lige kommet til

Howaheh satte sin fod på kajen, alle der var på kajen kiggede hen på hende, hun var en fremmede, hun havde sin pisk et meget synligt sted, det sad fast i hendes snor bælte og den var let at tage frem, hendes sværd var mere gemt under hendes kappe, hun kiggede lidt rundt, der var en masse små boder langs kajen, men hun ville ikke købe noget, hun havde hørt noget om en krig, men den var hun ligeglad med, hun var bare rejst her til for at se hvordan menneskene her levede, hun viste ikke at der fandes andre racer end menneskene, hun kiggede op på den havblå himmel*en meget god dag*tænkte hun for sig selv, hun kiggede så frem for sig igen, hun begyndte så at gå lidt rundt og kigge

Bølgerne slog roligt imod kajen, sjæle snakkede med andre sjæle, nogle lo, andre udvekslede metal mønter. Alle var optaget af deres eget foretagende, derfor så meget få den hætteklædte skikkelse. Den mørke hætte var slået op over personens hoved, og den slog blidt imod personens ankler.

Endnu en irriteret gang strøg Hack det lange sorte hår væk fra hans ansigt. De grønne øjne kiggede nysgerrigt og agtsomt rundt. Hack lod sit aktive hoed notere hver eneste bevægelse, hver eneste person der skillede sig ud. Det glatte og blanke sværd var gemt omme bag kappens tunge stoffer, dog hvilede Hacks grove hånd hele tiden på det. Uskyldigt minglede han sig rundt imellem menneskemængden, kiggede hist og her ved nogle af boderne. Mange sælgere tilbød ham våben og sværd, men han takkede hver eneste gang nej. Til sidst, efter at havde ladet sine øjne kigge rundt, opdagede han en kvindeskikkelse, der gik roligt rundt. Hack noterede sig en sort læderpisk, der hang ved hendes bælte. Våben, var Hacks første tanke, imens han snoede sig igennem mængden, imens han stadig holdte øje med den blonde kvinde.

hun gik stille rundt og kiggede på de mange boder og de mange ting der var at kigge på, hun kiggde osse rundt på de mange mennesker, der ikke kiggede ræslig meget på hende, hun så en klædt i en kappe, hun mærkede at en var ved at stjælde fra hende, hun fik hurtigt fat i personen med sin pisk, hun hev personen hen til sig"mine ting tak"sagde hun, hun fik sine ting igen og hun lod personen løbe

Hack bemærkede personen der sneg sin hånd ned ved kvinden, også kvinden der brat tog fat i personen hvor hun fik sine ting tilbage. Skævlen og rysten gennemrystede tyven, som løb hastigt væk fra kvinden igen. Hack fulgte roligt med, indtil han mærkede en skygge, der også forfulgte ham. Med tanken omkring kvinden rystet væk, snog hans sig igennem mængden, indtil den efterfølgende skygge forsvandt. Dog var den anderledes kvinde således også forsvundet i mængden. Hack trak ubemærkeligvist på skuldrene og gik hen til kajen.

hun så at personen med kappen forsvandt i menneske mængten, hun trak lidt på skulderne, hun gik så videre, hun kiggede og undersøgte hvordan folk havde det her, det var et helt nyt sted for hende, hun havde sat sin pisk på plads igen, hun kiggede igen på de mange ting igen, hun gik bare rundt, hun prøvede at spørge nogle om hvor hun var henne, men ingen gad høre på hende og forsatte bare deres daglig dag

Hack fik sig selv snoet helt ud igennem mængden og åndede lettet ud da han nåede helt ud til kanten. Bølgerne slog lidt kraftigere imod kajen, hvorved små dræber strejfede hans kind. Han skulle lige til at forsvinde tilbage i skoven da han bemærkede at en kvinde i nærheden stillede spørgsmål omkring hvor hun var henne. Hack kiggede sig omkring og opdagede at det var hende kvinden igen. Nysgerrig efter at vide mere masede han sig ind i mængden igen og fulgte efter kvinden. Da kvinden spurgte én til fik Hack maset sig hen for at svare.
"Du er i Warland, i byen Hillsa" svarede han og kiggede på hende. Hurtigt fik han hende bedømmet, men formåede så at forsvinde hen til en våbenbod. Han lod sine trænede fingre glide ned over det glatte sværdægge. Han bedømmede hurtigt sværdende som brugte og lagde sværdet tilbage.

hun kiggede på den kappeklædte person"okay mange tak"sagde hun, hun begyndte at gå videre rundt og kigge, hun kiggede på de mange mennesker der var ved havnen, hun underede sig over det tøj de havde på, hendes var meget anderledes i forhold til deres og der hvor hun kom fra var hendes familie fattig, men alligevel havde de råd til en noglelunde hel stålrustning

