Shopping med Gurk^^

Gurk kom gående ned mod markedspladsen. Han viste ikke hvor han var henne, men en ting var sikkert, der var ''nisser'' overalt. Dværge som soldte våben, rustninger, og alt muligt andet. Gurk var normalt bange for ''nisser'', men de her så nærmest fredelig ud. Hmmm: tænkte han: Jeg tror jeg vil købe noget: Han så ned på jorden. Han fandt nogle sten som han lagde sin sin lille læderpung. Da han havde samlet omkring de 30 sten gik han hen til en dværg som soldte våben og sagde: Hvis jeg nu giver dig 5 sten for det finde sværd du har bag dig hvad siger du så?: Dværgen så på Gurk med det mest underlige blik Gurk nogensinde havde set. Dværgen så på stenene og sagde: Så siger jeg, skrid fister, jeg har ikke brug for de sten. Jeg skal bruge penge: Det sidste ord ''penge'' sagde han meget underligt syndes Gurk og begyndte at grine: Nihihihihi...Så får du 15 sten men så heller ikke mere: Dværgen så nu fornærmet ud og rev en økse ned fra en af hylderne: Nu smutter du eller du får enden på komedie: Dværgen var meget vred nu. Gurk så på den fine økse og sagde: Fine økse...Jeg giver dig 30 sten for den: Dværgen blev nu helt rød i hovedet og pandede Gurk en med øksens flade side. Gurk faldt til jorden med pungen i hånden. Da han ramte jorden åbnede pungen sig og stenene røg ud over jorden. Gurk lå nu på jorden og en mørke rød væske begyndte at piple frem der hvor øksen havde ramt. Dværgen så på Gurk og begyndte at grine højlydt.

Dokuro havde set havd der skete inde fra en gyde, hun kiggede rundt om der var nogle soldater og da der ikke var nogle, gik hun lidt tættere på og så på hvad der skete, hun var lidt bange og holdte sig lidt væk, hun havde en lille kappe på som skjulte hendes katteøre og hale godt og det var hun glad for, man kunne godt se hendes søde ansigt inde i hætten.

Gurk lå faldt på jorden. Folk var begyndt at samle sig. Dværgen så på sin økse. Han kiggede så igen på Gurk med et lille smil. Gurk åbnede langsomt øjnene. Han tog sig til hovedet og sagde: Åhh...Hvad skete der?: Gurk kunne mærke blodet med sin hånd. Han rejste sig op og begyndte at samle stenene sammen. Folk begyndte at grine og nogle få samlede flere op og kastede dem efter Gurk. Gurk havde det ikke godt. Det hele var tåget. Dværgen som havde pandet ham en spurgte: Nårh...Skal du ha' mere?: Gurk tændte nu fuldstændig af. Han fløj frem mod dværgen og gav ham en skalle. Dværgen nåede ikke at opdage Gurk der kom flyvene inden han faldt til jorden med et bump. Dværgen lå besvimmet. Gurk så glad ud igen og skar dværgen's skæg af. Han havde hele sit liv drømt om et flot skæg. Dværgens skæg var kulsort. Gurk tog også lidt af hans penge og det fine sværd. Han hang sit gamle sværd op og gik så over mod en anden butik. Folk kiggede underligt på ham, men Gurk tænkte bare på det nye sværd og de flotte sten.

hun blev skubbet bag over da de andre begyndte at samles og hendes hætte faldte af og bagefter Gurk gik videre så de hende og havde hurtigt fat i hende, de begyndte at lade efter en soldat, hun prøvede at komme fri, men det kunne hun ikke"slip mig"græd hun, hun kunne ikke lide det

Gurk ku' høre nogen råbe. Han gik efter lyden og fandt hurtigt ud af hvor larmen kom fra. Et lille væsen med katteøre og hale var blevet taget til fange. Han så på hende og kunne godt se at hun ikke kunne lide det. Han følte trængen til at trække sit sværd og kæmpe, men tænkte så på at han stod på en markedsplads med masser af mennesker. *Hmmm....Dum ide....Måske, nej....* Pludselig fik han en ide. Han fo'r frem mod menneskene og tacklede dem. De væltede omkuld og mistede grebet om det lille væsen. Han tog en stor sten og stod klar til kamp. Mændene rejste sig lidt efter lidt og trak så deres våben. Gurk stillede sig foran det lille væsen. Han kastede stenen mod den nærmeste og ramte ham lige i skallen. Han faldt bagover og besvimmede. Nu trak Gurk sit sværd og stod klar. En af menneskene kom løbene hen mod ham med en dolk. Han huggede ud efter Gurk, men Gurk blockede slaget flot og gav manden en med den flade side af sværdet. Han faldt til jorden. Gurk svingede sværdet et par gange inden de næste angreb. Gurk blockede en del slag men blev ramt af en hammer over venstre skuldre. Han tog sig til skuldren, mens han sagde: Uktar Lamito: Som er orksprog og betyder ''For den lede *BIIP*''. Han huggede den ene i benet og blodet flød ud. Gurk så koldt på manden. Manden tiggede om nåde og Gurk gik forbi ham hen mod den næste. Gurk stod nu midt i en stor flok mennesker med våben. Gurk tænkte *Det er en go' dag at dø, og en go' sag at dø for* Han hævede sit våben og brølte så godt som han nu kunne og fo'r i flæsket på det nærmeste mennesker.

hun hørte der begyndte at komme soldater og de kom frem og de flese mennesker flyttede sig for dem og så Gurk kæmpe og gik efter ham, men to havde set Dokuro og tog fat i hende, hun gjorde meget modstand, men de fik hende til sidst ned på jorden hvor de holdte hende fast, hun havde et knæ i ryggen"slip mig så"sagde hun, hun fik et lille slag og fik at vide hende skulle holde mund.

