tusmørket

en dreng kom riddende hen af den mudrede skovvej på en gammel træt hest de våde hove slog let mod den våde jord
drengen red ude i side af vejkanten selvom der umuligt kunne være nogen han kunne ride ind i red han så langt ude at i ny og næ svirpede en gren ind over ham men hver gang dukkede drengen hovedet i en doven bevægelse

Faldron kom flyvende i form af en rød drage da han så en ride under ham forvandlede han sig strakt til et menneske så han faldt ned. Halvejs forvandlede han sig til en ravn og landede på en tyk gren og tilbage til et menneske han holdt godt øje med personen, han så træt ud.
Faldron sad og hoppede fra gren til gren for at følge efter ham. Helst uden at blive set.

drengen hev i tåjlen og så op "hvem der" råbte han da han hørte en raslen af grene
han hoppede ned fra hesten ned på vejen så muderet sprøjtede til alle sidder
"vis dig" mumlede han for sig selv

Faldran bed sig i læben over at være blevet opdaget han sukkede og hoppede i en saltomotale ned foran hesten hvilket sikkert forskrækkede den. Han kikkede på fyren og sagde "hvem er du og hvad laver du i skoven!"
han kikkede på hesten og så den var gammel, han kikkede på fyren.
Han var vist menneske, han smilede svagt fordi det gav ham fornemmelsen af at han ikke var en tyv.

hesten stejlede og vrinskede højt

drengen vente sig om og lagde en hånd på hestens mule "sååååh ferantis" mumlede han og strøj hesten over halsen
da vendte han sig igen
"intet at af det kommer dig ved" sagde han koldt og betragtede manden langt ældre og større en sig selv

Faldran kikkede hårdt på drengen og sagde med en meget bevidst stemme "alt hvad der forgår her i min skov kommer mig ved." han mente at skoven var hans da han
1 levede i skoven
2 passede på naturen
3 komunikerede med dyrene

hans blik veg ikke fra drengens øjne, men fra hans ryk trak han et ekstremt smukt sværd fra sin ryg. rent stål men havde t dragekranium mellem hpndtage og bladet.
han kikkede på sværdet og lod den anden hånd glide hen ad den flade side af sværdet mens han sagde "nå igen. HVAD laver du her?"

han strøj hætten til side og det barnlige blege ansigt kom til syne
han så på ham "d-du m-må ikke røre mig med det der sværd" stammede han
de flakkende øjne var stift rettet mod sværdet

Faldran smilede, han havde vidst knækket drengen lidt. Han puttede sit sværd tilbage på ryggen og sagde "vil jeg skam heller ikke, jeg er ikke en morder. Men hvad laver du i skoven på den her tid? ved du ikke at det er farligt? der er mordere og røvere her" hans hårde blik var blevet helt venligt. Han tænkte at det var bare en dreng og han var ikke en trudsel. Han rømmede sig og sagde "har du et sted at hvile for natten?"

han smilte og trak sin lange dolk gjorde en hurtig bevægelse og stod omme bag ham
med den ene hånd holdt han om kniven der hvilede på mandens hals
og med den anden holdt han mandens sværd nede
"jeg er heller ingen morder" mumlede han og slap sværdt og puttede kniven tilbage i hylsteret
"men undervuder mig ikke" hvislede han

Faldran reagerede hurtigt og hoppede tilbage og sagde "tro ikke at det sværd er mit eneste trick hehe" knægten havde sku humor.
han pegede på hans hals som pludselig var blevet dækket af røde drageskæl. Drageskæl var noget af det hårdeste beskyttelse noget dyr eller menneske havde.

han løftede den ene arm og på den groede der et huld i midten ud af det kom en flamme. Faldran sagde roligt "hehe bare rolig jeg steger dig heller ikke som jeg sagde er jeg ikke morder" han rømmede sig igebn og sagde "men du har stadig ikke besvaret mine spørgsmål, hvad laver du her og har du et sted at hvile for natten?"

