Epheras Kære Dagbog...

Kære Dagbog...

De nyeste beskeder er øverst og de ældste nederst.

Opdateret 30. december 2009 kl. 01:30

Kære Dagbog

Så meget er hændt siden sidst! I grove træk; ved oprørsbasen fandt jeg ud af, at Mr. Green rent faktisk er min bror. Hvorledes det kan lade sig gøre, er jeg komplet uvidende om.
Jeg har mødt nogle magikere, og hvad de er i stand til, er næsten ikke til at tro på. Saga, min elskede Saga, var død. Jeg var godt i gang med at acceptere det faktum, da jeg mødte disse magikere, men mine anstrengelser havde været spildt... for, tro det eller ej, Saga var sammen med disse utrolige folk! Og selvom han havde ændret sig temmelig meget, var han stadig den samme, store, dejlige, trofaste, grå ulv, som han altid havde været. Den mandlige magiker fortalte om hans magi, og hvad han havde gjort ved Saga, men for at være ærlig, fattede jeg ikke meget. Noget med at Saga ikke var levende, men heller ikke død. Men det er også ligegyldigt, så længe Saga er hos mig igen. Jeg har sådan savnet ham. Og selvom hans øjne nu har en forstyrrende, blodrød farve, så elsker jeg ham stadig. Ja, måske endnu højere, end før Slaget ved Det Gyldne Vildsvin. Hvad er det nu, man siger... jo, "man ved ikke, hvad man har, før man mister det." Jeg er evigt taknemlig til denne mirakeludrettende magiker.
Ved denne store genforening med min sjæleven fandt jeg også ud af, at kroen, Det Gyldne Vildsvin, var ved at blive bygget op igen. Ikke med træ, ikke med sten, men med et materiale, jeg ikke en gang tør kende navnet på. Det var magikeren, som havde genoplivet Saga, der var ved at genopbygge kroen. Som jeg nævnte før; han er en mirakelmager.
Udover det, har jeg haft svært ved at finde ud af tankerne i mit hoved. Jeg har været ved at tro, at jeg var ved at blive skør... jeg havde overvejet at gå over på menneskenes side, hvis det ville gøre livet nemmere, og få mine tanker til at lade være med at kredse om død hele tiden... jeg ved ikke hvordan, jeg skal forholde mig til den idé nu. Derfor er jeg taget ud i skoven med Saga, og vi har gemt os godt. Herude er livet nemmere, jeg kan bedre få ro i mit sind, og jeg håber på at kunne finde mig selv igen.
For ærlig talt; jeg ved ikke, hvem jeg er mere.

Kære Dagbog

Nina og Veneur er kommet. De har det vist fint nok. Sårede, men i live. Jeg synes at det her sted er helt vildt fantastisk! Alle væsner er bare så gode til al slags kamp! Jeg så nogle fyre kaste med daggerter med bind for øjnene. De ramte hele tiden i midten af skydeskiven! Det var helt vildt! Jeg er ved at kigge mig lidt omkring, og jeg har trænet lidt bueskydning. Det her sted hedder forresten oprørsbasen. Der er en masse væsner der gør oprør mod Haldonir, Joseph og menneskene. Fedt!! Jeg ved ikke hvorfor jeg er så glad ligenu. Måske er det fordi at vi ikke er i problemer, vejret er godt, alle folk er bare så venlige og så er det selvfølgelig på grund af alle de gode nyheder! Jeg er bare så superglad, selvom at jeg kan risikere at dø imorgen. Men... Always look on the briight siite of life! Yeps. Nå, nu smutser jeg igen. Vi snakkes meget snart! De Aller'Skønneste Hilsener,
Ephera.

Hej Dagbog!!

