på jagt efter...

"og hvorfor kan du ikek det og hvorfor skal jeg lade dig værer når du ikek vil lade mig værer hvis du fik chancen" sgade han til hende. Han kendte godt de forskellige måder, man sulle hjælpe folk som ikek havde det godt, især kvinder. Han havde sikkert regnet ud at hun havde korset på og at hun ike havde det godt.

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin red gennem skoven med rank ryg.
Ved sin side havde han sin flotte bue.
Han nød den friske luft.
Måske kunne han endda fange noget der var godt nok til at det kunne bruges til ballet.
Lidt bag ham red to soldater.
Han så en bevægelse ud af øjenkrogen.
Han var lige ved at skyde da han opdagede at det var to personer.
Han blinkede og kiggede igen.
Jo det var to personer.
Han red tættere på.
Han gjorde tegn til sodaterne om at blive, tøjlede sin hest til et træ og gik derover.
Jamen, var det ikke? Jo det var Safira.
Og en fyr han ikke kendte.
Måske havde hun et hemmeligt forhold?
Hvo han lignede da en elver.
Ej hun kunne da ikke have et forhold til en elver?
Han trådte ind i lysningen og kigegde vuderende på de to skikkelser "Godaften" sagde han roligt.

Gæst

safira brød hulkende sammen, både lettet og skræmt på en gang. hendes retfærdighedssans bød hende lade elvermanden gå, men hun var bange for at hun aldrig ville slippe for følelsen, af at han kiggede hende over skulderen.

Veneur reagerede hurtigt. Corkin havde åbnet en mulighed for ham, men også skabt lidt af et problem. Han havde hurtigt trukket sine sværd op, og sat af, så han var i løb mod de to, men han havde først gjort dt, da de var tæt på ham. n vidste at først skulel soldaterne væk, så han snedte sævrdene i hver side, så soldaterne røg først, og derefter mod kongens hest kort efter.

Gæst

safiras hulken druknede langsomt, og hun sank sammen som en kludedukke med en lille hviskende lyd. hele verden forsvandt i en stjernefyldt eksplosion, da hun mistede bevidstheden.

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin stirrede rundt.
Han havde lige mistet sine soldater.
Fyren var god, virkelig god.
Han så på Safira for at få en forklaring.
Så bevsimede hun.
Hvad skete der?
Skræk?
Nej.
Så så han det.
Luftmangel.
Det problem havde, amnge af de finere piger når de brugte mange kræfter.
Deres stamme korsetter sørgerede fora t de ikke fik luft nok.
Han sendte Veneur et blik og skar så det øverste at hende kjole og korset op, med sit sværd.
Han vidste ikke hvor mneget han skulle skære væk så han skar en tre-fire snore over.
Så vendte han opmærksomheden mod Veneur.
Safira ville sikkert vågne meget snart, emn det var ikke sikkert han ville det hvis Veneur kastede en kniv i ryggen på ham.

"sådan godt du så det, jeg havde ikke tid ti lat hjælpe hnede, hvis jeg skulle leve, og jeg vil ikek dræbe dig, selvom det ville være perfekt for mig som oprører, men det vilel skbae kaos hvilekt bare ville værer en dum ting" sgade han roligt til dem. hans bandage på den ene skuldre kom frem. Der var en meget lille stribr af blod for det ene træk han havde lavet, havde åbnet det ene sår.

Gæst

safira hostede hult uden at åbne øjnene eller røre sig. så var det som om lidt af hendes blottede rygsøjle trak sig sammen, og hun rettede sig halvt op med et svagt hulk. en lille stribe blod løb ned af hendes ryg. hun ænsede den ikke. ønskede sig bare langt væk. hun havde troet af soldaterne ville slå ham ihjel. hun havde ønsket det, men nu var de begge døde. hun fattede det ikke. de to unge vagter havde hun tit snakket med. de havde først bare troet hun forsøgte at fritte dem ud, men de var blevet trygge ved hendes tilstedeværelse. de havde nok været venener. hun havde tit ønsket at deres pligt ikke havde været at passe på kongen, men at de havde været frie. nu var de væk. hun gennemrystedes pludselig af en høj gråd. hvorfor var verden så ond? hvorfor kunne den ikke være som hun ønskede. en rigtig verden med alle lige. uden højrøvede adelsmænd, der holdt på deres ret til slaver og på kvinders undertrykkelse.

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin smilte ondt "Hver ikke så sikker på du kan vinde" sagde han koldt "jeg kæmper bedre end du tror, desuden vil mind død, som du selv siger, skabe totalt kaos".
Han hørte Safira hulke bag sig "Heltemodig er du ihvertfald ikke" sagde Corkin koldt "du ville have slået en uskyldig kvinde ihjel".
Han rystede på hovedet.

"faktsik ikke, hvis ikke i havde afbrudt mig, så jeg stod mellem at få dig til at redde hende og redde mit eget liv, eller redde hende af mig selv om så død fordi hun ville afslører mig og derefter få mig dræbt på grund af antallet og din stykre altid tænke i stragetiske baner" sagde han. Han havde stadig sværdene oppe og han gik nu nogle skridt bagud og bukekde so mtegn ti lat han skulle hjælpe hende til at få det godt igen. Han ville ikek se en halvt uskyldig lide til døden.

Gæst

safira hulkede fortsat og klamrede sig oppe ved træet. pludselig var det gået op for hende, at de to unge mænd virkelig var døde. hun tørrede sin ene kind med et lommetørklæde, men tårerne blev ved med at løbe. snøftede lavt og kiggede taknemmeligt på Corkin.