//OOC huldet i hans hånd er en mindre mund med egenskaven fra en drage til a spy ild - self. kan han ikke spy meget ild//

Dave sad op af et træ.
Langsomt åbnede han øjnene og så ud på skoven.
Et øjeblik huskede han ikke hvad der var sket siden han var der, men efterhånden som han gned sine øjne, gik det op for ham.

Faldrans øjne vandre omkring området, han kikkede på en person han ikke havde set før han kikkede på den første, drengen fra før og sagde "rør dig ikke" han gik over til personen der sad ved træet og satte sig på knæ. Hans gule hår bevæge sig svagt og hans roligt ansigt gloede på drengen og sagde "og hvad laver du herude. Du ved godt at man skal passe på med at ligge sig til at sove i skoven ikke?"

han smilte og rakte en håndske beklædt hånd frem "felishia madara" præsenterede han sig
"og hvad jeg laver....er en lang historie"mumlede han fjernt
"men nej...jeg regnede med at finde en kro eller bare en tår plet mos" smilte han...men der var noget underligt 'falskt' ved smilet

Han så op og missede med øjnene.
Kiggede derefter væk, og så op på ham igen.
"Jeg sov ikke... jeg... hvilede mig..."
Han rettede sig en smule op.

Faldran smilede og sagde "sikkert. at hvile og at sove er det samme her i skoven. Det er at være forsvarsløs" han kikkede på Felishia og sagde "godt st møde dig. Jeg er Fal"

efter et kort stykke tid sagde han "jeg har tid hehe"
han kikkede tilbage på den anden "og dig?"

"Hvad var spørgsmålet?"
Han havde ikke hørt hvad de snakkede om.
Han sætte sig op på knæ og rejste sig op.
Han børstede sit tøj for snavs og så på dem.

han smilte let og trak hesten ind i en lysning "du skal nok få historien" sagde han fjernt
han tog stille opakning fra hesten "hvad siger du ferantis?? skal vi hvile for natten her" mumlede han til hesten
hvorefter han stille begyndte at finde små pinde i skovbunden som han stablede sammen og tændte med to flintesten

Faldran kikkede på personen der rejste sig op og sagde "hvad laver du her ude, og hvad er dit navn?"
han kikkede hvordan Felishia samle kviste han smilede roligt og gik hen til ham, med hovedet nikkede han den første til at komme med
han kikkede på flinten der gnistrede og sukkede han bøjede sig forover og pustede lidt. Ud af hans mund kom ild og det brændte med det samme.
Faldran kikkede tilbage til ham uden navn og sagde "nå sig det så hehe"

felishia takkede ikke
han tog tre soldie kæppe tændte ild i enden og stilte dem i en trekant rundt om bålet ca. 10 meter væk
han pakkede stille et mølædt tæppe ud og lagde det ved siden af bålet

Han forsatte med at børste snavs af tøjet.
"Undskyld..."
Ser hen på jer...
"Mit navn er Dave Oll Declairé..."
Trækker på et lille smil.

Faldran smilede og sagde "rart at møde dig" han smilede roligt og forvandlede sig til en stor hvid tiger, selv om de nok ville blive overrasket nægtede han at fryse inat
"nåmen hvad er så din historie?" hans tigermund smilede svagt og han kikkede på Felishia
han log sig ned roligt og kikkede hen på Dave og sagde "kom bare her over og få noget varme hehe. Jeg har ikke noget imod at du varmer dig hos mig hvis du ikke har et tæppe" han smilte roligt og kikkede ind i ilden.

han rykkede sig lidt på tæppet
så de kunne sætte sig hvis de ville

Smilede akavet og gik hen til jer.
Så ned på Faldran og overvejede bare at gå.
stod lidt og overvejede situationen mn vælger så at sætte mig ned.

//øh hvorfor skriver du i nutid og første person? ;D//
Faldran smilede til de andre og sagde "nåmen min historie er simpel jeg lever her så derfor er jeg her."
han gabte roligt og kikkede stadig ind i de dansende flammer med et træt og roligt blik

(Er vand til at skrive i nutid, så det er svært at skrive andet)

Han så også ind i flammerne og gav et lille suk fra sig...
Vinden fik hans hår til at blafre en smule...