Kraftig regn, men stadig frisk luft!

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Regn havde taget til i styrke, da Amon nået til det sted hvor han sidste gang havde kastede sig. Han stoppede og kiggede sig tilbage for at se om de andre også var der. Vandet var som to mur der klaskede mod hinanden. Stedet var lidt længere væk fra stedet hvor selve havnen lå. Amon vendte sig om igen og kiggede mod de vide vand, som rakte så langt som øjet nu kan se. Det var smukt, og endnu smukkere nu hvor det regner. Amon kiggede indtrængende på det der havde hjulpet ham igennem hans lange rejse igennem livet, vandet. Vandet har både været et skjold og et våben for ham. Den eneste rigtig ven, den eneste trofast ven. *Livet er hård, og derfor har vi døden til at befrie os for livets hårdhed.* tænkte han og stille begyndt lidt af vandet foran ham, at rejse sig som om det havde sit eget liv. Stille uden at Amon gjorde det mindste, hans dybe tanke gjorde. Vandet begyndt stille at forme sig, forme sig til en stor frygtindgydende menneskelignende ting. Amon stod blot og kiggede på sit værk.

"Hold da op... Du har virkelig talent for hvad dt nu end er, du gør..."
Urias stod et par meter fra Amon og så på vandet, som han tydeligtvis påvirkede. Magi, var det jo nok. Urias havde rejst hele sit liv, så derfor kendte hun jo til meget af den slags efterhånden.
"Vand er nu en smuk ting, synes du ikke?" Hun smilede til ham.

Rico havde fuldt efter dem han sad oppe på et tag og så ud over havet og ned på Amon og Urias, Vaks sad stille ved siden af ham, Rico så på den figur Amon havde lavet ud af vand *wow gid jeg var så god, men det går nok* tænkte han og så på Vaks "nå hvad syndes du om hans vand figur" spurte Rico, Vaks så ned på figuren og nikkede "nå lidt imponeret er du da" sagde Rico med et lille smil.

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

"Vand er ikke min bedste side, men stadig har jeg størst kærlighed til det. Igennem tiden har vandet både været en god ven, og en hæslig fjende." sagde Amon, og følte en dyb glæde fylde hans krop.
Han vendte hoved mod Urias"Du kan godt kom nærmere, jeg bider ikke, og slet ikke vandet.." sagde han med en lidt drillende tone. Regnen her var kraftigere, fordi det blot var et åbent sted.
Amon kunne tydeligt mærke regnen der ramte ham. Nogen gange ramte en regndråbe ham i øjet, så han var nød til at blinke et per gange for at genvende syns opfattelse.
En høj lyd kom fra vandet retning, det var som om der var pinde der knækkede mod hinanden. Amon følte kræfterne der samlede sig, nu var han tvunget til at sætte sig, ellers vil han miste kontrollen over den stor kraft. Han satte sig og lukkede øjne. Hans aura var tydelig, og den strålede stærkere og stærkere.
Amon kunne lave mange ting med vand og is, men dette var en stor ting, og der var mere vand der skulle fryses. Tiden gik og Amon placerede kræfterne og magien i de rette steder. Efter noget tid stod der en is status under regnen og midt i en voldsom vand stødning.
Amon åbnede sine øjne og betragtede sit værk. *...vand....*

Urias smilede bredt og gik hen ved siden af Amon. "Jeg ville ikke bryde din koncentra - Wohoow!!" Hun afbrød sig selv og stirrede måløst, da vandet begyndte at fryse til is. Aldrig havde hun set krystaller forme sig på lignende måde. Hun måbede åndeløst, inden at hun satte sig ned ved siden af ham med benene over kors. Hun sagde ikke rigtig mere til det, men stirrede bare. Hun ville gerne spørge ham om hvordan han gjorde, men det var vel en ting der var medfødt.
Hun vendte blikket og smilede skævt til ham.

