ankomsten ved resterne

Cephia sukkede lavt, over den irriterende Alastor, og besluttede at hun så vidt som muligt ville ignorere ham.
Hun klemte let om Chris's hånd "Hvorfor gjorde de det?" spurgte hun lavt, stadig med medlidenheden i stemmen. Hun vidste stadevæk ikke hvordan hun skulle placere disse mennesker. Chris og de to piger/kvinder/noget virkede rare nok, men alligevel fulgtes de med den egoistiske person?

//Nårh, så har jeg misforstået lidt//

Amon lod blikket glide rundt på de andre, det kan ikke være dem der havde dræbt alle disse soldater. Han kiggede på den sindsyg (Alastor) det må være ham. Amons blik var igen kold, hård, og der var et glimt af fare i dybten. *Chris, havde han sagt. Hvor har jeg dog hørt navnet henne?* "Hvad laver I her, hvis jeg må spørge" sagde Amon og satte mere tryk på 'hvis'. Hans stemme var som altid glad og afslappet, selvom dem der stod foran ham så ud til at være en bande af morder, og måske tyve.

Alastor fløjtede muntert og ondt mens han tegnede runer, cirkler og tegn over alt med sit kridt, efter et par minutter var stedet FYLDT med dem. Han smilte og beundrede sit arbejde og sagde til Cephia, også selv om han vidste hun talte til Chris "tja, jeg gjorde det fordi det var underholdende hehe, men "han" -han lagde sarkasme i ordet- gjorde det for at rede jer, hvorfor fatter jeg dog ikke." Han kikkede på Amon og sagde "tja jeg som sagt vil genopbygge kroen, ham der" han pegede på Chris "er "hans" fremtidige chef. Hende der" han pegede på Euria "er "hans" fremtidige medarbejder, og sikker andet mwehehe" han grinte lidt af det fordi han nød af gøre nar af andre. De kunne gøre nar af ham alt det de ville så længe de kendte til konsekvenserne.

"og de to" han pegede på Liv og Ceph "kender jeg ikke....Nå hvad var det du hed? Chris? jeg tror det er sikkert at gå udenfor igen, husk jo hurtigerer du har skaffet mig de knogler jo før kan jeg lave dig din kro." Han smilte svagt, men sindsygt mens han kikkede på Amon og sagde "og hvad med dig? Ved du ikke det er uhøfligt at gå ind i andres illusioner?"

Da han var færdig med at snakke tog han en brun pose ud af sin originale pose, den var større end den originale og virkede som om noget tungt lå i bunden
Han begyndte at hælde indeholdet ud fra posen ned på gulvet, han bevægede sig i en perfekt cirkel imens, det var knoglestøv. Bare.....sort... Igen fløjtede han sin onde melodi

"Og det kommer fra en af de respektløse" sagde Amon skarpt "Alle ved at man ikke skal forstyre de døde. Så du er den sidste der skal står og vrøvle om høflighed" *Hvem fan' tror han, han er. Prøver han at lære mig høflighed!* Amons øjne viste intet. En kro. Han kiggede på de ting som den mærkelig tegnede, hmm, de lignede diagrammer. Han løftede foden lidt, og begyndt at tegne noget. *Det skal nok bliv sjovt* tænkte Amon glad.

En let klip klap lyd lød på gaden foran kroen da en hest red fordi i let trav. Dog sænkede det sig til et langsomt skridt før den til sidst stoppede lige ude foran kroen. Kort efter lod et sagte bumb af lædersko mod brostenene efterfuldt af faste skridt.

Vanora havde holdt hesten an lidt fra den nedbrændte kro og var steget af. Hun tøjrede hesten ude foran og kørte en behandsket hånd over resterne af den tilsodede mur. En skam. Det havde været sådan et behangeligt sted sidst hun havde lagt sin vej fordi, men det havde også været en del år siden, dengang hun havde rejst landet tyndt. Nu om dage brugte hun mere tid på at vedligeholde polkitiske kontakter og forhold. Hun sukkede stille, børstede hænderne af og lod hånden vilde roligt på sit sværdknop mens hun trådte hen mod det der engang havde været døråbningen og kiggede indenfor.

