tusmørket

"Jeg har en Onkel, en tvillingebror og en halvbror.. men... det er indviklet..." svarede dave og så på dig... "vil de ikke nok gøre mig en tjeneste hr?"

Dave så på dig

Faldran smilede og sagde glad "hvad er det? og kald mig bare Fal hr får mig til at fle mig som et menneske hehe...øh ikke at det er dårligt jeg holder bare af at være hvad jeg er..du ved hehe "

"vil de ikke nok tage form som en... mand?"
Rødmede og så væk i forlegendhed

Fal grinede og sagde "jo selvfølgelig" han rejste sig op og forvandlede sig langsomt til en mand med normale skuldre lyst hår der gik ham til midten af hans nakke. Han var i en rig persons tøj og havde et roligt smil og blå øjne.
han kikkede på Dave og sagde "bedre? hehe det er lidt mærkeligt at have en stor hvid tiger talende med en"

Nikkede og smilte op til ham.
Stivnede pludelig og så ned af sig selv...
Rødmede da han så at der kom reaktion

Fal smilede og sagde "noget galt?? for meget?" han rejste sig op og sagde "jeg henter lige lidt brænde til bålet" han gik ud i skoven og kom hurtigt tilvage med en gammel tør stamme fra et væltet træ det var stort nok til sagtens kunne holde bålet igang hele natten han lagde det ovenpå bålet og satte sig ned igen han kikkede på Dave og sagde "hvis du fryser kan jeg skam godt hente nogle af de store blade fra en af de træ arter der er i nærheden...de er store nok til at kunne dække en voksen mand hehe"

han så på ham...

"du er så venlig... imod en fremmed?"
Dave ville ikke helt indrømme det, men han blev tændt af hans nye udseende

Faldran sagde "tja hvorfor skulle jeg ikke være? jeg nyder at se folk glade, og desuden er det bedre at være venlig ind at være uvenlig synes du ikke?....jeg henter lige et par blade" han forvandlede sig til en mellemstor sort ravn og fløj afsted han var væk i omkring 2 min hvorefter han kom tilbage med 2 af de store blade han smilede og rækte ham et af dem og sagde "her det skal nok holde dig varm i nat" han forvandlede sig hurtigt tilbage til sit gamel jeg og gabte træt og sagde "ellers andet du mangler?" han smilte roligt og glad.

Dave nikkede og rykkede stille tættere på ham uden at sige et ord

Faldran smilede og rykkede helt hen til ham og tog en arm om hans nakke og sagde "sov godt" hvorefter han lod sig falde bag over
han faldt hurtigt i en let søvn

Dave, lagde sig helt op af ham, både for ikke at fryse, og for at føle sig tryg...

//er nød til at slutte for i aften - skriver i morgen//

Fal vågnede næste morgen og så at Dave stadig sov han rejste sig op stille og forvandlede sig til en sort ravn. Han så en gård lige uden for skoven. Han fløj ned og forvandlede sig til et menneske, han tog nogle æg, men kun så få at ingen ville opdage det. Han forvandlede sig til en ørn med kløer der kunne holde æggene uden at knuse dem.

Da han vr tilbage tog han en stor flad tynd sten, og lagde den over ilden. ovenpå klækkede han æggene og begyndte at lave morgenmad.

Dave vågnede langsomt og gav et søvnigt suk fra sig
Satte sig stille op og så på ham.
"God.. Godmorgen..."

Faldran smilede og sagde med en blid stemme "hvordan vil du gerne have dine æg? på begge sider eller?" han sad og sikrede sig at æggene ikke brændte på.
Fal kikkede på Dave og sagde "nå hvad er din plan idag? du er jo på flugt så du skal jo helst holde dig skjult"

Dave så lidt forvirret på ham...
"Kun den ene side... Tak... Og tja... tænkte at gå tværs igennem skoven og ud på den anden side..."
Han så imod et krat

Fal kikkede på Dave og nikkede og blev færdig med æggene da han var færdig puttede han 2 æg på et stort blad og rækte det til Dave. Bagefter tog han et blad mere, og tog sine egne 2 æg. Mens han spiste tog han en pind og tegnede en cirkel der forestillede skoven udenfor den endnu en circle bare mindre det var byen bagefter lavede han en prik i den ende a circlen (der forestillede skoven) der var længst væk fra byen. "mit råd er at du tager denne rute. Først skal du mod vest og derfra skulle være en lille en mands rute som ikke bliver overfaldet nær så tit som den åbne vej."

DAve så på ham og begyndte at spise sine æg.
"Du følger mig da... Gør du ikke?"

Han smilede håbende

Faldran smilede og sagde med en venlig stemme "tjo hvorfor ikke jeg har ikke meget andet at gøre for tiden. Her har været skræmmende stille i skoven for tiden."
da han var færdig med at spise sine æg smed han dem ned i den næsten helt nedbrændte stamme.
han kikkede på Dave med et lille smil og sagde "er du højdeskræk?"

DAve rømmede sig
"Jeg har aldrig været... du ved... Så højt oppe, så jeg ved det ikke...."
Han spiste sine æg færdigt og smed bladet fra sig

Fal smilede og rejste sig op, han gik langsomt 4 skridt baglæns. Og begyndte at forvandle sig til en stor rød drage hvis skæl skinnede i solen som tusinde små rubiner.
På hans ryg var en saddel der så ud til at kunne sørge for at ingen der sad i den ville kunne falde af. han kikkede på Dave og sagde med et smil "hop på så finder vi ud af det." han gik på knæ, og gjorde tegn til at Dave skulle hoppe op.

Han så forsrækket til imens fal. forvandlede sig.
Han bakkede nogle skridt bag ud

"Hold dig væk!"

Fal kikkede undrene og forvandlede sig tilbage til menneske i et sekundt mens han sagde "hvad er der galt Dave? - har du glemt at jeg ikke er menneske? det er en helt naturlig ting for mig....og døm mig ikke for hvad jeg er men for hvem!" han spyttede i jorden og klemte sin næve for holde sin vrede tilbage overfor mennesker....han var villig til at være venlig ved alle han mødte. Men han ville aldrig finde sig i folk der hadede andre racer for hvad de var eller hvordan de så ud

Dave lod sig dumpe ned i muldjorden og mærkede kulden fra den fugtige jord imod sit bryst.
Han tænkte tilbage.
Tilbage på dengang huset brændte.
Han tænkte på hvordan han var vågnet ved lugten af røg og sod, og var stået ud af sengen og set ud af vinduet, hvor han, til sin store skræk, havde set den modsatte længe af huset brænde.
Det var den brænd der havde dræbt hans mor... Hans søster...Og hans højærede men strenge far...
Selvom han ikke var så lille da det skete, blev han bildt ind at det var en drage der havde antændt huset.
Og selvom han senere havde fået at vide at det var hans far, holdt historien med dragen altid fast i ham.

"Jeg kan... ikke lide drager...."
Han så rædselslagen op på Fal.

Fal kikkede undrende på Dave og sagde "hvorfor ikke? Husk at jeg ikke er en, ligesom jeg heller ikke er et menneske. Jeg antager blot form for at kunne flyve" han sukkede og sagde "desuden er drager ikke onde, det er noget man tror. Hvis noget er mennesker da meget være end drager er eller hvad?" han gik ned på alle fire og forvandlede sig til en griph, half løve halv ørn. Han havde saddel på, den så dog ikke nær så god ud som den anden men sikker stadigvæk.
"bedre?"