Forvirret

Gæst

"Vooooressss slagsssss??"
stemmen skar tydeligt og vredt gennem skovens stilhed.
"Lille dreng... necrosisk magi ligger også under MIT fag..."
denne gang blev det hvisket i Alastors øre.
"du kan ikke gøre mig noget... du skulle hellere være glad for at du ikke kender den fulde konsekvens af det du gør ved dig selv og de andre med din tilstedeværelse..."
det var lige meget om de kendte hendes eksistens. de kunne ikke røre hende og ikke se gennem hendes løgne.

"Voodoo?!" spurgte hun chokeret. Hun bemærkede Alastors fraværende udtryk. "Hvad sker der?" spurgte hun forskrækket, og rejste sig op. Saga stod allerede ved hendes side, helt rolig. Hun bed sig i læben og kiggede skiftesvis på Nagi og Alastor.

Antal indlæg : 136 Points : 5710 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"lad lige gå væk og gører nået," sgade han til dem for derefter at gå væk fra dem. Hna mumlede så for ham selv "deus of totus filiolus, planto a speculum operor illud quam cannot exsisto seen tamen vigilo mihi" der kom et lille spejl i hans hånd som så lige på måne. Han så på hende og sagde "hvorfor hodler du øje med mig"

((( det latinske betyder på engelsk god of all gods, make a mirror do those how cannot be seen but watch me)))

Eph kiggede måbende på Nagi. Hun kunne fornemme noget forkert i luften, det var tilsyneladende magi. Men hvordan? "HVAD ER DET HER FOR NOGET?!" skreg hun frustreret. "HVAD LAVER DU?!" råbte hun af Nagi.

Gæst

en ung pige kiggede tilbage fra dybterne i spejlet. hun kastede et enkelt blik på den råbende eph, så slog hun med hovedet og smilede krukket. bag det magiske skjold var Måne overrasket, men egentlig var det vel okay at de forsvarede sig. den unge pige kunne godt være måne, men faktisk kunne hun være hvem som helst. hun lo hovent og frydefuldt, selv om måne på ingen måde fandt det sjovt.
"Dig? hvorfor tror du jeg holder øje med DIG? det var dog en underlig tanke. hvorfor skulle jeg det?"
måne lagde hovedet på skrå et sted bagude. det var faktisk forkert det hun gjorde. det var dumt at skubbe til drengens selvsikkerhed på den måde. hun skiftede taktik. den unge piges ansigt blev mut.
"for at få hjælp..."

// Nina, meget forvirrende indlæg o.o Hvem er den unge pige og hvor befinder hun sig ? xO //

Antal indlæg : 136 Points : 5710 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"hehe hvorfor var du så her og holdte je med os, du holdte øje med os tre, din stemem var altså tydelig og du har ikek brug for hjælp, du er bare blevet fanget, du råber først derefter for at bede om hjælp" sagde Nagi, lidt med et smil på læben. Han kunne ikke lade være med at le lidt. Han så så på eph og sagde "jeg skabte kontakt til hende alastor talte med og som holdte øje med os."

"HVEM POKKER ER HUN?!" skreg Eph uforstående. Hun kiggede stadig skiftesvis på Nagi og Alastor. "Det her er virkelig, virkelig, virkelig unormalt..." mumlede hun uhørligt for sig selv. Saga satte sig ned, og så ud til at kede sig.

Gæst

spejlet begyndte at krakelere fra indersiden af.
"HJÆLP!"
hvinede den unge pige, da hun falmede bort.
så blev der stille, og der var ingenting i spejlet.

Antal indlæg : 136 Points : 5710 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"så du har brgu for hjælp" sagde han med et lille smil på stemmen. Han vidste at han først vilel undersøe sagen for hun havde jo holdt øje med dem for derefter at bede for hjælp.

Gæst

noget af spejlbilledet bevægede sig svagt som om nogen nikkede et sted langt væk. Måne sad stadig på sit værelse. hun bladrede ligegyldigt i en bog, mens hun tegnede små figurer på en lap blankt papir. hun havde forsøgt så mange gange. hvorfor skulle det virke på dem her? de kunne sikkert end ikke finde ud til øen. hun smed pludselig vredt bogen over i et hjørne. den krølledes sammen og gik op i flammer. hun ønskede det var Grook, der var endt sådan, men det var der ikke så meget at gøre ved. han havde den åndsvage sten. hvorfor havde hun dog skabt den?

Antal indlæg : 136 Points : 5710 Reputation : 0 Registration date : 01/10/08

"ah nu har jeg fundet på en ny formular, så jeg må hellere sige farvel. deus of totus filiolus, transporto mihi ut unus quam askede mihi pro succurro in speculum" sagde han og så forsvandt han. han blev teleporteret nærmest. Det ville tage en masse energi af komme hen til hende, men det lykekdes.

