Chalibeth

Navn: Chalibeth Valaraukarsdatter af Curunír

kaldenavn: Chalibeth (udtales Kalibeth.. Beth som i Lisbeth)

Status/Klasse/noget: Datter af en højtstående dværg fra bjergene mod nordøst, nærmere bestemt fra Curunír, et gigantisk grottesystem, en hel, gigantisk by hugget ud af bjerget. I Curunírs miner finder man også uanede mængder af guld, sølv og ædle stene.

job: dværgekriger og smed

Race: dværg

Alder: 30 hvis hun var et menneske.. ved ikke, hvor gamle dværge bliver oo

Fødselsdag: en dejlig forårsdag.. forårsbørn er altid de stærkeste..

køn: kvinde

Udseende:
Chalibeth har simpelthen et typisk dværgeudseende. Hun er omkring en meter og ti høj og kraftigt bygget. Hun er bred om skuldrene og har ret smalle hofter af en kvinde at være, et tegn på manglende fedtdepoter og god form. Derudover har hun en, efter dværgemålestok, vældig flot facon. Hun har en smule talje i modsætning til mange andre dværgkvinder, hvis ribben går næsten direkte over i hofterne, og ret stor, iøjnefaldende barm, der dog altid er skjult af panser og plader og tykke uldtrøjer. Chalibeths ansigt er skønt, intet mindre. Simpelthen en fryd for øjet. Ikke, fordi hun er en skønhed, det er hun bestemt ikke. Hun er ingen gudinde og ingen elver, ganske vist er hun ikke ligefrem grim, men det er slet ikke det, der gør den store forskel. Det er hendes humør, hendes udstråling. Det er næppe muligt at forestille sig noget mere levende, sprællende, humoristisk end Chalibeth. Hun ser altid veloplagt ud, hendes ivrige, målrettede bevægelser og hendes sammenbidte, lattermilde mund. Hendes ansigt er hjerteformet og meget solbrændt. Hun har fregner og et tæt net af smilerynker omkring de dybtliggende øjne, der flammer grønt. Chalibeths hår er kobberrødt og meget tykt. Hun har det altid sat op, gerne i knold eller en stram, tyk fletning. Hun klæder sig gerne i grønne farver og jordfarver.. og smykker sig selvfølgelig med ædle stene og metaller.

personlighed:
På trods af sin ringe højde fylder Chalibeth meget! Hun er ikke til at komme udenom, hun er stædig og stolt og ivrig og målrettet og selvsikker.. og hun lader ikke NOGET komme sig på tværs! Hun er sammenbidt og man skal ikke stå ret meget i vejen for hendes planer, for at blive fjernet med rå magt eller hårde ord. Hun er en kvinde af sten og kan virke meget kold, men er samtidig fuld af latter og godt humør. Hun er en livsnyder og samtidig meget pligttro, hun elsker god mad, og hun træner til hun er ved at segne af træthed. Hun er i uhyrligt god form, utrolig stærk og meget adræt på trods af sin størrelse. Hun kan godt lide børn, men ikke mere, end at hun bliver træt af dem efter et øjeblik. Hun vil have kontrol! Alt skal gå efter hendes hoved, hvor kaotisk det så end måtte være, og det at folk ikke hører efter, hvad hun siger, gør hende rasende. Hun er også en forholdsvis kærlig kvinde et eller andet sted, men det har hun lagt lidt til side til når hun engang bliver for gammel til at slås og smede..
Hun har en forkærlighed for blanke ting, nærmest som en skade. Hun er ikke meget for højder, med mindre de findes under jorden, hvor hun er utrolig godt tilpas. Hun elsker den stjerneløse nat i de dybe huler, hendes folk færdes i, lige så højt, som hun elsker solen og månen og stjernvrimlen over jorden.. Hun elsker at frembringe noget nyt og er ikke så meget for ting, der gror, de dør alt for let.. Kun voksende krystaller i de dybe huler kan hun lide. Det er verdens smukkeste blomster, syunes hun.

baggrundshistorie:
Oh god, jeg er bare så træt af at skrive baggrundshistorier..
Født i Curunír, opvokset der, trænet som kriger. Det var under ork/dværgkrigene, som næsten er glemt nu.. De foregik også på den anden side af bjergene, der udgør Warlands grænse mod øst, så hvorfor skulle man lægge mærke til den slags bagateller.. jaja.. der blev forhandlet fred, men det gik ikke så godt med at overholde den, og der er stadig uro i området. Chalibeth blev oven i sin krigstræning lært op som smed, ikke våbensmed, men ægte dværgsmed, en af de smede, der kan få et stykke jern til hvad som helst. Det sidder i deres blod, siger man. Evnen til at udføre et stykke arbejde til perfektion.. Jaer, har nu forladt sin hjemby og rejser gennem Warland for at komme til Ø-havet og lære endnu mere smedehåndværke. Hun rejser sammen med seks andre dværge, men hvis jeg ikke bruger dem, når jeg skriver.. så er hun kommet væk fra dem eller noget..

Rigdom: mellem

Ejendele: Alle mulige ting xD diverse rustninger og smykker og dingenoter af de fineste materialer.. Inklusiv en ringbrynje af mithril/noget lignende.. dog ikke lige så urørlig, men ikke mindst lige så elegant XD

Våben:
En stridsøkse
Et kort, superlækkert, dværgesmedet sværd, der kan holde til alt i hele verden sådan cirka
Et skjold med et stort egeblad
en lang jagtdolk

Chalibehts forhold til de andre racer:
Orker, trolde etc. bryder hun sig meget lidt om..
Elvere.. nærer hun ikke særlig stor tillid til.. men som folkefærd er hun vild med dem.. elverstuff synes hun er det bedste!
Mennesker.. totalt neutral..
Formskiftere.. bryder hun sig ikke meget om, ingen tillid til dem, hun kan ikke lide noget, der ikke lige passer ind i hendes planer..
Trivianere/hvad de nu hedder og hobitter.. er hun glad for.. de vil handle med dværgene, ergo er de gode venner.. Det vil elverne også, men de adskiller sig alligevel mere..
Dværge.. Chalibeth er råglad for sin egen race.. det har dværge for vane at være..

andet:
Dværgene fra Curunír har endnu ikke rigtigt taget stilling til, om de vil hjælpe Warland i kampen eller ej.

Andet2: Jeg burde virkelig stoppe med det her << Alt for mange karakterer.. to på een dag, det er i øvrigt rekord, tror jeg..

Skøn karakter! n__n Unik, ingen klichéer (selvom de nu kan være dejlige engang i mellem xD), og så... er hun bare sej. xD (Ved ikke hvorfor jeg kommentarer, har bare brug for at rose din utrolige kreativitet o_O *Rose rose* C: )

Og! Det er ikke to på een dag, det er to karakterer på mindre end fire og en halv time. xD

Men! Naturligvis er hun godkendt. xD

Takker n__n

*rødmer for vildt nu.. Takker, takker!*