Forvirret

Eph løb rundt inde i skoven. Hun var forvirret og trist, og hun vidste ikke hvorfor.
Der var jo sket en masse godt. Hun var blevet oprører, havde fundet ud af at Green var hendes bror og desuden skulle kroen genopbygges!
Hun blev udmattet af at løbe, og lod sig dumpe ned på græsset i en lysning. Hun kiggede rundt, og håbede mest af alt at Moonie og Sarkan ville dukke op.
Men der var musestille. Hun begyndte at nynne lavmælt for sig selv - hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Der var en eller ande følelse som nagede hende. Hun vidste ikke hvor den kom fra, men den gjorde hende trist.

//håber ikke det gør noget jeg hopper ind =P - som altid sletter jeg hvis uønsket ^^//

Alastor kom gående uden rigtig at vide hvad han skulle gøre.
Han så en person løbe et lille stykke væk og valgte at se hvem det var.
Med det samme genkendte han hende. Det var hende han havdet givet Ulven til. han råbte til hende "er du ok?"
han løb hen til hende og sagde "er der noget galt?" .

han håbede egentligt at hun ikke ville genkende ham...han havde opført sig mærkeligt sådan bare at give sin undersåt væk...det var jo det hele hans "karriere" skulle undgå...at gøre gode gerninger //sagt af den onde//

Eph blev forskrækket da Alastor pludselig kom. "Ja.." svarede hun og undgik hans blik. Hun kunne sagtens kende ham, og der var altså et eller andet uhyggeligt over ham... "N-nej, det er... Der er ikke noget galt." mumlede hun og kiggede på sine fødder.

//Glemte lige at skrive at Saga også er her xD//

Alastor kikkede på hende og smilede venligt mens han sagde "det var godt" han kikkede på hans tidliger undersåt og derefter på hende og sagde roligt "jeg gætter på du gerne vil have en forklaring? - det er jo ikke enhver der for en kær ven tilbage er det nu?"
han gav et lille host og rækte sin hånd ud "undskyld hvor er mine mannere" han rækte sin hånd ud for at give hånd helt roligt og stadig smilende

Saga lå ved siden af Eph og halvsov. "En forklaring? Ahm.. Tjaa.. Okay... Jo, tak." svarede hun tøvende. Hun kiggede underligt på hans hånd i noget tid, men derefter tog hun den, og slap hurtigt igen.

Alastor kikkede roligt, men sukkede lidt da hun virkede bange.
Han sagde stille og roligt "ok for det første er jeg IKKE ond.....jeg lider af splittet personelighed! - for det andet prøv at holde et åbent sind ok?"
han satte sig ned og sagde "det her kommer til at tage lidt tid. Så set dig hellere ned".Alastor tog en dyb indånding og sagde så "ok grunden til du ser din ven igen er fordi jeg har bragt ham tilbage fra det døde...det e rikke noget alle kan gøre kun necrosiske magikere som migselv...lige siden jeg var barn har jeg været trænet til det..." han tog endnu en dyb indånding og sagde så
"nåmen necrosis når man skære det i pap simpelthen bare at vække de døde og bruge dem som beskyttelse, spionage osv. din ven der virkede som en god...øh..undersåt så jeg valgte at bruge ham."
han kikkede roligt på Eph og ventede på hun lige havde fået taget det hele til sig uden at blive bange

Eph kiggede på Saga imens han talte. "Splittet personlighed? Hvordan det?" spurgte hun svagt. "Vække de døde? Undersåt? Du mener slave? Har du gjort noget ved ham? Det at han døde og så blev vækket op fra de døde igen... Vil det påvirke hans liv?" spurgte hun frustreret.

alastor indså han havde måske sagt lidt for meget af gangen. Han sagde "slap af en ting af gangen - for det første sker det tit for..ja..folk som mig der opstår en splittet personelighed, da nogle ikke gidder være onde. Ved necrosisk magi implanteres der en anden sjæl, og skaber derfor en splittet personelighed." Han prøvede at berolige eph ved rolige håndbevægelser mens han sagde "slaver?? det kan man vel godt kalde dem...men at gøre det er jo lidt hjerteløst...nåmen ja jeg vækkede ham for at sige det simpelt fra de døde og hvad liv?? det liv han har nu er han vilje til at leve hvis han ville kunne han lade sig selv dø igen og tage til himmel/helved hvis han ville så han må have en grund til at blive her".han gloede svagt på Eph hvorefter han sagde "men bare rolig han kommer ikke til at dø før jeg gør...så snart jeg dør vil hans krop falde om og hans sjæl stige til himmels eller blive slugt af jorden".