(((out)))

((((det betyder. god of all gods, transport me to the one how askede me for help in the mirror)))h

Alastor rejste sig langsomt op mens han sagde "rolig nu hehe" han prøvede at holde sig glad mens han sagde "kan du støtte mig lidt her?" han grinte lidt men mens han rejste sig op faldt han hurtigt på knæ han svared stille "som jeg sagde ´har jeg splittet personelighed og den bastard har lige brugt størstedelen af min..øh..mana kan man vel kalde det hehe" han rækte en hånd langsomt ud mens han sagde "såå..kunne du hjælpe mig op??" ham fortsatte med at smile med et blik der roligt sagde "rolig alt skal nok gå"

Da han var kommet op sagde "nåmen Voodoo er en slags ekstra ting under min type magikere...du ved evnen til at forhekse hehe...jeg bruger den aldrig rigtigt men den er nyttig i tilfælde af kamp...og nej jeg slår ikke folk ihjel med den!"

Eph stod bare og kiggede underligt på ham. Nagi var lige forsvundet. Hun vidste godt at der fandtes magikere, men at møde 4-5 på en dag var et par for mange. Hvad var det her for noget? Det var unormalt. Mere unormalt end unormalt normalt var unormalt... Hun rystede svagt på hovedet, imens hun stadig kiggede på Alastor. "Voodoo... Det kan jeg ikke lide." mumlede hun, stadig med det underlige udtryk i ansigtet. "Hvis jeg bliver venner med dig, så kan jeg rent faktisk risikere at du... Dræber mig, ikke? Altså... At din dårligere halvdel dræber mig... Uden at jeg overhovedet har nogen mistanke? Hvorfor skulle jeg risikere det? Jeg har faktisk noget at leve for..! Jeg har Saga, mine venner og min bror! Du er... Ikke rigtig! Du skal kun have en personlighed!" råbte hun bange. Pludselig satte hun i løb, og Saga fulgte efter. Hun løb så hurtigt hun overhovedet kunne.

// Ikke out endnu ^^ //

Alastor kikkede på Eph med et sølle blik han sagde "je..j..jeg...har ikke nogen grund til at leve for ind at prøve at finde en" han brugte sine sidste kræfter på at rejse sig op og løb efter han kunne ikke følge med så han tænkte sig op og råbte "SANDOREL!" en smule magi i sagas krop aktivered og stoppede ham straks Alastor råbte af hans lungers kræft "TROR DU SELV JEG HAR VALGT DETTE? - TROR DU IKKE JEG HAR ØNSKET BEDRE?!" han stoppede helt op for han havde bare ikke flere kræfter han ventede lidt og stønnede et par ord ud "jeg gør hvad jeg kan for at være en anden...jeg gør hvad jeg kan for at undgå det uundgåelige...hvad mere kan man kræve?"

Gæst

jorden rystede med et svagt. det lille spejl, der lå forladt på jorden gik itu. så blev der stille igen.

//måne er OUT..//

Eph kiggede tilbage. "DU SAGDE HAN IKKE VILLE VÆRET PÅVIRKET AF MAGI!!" skreg hun vredt. "SELVFØLGELIG IKKE! DET ER JO HELLER IKKE DET JEG SIGER!" skreg hun tilbage. Hun blev stående hvor hun var, prøvede på at få vejret. "Det kan godt være at du prøver at være en anden, men du har ikke kontrol over hvornår din onde side sætter ind! Du kunne dræbe mig lige så let!" svarede hun forfærdet. Hun hev stadig efter vejret.

Alastor kikkede på eph og sagde "jeg sagde at jeg ikke længere vhavde kontrol over ham...dette var en magisk formular mod levende døde der stopper dem i et sekundt eller mere" han hørte på hende om kontrol og hans onde side hans ansigt blev alvorgeligt....ekstremt alvorgeligt han sagde "han...ville..ikke engang DRØMME om at dræbe nogen jeg ikke ville have dræbt..hvis han gør...vil han fortryde det...åh han vil fortryde det" han fik en tåre i øjnene og sagde "jeg har kontrollen jeg behøver for nu!!!...jeg vil personeligt stoppe ham prøver han på NOGET som helst! om det så skal koste mig min udødelige sjæl.." han blev fjern et sted hvorefter han sagde "mærk dig mine ord..rør du nogen jeg ikke vil have dræbt..lover jeg dig en hel speciel plads i helvede..."

"Kan du ikke se det? Hvis han dræber mig, så spiller det jo ikke nogen rolle for MIG hvis du straffer ham. Så er jeg jo ligesom død?!" sagde Eph vredt og fortvivlet. "Og rør aldrig min ulv igen!" tilføjede hun. "Saga! Kom!" mumlede hun fortvivlet. Saga tøffede langsomt hen mod Eph og satte sig ved hendes side. Tårerne begyndte at samle sig i hendes øjne, imens hun bare stod og kiggede på Alastor.

Alastors kinder blev fyldt med tåre da han hørte hende han faldt på knæ...han gav op...hvis ingen aligevel ikke ville erkende ham som den gode necrosisk bruger..så...måske...bare måske...kunne erkende ham som den onde...