Hack sukkede indvendigt imens han gled med strømmen, langsomt gik det op for ham at en svag stemme råbte ud over hele byen.
"Warland ER i krig!" Det var de fire ord som Hack fik opfattet. Dog var det ingen større nyheder for ham, han havde vidst det, vidst det hele sit liv. Først var der krigen imellem oprørene og menneskerne. De to helheder so, havde kæmpet imod hinanden i årtier. Så, da oprørene havde væltet menneskestyret af tronen, havde små rygter fra folket og til sidst fakta fra spionerne fortalt at nabolandet havde oprustet sin hær, og deres øjne var rettet imod Warland. Derved var spørgsmålet kommet frem, ville Warland overleve krigen? Ville det styrte til grus og ville nabolandet vælte? Det spørgsmål Havde mange spurgt hinanden og havde fået oprørene og menneskerne til at gøre sig klar til krigen.
Hack fik sig igen snoet sig videre i mængden. Folk mumlede af ham, nogle få råbte eder af ham, men Hack blev nødt til at se og høre hvad der skete. Endelig fik han stillet sig frem så han kunne se hvem det var, der talte.
"Vil du kæmpe med Warland? Beskytte din familie og venner? Eller vil du stikke halen imellem benene og løbe?" råbte manden igen. Flere mænd lo over den sidste kommentar, men nogle få kiggede sig nervøst over skulderen. Kyllinger tænkte Hack kort og kiggede igen op på manden der råbte ud til mængden. Først nu studerede han manden. Manden var slank og havde en adelsmands fine træk. Hans tøj var rødligt med nogle få fabeldyr broderet på. Rigmand der snakker for sig folk, usædvanligt. Latteren var endeligt stilnet af og manden tog vejret igen.
"Men hvis DU har besluttet dig for at kæmpe for dit fædreland, søg hen til barrakerne, skriv dig ind og kæmp side om side med dem der også holder af dit land!"
De sidste par ord fik nogle til at råbe bifaldende, imens andre klappede af ham. Hack måtte dog give ham at han havde talent for at få folket med ham. Med et lille suk mærkede han at mængden løsnede sig op og folk igen gik til hver til sit. Et lille smil formede sig på Hacks læber da han så hvor meget ros manden fik.

hun kiggede på manden der stod og råbte, hun sagde et meget utydeligt ord og på et fremmede sporg, nogle rundt om hende kiggede forvirret på hende, hun vendte sig rundt g gik den anden vej"Io non mi confondere"sagde hun, alle kiggede forvirret på hende, de viste jo ikke hvad hun sagde, hun kiggede på dem"jeg behøver ikke blande mg"sagde hun bagefter som en oversættelse af det hun sagde, hun sukkede lid*kan de ikke snakke andre sprog*tænkte hun, hun kunne tale 4 forskellige sprog, det havde hun lært på sine mange rejser, hun havde været mange steder henne.

Hack bemærkede at flere kiggede sig nervøst og måske lidt vredt over skulderen da de gik. Nysgerrig gik Hack hen til der hvor de kiggede hen. Overrasket over at han så denne mærkelige kvinde igen stillede han sig i nærheden. En buttet mand masede sig forbi ham.
"Forbandede kvinde, der ikke tænker på vor' land" mumlede han vredt og skubbede sig forbi Hack. Overrasket kiggede Hack sig over skulderen og fulgte kort manden med øjne, hvor efter han kiggede over på kvinden. Til sidst stillede han sig hen tæt på hende og kiggede imod manden der havde talt omkring krigen.
"Har du så tænkt dig at deltage i krigen?" spurgte han nysgerrigt, imens hans ene hånd stadig holdte omkring havde sværd.

"næh endelig ikke, men det kunne være sjovt"sagde hun med et lille smil, hun savnede at havde det sjovt, hun kiggede på ham"og dig har du tænkt dig at deltage?"spurgte hun, hun undersøgte ham, hver en bevægelse han lavede, fangede hun"du må altså godt slippe dit sværd, det er jo ikke mig i er i krig med vel"sagde hun, hun kunne ikke lade være med at grine lidt over ham, hun kiggede rundt"gad vide hvem i skal op i mod"sagde hun, hun tænkte lidt, men hun kunne ikke komme på noget"hm"sagde hun bare, da hun ikke kunne komme i tanke om nogle som ville i krig med warland, hun kiggede lidt på ham den kappe klædte"hvem er du endelig?"spurgte hun, hun kiggede på ham, med en lidt alvorlig mine

Hack fik hende allerede hurtigt bedømmet da hun sagde at han skulle slippe sit sværd. Ny, kender ikke til landet og hadet til forræderne, som de kalder os formskiftere, der er på menneskernes side. Hack løsnede langsomt grebet omkring sværdet, men lod sin hånd hvile på det, som en sikker trøst.
"Jeg regner med at deltage, ja" svarede han på hendes første spørgsmål. Han kiggede stadig på taleren, der med muntert og selvisk smil modtog rosen. Hack nød lige nu hvordan hele hans hoved var gemt bag ved hætten, intet der afslørede hans identitet. Han kiggede med et flygtigt blik over på kvinden.
"Jeg kunne spørge dem om det samme" sagde han og kiggede igen hen på taleren.