Undskyld at jeg ikke nåede at skrive færdig sidste gang. Men at skrive dagbog lige uden for barrakkerne er heller ikke det smarteste at gøre. Jeg har fundet Green og Nina. Jeg fik sagt undskyld og alt muligt andet, men de var bare glade for at jeg var i live. Jeg ville ønske at jeg kunne vise dem hvor meget det betød for mig at de ikke udstødte mig. Nå, men jeg befinder mig ligenu... Eeehm.. Jeg ved ikke helt hvad det hedder, men ihvertifaldet er her kun gode folk. Altså dem der ikke er på menneskenes side. Her er vildt flot. Men nu skal jeg fortælle hvad grunden til at jeg er her er... Altså da jeg havde hilst på Nina og Green, kommer Haldonir og hans hele hær selvfølgelig (hvor er det typiskt). Ja, det står meget uklart for mig. Men det var en ihvertifaldet en forfærdelig og meget blodig kamp... Og piske og stålkæder... De har netop vundet prisen som mine absolutte hadevåben, hvis der er noget der hedder det. Men jeg stak af med en lille pige og Green hen til det her sted. Jeg ved ikke hvad der sker med Nina og ham Veneur og selvfølgelig alle de andre fantastiske væsner som kæmper for retfærdighed. Green er tilsyneladende bevidstløs og den lille pige sover. Jeg kan ikke sove selvom jeg er så træt. Hvad nu hvis der er sket dem noget... Jeg må smutte nu. Det var skønt at få skrevet til dig igen, da det jo er lidt svært i øjeblikket. Jeg håber snart at det hele bliver godt... Saga er savnet.. MEGET savnet, for at sige det mildt. Jeg har ikke hørt noget fra Sarkan og Moony, men jeg skal bare finde dem og snakke med dem igen. Det er min midlertidige mission. Men vi ses! De Aller'Skønneste Hilsener,
Ephera.

Kære Dagbog

Der er sket så meget siden sidst! Og det værste: Saga er død. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre uden ham. - Han var min bedste ven. Jeg kan ikke nå at fortælle det hele ligenu, da jeg sidder i en meget hektisk situation. Jeg er lige uden for barrakkerne og er skide bange for at blive set. Jeg har på fornemmelsen at der er nogen derinde som jeg kender. Men hvad pokker skal jeg gøre? Det er umuligt at komme ind igennem porten og jeg kan ikke finde hullet i muren! Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Men tidligere idag mødte jeg Sarkan og han smukke ulv Moony. Jeg håber ikke at det er sidste gang vi mødes! Sarkan var venlig og flink og ville gerne høre mere om det jeg har oplevet. Og Moony var bare fantastisk, kort sagt. Jeg ville ønske at Saga stadig var her. Men jeg leder efter Green. Ham bliver jeg nødt til at få fat i. Jeg skal have sagt undskyld for alt. - Det var min skyld det hele. Alt det med kroen, Saga og Haldonir. Det er bare

Kære Dagbog

Kroen brænder.

Kære Dagbog

Du gætter aldrig hvad der er sket!! Efter 12 forfærdelige dage i fangehullet, er jeg endelig fri. Det var en gæst fra kroen - kan ikke huske hans navn - og en pige der hjalp mig ud. Gæsten kaldte hende Sisi, så jeg går ud fra at det er hendes navn. Nå, men det skete sådan: Pigen kom hen til det lille vindue og sagde at jeg skulle holde mig så langt væk fra vinduet som muligt. Det gjorde jeg så. Så bliver der sat en lille bombe eller hvad pokker det nu hedder i vinduet og KABUUM så var der hul i muren. Og nu er vi i en kort sagt ulækker kloak, men jeg kan klare det. Jeg har stadig smerter, men Sisi er ved at rense mine sår. Hun er rigtig sød og det er ham gæsten også. Jeg håber at jeg vil slippe godt fra den flugt. Men jeg tænker over om jeg kan tage tilbage til kroen overhovedet... Ham Haldonir vil sikkert forfølge mig, og det går jo ikke hvis jeg slæber ham med til kroen. Nu må vi se. Som jeg har skrevet tidligere tror jeg at Haldonir allerede er ovre ved kroen og prøver at brænde den. Jeg tænker det værste men håber selvfølgelig på det bedste. Og nu går det op for mig at jeg aldrig nogensinde vil kunne tage tilbage... Jeg bliver selvfølgelig fyret, hvis jeg overlever og... Ååh alle de tanker! Jeg er så glad for at have dig... Det er godt at komme ud med tingene. Jeg begynder også at tænke på om det ville betale sig at gå over på menneskenes side i stede for at være neutral og på flugt.. Men jeg ville nok dø alligevel. Alle de tanker om død driver mig virkelig til vandvid! Hvis bare man kunne have en enkelt dag uden krig og onde sjæle.. Jeg ville næsten give alt for det. Og hvor jeg dog savner Saga! Jeg frygter at han er død... Ved ikke hvad jeg skal gøre uden ham. Han er mine eneste familie og... Hvis bare at alting ville være helt fredeligt! Jeg er så vred over det hele. Hvorfor findes onde sjæle overhovedet? Hvad gør de godt for?! Jeg bliver nødt til at smutte.. Jeg skriver snarest muligt. Mange hilsener fra Eph.

