Tilbage igen igen

"Misel" sagde Green alvorligt "jeg er ikke ond, men vi kan jo ikke rende og sende patruljer ind i barakkerne efter alle de børn der bliver fanget, det koster for mange mænd, der blvier fanget massevis af uskyldige mennesker hver dag, de er blot nogle af de mange der kommerind".
Han var ked af det men det var rigtigt.

hun kiggede på ham. "men de her er anderledes" sagde hun og tav. hun kiggede ned men kiggede derefter hurtigt op igen. Der kunne ikke ske noget hvis hun sagde det her de var jo imod menneskerne.

"Anderledes?" spurgte Green med en rynke i panden "bare fordi de er dine venner, kan vi altså ikke starte en redningsaktion".
Han kørte en hånd op til panden.
Nogle gange var det hårdt at være leder.
Hvis han havde ladet hans følelser styre ham havde han muligvis befriet hundredevis af uskyldige ofre i barakkerne men mistet massevis af mænd, det var for dyrt.
Han tænkte på Nina og en tåre krøb ned af hans kind.
Han tørrede den dog hurtigt væk.

"ikke på den måde" hun tav. "de kan noget som jeg, dig og mange andre ikke kan" sagde hun.
hun kunne godt forstå hvorfor han troede hun mente venner men,
han vidste jo ikke at hun mente at de kunne magi.

Formskiftning var Greens første tanke men hun havde også sagt at han ikke kunne.
"Magi?" gættede han i et spørgende tonefald.
Han snakkede godt nok med Misel men hans tanker drejede sig næsten udelukkende om Nina.
Gid hun snart kom tilbage.
Gid hun snart var hos ham igen.

"tja" hun tav igen. "ja" sagde hun så til sidst.
hun havde på fornemmelsen at hun snakkede med Green.
Men at han ikke havde tankerne på det de snakkede om men noget andet.

Han nikkede stille og kiggede på hende med et fjern blik.
"Er ungerne på vores side" spurgte han så efter nogen ventetid.
Smtidig med at han snakekde om børnene kæmpede han for at holde tanken om at Veneur og Nina var døde borte.
Han kæmpede med det.
Det ville være det største tab for ham nogensinde at miste Nina.

"det regner jeg med, da de ikke så godt kunne lide soldater der tog dem. man skulle næsten tro de vidste de havde de evner" svarede hun.
hun rykkede uroligt på stolen hun sad på. det var som om der var ved at ske noget.
som om nogle uvekommnde ville komme men hun prøvede at være ligeglad med fornemmelsen.

Green sukkede "Vi må vel redde dem" sagde han "før de springer byen i luften i et flugtforsøg".
Han var ikke så handlekraftig som han plejede at være.
Han gættede på at det skyldtes at hans tanker kredste om Nina.

"ahem" sagde hun og kiggede afventende på ham.
han gjorde ikke så meget kunne hun se.

Han sad et øjeblik ubeslutsomt så løftede han hovedet og kiggede på Johannes "Johannes" sagde han "hent lige tre vagter".
Han kiggede igen på Misel "det er altså svært at komme ind" sagde han så.

Gæst

//er lige johannes fordi i mangler ham.//

smeden forsvandt straks på sin herres ordre.
han kom tilbage med tre toptrænede mænd.

"i barakerne?" spurgte hun, da hun er lidt langsom (( -_- )).
"forresten hvem er pigen?" spurgte hun igen og nikkede mod pigen.

((der er ingen pige, det er Johannes))
Green nikkede.
"Går du med?" spurgte han og kiggede lidt på Misel "med mændene og henter ungerne ud?".
Hvis hun gerne ville med skulle han ikke holde hende tilbage.

// nå okay :D //

hun nikkede med et lille smil. hun skulle lige til at gå ud da hun vendte sig om. "hvad skal jeg gøre af min hest da den står her udenfor?" spurgte hun. Hesten kunne hun da bare ikke efterlade tænkte hun.

Green så lidt eftetænksom ud "hvad?" sagde han så og vågede pludselig lidt op "nå, ja hesten, tag den med og bind den til et af træerne ved barakkerne".
Han sukkede og faldt tilbage puden.
Han drev atter væk fra oprørsbasen og til et dejligt sted sammen med Nina.

misel nikkede og fulgte med mændende. (( ved godt det er kort D: ))

((husk at skrive //out//))

Green lagde sig tilbage på briksen og kiggede op i loftet.
Hvorfor var de ikke kommet hjem endnu?
Var der noget galt?
Var hun kommet til skade?
Green kæmpede med sine tanker og prøvede at undertrykke sine bange anelser.

Chris kom gående ind på oprørsbasen. Han havde sin nye bue og sit nye pilekogger over skulderen, pilekoggeret var fyldt. Buemaggeren havde brugt lige lovlig lang tid, men havde forsikret Chris om at det var den bedste bue han nogensinde havde lavet. Chris havde testet den, og den var meget bedre end dem de havde på oprørsbasen. Han gik ud fra at de kunne fortælle ham noget på hospitalsstuen, så han gik derhen. Han så Green, gik over til ham og hilste:
"Hej Green, jeg har fået en ny bue, nu kan jeg skyde dem der prøver at dræbe dig ned!"

Green så slet ikke Chris da han kom ind gennem døren på trods af at han kiggede lige derhen.
Han opdagede ham føærst da han begydnte at snakke til ham.
Det gav et lille sæt i ham så opdagede han hvad der foregik og nikkede "så det er hvad du har lavet?" spurgte han venligt mens han stirrede fraværende ud i luften "fint".
Han nikkede igen "Skyde dem ned der prøver at dræbe mig" mumlede han med et lille smil og kiggede op på Chris.
Smilet forsvandt dog hurtigt da han kom til at tænke på Nina endnu en gang.

"Ja, ham der lavede min bue var ret længe om det. Men nu er det også den bedste bue jeg har set. Desuden har jeg 10 pile der kan bore gennem ringbrynjer" sagde Chris med et smil, han havde ikke lagt mærke til Greens triste mine.

Green nikkede stumt.
Normalt havde dette interesseret ham meget men lige nu hørte han knap nok efter.
Han havde sikkert heller ikke hørt efter hvis nogen anden havde talt til ahm om andet end Nina.
"De har Nina" sagde han stille "Veneur er ved at redde hende".

"Tror du han klarer den eller skal jeg hjælpe ham?" Spurgte Chris. Han stolede på Veneur, men han kunne ikke afgøre om Green også gjorde.

"Nej" sagde Green "Jeg tror heller ikke på vi kan hjælpe, det er bare....Fordi Nina er så vigtig" han færdiggjorde sin sætning og fortrød den på en måde men lod det være.
"Jeg stoler på Veneur" sagde han så "Den her mission betyder bare mere end andre...for mig".
Han vidste ikke hvorfor men han fik pludselig lyst til at fortælle det hle.
Han lod dog være.

"Okay. Jeg forstår godt at nogen personer kan have speciel værdi for en" svarede Chris. Sådan havde han også haft det med sine forældre, troede han nok...

» Tilbage igen
» wow! igen
» alene igen...