"Så necrosiske magikere er faktisk... Altså når de bliver sådan... skabt... Så er det meningen at de skal være onde?" spurgte hun. Hendes tonefald blev mere og mere nysgerrigt. "Hvad?! Hvis du dør, så dør Saga også? Du må ikke dø!!" svarede hun frustreret. "Hvad var det du sagde om beskyttere? Var Saga din beskytter? Hvad beskyttede han dig mod? Hvad skal du overhovedet beskyttes mod? Du kan da ikke frygte noget når du er magiker..." sagde hun hurtigt.

Antal indlæg : 136 Points : 5711 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

Nagi kom løbende et godt stykke derfra. Han var løbende imod dem uden at have opdaget dem. Man kunne tydeligt se at han brugte en magi form for med det form han løb og dne hastighed som var synlig derfra var det tydeligt at han brugte magi. Der ville varer et halvt minut før han var henne af ved dem

alastor smilede og sagde "ja egentlig...der er nemlig et råd kaldet det skygge rådet som bestemmer hvem der skal være necrosis magikere...og hvis barnets sjæl er for..ren...må der jo gøres noget....tro mig jeg ville aldrig skade nogen..men han ville nok..." han hentydede til sin anden personlighed..
alastor smilede og sagde roligt "bare rolig jeg har ikke tænkt mig at dø...og i tilfælde det sker har jeg et ekstra triks i lommen hehe" han lyttede efter da hun spurgte om beskyttelse han kikkede roligt på hende "tjaa der er næsten ingen mennesker der kan lide min type de er jo lidt...øh..undskyld jeg siger det...dumme....jeg mener hvad er der galt i det???...de siger det er unaturligt men hvad med a theale mennesker er det måske normalt? hehe....og jeg er øh..ny uddanet jeg kan næsten ingen magi endnu..og jeg tror ikke jeg kommer til at blive meget bedre...da jeg helst undgår at skulle slå ihjel..."
han kikkede ned i jorden og sagde "jeg håber ikke at du er vred på mig eller hader mig for hvad jeg gør"

"Det er meget forvirrende." svarede hun, og tænkte det hele grundigt igennem. "Men hvis disse dumme mennesker ikke bryder sig om dig og dine slags, vil de så ikke prøve at dræbe dig?" spurgte hun nysgerrigt. "Og hvilket trick er det du mener?"
"Hader dig for det du gør? Nej da! Jeg vil indrømme at jeg synes at det er lidt uhyggeligt at du kan vække væsner op fra de døde, men jeg synes at det er flot at du prøver at være god, selvom din skæbne egentlig vil, at du er ond..." forklarede hun, og smilede svagt.
Hun fik øje på en silhuet der bevægede sig så lynhurtigt at hun ikke kunne finde ud af om det var et menneske eller et dyr... Det måtte være en magiker. "Hallo?" råbte hun usikkert.

Antal indlæg : 136 Points : 5711 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

Nagi stoppede op ved dem og sagde "ja hvad er der, du behøver ikke at råbe" han så så på Alastor og så på ephera. Han spurgte så "hvad taler i om, hvorfor skulle jeg lige nøjagtig råbes til"

Eph hævede et bryn og så skeptisk på magikeren. "Fordi jeg ikke vidste hvem eller hvad du var, og jeg bryder mig ikke særlig meget om at der løber et forvirret væsen rundt omkring mig." svarede hun stilfærdigt.

Alastor smilede en hel del da hun sagde at hun ikke hadede ham han rejste sig op og sagde "mit hemmelige trick er" han kikkede svagt til sidderne "forvandle mig selv til en levende død" han kikkede på hende med et lidt grinene blik og sagde "det er derfor jeg skal bruge beskyttelse ikke???...men hey pyt med det jeg undgår bare at fortælle ALLE den slags om mine...evner"

han kikkede svagt på Nagi og sagde "øh...ikke noget.." en tyk stor sort bog med et kranie ramte jorden fra under hans kåbe. Han skyndte sig at samle den op og gemme den væk igen så hurtigt som han kunne.

Han gloede lidt på Nagi og sagde "hvorfor? altså når der løber et væsen forbi dig med høj hastighed vil man jo gerne vide hvad det er ikke??"

Eph så chokeret ud i ansigtet da Alastor talte, men hun valgte ikke at svare da den anden magiker var til stede. Hendes blik faldt på bogen, og hun kiggede uforstående på Alastor. Det lignede en ond bog, og han var jo ikke ond?! Hvad var det her for noget?

Antal indlæg : 136 Points : 5711 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"det kan du vel have ret i . Mit navn er Nagi og jeg er en "magisk sværd kæmper" selvom jeg ikek bruger sværd du er en necromancer har jeg ikke ret i det" sagdeh an til Alastor og til eph

Alastor stivnede et sekundt da Nagi havde gættet det så nemt han hostede lidt og sagde "jo det et jeg..." han så derefter på EPh og hendes ansigt og sagde "tag dg ikke af bogen det er en ting jeg holder meget af...du ved nogen har en halskæde andre ringe eller andet...jeg har en bog..."

han lyttede kort til ordet magisk sværd kæmper og sagde så "med det gætter jeg du mener evnen til at gøre våben stærkere for derefter at bruge dem til kamp?"