Kære Dagbog

Undskyld at jeg ikke har skrevet i lang tid. Der er sket så forfærdeligt meget siden sidst. Men jeg må vel hellere starte fra bunden af. En mand og hans flok kom ind i kroen. Mennesker, ingen tvivl. Manden som tilsyneladende var deres leder spørger, "Kan vi ikke få noget at drikke, hva?" eller noget i den stil. Ihvertfald sagde han det ualmindelig uhøfligt og nedladende. Så jeg - så dum som jeg jo er - bedte ham om at spørge i en pænere tone. Ham, Terrah, Misel, et par gæster og jeg skændtes i noget tid før det hele blev til en kæmpe slåskamp. Manden som havde spurgt tidligere (Han hedder iøvrigt Haldonir, fortalte han) fik tændt ild i kroen, men vi fik det stoppet nogenlunde. Men så tog han mig som gidsel.. Og sendte mig til et eller andet dumt fangehul. Og her er jeg, med uudholdelige smerter. Jeg ved at jeg måske har lidt for meget selvmedlidenhed med mig selv, men... Ja.. Nu ved jeg ikke hvordan det står til i kroen, men jeg ved at Haldonir er der ovre og prøver at slagte hver eneste gæst og medarbejder i kroen. Og han brænder den sikkert også... Jeg er bange for Mr. Greens reaktion, men det er måske slet ikke nødvendigt - imorgen er jeg måske død. Men grunden til at jeg ved det, er at der er kommet endnu en fange. Det må være en af gæsterne fra kroen som har lukket sig selv inde på sit værelse, da jeg ikke kender eller har set vedkommende. Men nu er det jo også temmelig mørkt. Men det kan selvfølgelig også være at det bare er en fange fra byen... Men jeg kan nærmest bare føle det. At de kæmper for kroen og for deres liv. Og jeg hjælper ikke til... Jeg skriver snarest muligt, og skal nok give dig alt nyt. Knus Ephera..

Kære Dagbog

Jeg er efterhånden ved at vænne mig til Takamir og Det Gyldne Vildsvin. Der hænger en hyggelig atmosfære i luften. Hov, jeg må hellere smutte. Det er blevet lidt sent. Hejhej. Knus Ephera.

Halløjsa Dagbog

Det har været en lang dag, må jeg indrømme. Der er sket så meget og jeg får nok ikke fortalt det hele. Ann er stadig ï dårligt humør. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor hun ikke engang kan tale venligt eller bare smile. Men det er vel hendes eget problem. Mr. Green har også svaret på mit brev. Det var en glædelig overraskelse. Han har gjort mig til Overtjener og Overkok! Jeg er så glad. Jeg har sendt ham et taknemmeligt svar tilbage, han svarer sikkert imorgen. Jeg er bange for at Saga ødelægger sine poter, men han er så robust at han nok kan klarer det. En mand ved navn Artzhor kom også ind i kroen. Han bestilte værelse nr. 7. Han virker ret mystisk. Han gennemskuede Terrah og det viste sig at hun slet ikke hedder Terrah. Men folk render jo også rundt og siger falske navne til alle og enhver nu om dage. Det er vel en del af krigen. Så derfor har jeg stadig intet imod hende. Eftersom Mr. Green fortalte at jeg kunne ansætte dem som var flinke, overvejer jeg at ansætte Terrah. Hun virker rigtig hjælpsom og hun søger vist også et job. Det får vi at se imorgen. Ann prøvede endnu en gang at gå fra det hele - det lykkedes heldigvis ikke. Mr. Green har fortalt at hun skal have en lærestreg. Jeg er begyndt at savne en ven som jeg kan snakke med rigtig meget her på det sidste. Saga er min bedste ven, selvfølgelig, men jeg kunne godt tænke mig at få en ven som også er formskifter, eller en anden race. Ligesom min plejemor fra Den Store Skov. Hun var min bedste ven og hun lærte mig alt hvad jeg ved. Hvis bare jeg kunne få sådan en ven. Det kunne være fantastisk. Jeg vil næsten gøre alt for det. Misel sidder somregel for sig selv og sover i hjørnet. Det irriterer mig lidt at hun ikke bestilte en værelse, men det er hun vel selv om. Jeg tror at det næsten var alt. Jeg er glad for at kunne snakke med dig. Mange knus og kram fra Eph. Forresten tror jeg at der er en stor forandring på vej. Jeg er både bange og spændt. Og tænk nu hvis min intuition tager fejl? Nå, men vi snakkes imorgen, vil jeg tro.

Kære Dagbog

Tidlig, tidlig morgen...