Gurk kæmpede og kæmpede og tilsidst flygtede mennekene. Han faldt på knæ med dybe rifter over hele kroppen. Hans skulder var slået af led og han havde fået trykket 2 af sine riben under kampen. Han kiggede rundt efter det sjove lille væsen og så at der var 2 vagter der havde fanget hende. Han så træt på dem og tænkte *Så er vi på den igen* Han tog en sten og kastede på en af vagterne. Stenen ramte vagten på armen. Han så nu på Gurk og sagde til den anden vagt: Hold her: Den anden vagt gjore som han sagde. Vagten gik hen mod Gurk. Han trak et stort sværd og sagde til Gurk: Smid dit våben grønhud eller mærk min kolde klinges stål skærer ind i dig: Gurk så på vagten og smid så sit våben og faldt på knæ mens han sagde: Hvide gud...Hvordan kan jeg få dig til at tilgive mig og slippe det stakkels væsen...Bare sig hvordan så skal jeg nok gøre det: Vagten så på Gurk med et smil: Jo...Du kunne jo gi' mig alt hvad du ejer: Gurk så på sine ejendele og så på det lille væsen som ikke så ud til at havde det godt. Gurk lagde alle sine ting foran vagten bortset fra sine sten og sit slidte tøj, for det ville vagten ikke havde. ''Fint du er fri og det er hun også'' Han pegede på det lille væsen. Vagterne gik. Da de var væk faldt Gurk på knæ mens han så på det lille væsen. Han rev lidt af sit ærme af og bandt det om en af de største sår han havde. Han bed tænderne sammen mens han sagde til det lille væsen ''Hvad laver sådan en som dig på markedspladsen'' Han tænkte slet ikke over at det også var underligt at der var en goblin på markedspladsen.

hun så på Gurk"jeg har ikke andre steder at være"sagde hun stillle, hun havde sat sig op igen, hun havde fået et lille blåmærke på den ene kind men det tænkte hun ikke rigigt over"men hvad laver du her...sådan en som dig har jeg aldrig set her får"sagde hun, hun vippede med det ene katteøre det så vildt sødt ud.

Gurk så på den lille skabning med de søde katteøre og hale og sagde ''Jeg Lord Gurk og er en Goblin'' Gurk kunne mærke smerten fra de store åbne sår på hans krop. Han så ned i jorden ''Jeg har mistet alt selvom jeg ville have nye ting'' Han så trist ud. Han kunne mærke en tåre trille ned af hans kind. Da han havde givet vagten alt hvad han ejede havde han også givet ham en ''halskæde'' som han havde fået af Tarotul. Halskæden var en lædersnor hvor der sad en bjørnetand på. Nu havde han ingen minder fra sin tid sammen med Tarotul. Gurk så på det lille væsen og prøvede at smile, men smilet blev til et suk og endnu en tåre. ''Snif...Nårh...Jeg må nok heller finde noget at sove i...Kender du et sted?'' Gurk så med trætte, våde øjne på det lille væsen.

hun så på Gurk"jeg hedder Dokuro"sagde hun, hun rejste sig op og gik hen mod en gyde"her inde"sagde hun til hans spørgsmål om at sove nogle steder, hun forsvandt ind i gydens mørke, her inde havde hun en lille hule der ikke kunne ses ude fra, her var tæpper og puder hun havde taget fra boderne uden de havde set det.

Gurk gik med. Han så sig om i gyden på vej ind til hulen. Da de nåede hulen sagde han ''Tak Dokuro'' efter han havde sagt det faldt han isøvn. Det havde været en hård kamp, så han var godt udmattet. Han sov dybt.

hun forbandt hans sidste store sår mens han sove så lagde hun et tæppe over hamm og lad ham sove, hun holdte øjne og øre åbne efter vagter, de skulle jo nødigt komme nu, men de kunne heller ikke se dem her inde i gyden, men hun holdte alligevel ud kig efter vagter

//Eh, Douk, Soldaterne skader dig ikke mere. Green har jo magten nu... og han er vel selv formskifter. Ikke for at vøre irriterende! =)//

//hun forbant(forbandt) Gurk's sår hun fik kun et ille blåmærke på kinden ikke andet//

//Jeg mente nu før det //

//nååår okay//

// men altså, sorry, det var ikke for at forstyrre jer //

//det er helt okay du må gerne være med hvis du vil//

//Ville gerne, men jeg er jo stadig i et emne... //

//øv okay//

//out//