station der ganske vist ikke er lige så stor som Hovedbanegården, men i hvert fald ligeså travl.

Til sidst vil du knytte begge dine hænder så hårdt at dine negle vil borer sig ind i dine håndflader, men på dette tidspunkt vil du blive ligeglad og vil bare væk fra denne befolket, benzin stinkende station.

Måske vil ud gå ned til togene, under jorden hvor larmen ikke er mindre, og hvor folk haster forbi dig med endnu mere stress, belæsset med tasker, kufferter, barnevogne, klapvogne og hunde.

Hvis du vælger at tage et tog vil du kunne omme næsten alle steder på Sjælland, ja selv Malmø og Jylland.

Men ligegyldigt hvor du vælger at tage hen, vil du altid vende tilbage til Nørreport for det er her livet bliver udspillet.

Det er her du får dit fix, dit kick, af at se de travle folk, du vil blive høj af lugtene og larmen og du vil altid komme tilbage for på Nørreport kan du lærer alt om livet, blot ved at betragte dine medmennesker omkring dig, og de brudstykker af deres historier der når dig, vil føles ligeså himmelsk som nålen der bryder junkiens hud.

Afhængig af denne del af livet, den stressede del af livet vil du altid vende tilbage, og du vil elske det.

Præcis som alle andre er du en Nørreport junkie.

^^"
Cool! Kan godt lide alle beskrivelserne! Og så idéen med Nørreport Junkie.

Wow, hvor er der mange gode skribenter her..!
du rammer virkelig et punkt, der er skrevet meget om, men alligevel formår du at skabe et billede af noget, der får en til at sige 'Når ja.. det er jo sådan, det er.. Hvorfor tænkte JEG ikke sådan... jeg vidste det jo godt?'
for du rammer virkelig følelser og mennesker med ord.. mystisk, at det kan lade sig gøre...

Utroligt hvad man kan gøre ud af så "kort" en historie... ! Den er aldrig kedelig, og man kan ikke lade være med at læse videre .. ! Fedt ^^