Aidan Somerled - NABOLÆNDER

Navn: Aidan Somerled
Dække: Eden Peregrine

Kaldenavn: Aido, Aidie.
Dække: Eden.

Job: Spion for Nabolandet.
Dække: Sømand.

Race: Formskifter.

Alder: Både Aidan og Eden er 24 år. Aidan ser bare lidt ældre ud, og Eden lidt yngre.

Fødselsdag: Sommer.

Køn: Mand.

Udseende (Aidans oprindelige form): Han er ikke ligefrem køn at se på. Han ser barsk ud, og ligner mest af alt en efterlyst forbryder. Hans hår er sort, taljelangt, fedtet og snavset og hans øjne er gulgrønne, gennemborende og uhyggelige. Hans ansigt er alt for markeret, og det ser mærkeligt ud, nærmest som om han er udsultet. Desuden har han fedtet, uren hud. Ikke særlig attraktivt. Han har et ar, der går fra panden, ned over venstre øje, ned til lige under hans kindben.
Han er spinkel og lidt for høj (195 cm). Styrke er ikke noget, han besidder - nej, det med kamp er ikke noget, han involverer sig i. I stedet er han intelligent, og han er god til det med taktik og strategi.

Dække (Edens form): Eden har et pænt ansigt - næsten for pænt til det, han arbejder som: En sømand. Som en sømand burde han have været meget igennem, men det ses ikke. Hans hud er køn og fejlfri, da det er svært at skabe en form, hvis hud ser virkelighedstro ud.
Hans hår er pjusket og chokoladebrunt og går ham ca. til midten af nakken. Hans øjne er smalle, men varme og har samme farve som hans hår. Han har et kækt smil med tilhørende smilehuller.
Normal kropsbygning, lettere muskuløs, dog ikke for meget. Han er også normal af højde.

Personlighed: Aidan er bitter. Han kan ikke se de rigtige værdier i livet, så fejlagtigt søger han succes, magt og velstand. Det er år siden, han har smilet oprigtigt eller grinet eller i det hele taget være lykkelig. Folk bryder sig ikke om ham, og går kun til ham, hvis de har brug for hans ekspertise. Han er meget talentfuld indenfor taktik og strategi, og er blevet sat på en mission for regeringen: Nemlig at samle informationer om Warland. Det er sådan nogle jobs, han lever af. Han bliver ofte hyret af regeringen eller højt rangerede mænd, som har brug for en spion eller noget hjælp til strategi i en kamp eller lignende.
Han er intelligent, og forstår sig på andre mennesker. Han er altså også indsigtsfuld, men bruger aldrig denne egenskab på en god måde. Heldigvis er han en god skuespiller, og han kan skifte form, så identitetsskiftning om det er midlertidigt eller permanent er intet problem for ham.
Derfor er han så talentfuld indenfor spionage. :3

Dække: Dette er sådan som Eden, Aidans falske identitet, skal forestille at være - altså sådan som fremmede skal opfatte ham. Fordi bag facaden har Eden jo faktisk den samme mørke personlighed som Aidan, eftersom de jo er den samme person på en eller anden måde... jeg håber, det er forståeligt. ^^
Eden er en rigtig charmør. Han er smilende og i kvinders selskab lettere flirtende. Han er blid, og en god lytter, men kan også være sjov, festlig og munter. Han nyder at spille på banjo (yay banjo! xD), og er da også temmelig god til det. Han har lært at sejle af Tristan (læs mere i baggrundshistorien), og når er ude og sejle, føler han sig fri. Eden er lidt af en livsnyder - han lever i nuet, tager tingene som de kommer. Han tager aldrig sorgerne på forskud, og er næsten altid i godt humør. Han er som regel at finde i Det Gyldne Vildsvin, for her bor han midlertidigt. ^__^

Baggrundshistorie: ADVARSEL! Dårlig baggrundshistorie forude. Videre læsning på eget ansvar. o.o

Det var en mørk og stormfuld sensommernat. Tordnen bragede og lynene hærgede. I en lille landsby et stykke fra Nabolandets hovedstad, var en ung kvinde træt og udmattet. Håret klistrede sig til hendes alt for varme ansigt, og hun peb højlydt.
Fødslen havde allerede været i gang i 9 timer. Hun var så træt. Vidste, at hun ikke kunne kæmpe meget længere. Det var slut. For hende, i hvert fald. Hun bad for barnets overlevelse, hun bad inderligt. Til alle de guder, hun kendte til. Lad barnet leve... lad barnet leve...
Hun kæmpede bravt de sidste par minutter. Gjorde det bedste hun kunne for ham...
Og det var sådan Aidan Somerled kom til verden.

Aidan voksede op i en mindre hytte i en lille landsby med sin far. Faderen var streng i sin opdragelse, og lærte drengen om at være stolt af sin nationalitet og sit land.
Faderens metoder var ganske effektive; hvis Aidan gjorde det mindste forkert, fik han én over nakken. Der var mange forskellige måder at gøre det på. Han brugte hånden (den klassiske), et bælte (så havde Aidan også været slem...), en pind (lidt variation) og andre gode værktøjer.
På den måde blev Aidan disciplineret.
Han blev senere sendt på en fin skole, hvor han lærte en masse ting, og udviklede sin intelligens. Han nød at blive udfordret i skolen, og valgte at fortsætte.
Men faderen havde andre planer med ham. For første gang sagde Aidan fra overfor sin far. Og for pokker, han blev vred. Han blev rasende! Igen prøvede han at overtale drengen, men Aidan stod fast. Da faderen havde fattet, at han næsten havde tabt, begyndte han at tæske løs på den stakkels teenageknægt.
Aidan så sin chance, og greb den. Han fik fat i køkkenkniven, der lå på spisebordet, og så begyndte han ellers at stikke. Der gik ikke lang tid, før faderen lå blødende på gulvet uden at rigtigt kunne bevæge sig. Han sendte sin søn et bedende blik, før drengen forsvandt ud af døren med blod løbende fra sin næse.

