1. Du må ikke styre andres brugere. Altså hvis du er Jim, og Jim siger til Morten, "Gå væk!" så kan du ikke styre Morten, og for eksempel skrive, "Morten går." Det er op til Morten, hvordan hans karakter reagerer.
2. Når din karakter siger noget, skal du skrive i "gåseøjne" og når du tænker i *stjerner* - tanker kan dog også skrives i kursiv.
3. Du skal skrive mindst 5 linjer i hvert IC indlæg, da det bliver til færre linjer, når du trykker "Send."
4. Du må kun være et sted af gangen - det vil sige, din karakter må ikke være i flere tråde på samme tid. Hvis du ønsker at forlade stedet, skal du i dit indlæg beskrive, at din karakter smutter, og i slutningen af dette sidste indlæg skal du skrive //out//.
5. Ingen powerplay, Mary Sues og Gary Stus. Din karakter må ikke være perfekt (for perfektion eksisterer ikke), kan ikke klare alt og skal have mindst et par svagheder. Hvis denne regel overholdes, bliver spillet meget sjovere.
6. Det er tilladt at bande og tale grimt til andre karakterer i tråde, når man er IC (in character), men kend dog dine grænser.
7. Og man behandler hinanden ordentligt OOC (out of character)! - Så det håber jeg, I kan finde ud af.
Det var vist alt. Jeg forbeholder mig retten til at ændre, slette og tilføje regler, hvornår det skulle være. Skriv endelig en pm til Amylia, Chris19 eller Edith Ember, hvis du er i tvivl om noget, har spørgsmål, eller bare har forslag til andre praktiske regler.
På vegne af
Stifteren (Green) og Adminteamet (Amylia, Chris19, Edith Ember)
Antal indlæg : 171 Points : 5847 Reputation : 4 Registration date : 01/03/09 Geografisk sted : Kan du høre den fornuftige stemme inde i dit hoved? Det er mig xD
Character sheet Liv: (100/100) Påklædning: Evanas - Ung kriger, klædt i uniform, marineblå kappe samt bukser og sorte, skinnende støvler. Sværdet Race: Formskifter - oprindelig form
Emne: I mareridtets greb Man 11 Maj - 0:33
En bleg, fortumlet og svagt udseende pige, kom tumlende ned af de larmende gader. Livet omkring hende, gjorde hendes tilstand nærmest absurd, og hun lignede en skygge af et spøgelse i det blændende middagslys. Med rystende hænder og skælvende ben, vaklede hun gennem gaderne og undlod efter bedste evne at tage notits af de mange spørgende og undrende blikke, der blev hende tildelt. Menneskerne omkring hende, forstyrrede ikke yderligere, men det gik hende på at snakken gik i krogene, og hvad den snak indebar, var ikke svær at forestille sig. Hun skar, ligegyldigt, ansigt af de mange hævede øjenbryn, og vendte irriteret de trætte øjne med de mørke rander væk fra folk, når deres blikke blev en anelse for nysgerrige. *Hvilken skam!* Valerie tumlede ned af de brostens belagte gader, og undgik øjenkontakt med sælgere og deres handlende. *De er.... langnæsede og selvhøjtidelige!* Endnu engang rynkede hun panden for sig selv, og skulede til nærmeste købmand, med udspilet mave af for mange krydrede øl, og pjusket, kastanjebrunt hår. Han rømmede sig og flyttede blikket, nervøst, i nærheden af en genstand i egen bod. *Tåbelige skabninger!* En bleg hånd med synlige blodårer, fjernede noget vildfaren hår som havde kredset om øjnene, og Valerie gjorde samtidig et kast med hovedet i retning af jordens grå støv.
Siden da havde hun ikke sovet... siden den benede mand havde gjort sin entré i hendes bevidsthed. Hvordan hendes ben havde fundet vejen hjem til byen, havde hun ingen anelse om, heller ej hvordan hun i en søvnløs nat havde undgået overfald og andre skrækligheder, og hvordan det havde været hende muligt at overleve indtil nu kunne hun ikke begribe! På grådens rand havde hun været, på dødens rand... stået og set ned i en dyb slugt hvor helvedes djævel havde smilet lokkende op til hende og rakt hende en bydende og varm hånd. Hun ville have taget imod den, klynget sig ind til den og grædt alle de tavse tårer... men kunne ikke...
Det var umuligt.... Allerede havde han taget så meget... DJÆVLEN... Hendes glæde, hendes smil, den muntre melodi der altid spillede i hendes sind, de lyse minder, de smukke drømme. Alt... alt hvad der havde betydet noget engang... det var væk...
HAN HAVDE TAGET DET.... og han havde leet ved udførelsen af samme...
Den ramme lugt af død, råddenskab og det pure had, ramte hende brat og hun skar tænder af vrede! Mange gange havde denne tilbagevending af fortiden gjort sin entré i hendes sind, men denne gang var det anderledes... den føltes....
Sødmefyldt, fredsfyldt... hun havde brug for den....
Tanken blev kastet væk og en hvid pil blev sendt derefter! *Hvor vovede han!* Skelletmanden! Helvedes sendebud! Hun måtte finde ham! *Og... og gøre.... hvad?* Den tranceprægede, unge kvinde fortsatte tavst ned af de skumlende gader. Skridt efter skridt, tanke efter tanke... som var alting ligegyldigt. Hun havde set helvede, set død, set ustyrligt gråd... og genset det... igen og igen - skammens ubrydelige greb havde haget sig fast til hendes spinkle skuldre, skammen havde plantet et rodnet af had i hendes blødende hjerte...
Ons 29 Apr - 0:58 af Misel