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon sad lidt mere og betragtede sit værk. Det var en kvinde, med en lille flamme i venstre håndflade. Han smilede.
Stille vendte han sit hoved mod Urias. "Du sagde at der var noget du vil vide." sagde han med sin normale blød stemme. "Jeg er klar nu.. Bare spørg løs"
Amon havde bemærkede at nogen fulgte efter dem, men den der gjord det føles ikke som en stor trussel.
Regnen var for kraftig nu, han var lidt af ligeglad, da hans læder klæder godt kunne klar vandet, men hun så ikke ligefrem godt ud. Han knipset og noget omringet dem. Det var som en kugle, som holdt vandet ud. Lydene dæmpes også da kuglen blev hel.

Urias så sig betaget omkring. Ikke fordi at kuglen var af et tydeligt materiale som sådan, men det var jo dét der gjorde den ekstra interessandt. Hun var ikke blevet det mindste irriteret af regnen, men nu fik hun en spændende oplevelse ud af det alligevel - Fantastisk!
"Ja, jeg ville egentlig bare høre historien om, hvordan i alverden at du endte som slave. Du virker ikke som typen der ellers ville ende i sådan en situation..."

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon trak vejret dybt og pustede ud. "Tja, en af min magier mislykkedes, og derfor mistede jeg kontrollen over den. Og da den eksploderede, ramte den alt rundt omkring, og det gjord at jeg blev ramt af både sten, og af selve magiens virkning. Efter den lille ulykke gik jeg til stedet her. Jeg kastede mig blot ned i vandet og lukkede øjne, og lod vandet tag mig med sig." sagde Amon med en stemme der fulgte en bestemt rytme. Det var som om han fortalt en historie han kendt udenad. "Noget tid efter samlede et slaveskib mig op. Jeg havde mange sår efter magiens ulykke, og en af dem, var en sten der havde fundet hvile ved mit hjerte. Så... kaptajnen forband mine såre og kastede mig ned med de andre slaver. Jeg var lidt ligeglad, først var jeg for svag, og sidst jeg havde meget at skulle tænke på. Jeg lod dem blot kaste rundt med mig. Skibet var på sin vej til Takamir..." Han kiggede på statuen igen.
"Der blev vi stillet op til salg... Jeg kom på mange gode planer, og endnu flere lyster, eller ting jeg har lyst til at prøve... Igennem tiden har jeg prøvede næsten alt, men jeg har aldrig prøvede at være trofast... Så der stod og håbet på at nogen vil købe mig.. Nogen der er det værd. Så kom Rico, han havde tænkt sig at købe mig for en bronze eller en sølv.. men jeg var en slave.. Så da jeg så ham fortalt jeg ham om et sted hvor han kunne finde penge.. Penge han kunne bruge til at købe mig 'fri', han fandt tingene og kom tilbage, derefter købt han mig... For første dag anså jeg at vi ikke kan gå den samme vej... Så.. i dag var en første dag jeg ser ham efter sidste gang."

Rico så ned og opdagede at de nu var inde i noget lavet af is, han var ikke generet af regnen tvært imod "nå Vaks tror du nogen sinde jeg bliver så god?" spurte Rico og så på Vaks som nikkede og bjæffede lidt "ja du har ret jeg må bare ikke midste modet" sagde Rico og knyttede den ene hånd.

"Waow..." Urias lænede sig tilbage på sine hænder, der hvor hun sad og så med et drømmende udtryk frem for sig. "Sikke da noget at være igennem. Det lyder som noget jeg kunne finde på at ende i..! Jeg sætter dog pris på sådanne situationer, du ved. Jo mere spænding i livet, jo bedere." Et bredt smil tegnede sig over hendes læber. "Ellers er tilværelsen jo ikke sjov, vel?"

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

"Tja, du har ret, men det skal aldrig være for meget..." smilede han "Hmm, er der mere??"
*Tja, hun er ikke så kvindelig i opførelsen... Mon jeg kan skrive en lille bog om ti år af mit liv?? Det vil i hvert fald være spændende for nogen at læse om nogen af Amon's trick og hemmeligheder, eller vil det? Jeg har levet i så langt tid, så der vil være rigeligt at fortælle om... Jeg har haft spænding mindste en gang per uge.. så hvis man samler alle disse ting, kan man da få en god bog* tanker kom efter hinanden, som om de stod i kø, mens han ventede hende svar.