Igår aftes kom der en lyshåret kvinde ind i kroen. Hun virkede meget flink. Først troede hun at Ann (jeg har valgt at kalde den rødhårede elverkvinde for Ann, for hun synes ikke det vedkommer mig, hvad hendes navn er..) var kroejeren. Jeg blev ikke sur eller ked af det, men alligevel var der en eller anden følelse. Nå, men Ann er og ser jo også ældst ud så det er jo åbenlyst. Men jeg fik da reddet den OG jeg ignorerede også Anns dumme bemærkninger. Jeg håber altså snart at hun vil vise sit glade, muntre og venlige jeg. Jeg får nemlig ondt af hende når hun går og er sur hele tiden. Man kan jo ikke leve uden smil og venlighed. Nå, nu videre til sagen. Den lyshårede kvinde spurgte om hun kunne få et job, men Mr. Green var der jo ikke. Jeg sagde til hende at han nok ville komme hjem idag. Nu får vi se. Men hun bestilte værelse 9. Hun sover stadig. Jeg håber at hun viser sig at være en glad og munter person hvis vi skal arbejde sammen. I øvrigt har jeg det også som om Ann er ude på noget. Ellers ville hun da være stukket af? Hun prøver at skjule det, det er tydeligt. Men hvad nu hvis hun ikke er ude på noget? Jo, det må hun være. Men hun slår mig nok ikke ned. Det tror jeg hun er for god til. Men hvad ved jeg. Ej, det gør hun nok ikke. Okay jeg har besluttet mig. Det kunne hun ikke finde på. Saga er stadig ikke kommet hjem endnu. Han plejer at klare sig godt, men det ændre ikke på at jeg stadig savner ham og bekymre mig om ham. Jeg håber at han snart kommer hjem. Nå, men jeg skal have gjort kroen lidt hyggelig inden den lyshårede kvinde vågner og inden Mr. Green kommer hjem. Så vi snakkes. Knus Ephera.

Heej Dagbog

Om aftenen...

Det har været en helt vildt fed dag! Næsten da. Jeg fik et job af Mr. Green, kroejeren! Nu er jeg tjeneste- og kokkepige i kroen Det Gyldne Vildsvin. Jeg er så glad og måske kan jeg tjene nok penge til at leve et sundt og godt liv sammen med Saga. Men ligepludselig tog Mr. Green væk. Han skulle et eller andet. Og så var jeg alene om kroen! Og hvad sker der? Det hele bliver en katastrofe. Hvor er det typiskt. En uhøflig rødhåret elverkvinde spiser et lille måltid mad og stikker af før hun har betalt. Jeg har fanget hende nu og hun skal arbejde sin gæld af for hun siger at hun ingen penge har. Jeg håber at det er okay med Mr. Green. Hvis ikke er jeg ude hvor jeg ikke kan bunde. Men jeg har lige sendt et brev til ham. Selvom der er sket meget idag, glæder jeg mig til at se hvad morgendagen har at byde på. Sov godt. Knus Ephera.

Halløj Dagbog

Om morgenen...

Der er gået to dage siden vi tog afsted og nu er vi i Takamir. Det er en okay by og vi har fundet en hyggelig lille kro som vi har tænkt os at bo lidt i. Indtil videre har det være lidt pinligt, da jeg faldt i søvn to gange på en stol... Men det skal nok gå, håber jeg. Saga hygger sig gevaldigt, ihvertifaldet. Hun har mødt en lille hundehvalp. Nå, vi snakkes senere. Knus Ephera.

Kære Dagbog

Efter at have gemt mig i så lang tid i Den Store Skov, vil jeg væk. Selvom der er meget at udforske, der er mange gode klatretræer og jeg fandt Saga der, må jeg ud og opleve noget mere i verden end bare skov. Nu har Saga og jeg aftalt at vi tager til en eller anden by og bor der lidt tid med de penge vi nu har. Så leder vi efter et godt job. Men nu skal vi sove, så godnat. Jeg skriver til dig når jeg får tid.

Har lige læst hele din dagbog... Og den er squ god! Du skriver rigtig godt xD

Hvornår kommer der mere?! xD

Weee, tak! 8D Jeg har også lige selv læst den igennem, men, eh... *finder ikke sin egen skriveevne tilfredsstillende* xD

Har skrevet endnu et dagbogsindlæg nu. :3
Det passer bedre, fordi så er hun ikke bare forsvundet ud i den blå luft... xD

» Aiya's Dagbog
» Zharaks dagbog
» Greens dagbog
» Faldrons dagbog