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

"La damen gå" sagde Corkin så "hvorfor angreb du hende overhovedet?".
Han kiggede over skulderen og rakte Safira en hånd.
Hans ansigt var alvorligt.
Safira skulle væk af to grunde, hun gjorde situation værre og hun var i fare.
Hvad?!?
Hvorfor tænkte han dog på hende?
Nåja hun havde stor stategisk betydning.
Det bildte han ihvertfald sig selv ind var grunden.
Men inderst inde vidste han godt at han faktisk kunne lide hende, som en ven, ikke som en undersåt.
Det var farligt at stå sådan her men fyrens tod jo alngt væk.
Ikke?

Gæst

hun tog forsigtigt, stadig hulkende imod hans hånd og kom på benene. et øjeblik stod hun og svajede som et ungt træ i vinden, så måtte hun læne sig tungt ind mod et træ for ikke at falde.
"han angreb mig ikke"
fik hun sagt mellem hulkene.

"jeg har ikke angrebet hende, men de to der angreb jeg desævre for hvis ike de havde været med havde de kune undgå at dø, så kan du ikek tage de mmed og begrave dme ordenligt istedet for at lade dem blive til føde herude i skoven, jeg er ikke en barbar, jeg spiller bare også jeres menneskers spil" sagde han orlgit til ham, mens han lænede sig op af et træ

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

"Du mene rikekd et er barbarisk at slå to unge soldater, der sikkert er tvunget til hæren af deres fædre, ihjel?" Corkin kiggede på ham med foragt "du kan sikekrt bilde dig selv ind du ikke er barbar, men det er du".
Han drejde atter hovedet "tag den ene drengs hest og rid hjem" sagde han, rent faktisk for at beskytte hende.
Så mødte han koldt Veneurs blik, jeg går ud afra du ikek blot lader mig gå, så hvad vil du mig?".
Det var emd vilje han ikke talte i sit normale formelle toneleje.

Gæst

hun rettede sig op og tog sig kraftigt sammen. alligevel var det som om hendes ben ikke rigtig ville bære hende, da hun langsomt vaklede over til hestene. synet af de to døde mænd fik hende til at græde ind i den ene hests man (andet ord for manke)

"jo dte var faktisk hvad jeg havde tænkt mig at lade dig gå, men undskyld er det ikek barbarisk at opleve unge blive slået ihjel af en fordi nogle gamle mænd sender dem efter en, fordi de ser de unges liv som ofrebart, jeg ser alle de personer jeg slår ijel herinde men ved du hvorfor jeg gør det, for at overleve og for at beskytte mine venner, svar ærligt i havde ikke dræbt mig til at starte med men fanget mig torturet mig for at finde mine venner og dræbe dem og derefter hænge mig og mine venner, så det er lige så barbarisk som du siger jeg er" sagde han igen til kongen , men en undertone af vrede. Han ville ikke slå dem ihjel, men han havde altid et valg mellem venner eller uskyldige. det var altid svært at vælge, men han vidste at han altid ville vælge venner. Derfor unne han reagerer instinktivt.

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

"Må jeg udbede Deres navn inden je ggår?" spurgte Corkin, nu i sin normale formelle tone.
Den var god til at skjule ting.
I dette tilfælde anerkendelse.
Men fyren havde heller ikke helt ret.
Måske menneskene vr barbariske men oprørene var altså heller ikke de bedste.
Hvad havde han egentlig gjort mod Safira?

"du får kun et navn Haldonin og som du sikekt har regnet ud er det ikke mit rigtige navn, men hvis du vil finde ud af det, må du hellerer få det mit navn er Veneur ognæste gang vi ser hinanden er vi på hver side af sværdet, men så du lige skal vide det, hvis jeg ser en plakat med mit navn på med en duøsr, mister hun sit liv, jeg ved at jeg er ond, men jeg kunne se at du kan lide hende på din reaktion. Jeg vil ikek have mit navn på Plakater CorKin" sagde han i sin rolige tone. han afslørerede ikke at han havde en msule respet for hende.

Gæst

Selv mens hun græd, tænkte Safira over alting.
*plakater... han tror vi vil lave plakater med hans navn på. det var dog noget underligt noget. sådan fanger man jo ikke en formskifter...*
hun tørrede igen sine meget våde øjne og snøftede lidt. to kønne drenge. de havde ikke kunnet stå sig mod nogen som helst i bevæbnet nærkamp, de havde ikke haft en chance.

Antal indlæg : 171 Points : 5725 Reputation : 0 Registration date : 17/09/08

Corkin kiggede surt på Veneur, hvad bildte han sig i grunden egentlig ind?
Men måske havde han ret?
Corkin sukkede og gik over til hestene og den fuldstændig opløste Safira.
"Jeg glæder mig til vi mødes igen, Veneur" sagde han så idet han gav hesten ved siden af Safiras et klap så den red hjem.
Derefter svingede han sig op på Safiras hest og hev hende op bag sig.
Hun kunne ikke ride, ikke i den tilstand.
Han plantede hendes arme om sin mave, så hun abre skulle holde fast, så red han afsted.

((håber det er ok))

//out//

((fortsættes i paladset))

"det håber jeg vel at vi gør, men for at give dig en ledetråd som du allerede havde regnet ud er dettte ikke min rigtige skikkelse" sagde han til Corkin helt roligt. Han forvandlee sig så til fuglen igen og fløj væk derfra, han havde intet at gører der mere.

///out

Gæst

//out//

» til green efter ferien.