"Ikke rigtig, jeg var bare nysgerrig efter en god historie." Hun lagde sine amne om benene som hun trak op til brystet. "Og det har jeg jo fået. Næste gang må du tage mig med!" Hun smilede bredt til ham. Hun havde nu altid været en eventyrlysten person. Men det var jo klart, siden at hun havde viet sit liv til at rejse rundt.

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon smilede til hende "Næste gang, du kommer nok ikke til at vente meget.." sagde Amon *Der kommer snart en kamp, en rigtig kamp.. En magi kamp, som i gamle dage..* tænkte han.
"ohh, det er længe siden jeg sidst har fået en ordenlig omgang søvn..." sagde han med en trøstløs tone.

//Havde desværre ikke mere at skrive...//

"Virkelig?" Urias så overrasket på ham. "Jeg sov langt op af formiddagen..!" Det kom virkelig bag på hende hver gang at nogle mennesker (Eller andre væsner) kunne undgå søvn på de mærkeligste måder. For hende var det livsnødvendigt.
"Sov til Solen var et godt stykke oppe på himlen, inden at jeg stod op, pakkede mine få ting sammen og gik de sidste 3 mil til Takamir." Hun tænkte sig lidt om... "Er det ikke noget med at magikere samler deres krafter gennnem søvn? Eller er det bare noget jeg har hørt..? Folk siger så meget, du ved."

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Amon smilede, folk var da ikke så uvidende om magiker, som han troet.
"Tja, der er forskel for magiker til magiker... Fx, hvis man er en læreling, så behøver man mere søvn.. Hvis man er en normal mester, så behøver man mindre søvn.. Samtidig er det ikke allle magiker der sover. Nogen slapper blot af, fx, ved at lave nogle åndelig ting. Såsom at kigge ligeud for sig, eller stå på ilden, eller kaste sig i vandet. Magiker har deres magi til at genopbyg kræfter. Så, de behøves kun opfriskelse." sagde Amon, med en tænkende stemme "Der findes veltrænet, eller bedre sagt, magiker der er trænet fysisk, de behøver mindre søvn, og de kan holde i længere tid, samtidig kan de kaste mange magier før deres kræfter slipper ud. Så findes der den mægtigste type magiker, de er både trænet psykisk og fysisk, de behøver meget mindre søvn, og meget mindre mad. De er magiker der kan kæmpe i 2 dage uden at stoppe. De kan også klar sig uden vand.." han trak vejret dybt."Mange forstår ikke hvorfor en magiker skal hvile, men det er fordi, når vi kaster magi, så kommer den igennem vores kroppe, om vi ønsker det eller ej. Og magi er varmere og mere dødbringende end ild. Så der er meget af en magikers indre kropsdel der bliver brændt."

"Man lære noget nyt hver dag." Hun så tænktsomt frem for sig endnu engang. "... Brændt indvændigt? Ikke noget der lyder mere behageligt, må man sige... Jeg har også hørt om mennesker der har brændt magikere på bålet, er det ikke bare utroligt? Forfærdeligt, simpelthen, barbarisk!" Hun skar en voldsom grimasse og rystede på hovedet, som om at hun så kunne få tanken væk.

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

"Tja, du har ret, man lærer noget hver dag.." sagde han, og smilede "...men jo, der har igennem tiden været mange racer der havde brændt magikere, også kaldt hekse på bålet.. Det sker stadig her i vor dage. Det sker mest, fordi folk frygter os, og de frygter os, fordi de ikke kender os, og vi kan mere end deres små hjerner kan opfatte... For mange århundreder bekæmpet magikere hinanden, indtil den dag hvor alle gik mod dem. Så blev der ændret en del i magien uendelig historie...." han så ligeud for sig, og nu var hans smil forsvundet "..nu var det på tide at vi tilpasser os den nye verden. Vi blev jagtet for by til by, for skov til skov. Dage kom og dage gik indtil vi blev tvunget til at spærre os ind i vor tårne, dem der ikke havde adgang til nogle tårne blev eller dræbt eller flygtede op i bjergene.. Det var svære tider... Som magiker levede man altid under pres, og i evig frygt. Vi kæmpede os igennem og modstanden fik os blot til at blive hårdere... Det er ikke ligeså slemt nu, det er ikke ligefrem godt.. Mange af os er stadig rejsende, vi kan ikke få os et hus i et sted, vi er tvunget til at flytte rundt." han så lidt tænkende på hende "Hvad er din historie så???"

"Det var da en trist historie..." Ordenes stemning lod til at smitte af på hend eogså og hun fik et sørgmådigt udtryk, inden at hun selv begyndte at fortælle. "Tja, jeg er skam også en rejsende. Jeg rejser bare af egen fri vilje. Egentlig tager jeg bare rundt og for finde de mest spændende oplevelser og hændelser jeg nu kan. Man kan vel nærmest sige at jeg er en Historie-jæger." Hun smilede til ham. "Så jeg har prøvet en hel del i mit lange liv."

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

Vi vandre stadig og nedlægger hinanden... det giver ingen mening... vi har som dem, der er en kæde der ikke må brydes

"Det lyder ikke til at være det mest spændende liv man kan have... At prøve, er noget for sig selv, og at være en del af noget, er noget andet..." sagde han nu med kold og skarp tone, han vil ikke få i bedre humør resten af dagen "Den største spænding lægger i at være en del af tingene..." han knipset og den kugle der før holdt regnen væk forsvandt, og med et var vandet over dem.

"'Ey, hvad skulle det nu til for?" Urias som ikke var forberedt på at få sig et uvelkomment styrtebad slog chokeret armene op over hovedet. "Hvorfor nu så deprimeret? Hør nu, jeg har prøvet alt lige fra at flygte fra udøde til at blive tvungnt forlovet med en herremand - Jeg mener nu nok lige at jeg har spænding nok i mit liv."
Urias var ikke en pige der var bange for at bide fra sig, det kunne man ikke sige. Og det pludselige humørskift han viste fik også hende til at blive lidt muggen.

Antal indlæg : 171 Points : 6023 Reputation : 9 Registration date : 28/02/09

"Der findes mange måder jeg kan få hvad jeg ønsker af folk, og en af dem er den jeg brugt mod dig..." hans stemme var stadig trøstløs og skarp, men en klang af morskab var på vej. "Jeg tror jeg hellere må forsvind nu, jeg er både sulten og træt..." han rejste sig og begyndt at gå "Det gælder ikke om at overleve, men blot om at leve"
*Tiden bringer ikke altid det vi ønsker, men hvis man kan sætte både tiden og skæbnen i et bånd, så vil man have opnået evighedens pagt, og derved en uendelig magt. Spørgsmålet et, hvem ønsker en pagt som denne, ingen er det sikker svar, fordi alt der har smag nu, vil miste smagen med tiden... også vil der ikke længere være Amon...* Amons tanker hoppede fra det ene sted til det andet, han kunne ikke se helt hvorfor, fordi ingen af dem gav en tydelig mening. Han gik med havets vind i ryggen.
"Til vi ses igen, vil jeg ønske at intet ondt rammer dig..." sagde Amon, statuen bag ham begyndt stille at skælve hvorefter isen begyndte at falde fra hinanden.

//OUT!!//

Urias lagde slet ikke mærke til statuen ved siden af sig, men så bare efter Amon, som langsomt gik hen af sandet. ... Så gik han altså bare sådan? Hun stod lidt og så efter ham, følte regnen på sin krop og tænkte lidt over det mærkelige møde. Det første han havde sagt, havde hun dog ikke helt forstået... Hvilken metode havde hun brugt imod ham? Hvad havde hun givet ham? Hun sukkede, samlede sin vandrestav op fra sandet og begyndte at gå mod midtbyen igen... Det var vel også på tide at hun fandt sig en plads på en kro.

//OUT//

"gad vide hvad der skete der inde var Vaks, nå det finder vi nok aldrig ud af, lad os gå tilbage vi må finde et tørt sted at være hen på natten" sagde Rico og så på Vaks som var på vej mod markedspladsen "vendt på mig din røver" råbte Rico og løb efter Vaks mod markedspladsen, med et glad smil og grin.

//OUT//