"Howaheh Schitar fra et land langt bag ved horisonten, jeg er har bare for at undersøge hvordan i lever og laver tingene her, jeg har været 4 andre steder 5 med mit hjemland"sagde hun, hun kiggede op på taleren"han har det hele i munden"sagde hun stille, hun kunne se på hans kropssporg at han mente hvad han sagde, men ikke selv ville deltage, hun sukkede lidt"i har er altså mærkelige, der hvor jeg kommer fra, ville ham der var død på stedet"sagde hun, hun viste ikke om alle kunne høre hende, men hun var ligeglad"oprøret angrab min familie, vi blev væltet af magten og de overtog, vi blev de fattigt før var vi de rige, men det er vi ikke mere"sagde hun, hun tænkte på sin mor og far, hun savnede dem, hun havde ikke været hjemme fra hendes rejse endnu

Hack lyttede tavst til kvinden. Han havde selv personligt svært ved at forme hendes navn i hendes hoved, og derved vidste han at han ville have problemer med at sige det. Derfor undlod han at sige det eller tænke det. Til sidst besluttede Hack sig for at fortælle hende en snip af sandhed og en skål af løgn.
"Det gør mig ondt omkring din forrige fattigdom". Ordende kom som en mumlende høflighed.
"Jeg ved De ikke har spurgt om det, men jeg er selv Hack Aideóren stammer fra dette folk og dette land" sagde han med en meget mere selvsikker stemme. Med et lille smil kiggede han over på kvinden igen. Et meget lille smil plantede sig på hans mund, selvom den kun svagt kunne anes igennem hættens mørke.

hun kiggede lidt på den kappe klædte mand"okay Hack"sagde hun, hun kiggede op på taleren. hun vendte så rundt, så hendes røde kappe lavede en lille bue ud og slog sig så omkring hende igen, hun begyndte at gå, der kom nogle klik lyde hver gang hun tog et skridt, så alle kiggede på hende, da hun gik rundt og kiggede på de forskellige ting der var at kigge på.

Hack lod sine øjne langsomt følge kvinden, men gik så hen til kajen igen. Flere gange mumlede han lavmælte ord med bekendte, men hver eneste gang rystede de på hovedet og gik videre. Irriteret over ikke at kunne finde viden gik han videre rundt, nogle gange spurgte han tilfældige, men ingen gav ham det svar han ledte efter.

hun begyndte at nynne en lille sang, hun kiggede lidt efter Hack, hun gik så videre den anden vej, han ville ikke snakke med hende, så ville hun heller ikke snakke med ham, hun kom jo osse fra et andet land langt fra dette, hun viste ikke noget om dette land

Hack mærkede hvordan hans tålmodighed blev kortere, til sidt gik han hen til endnu et menneske.
"Har du set en mand? Mørkt hår, Dårlig tilstand? Og cirka så høj?" spurgte han endnu engang og viste igen hvor høj manden var. Mennesket han havde spurgt var en ung kvinde med forårsgrønne øjne og ravnesort hår. Hun nikkede skræmt, nervøst og sikkert på hovedet. Hack mumlede bare noget og gik forbi kvinden som kiggede efter ham, men styrede så imod brønden.

Hack kiggede sig omkring, lod sig selv forsvinde ind i en gyde, forsvandt ind i mørket. Hack lod sit blik forsvinde og alt blev mørkt omkring ham. Pludselig mærkede han sin mund blive længere, tænderne blev længere og kraftigere, pels groede frem over hele hans krop, tøjet strækkede sig så langt det nu kunne. Et lavmælt knurren steg op fra hans hals imens hele hans krop gennemgik dens ændringer. Endelig mærke Hack at den lille hale var groet ud og han vidste at hans krop var færdig. Med en stille knurren åbnede han øjne, kiggede rundt og fokuserede på menneskerne, der gik rundt. Alle gik videre, bemærkede ikke den lavmælte knurren, der slæbt rundt på et kluns tøj der blev smidt ind i gydens hjørne. Hack satte sig endeligt ned, strakte hele kroppen og kiggede så ned på den kulsorte pels. Langsomt listede Hack ud, imens han sørgede for at ligne en strejfende ulv. Mange mennesker veg bort da de så ulven, men ingen skreg. De havde vænnet sig til forholdende, dyrene der engang imellem strejfede rundt i byerne. Langsomt luntede Hack videre med sin pjuskede lille hale og mørkebrune øjne. Endelig kunne han iagttage kvinden, uden han kunne svare på for mange spørgsmål. Tilfreds over forsikringen, luntede ulven videre, strøg hen ad murerne, gemte sig i skyggerne.

