(ARGH er nødt til at skrive)
Navn: Fenrick Doloras af Laksesøen
kaldenavn: Fenrik
job: oprørernes bogholder og førhen adelsmand.
Race: menneske
alder: 53
fødselsdag: forår
køn: mand
udseende:
Fenrick er en lille, bleg tynd og benet mand med et askegråt ansigt, indrammet i et vildert lidt slattent lyssegråt hår og alt for store ører. Kindbenene er høje og huden har tilsyneladende den helt forkerte størrelse. Det ser ud, som om der er for lidt her og for meget der. Fenrick ville være ganske grim, hvis ikke det var for hans smalle, sprukne og blege men evigt smilende mund. Selv om fenricks pande altid er rynket, er det aldrig vrede, man læser i hans ansigt, allerhøjest bekymring.
'Jeg er det sorte får i min familie', siger han ofte med en tynd men livfuld latter. Alle ved, at hans familie var meget nærrig. Det kan man tydeligt se på den smalle, kødfattige næse, de blege øjenbryn og de farveløse øjne, de har virkelig ikke givet ved dørenee.
Personlighed:
Fenrick er et væsen af ren godhed. Der er næppe et gram af ondskab skabt i den tynde mand. Han er alvorlig men alligevel fuld af morskab og latter. Han virker død, når man ser ham sidde begravet i de gamle skriftruller, men når han kigger op, er hans store, let udstående øjne fyldt med liv og interesse.
Fenrick er et af de mennesker, der tager stilling til folk. Han er venlig og reel og 100% pålidelig. Aldrig kommer den mindste fortrolige oplysning over hans mund. Han er åben og intelligent og solid som en klippe. Han skifter ikke sind hvert øjeblik, og han lader sig ikke skræmme eller fornærme. Selv i den allermest håbløse situation virker Fenrick afslappet og kontrolleret.
baggrundshistorie:
Fenrick er meget retfærdig og tålmodig. Som barn yngste barn ud af fem var han ganske stille og interesseret. Han så altid dybder i ting, som andre i hans familie ikke så. Hans far havde ellers udset sig sin yngste søn til at blive ridder, men drengen voksede kun lidt, havde svagt helbred og fik aldrig kræfterne til at løfte et sværd fra jorden. I stedet var han god med en blyant og lykkelig i den store have med de blomstrende kirsebærtræer. Han lod sig aldrig provokere af nogen og havde det egentlig vidunderligt i sin egen lille verden.
Han fik en hæderkronet uddannelse og kom til hoffet som skriver og sekretær, men han syntes egentlig ikke om det, og snart sagde han op og begyndte et hårdt liv som digter. Det brød hans familie sig ikke om, og hurtigt blev han den udstødte.
Hans digte var dybe og meget skiftende, alt efter, hvor og hvornår han skrev dem. Han var 47 og bode i et lille kalekammer, som han havde lejet for sine allersidste penge, mødte han en oprører, som han faldt i snak med. De snakkede til langt ud på natten, og snart var Fenrick med i oprørsbevægelsen. Det er han meget tilfreds med.
Rigdom: Fenrick tager ikke penge ret tungt. Han har tilsyneladende altid lige penge til at leve for, og han låner gerne ud til alle, der mangler.
Ejendele: sin viden
andet: