På indkøb - purely forklarende emne oO

//Emne kun til at forklare hvor Era befinder sig, siden jeg ikke kunne finde ud af hendes whereabouts..//

Markedspladsen var fyldt med mennesker. Selvom det kun var eftermiddag, var lyset på tilbagetog, solen kun lige at skimte over bygningernes tage.
Sneen dalede roligt ned fra en hvid himmel, og landede i en spinkel piges hvidblonde hår, hvor det lige så stille smeltede. Era bevægede sig med svævende skridt, let til bens til trods for det besværlige underlag, der fik mange til at bande og sværge over vejret.
På trods af vejret var der adskillige mennesker ude. Era vidste at mange fejrede vintersolhvervet, der nærmede sig, og mange skulle købe ind til middag. På denne tid var det også normalt at der blev holdt en banket på paladset, men nu… alting var et kaos deroppe. Chris var deroppe, vidste Era, og mange af de andre oprørere.
Hun var her dog ikke på oprørernes vegne, men på kroens. Det overraskede hele tiden Era hvor meget der skulle til for at holde stedet kørende – al maden, rengøring, drikkevarer, og især på denne årstid. Kort sagt var hun på indkøb.
Era kunne ikke huske hvornår hun sidst havde haft så mange penge på lommen. Der var altid mange gæster på kroen i vintertiden, og mange gæster betød meget mad.
Pengene blev hurtigt afsat på kød, kartofler og forskellige rodfrugter. Grøntsager var det altid sparsomt med på denne årstid. Hun købte æg og ost, mel og gær til brød, og et glas med honning. Hun kunne ikke modstå lysten til at stoppe ved krydderiboden og skaffe nogle krydderier; karry, kanel, peber, koriander, salt. Ved eftertanke købte hun også noget te, for man kunne aldrig vide.
Det var ved at blive mørkt nu, og de fleste af boderne og butikkerne var lukkede. Tasken, som hun havde lånt af Chris, var efterhånden tung og proppet, og Era var ved at begive sig hjemad, da hun hørte nogen kalde.
”Her, amuletter og talismaner mod alskens utøj og onde ånder!”
Era vendte hovedet. En gammel dame stod i en døråbning, helt klædt i sort, med kridhvidt hår, og grinede et tandløst grin. Et tørklæde dækkede for det ene øje – Era gættede på at det manglede – og hun stod bøjet over en gammel stok. Butikken hun stod i, mønstrede, som hun havde sagt, diverse amuletter og talismaner, men ikke kun det; store, tykke bøger prydede hylderne, og vokslys stod i rækker sammen med flasker og flakoner med væsker og syltede genstande, som Era ikke var sikker på hun ville vide, hvad var,
Konen ville ikke have indrømmet det, om man dyppede hendes fingre i kogende olie, men Era vidste hvad hun var; en udøver af mørk magi, en nekrotiker. Hun vendte hurtigt hovedet bort, og fortsatte mod kroen, mens hendes fingre ubevidst legede med den grønne krystal om hendes hals.

//out//