//inde i hans hoved//
"NU ER DET TID!"
Alastors den gode side sad bare på knæ, inde i det aflukkede sindsrum. kikkende ned i gulvet...alt var tabt...hvorfor aligevel hvis det ikke nyttede nået..
"JEG SAGDE JO INGEN KAN LIDE VORES SLAGS!"
en svag mumlen kom fra den gode side "men..men..men"
"STILLE...ALT FOR LÆNGE HAR JEG VENTET PÅ DENNE DAG HVOR DU ENDELIG VIL INDSE AT..JEG ER DEN RIGTIGE SIDE"
den onde side begyndte at prøve at tage kontrol
//udenfor//

Alastor tog sig til hoved og skreg "NEJ..NEJ JEG VIL IKKE VÆRE OND...NEE.." i samme sekund blev hans øjne tåget han rejste sig langsomt op samtidigt med et ondt mørkt demonisk grin steg fra ham "hehe..hahe...HAHAHAHAEHEHEahaha......" han kikkede på Eph og sagde med en dyb sindsyg stemme "tak lille pige du har befriet mig ved at få denne tåbe til at se den gode side ikke eksistere!" hans øjne var stadig tågede men han virkede som om han var fuldstendig under kontrol af den mørke..onde side han rækte langsomt sin arm op og pegede på eph og sagde "og nu må du undskylde mig - jeg har en...ehehe middag der venter mig" han fik et galt grin på hans ansigt de tågede øjne fik ham bare til at virke endnu mere skræmmende han vente sig om og begyndte langsomt at gå mens han vinkede og råbte "tak for at befrie mig!...din ustolende personelighed hjalp en hel del"

//IKKE out ;-P//

Eph forstod det ikke. Det var ikke normalt at have to personligheder. Hun havde virkelig ondt af Alastor, det var synd at han skulle plages af en anden ond sjæl. Der måtte da være en måde at skaffe den af vejen på? Hun overvejede at løbe hen til ham, på en måde ville hun gerne, men på en anden måde havde hun ikke lyst til det... "A-Alastor?" stammede hun, og blev stående, imens tårerne stadig trillede ned af kinderne på hende.

Alastors goede side hørte svagt hende sige hans navn i det samme faldt han om knæ og holdt hænderne for hovedt "fjols jeg er den stærkeste her"
hans tågede øjne blev normale i et sekundt og hans stemme ændrede sig "det kan være men jeg vil stoppe dig lige meget hvad" en hånd rækte ind under hans kappe og ud kom en daggert lang og snoede sig næstent som et S han råbte højt "JEG HAR KONTROL NOK!" og da daggerten blev voldligt skubbet ind i hans højre skulder den onde side og hans egen skreg i smerte og faldt forover.

//ja det er så her Eph vælger red ham eller lad ham ligge XD - red ham = han bliver nom god. mens lad ham ligge = han kan blive god men onde side regere stadig som levende død også kendt som en "lich" XD//

Eph bed sig hårdt i læben, og kiggede hurtigt på Saga. Tankerne fór rundt i hovedet på hende, og hun anede ikke, hvad hun skulle gøre. Uden at have taget beslutningen om hun ville redde ham eller ej, begyndte hun at løbe mod ham. Saga løb med. Hun satte sig ned ved siden af ham, og kiggede i et øjeblik på ham. Hun var ikke healer, hun var ikke læge... Hun tog et lommetørklæde op af lommen, og pressede det mod såret, for at stoppe blodet. Hun fik vendt ham om på siden, og kiggede usikkert på ham, imens hun stadig pressede lommetørklædet (der hurtigt blev rødt) mod såret.

Alastors gode side havde slået den onde ide bevidstløs fra smerten og havde igen fået kontrollen han smilede svagt og kikkede træt ned i græsset mens han sagde "jeg har kontrol..." han kikkede op på eph og sagde "jeg har kontrol!" han smilte bare glad som om intet var sket han rækte en hånd ned i en pose med knoglemarv og dryssede det ovenpå såret og håndklædet han smilte og sagde "pas på" - han tog en dyb men svag indånding og sagde ///selv om det er engelsk skal det tages som en slags ukendt magisk sprog// "wounds that wont heal stop for now fill the holes with bone and keep me safe" hele has skulder blev dækket af hvid knogle det stoppede blødningen og han kikkede på¨eph med et lille grin og sagde roligt men hostende af stædige smerter "foresten jeg fik aldrig fat i dit navn gjorde jeg?..." han kikkede på hendes tåre og tog langsomt sin gode arm op mod hende og strøede dem væk mens han sagde "græd ikke over spildt mælk.." i hans hoved kunne han ikke lade være med at tænke på hvor godt han havede det lige nu en der rent faktisk ikke var ligeglad, men en der ligenu hjalp ham hans smil forblev stort og hans tågede øjne blev normale igen..

Eph lyste op i et smil da hun hørte at han var glad. Hun blev ikke forskrækket over det pludselige healing - hun havde nærmest vænnet sig til Alastor og hans underlige magi. "Mit navn er Ephera." svarede hun glad. Da han fjernede tårerne, rødmede hun svagt, men rystede på hovedet for at han ikke skulle se det. "Spildt mælk? Jeg vil nu ikke sige at denne situation kan sammenlignes med spildt mælk.." hun grinede svagt, og smilede stort til Alastor.

» forvirret