Han valgte at ikke gå tilbage til skolen. I stedet begyndte han at udføre mindre 'opgaver' selvstændigt - såsom at myrde uønskede sjæle, hvis han blev bedt om det. Han erfarede dog hurtigt, at han var bedre end det.
Så han begyndte at oplære sig selv som spion; han indsamlede hemmelige oplysninger fra både private personer, men også regeringen.
En dag blev han fanget.
Han troede, han ville blive henrettet på den mest barbariske måde muligt - sådan fungerede dette land jo - men i stedet blev han hyret. Af regeringen! Regeringen af det land, han elskede!
Han var stolt - og han ønskede næsten, at hans far var i live, så han kunne se ham. Faderen ville have været stolt... det var Aidan sikker på.

Efter 4 spændende og lærerige år som spion for regeringen af Nabolandet, blev han indviet i en tophemmelig hemmelighed (tihi, hemmelig hemmelighed xD)! Han havde vist loyalitet og patriotisme mod sit hjemland, så nu var han klar.
Sammen med 47 andre spioner, 16 budbringere og et par sømænd blev Aidan sendt til Warland med et middelstort skib. De var alle formskiftere, og havde alle udvalgt en form (almindelige borgere fra Nabolandet) til deres nye identiteter på Warland. De var også blevet bedt om at finde på hver deres historie, der skulle passe til deres person, og en ny personlighed, der ikke måtte virke mistænkelig.
Rejsen var temmelig simpel: Først skulle de via Øhavet for at hente forsyninger (tænkte noget med, at de måske havde bygget en 'base' på en øde ø her? Altså Nabolandet... jeg tror, jeg skriver noget under Idéer og Forslag - så kig lige der :3), og ville en uge efter eller sådan ankomme i Hillsas havn, forklædt som en flok sømænd.
De kom forbi en lille øde ø i Øhavet, og lagde anker for at tage et hvil, og i øvrigt tjekke, om skibet kunne holde til resten af vejen til Hillsa. Aidan fandt her en mand - en udhungret én, som tilsyneladende havde været på øen i et stykke tid, før spionerne var ankommet. Mandens navn viste sig at være Tristan. Aidan tænkte, at Tristan måske havde nogle oplysninger om Warland, siden han befandt sig alene på en øde ø i sådan en skidt tilstand. Måske var han kriminel? En rebel? Måske havde han lavet noget fusk mod regeringen? Derfor introducerede han Tristan til resten af spiongruppen - og fortalte Tristan, at de var en gruppe sømandsnomader, der levede af fiskeri. Han troede dem.
Aidan og Tristan blev på turen til Hillsa gode venner, men i Hillsa gik de hver til sit. Det var også for det bedste, tænke Aidan. Han arbejdede alene. Det var bedst.

To år senere i Takamir fandt Tristan Aidan, der befandt sig i en rigtig kattepine (ingen uddybning... ved nemlig ikke hvilken slags kattepine, det var xD). Tristan fik hjulpet Aidan ud af spinaten, og på den måde stod de så lige.
Ooooog så er det nutid! ^^

Dække: (Dette finder Aidan først på, når Tristan fortæller ham om hans planer om at købe et skib.)
Eden er født og opvokset i udkanten Takamir i en lille stenhytte. Der boede han sammen med sine forældre. Hans far var engang sømand i Hillsa, men det lagde han bag sig, da han mødte Edens mor. De flyttede til Takamir sammen, giftede sig, fik Eden og blah blah blah. Faderens familie arbejde alle inden for fiskeri, men Eden har aldrig kunnet sejle (det lærer han først af Tristan, når de har købt et skib). Da Eden flyttede hjemmefra, tog hans forældre til Hillsa. De kom ud og sejle, men båden de sejlede i sank ude på åbent hav, og de druknede... Eden var meget ked af det, da han fik det at vide, men er kommet sig over det. ^^
Han har aldrig rigtigt været forelsket, men har dog tidligere prøvet at være i en kvindes selskab på den mere intime måde (Aidan, der lader som om han er Eden, har faktisk aldrig selv prøvet dette).

Rigdom: Aidan hører nok til kategorien 'rig' - han fik en mindre formue foræret af Nabolandets regering til at tage med på rejsen til Warland. Og det var udover hans allerede høje løn.
Dække: Svinger mellem fattig og mellem. Mangler ikke noget.

Ejendele: Aidan er ikke typen, der knytter sig til ting og specielle ejendele. Alt kan købes, mener han. Meeen han ejer da en hel kuffert tøj, et par værdifulde relikvier - både fra Nabolandet (risky!) og Warland, og af våben har han en daggert, to knive; en lang og en kort, en bue og en masse tilhørende pile i et fint dekoreret pilekogger. Han duer ikke med et sværd.

Andet: Aidan er født og opvokset i Nabolandet. Det er der, han kommer fra, og det er der, han normalt bor. Han blev sendt til Warland i skib med en gruppe andre spioner og nogle budbringere. Deres mission er at samle information til Nabolandet, så Nabolandet kan gøre klar til angrebet mod Warland.

Forresten, Aidan udtales 'ay dan' og Eden udtales 'ee den'.
Aidan, Eden, Aidan, Eden, Aidan, Eden. Hear the resemblance? x)

OG! Eden er faktisk den person, Aidan ville ønske, han var. Både med udseende, personlighed og Edens generelle liv.
Men Eden er perfekt, og perfektion eksisterer ikke...