Pludselig fangede en lille utydelig nynnen de fint følende ører. Hack små løb endnu hurtigere rundt, og endelig fangede det blonde hår og rustningen hans øjne. Med et bredt smil indeni, løb han videre imod kvinden, fulgte hende stille i skyggerne.

hun gik bare rundt og nynnede stillede og gik rundt og kiggede, hun kedede sig lidt, hun nynnede bare, hun kom til at gå ind i en stor mand"undskyld"sagde hun og gik videre, hun blev ikke stoppet igen, hun fik bare lov til at gå videre, det havde hun det osse fint med

Den sorte ulv sneg sig rundt. Voksne gik rundt og snakkede, gjorde det de nu skulle. Tilfreds med at kunne iagttage den kampklare kvinde, sneg ulven sig videre. Dog stoppede denne tilfredshed hurtigt. Imens ulven sneg sig rundt, fokuserede kun på kvinden og intet andet, rørte en spinkel og fin barnehånd ham. Knurrende og overrasket kiggede ulven på barnet og trippede lidt væk.
"Vov, Hund" sagde barnet uskyldigt og vaklede videre imod ulven. forfærdet over barnets tanke, knurrede ulven lidt højere og viste dens hjørnetænder. Barnet ignorede tænderne og advarslen og lagde endnu en hånd på ulven. I forsøg på at skræmme barnet væk, snappede ulven ud efter barnet. Dog med en yderst god kontrol mærkede barnet kun vinden fra ulvens kæber. Forfærdet over ulvens reaktion kiggede barnet dømmende på ulven.
"Dum ulv!" og kiggede strengt på ulven. Opgivende lod ulven barnet røre den, selv den inderst inde vidste en normal ulv aldrig ville lade et barn gøre dette.

//sorry dette sene svar//

hun hørte en ulv, hun så barnet røre ved en ulv, hun gik derhen, hun satte sig ned på hug ved barnet"pas nu på lille ven ulve kan være farlige"sagde hun, hun kiggede på ulven"men du er heller ikke helt normal, ulve bevæger sig aldrig ind i en by uden en god grund"sagde hun, hun kiggede ulven i øjne

Endnu mere forfærdet over at kvinden kom imod ham trak Hack sig tilbage. Barnet kiggede utilfreds og gik hen imod kvinden.
"Ulv gider ikke" sagde barnet ulykkeligt og gik ind i menneskemængden. Hack fulgte barnet med øjne indtil han tilfreds opdagede at barnets mor samlende det ulykkelige barn op. Med en ny opmærksomhed rettet imod kvinden, lod han en truende knurren stige op i hans hals imens ulvens læber automatisk trak sig op og viste de blanke hvide tænder. I håb om at kvinden ville give op og gå så han kunne følge efter igen, tog han et truende skridt imod hende.

//helt iorden //

hun så på ulven"mig kan du skræmme, der hvor jeg kommer fra, er ulvene lidt større, hvorfor det ved jeg ikke det har de bare altid været og du er ikke en ulv fra skoven for at ville være stukket af forlængst og har angrabet en hver der kom i nærheden af dig"sagde hun, hun kiggede strengt ind i hans øjne, hun mente hvad hun sagde det sagde hnedes øjne alt om, de var røde og det var underligt der hvor hun kommer fra at havde røde øjne

Et lille suk forlod ulvens mund, dog var det så utydeligt at selv en elvers spidse ører skulle anstrenge sig for at høre det. Tanken om at få kvinden tl at tro at dette var en lidt speciel ulv, men ikke en formskifter, knurrede han endnu dybere. Sjælene, som før gik så roligt omkring dem, kiggede nu skræmte på ulven. Den sorte ulv kiggede med sine næsten sorte øjne på kvinden. Knurrende, og med nogle snap ud efter kvinden viste den at den tydeligvis ønskede at hun skulle forsvinde. Stadig med den dybe og kraftige knurren bed den ud efter kvindens pisk, der var bundet fast. Enhver ville kunne se truslen og hårene på dens krop stod op og truede endnu mere.

hun tog pisken frem igen"tving mig ikke til at bruge den"sagde hun, hun rejste sig op, slog med pisken og den røg rundt om forbene, hun hev lid så den med stor sikkerhed ville vælte om kuld, hun kendte ikke til forskiftere eller andre racer fra eventyre, hun trode lidt på dem, men heller ikke så meget igen