Antal indlæg : 136 Points : 5711 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"det skulle man tro men nej det gør keg ikek, men det var sådan selve idéen til min måde at kæmpe kom op , nu skal du se, mit fart var grundet magi. Deus of lux lucis, tribuo mihi vestri celeritas. Domino of ventus, levo mihi iterum" sagde han. Han lavede så et til løb og han var nu hurtig igen og så hoppede han. Han svævede skulel amn tro, men han faldte bare langsomt som feks en papir flyver gør.

Eph nikkede til Alastor, men hun var ikke overbevist. Hun betragtede Nagi, imens hun aede Saga på hovedet. Han var vågnet og lå nu med åbne øjne helt roligt, men klar til hvad som helst. Det havde været en underlig dag. Eph havde mødt så mange underlige mennesker...

Gæst

((flere underlige mennesker xD))

Måne så dem i spejlet. hun ønskede brændende hun kunne se deres tanker, men hun var for langt væk... i det lille værelse drejede hun spejlet en smule og bemærkede at formskifterpigen var i sin rigtige form og aede en kadaverulv. et øjeblik overvejede hun at lade den blive til støv for vinden, men så standsede hun sig selv. pigen vidste nok ikke at den ikke var 'ægte', og det kunne være hun var knyttet til den.
*for denne gang...*
lovede hun sig selv.

Alastors onde side satte ind kort da han kunne mærke han blev overvåget af et magisk objekt //slags magisk evne der afsløre hvis man bliver spioneret på// den onde side brugte sine magiske kræfter til at prøve at danne et billede i hendes spejl hvorefter han sagde//kan ikke høres af andre end måne// "hvis du krummer et hår på den ulv lover jeg dig at jeg skal rapportere det til dine....fængselsvagter hehe" han mente det da han stadig havde sine forbindelser..som den gode side dog ikke kendte til..han kunne kontakte skyggerådet og derefter ville resten jo sige sig selv...
Alastors gode side satte ind igen men denne gang havde han en slem hovedpine han holdte sig for hovedet og sagde lavt "den lille idiot skal altid bruge mine kræfter"
han kikkede tilbage på Nagi og sagde "hehe meget smart men du bør nok finpudse det lidt for ellers vil enhver med kenskab til dine evner jo bare sørge for at du ikke kan bruge det"
han tog en mindre indånding og sagde så "jeg fortrækker derimod noget som personen ikke bare kan slå fra...i ved voodoo" han kom til at grine lidt over ordet mens han sagde "jeg har aldrig tænkt over hvor sjovt det ord egentlig lyder" han smilte det var som om ingen her bebrejdede ham for hvad han lavede

Gæst

Måne var ved at falde ned af sin stol af overraskelse, men det gik hurtigt over i lille udbrud af vrede og latter. det var nok fordi månen snart var fuld. havde den været ny havde hun kvalt ham, eller i hvertfald gjort et godt forsøg på det.
"hvorfor tror du jeg vil røre ulven..?"
spurgte hun lavt frem for sig. det ville nok bare være et talende vindpust, men skjult lå spørgsmålet
'hvorfor kun ulven... i er der også... har du glemt det?'

Alastors onde side satte ind og han sendte en besked afsted "fordi jeg ved at de fleste af din slags ikke kan lide levende døde..." da han fik den anden besked blev hans øjne hvide //alle kan se det// hvorefter han konsentrede sig hans ansigt dukkede op igen på spejlet og sagde med en vred, dyb, ond stemme "du ville vove at gøre det...tro mig du ville fortryde det at lægge dig op mod en mørkets magiker....hvis nogen kender til magi er det vores slags!...jeg tror jeg vil have lidt sjov med dig..." hans ansigt forsvandte mens han sendte en anden besked til skygge rådet "bring mig et stykke af hendes hår" //de ved hvad han snakker om =P//
-

Alastors gode sidde satte ind og hans øjne blev normale hans hovedpine var blevet meget være og han holdte begge hænder til hovedt og i smerte kom til at råbe op "AV FOR DEN LEDE..." han holdte sig for munden og bed i en finger i et kort sekundt for at overkomme den smerte der væltede ind...det var ikke nemt at overtage et magisk objekt langt væk.

Antal indlæg : 136 Points : 5711 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"ja jeg skal finpudse den" sagde han til Alastor. Han havde også følt måne men ikke taget sig af hende. han stoppede så med at bruge magi igen. Han gad ikek at gører nået ved måne, men måne vil sikekrt regne ud af at alastor ikke var den eneste som kunne føle magi omkring sig.

» forvirret