Navn: Christopher Di Mario
Kaldenavn: Chris (af sin mor) derudover Knægt (han præsenterer sig endda med det navn..)
Kunstnernavn: Han arbejder på sagen.
Job: Laver drengeting..
Race: det er svært at sige.. Elver? Menneske? Ork? En meget, meget grundigt blandet blanding.. Han har ingen rigtige særpræg, der knytter ham til en bestemt race, han har bare lidt af det hele, uden at det er nok til at imponere nogen.. Dette er beskrevet under.. Udseende, tror jeg.. En sømand har en pige i hver havn.. Og en pige har en sømand på hvert et skib, eller noget.. Ikke, at hans mor har været i seng med en af hver race, hun er blandet, Chris' far er blandet.. Det blev
til en endnu mere blandet blanding..
Alder: 13
Fødselsdag: Sommer
Køn: mand/dreng
Udseende: En lille, frejdigt udseende dreng med store, grønne øjne og flammende rødt hår. Han er dækket af fregner fra top til tå, hans ører er fregnede, hans fødder er fregnede, selv hans hovedbund er fregnet. Hans næse er en lille, fregnet knop og hans øjenvipper og -bryn er røde og næsten usynlige. Han er ret højpandet i bogstavelig forstand, men hans viltre hår skjuler dette træk særdeles godt. Han har noget elveragtigt over sig, en gennemsigtighed, en uimodståelig ynde, men samtidig bander han som en ork og er et geni til langspytning, en disciplin som især orker er dygtige til, de er faktisk som regel født med et stort talent på dette punkt. Derudover har man svært ved at bedømme hans rigtige størrelse, han har tilsyneladende en evne til at virke større og farligere, end han egentlig er (formskifterblod) Han er ikke ret høj af sin alder, om end han allerede har fået de første dun på hagen.. (hobbit – han er lille, dværg – han har skæg xD) Han er snu og intelligent (goblin, snu, menneske og elver, intelligent...) Og så har han altid blå mærker over hele kroppen, mærker som han praler storstilet med.
Personlighed: Personlighed: Frejdig og munter og kærlig. På trods af den lange smørre om hans magtsyghed og hans kamp for de fattige, er Knægt stadig en lille dreng, der løber rundt og klatrer i træer og slås med andre drenge. Han elsker at sejle med små skibe i havnen, men endnu højere elsker han de store skibe. Han er altid til stede når et nyt skib lægger til, og han prøver altid at få lov at komme ombord. Han elsker simpelthen skibe! Også sømænd, dem beundrer han helt vildt! Han render altid i hælene på dem og prøver at tigge sig til en plads ombord på deres skibe. De er også glade for ham, (PÆDOFILE! D: nej, den tanke skal ikke tænkes.. <<) for han er munter og livsglad og fuld af spræl. Han kan trylle ting ud af ørerne på folk og bliver nærmest lykkelig, hvis man giver ham lov til at klatre i en skibsmast. Han kan vitser og har altid det nyeste sladder med fra uvisse kilder. Derudover er han også bare almindeligt bedårende som han står der på kajen med lysende øjne og en kæbe, der hænger nede på gaden af bar beundring over et veludstyret skib.
Selvfølgelig har Knægt også mørke sider. Han er snu og ikke altid til at stole på. Han vender hver en mønt og er meget beregnende. Og så er han magtsyg. Som den undermåler han er, har han al muligt grund til at ønske sig større og stærkere. Han vil have magt, han vil have indflydelse. Han har været så vant til at være lille, være den der må krybe, han har set sin mor blive slået af store, stærke mænd, han er selv blevet pryglet af de større drenge. Nu vil han ikke længere. Han er en oprører, han gør oprør mod dem, der bruger deres magt forkert, han vil hævne sine nederlag, han vil skabe bedre kår. I første omgang havde han kun planlagt, at det var hans egen familie, han skulle redde, men nu er han i tvivl. Han har med tiden fået set mange grusomme ting, og han er begyndt at trække flere og flere af slumkvarterernes beboere med i sine planer.
Magt. Det har han så lært sig at få. Han har lært at sno sig og at blive venner med de stærke, de indflydelsesrige. Han er en rigtig lille triwaner, han handler med alt, med tjenester og venskab. Han har den fattiges næse for tingenes pris, og denne vurderingsevne er ikke tabt på ham, han er faktisk fantastisk dygtig til at udnytte sine evner..
Baggrundshistorie: Kort, I know, orker ikke at gøre det langt.
Født i Hillsa. Fattige forældre, faderen kok på et skib, moderen vaskede for rigere damer. Knægt var deres tredje barn, en efternøler, kaldte de ham først, men så fik de endnu to børn, og vandrenavnet gik videre i rækken. Knægt voksede op med sin mor som den opdragende skikkelse. Han så kun sin far en sjælden gang imellem, men ikke desto mindre blev denne en enorm helteskikkelse i Knægts barnedrømme. De to ældre brødre blev også helte. Den ene gik ind i oprøret, mens den anden blev sømand. (Hvis I mangler en lillebror, så sig til xD) Jah, Knægt havde egentlig en meget fredelig, lykkelig barndom på trods af familiens dårlige økonomi, han løb altid rundt på gaden og havnen, legede med de andre børn og sine to små søstre.. Var med sin mor ude og vaske tøj hos fine damer, blev ven med guvernørens datter, som han ikke måtte lege med, legede i strandkanten med orkernes børn, der optog ham som en af deres.. Og nu er han tretten år.. Han har gået lidt i skole, har pjækket en hel del men kan alligevel både læse og skrive og regne og alt muligt.. og han kan synge pænt og spille på fløjte og banjo og harpe og endda flygel, hans veninde, guvernørens datter, lærte ham det. Han drømmer om at blive sømand eller endnu bedre: Kaptajn! Styrmand ville heller ikke være helt dårligt.
Rigdom: fattig
Ejendele: En lille dolk, en masse gode minder ^^
Andet: Han er dygtig til en masse ting.. og god til at slås.. Og hurtig..
Christopher er altså en lille, kløgtig dreng/meget ung mand, der har gode øjen. Han ser, han ser. Han ser verdens gru og han lærer af den. Han vil ændre ting, han vil skabe en bedre verden for sin generation, han vil gøre en forskel. Jeg skal bare være lidt ældre, siger han, så tager han afsted..