himmel flugt

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

vinden strøj igennem de blå fjer, hvilken skøn fornæmmelse, at svæve igennem skyerne, ganske uforpligtiende, uden nogen form for grund. bare flyve, kun fordi man kunne, det var grund nok, de blå fjer blafrede let i vinden. han lukkede langsomt øjnene, og lod sig falde, ned igennem luften, hurtigere, hurtigere, og hurtigere endnu. i et hæsblæsende styrtdyk, men så. spredte den lille fugl sine vinger, og det hovedkuldse styrt, fik en brat ende. en kol bøtte i luften, bare for at blære sig. den lille blå spurv, landede på marken, "jeg er fulton! den hurtigste, smukkeste og eneste! blå spurv" klukkede den ivirkeligheden fjorten årige knægt. ligenu, var han ikke så ked af sin skæbne, en sjælden undtagelse, han var faktisk glad, helt ekstatisk. pludselig fangede noget fuglens opmærksomhed, oho! et brombær, i et par små spjettende hop, var fuglen hende ved det blå bær, og slugte det. det var måske ikke meget, men for en lille spurv, var det et dejligt måltid, der var fordele ved at være fanget i en fugle skikkelse...og dog. den blå standsede brat, da sorgmodigheden væltede ind over ham, som en sort tsunami, af ærgrelse, skyld og fortrydelse. fuglen standsede, og så nærmest bedrøvet ned på jorden, hvorefter den lettede, og satte sig på et træ, og stirrede ned i jorden, med den store grønne øjne, nærmest som møs, og græsset den stirrede på. han pakkede sig ind i sine fjer, og gav sig hen til sorgens mørke, der opslugte den lille fugle krop.

//hej må jeg være med her???//

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

//altså det her emne er bygget over plottet her men du må da godt komme hvis du vil indblandes i plottet :)

Dokuro gik rundt, hun var stadig våd efter turen med Reves i havet, de var kommet i land og der efter var alt tåget for Dokuro, hun gik og små græd, hun var næsten is kold og det hjalp ikke med at vinden osse var noget kold, hun nyste*jeg er vist blevet syg*tænkte hun og nøs igen, hun satte sig ned under træ og krøb sammen for at prøve at holde varmen, men der kom ikke nogle varme, hun nøs igen og igen, hun fik feber men den var ikke så høj, det var kun en mild en, hun ville ønske at Fal eller bare en anden var her, men hun ikke rigtigt nogle, der var kun en lille blå fugl.

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

fuglen lettede, cirklede rundt i luften et par gange, hvorefter den landede, lige foran den lille pige. hun så ud til at være syg? eller også var hun bare gennemblødt? de to ting var mange gange det samme, den hopppede lidt nærmere hende, og stirrede på hende. "hvem er du??" kvidrede den så. ikke rigtigt fordi den kunne hjælp, fulton var jo en fugl, og han kunne ikke varme hende, men han kunne da tale til hende, og ord varmede ofte, især hvis de var velment..

hun nøs"jeg hedder Dokuro"sagde hun stille, hun viste ikke hvem den lille fugl var, men hun talte med den alligevel, hun mærkede at hendes mave vende sig og hun skulle kaste op, men hun holdte det tilbage for det ville være uforskamet over for den lille fugl, hun så lidt på den"hvem er du?"spurgte hun så, hun skulle ikke kaste op mere.

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

dokuro? gud en lille bitte pige! fuglen pudrede op i fjerene! hvorefter den hoppede lidt rundt, det var egentlig meget dejligt vejr, solen skinnede, og der var ikke en sky på himlen, han så igen på hende. "jeg er fulton" kvidrede den lille blå fugl, dens stemme var lille og skinger, som når fugle synger, bortset fra at der var ord. forståellige menneske sprog. eller man skulle anstrenge sig for at skælne pip fra ord.

hun smilte af den lille fugl"er du osse en forskifter?"spurgte hun, hun prikkede lidt til den lille fugl"jeg er helt alene...er du osse det?"sagde/spurgte hun, hun tænkte kort på Fal og alle de andre, så skubbede hun de tanker væk igen, da der jo ikke ville komme nogle efter hende, det viste hun godt for de viste ikke hvor hun var henne, det viste hun så set heller ikke selv.

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

piperen hoppede forskrækket tilbage da en finger nærmede sig, "oi oi oi!!!" hyllede den, og lettede igen. "pas lige på ing?" kvidrede den. den blafrede et par gange med vingerne, og hoppede så op på hendes knæ, her sad den, nok så lystigt, og så på hende, hvem var hun? og hvorfor i alverden havde hun katte ører? det var dog noget underligt noget, og en hale mindsante, den kiggede kort ned af sig selv, han havde også hale fjer. meeen, det var ikke helt det samme.

"jeg har aldrig været så tæt på en fugl før"sagde hun, hun holdte sig for munden og hostede lidt, hun var lidt syg, hendes pande var blevet varmere, og hun havde det ikke så godt"har det ikke så godt"sagde hun stille, hun følte sig svimmel

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

nå hun havde det dårligt? fuglen var da ligeglad, den hoppede ned fra hendes knæ, og prikkede lidt i jorden. den virkede ikke som om den havde nogen interesse for den lille pige, hun var alligvel også en smule uhyggelig? og stor? den lettede fra jorden, og cirklede lidt rundt i luften, aaah. hvilken fantastsik følelse. at svæve gennem luften, folk der ikke kunne flyve, ville nok aldrig begribe det, hvor dejligt det var. vinden der sussede igennem hans fjer, den blå fugl landede igen, og purede op i sine fjer.

hun grad lidt"hvorfor skal jeg være alene?"spurgte hun sig selv, hun var meget ked af det, hun ville gerne havde noget varme, men fuglen så ud til at være ligeglad med hende, så hun rejste sig op igen, men hun kunne ikke stå på sine ben ret længe, så hun faldte igen

Antal indlæg : 26 Points : 5537 Reputation : 0 Registration date : 27/04/09

fuglen standsede i luften, og så ned på hende. nuuurh. fulton fik helt ondt af hende, så han blafrede med vingrende, ind i skoven, hvor han hurtigt fandt en lille bærbusk. et enkelt bær var hvad den lille fugl kunne slæbe, så det tog han, og fløj tilbage, landede foran hende, og spyttede bæret ud foran hende, han sagde ikke noget. det var der ikke brug for. så fuglen tænkte ikke rigtigt om han havde gjort noget, men han sad der bare, han var der, og hun havde det dårligt. han havde ikke så meget at sige til det.

hun satte sig op og tog bæet"tak"sagde hun, hun delt bæret i to, hun gav den ene halv del til fuglen"her"sagde hun, hun lade det foran ham, hun spiste den anden halv del selv, hun sad på knæerne og så på den lille fugl, hun smilte lidt

Misel havde været imellem nogle strå på en mark og kiggede på de to.
En lille pige og sad og talte med noget, der kun kunne være en fugl. *mærkeligt* tænkte hun, men kom i tanke om at i denne her verden kunne alting ske.
Pigen sad og nyste, og fuglen kvidrede.
Hun smilede, og rejste sig svagt op.
Hun var ikke tydelig, men heller ikke for utydelig.

Misel lagde mærke til at de ikke så hende eller noget, så hurtigt trak hun hætten over hovedet.
Langsomt, med hånden på hendes bue listede hun væk fra dem.
Skridtene var stille, og nærmest ingen ville kunne høre dem.

//out//