På hovedgaden igen

Nina og Green var komemt til hovedgaden igen.
"Her igen" sagde Green med et lille smil.
Han gav Ninas hånd et klem.
Han begyndte at gå ned af gaden stadig med Nina i hånden. ((ok?))
Pludselig hørtes der skrig længere oppe af gaden og da Green kiggede op så han en stor flok orker der hærgede og hoserede butikkerne.

Sicia kom gående. Hun havde planlagt at gå til kroen, men var på en eller anden måde endt på hovedgaden. Hun så sig lidt om, da hun hørte orkerne. Hun kastede et blik op ad gaden. I princippet var det ikke hendes problem, og de var langt større og stærkere end hende selv... hun bevægede sig væk fra postyret, da hun i mylderet fik øje på Green og Nina, arm i arm. Hun skridtede over til dem, og nikkede til dem begge.
"Kroen?" spurgte hun Green "er den brændt?" Hun huskede at da hun havde forladt den havde facaden stået i flammer.

Green genkendte hende først ikke så lyste hans ansigt op "en af mine nyligt ansatte tjenere" mumlede han.
"Ja" sagde han så med et trist smil "på grund af denne Haldonir, ham skal ejg have gjort en duel færdig med".
Hans blik faldt igen på orkerne "Hvor bliver de menneskelige soldater af?" sagde han irriteret "der er massevis af uskyldige mennesker her".

Gæst

Niniane nikkede til svar. så strakte hun hals for at se ned af gaden mod orkerne.
"De går vireklig til den..."
hun tjekkede sit sværd og sin bue, stadig med Green i hånden.

Green rakte ned efter sit sværd.
Men bevægelsen gjorde det gjorde ondt i hans ribben og han blev mindet om sin svaghed.
"Du skal ikke kæmpe med det ben Nina" sagde han så "smut tilbage, så slagter jeg nogle orker".
Han var sikker på hun ville protestere men han måtte forsøge...

Sicia sukkede. Ingen kro betød selvfølgelig ingen penge for hende. Hun greb sig selv i at håbe at der ikke var nogen der var kommet til skade.
Hun kiggede sig over skulderen mod orkerne.
"Gad vide hvad det er de har gang i," tænkte hun højt "men det er da ikke vores problem"

Gæst

"Therra... hvis det ikke er vores problem er intet vores problem... og Green..."
hun smilede næsten hånligt.
"hvis du vil ham mig hjem må du slæbe mig med og binde mig til en stol."
hun begyndte hurtigt at gå ned ad gaden.

"Det viste jeg da godt" mumelde Green og gik efter hende.
Over skulderen sagde han til Sici: "det kan godt være du er ligeglad men ejg bekymre mig for andre folk".
Derefter skyndte han sig op til Nina så godt det nu lod sig gøre med såret på brystet.

Sicia sukkede, da hun helst ikke ville blandes ind i en kamp, der var tabt på forhånd. Men hun vidste at Green var hendes overordnede, og at Nina sikkert også var. Hun tjekkede automatisk sine våben - de var der ikke. De måtte have taget dem, soldaterne. Et strejf af panik bredte sig over hendes ansigt.
"Jeg har ingen våben," mumlede hun, og så sig om efter noget hun kunne bruge, mens hun langsomt skridtede i retning af orkerne.

Gæst

hun smilede fornøjet over de andres reaktion. så smed hun en kastekniv og dereefter en lang jagtdolk over til Therra.
"grib..."
hun vendte sig igen mod orkerne. der var ikke ret mange, men de virkede skræmmende store og stærke.

Sicia greb våbnene i en flydende bevægelse, og begav sig videre afsted mod postyret, med kastekniven i venstre hånd og dolken i højre.

"Du kan bare holde mig i hånden" sagde Green sarkastisk, udemærket klar over at Nina ihvertfald var god bueskytte og sikker togså god til andet.
Green lavede det første udfald mod en uopmærksom ork der sank om på jorden.
De andre orker vendte sig mod den lille gruppe og Green løftede sit sværd op for ansigtet.

Gæst

En stor ork vendte sig og luntede hurtigt hen mod dem. Niniane hev sin bue frem og satte to pile ind i brystet på den. den sank om uden en lyd. så tog hun Greens hånd og smilede til ham.
"Det er lidt problematisk med en bue..."

Han blinkede til hende knugede hendes hånd lidt så slap han "Ja, det må vel vente til bagefter" sgade han så og kastede sig ind i klumpen af orker.
Han hakkede løs på dem og slog mange ned.
Pludselig så han Nina stå der midt mellem dem og kæmpe med en stor ork ((det er en klon så jeg styre ikke din Char)).
"Nina" ubbrød han og løb over og slagtede den store ork hun kæmpede mod.
Han stilllede sig ved siden afg hende og kæmpede mod de mange orker.
Pludselig hamrede "Nina" en kniv op i hans mave.
Han stod lidt stille før han sank om på jorden.
"Nina" spurgte han kvækkende.
"Nej" svarede en grov stemme og pludselig stod der en stor ork "jeg er formskifter".

Sicia smøg sig ind mellem to orker, og hver af de to knive fandt vej ind mellem hver orks ribben. Hun dukkede sig hurtigt for et slag, vendte sig om, og løb ud på gaden igen, hvor hun så sig om efter nye ofre. Hun var ikke sikker på at de to orker rent faktisk var døde, men de var i hvert fald uskadeliggjorte.
Hun så ind i postyret, Green var tilsyneladende faldet om, og Nina (har den stadig form som Nina?) stod over ham. Men samtidig så hun Nina stå et andet sted, og regnede med at den første var en formskifter. Hun løb hurtigt hen til den, og kiggede ned Green et øjeblik, før hun kiggede op på den falske Nina. Sicia plantede et velplaceret spark i Nina-klonens mave.

((Nej men det siger vi bare))
Green kiggede op på Sici.
Hele hans verden var sløret og han så intet klart.
Han prøvede at sige noget men det blev bare til en rallen.
Hans øjne truede hele tiden med at glide i men han kæmpede for at holde dem åbne.

(Og Ninaklonen)
Ninaklonen for frem mod Sici med begge knive hævet til slag.
Den hvæsede og spruttede.

Sicia var nu sikker i sin sag om at det ikke var Nina, og dukkede lynhurtigt under knivene og om bag ved klonen. Her huggede hun begge knive ind i hver sin side af Ninaklonens brystkasse, mellem ribbenene. For en sikkerheds skyld skar hun også haserne over på klonen, og skyndte sig så tilbage til Green, der lå på jorden. Hun knælede ned ved siden af manden, og undersøgte ham. Tilsyneladende havde orcen ramt ham i maven, og der var meget blod. Sicia så sig om efter den rigtige Nina, så de kunne få Green væk, men hun så hende ingen steder. I stedet forvandlede hun sig til en stor ulv, kantede Green op på sin ryg, og satte afsted ned ad hovedgaden. Hun stoppede et stykke nede, hvor hun lagde Green ned på jorden igen. Hun håbede at Nina havde set dem.

Gæst

Det havde hun ikke. hun havde slagtet endnu et par orker med sin bue, men nu rykkede de ind på livet af hende. hun slog nu med buen som en pisk. så kylede hun den i hovedet på en meget lille ork og trak sit sværd.

Sicia kiggede ned på den blødende Green, og var i vildrede om hvad hun skulle gøre. Til sidst endte hun med at hive fat i en tilfældig forbipasserende, og love ham en guldmønt hvis han blev hos Green. Derefter løb hun lidt væk og forvandlede sig så til en fugl. Hun fløj hen til Nina, og skiftede til normal skikkelse. Hun nåede lige præcis at undgå et slag fra en ork og et stød fra Nina.
"Green er såret," hvæsede hun "skynd dig at komme!" Hun løb i forvejen, undgik flere gange med nød og næppe et sværd og endte til sidst nede ved Green igen. Hun knipsede en guldmønt til manden, og så sig tilbage for at se om Nina var fulgt med.

Gæst

det var hun... halvvejs. orkerne trængte nemmelig hurtigt frem for at slå dem ihjel, og hun forsøgte at holde dem tilbage med sin bue (som hun havde samlet op i et øjebliks åndsnærværelse.)
"Forhelvede HJÆLP!"

((npcen Joseph))

En ung mand styrtede frem og slio en ork ihjel med sit sværd. han sendte alle omkring sig et blindende hvidt tandpasta ((hvis det var opfundet på det tidspunkt)) smil og angreb igen, for at blive oversprøjtet med sort orkblod.

Sicia så forbløffet og lettet efter den mand der sprang ind, og vendte derefter opmærksomheden mod Green igen. Hun tænkte at de burde få ham til oprørsbasen, og det hurtigt, for der måtte være et infirmeri et sted. Problemet var at Sicia stadig ikke var blevet vist basen, og behøvede Ninas hjælp.

Gæst

den unge mand begyndte at snakke til hende mens han sloges med tre orker. det så ud til at være hverdagskost for ham, men ikke lige for hende. hun havde besvær nok med at holde de lange klør væk, og at tale samtidig!. hun svarede med et hvæs og hakkede øjet ud på en kyklopagtig ork. der var et ledigt øjeblik.
"Therra... overtag!"

Sicia kastede et blik på den tilsyneladende bevidstløse Green. Derefter kiggede hun op og ned ad gaden. De fleste folk var tilsyneladende flygtet. Sicia blev en bjørn, ikke en form hun var særlig komfortabel i, men det gik. Hun gallopperede ind i orkflokken, passede forsigtigt på Nina og den anden mand, men slog ellers hensynsløst ud mod alle orker. Da hun følte at hun havde ryddet nok vej, gav hun et kast med hovedet til Nina, som signalerede at hun skulle klatre op på ryggen af hende.
Manden (Joseph) så til i forbløffelse og skræk, men kæmpede videre mod orkerne. *En formskifter,* tænkte han *Hvis jeg ser hende igen..*

//Det er ikke alt for out of character for Joseph vel?//

Gæst

((joseph er Haldonirs spion. det der kan forstås på SÅ mange måder at det bare er perfekt^^))

"Green.."
sagde Niniane panisk i sicias øre da hun sad på ryggen af hende.
"Du får mit sværd..."
hun vendte sig og så på Joseph, der dækkede Sicias ryg ganske godt.
"er det okay?"

Bjørnen sagde ikke noget, men satte bare i gallop, og standsede foran Green. Så forvandlede hun sit hoved (og kun sit hoved, hvilket må se temmelig bizart ud) til menneskeligt.
"Hvis du løfter ham op på min ryg og leder vejen, kan jeg bære ham til oprørsbasen," sagde Sicia, da hun var sikker på at manden (Joseph) ikke hørte det.

» Tilbage igen igen
» en due ved hovedgaden.
» under hovedgaden... kloakkerne by night.
» wow! igen
» alene igen...