På gåtur

Green kiggede på Ann med et skævt smil "hilken slags magi er du bedst til?" spurgte han så.
Hun var stærk, ingen tvivl om det, men hvilken form for styrke?
Han trak hætten lidt længere ned i panden.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

//Håber det er ok at jeg svarer nu... jeg bliver så forvirret hvis jeg skal svare på to indlæg på samme tid >o<//

Ann tænkte sig lidt om. "Altså... jeg er ret god til det her;" Et æble materialiserede sig i hendes udstrakte hånd. Et sted ville en frugtsælger måske undre sig over hvorfor der pludselig manglede et æble i stakken. "Og jeg er også ret god til det her.." Æblet blev til en sten for øjnene af dem (Ikke æbleformet... bare en normal sten). "Og det her," stenen begyndte at svæve et par tommer over hendes håndflade.
Tilfreds smilede hun op til Green og Lindorâ, mens hun fraværende aede aben, der stadig befandt sig på hendes skulder.

,,Meget flot." Sagde Lindorâ imponeret.

,,Alle magikere har en specialitet. Min specialitet er..." Hun holdt den ene håndflade op og strakte sine slanke fingre og koncentrerede sig. Lin kunne mærke hvordan molekylerne i luften blev varmere og varmere mens de smeltede sammen, indtil de til sidst blev så varme at de blev til en levende flamme der svævede et stykke over hendes håndflade.
Lindorâ koncentrerede sig igen, og flammen formede sig til et brændende hjerte, inden hjertet skiftede form til en smuk brændende fulg Fønix der satte af fra hendes hånd og svævede over Anns hoved et par gange. Naur slog legefuldt efter den, men ramtemed vilje ikke, han havde brændt sig på ild før, og smerten glemte han ikke.
Fønixen svævede tilbage til Lindorâs hånd og smeltede sammen med hendes håndflade.

,,..Ild." Sluttede hun, og kunne kort mærke den brændende fornemmelse da ilden blev en del af hendes krop.

"Min, styrke kommer som sagt fra ånder" sagde Green og kiggede imponeret på pigen.
Han betragtede stenen i hendes hånd lidt, så smitle han "jeg tror du kan blive meget stærk, hvis du slutter dig til os".
Wirkan, havde brug for nye, stærke magikere, og det så ud til at Ann, ville være et oplagt valg.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann, der havde betragtet ildfuglen med stor interesse, vendte sig imod Green.
"Fint," sagde hun. "Jeg kommer med jer. Men i skal love at i lærer mig om magi." Her kiggede hun frem og tilbage mellem dem, som om hun regnede med at blive snydt. "Lov det."

,,Vi holder hvad vi lover." Svarede Lindorâ roligt, og så mod Green.

,,Os kan du regne med." Lovede hun, og studerede Naur der kravlede fra pigen og over til Lindorâ. Han kravlede op på hendes skulder ved at holde fast i folderne i hendes kjole.

,,Så Ann, hvad lavede du på markedet helt alene?" Spurgte hun, og overvejede kort hvorfor pigen ingen forældre havde med sig.

((undskyld det sene svar))
Green nikkede bekræftende til Lins ord.
Så kiggede han på pigen, Ann. Han ville egentlig også gerne vide hvad hun lavede her, helt alene.
Han glædede sig faktisk til at lære hende magi. Hun virkede både opsat og stærk, hvis hun gad høre efter, kunne han gøre hende rigtig god.

Antal indlæg : 886 Points : 5784 Reputation : 1 Registration date : 22/07/08

Ann stirrede op på Lindorâ med sine store, grønne øjne.
"Jeg ledte bare efter min... hund." svarede hun, og kom først derefter i tanke om at de nok gerne ville vide hvorfor hun var alene som hun var.
"Jeg er alene fordi jeg løb hjemmefra," sagde hun uden videre omsvøb.

Lindorâ smilede venligt til Ann, og bukkede sig ned for at hviske i hndes øre. En lok af hendes hår gled yndefuldt ned af skuldren og hang i luften som en tråd af ild.

,,Vil du hører noget Ann?" Sagde hun lavt, med en fortrolig stemme.

,,Det gjorde jeg også. Alle de store magikere løber hjemmefra hvor de ikke bliver undertrygt til at holde deres evner skjulte. Men hos os..." Hun rettede sig op, og slog hånden ud mod Green.

,,Hos os er du fri til at være hvem du er. Og uheld sker en gang i mellem, det kan man ikke undgå med magi, især utrænet magi, men det er ikke noget at skamme sig over. Det er tværtimod noget at være stolt over." Sagde hun, og smilede varmt til pigen.

,,Skal vi se om vi kan finde din hund? Hvad hedder den, og hvordan ser den ud?" Spurgte hun og skubbede blidt til Naur der, af rent kedsomelighed, var begyndt at pille ved den krone hun havde om hovedet.

,,Hvor så du den sidst?"

Det passe Green fint, at Ann var alene. Så ville de ikke få ballade med forældre der ikke ønskede at hendes magi skulle komme frem.
Han rystede tankerne af sig og vendte tilbage til virkeligheden.
Han kiggede rundt og opdagede at folk begyndte at forlade markedspladsen.
Han tænkte lidt, så kom han i tanke om det: Ballet på slottet. Det var i aften. Derfor gik folk hjem for at gøre sig klar.
Green regnede med at Wirkan også ville møde op.

Lindorâ så op og lagde mærke til hvordan folk var begyndt at gå. Så sent var det da heller ikke?
Så kom hun i tanke om hvad der ville ske på paladset senere i aften.

,,Ballet!" Udbrød hun så pludseligt at Naur blev forskrækket. Han gav sig vredt til at skælde hende ud, men hun ignorrede ham.

,,Jeg er nødt til at gå, jeg skal gøre mig klar til ballet." Sagde hun og vente rundt.

,,Vi ses senere Ann, pas nu godt på Green og lad være med at forvandle ham til sten." Hun vinkede til dem begge og vendte sig og gik op mod den kro hun boede på.

//Out//

Green kiggede kort efter Lin så vendte han sig om mod Ann.
"Hvis du gerne vil emd til ballet, er du meget velkommen, det er oppe på slottet".
Han stod lidt stille så begyndte han også at gå "vi ses senere Ann" sagde han, så vinkede han og forsvandt.

//out//