Era vendte hovedet ved lyden af skridt, og så en kvinde gå blandt ruinerne. Hendes blik fløj straks op til personens ører, der var runde - altså var det ikke en elver. Det kunne selvfølgelig være en formskifter, men det var godt altid at være på den sikre side.
"Kan hun se os?" bemærkede Era, og gjorde et kast med hovedet mod kvinden.

"Hvad er der dog sket her?" Tænkte Avanya da hun drejede ned ad gaden og så kroen. Hun havde været her mange gange, og hun kendte udemærket kroejeren.
"Bare der ikke er sket ham noget." Tænkte hun, og listede en smule nærmere kroen. Hun var en kat ligenu, ikke hendes elskede panter, men en almindelig skravlet gårdkat med et halvt afbidt øre.
"Må vel hellere tjekke efter." Tænkte hun, og skiftede skikkelse tilbage til sig selv. Først nu lagde hun mærke til at der stod en hest tøjret udeforan. Og en pokkers fin en, en helt ren race.
Hun stod lidt, ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre, men valgte så til sidst at gå ind på kroen, hun gik over mod døren inden det gik op for hende hvor tåbeligt det var. Hun kunne jo bare gå ind gennem det der engang havde været væggen. Så det gjorde hun.

Elegant sprang hun op på det der engang havde været et gulv, og stivnede så. Der stod en kvinde foran hende, ikke langt væk og så ind af det der engang havde været en dør. Avanya var ikke helt sikker på at kvinden havde set hende, men hun var ikke i tvivl om at hun ville få øje på hende hvis hun bare drejede hovedet en lille smule.
Et øjeblik overvejede hun at skifte tilbage til katten, men så opfangede hun den lille krusning i luften. Måske havde hun hele tiden kunne mærke den, men bare ikke lagt mærke til den før.
"Magi." Tænkte hun overrasket. Der var nogle der havde lavet magi her for kort tid siden.
Avanya trådte ind bag nogle murbrokker der kun sjulte hende halvt, men forhåbentlig nok til at skulje sig for kvinden, selvom hun tvivlede, og koncentrerede sig i stedet om den magi der lå i luften og fik der til at prikke i hendes fingre.

Amons stærke sanser opfangede bevægelse. Han vendte hovedet lidt, signalerne blev sendt fra kroen. Han lod sit blik glide over hele området. *Der!Et menneske, hvad laver hun mon der?* Han kiggede sig rundt, han må helst ikke afslører de andres skjule. Ikke så langt fra der hvor han stod, var der et hus. Han stak bogen ned i bæltet, og begyndt at løbe mod huset, ligeså snart han var nået derover, hoppede han snedigt op, og med et var han op på taget. Han kiggede på kroen *hvis jeg hopper kan jeg få smadret et per knogler, altså hvis det går så galt* tænkte han, så løb han lidt tilbage også fremad og op i luften var han. Han var sikker på at falde lige ved en af kroens mur. "TIK!" sagde det da han ramte jorden. Man kunne tydelig se ham da muren ikke var så høj længere.

Liv fulgte bare optrinnet med store barnlige øjne og let sitrende mundvige. De var tilsyneladende alle magikere, i hvert fald de fleste. Chris og den blinde pige havde endnu ikke vist nogen form magisk udfoldelse, men det kunne tidsnok komme. Hun var ikke skræmt af natur, og hun havde flere gange givet større folkemængder tørt på med sin tunge. Alligevel var hun bange nul. Magi var noget af det, der skærpede hendes sanser og fik hendes hjerte til at slå hurtigere.

Alastor snappede tilbage til magikeren og sagde "årh hold da mund vil du ikke!!! Jeg har aldrig tortureret en sjæl...endnu og jeg bruger bare deres døde kroppe der er intet forkert i det, det er da være når en magiker bruger jord magi og laver planter som bliver ødelagt er de tmåske ikke???" Han så hvordan Magikeren tegnede i jorden. Pst han kunne genkende dem. De ville ikke være nogen trusel overhovedet.


Pludselig tog Alastor sig til hovedet og sagde "årh kom nu en time mere!?!" før han faldt på knæ og så om, efter et par sekunder vågnede han op igen, men hans raske øje var nu hvidt og normalt igen "h..hvor er jeg?...:ERA ER DU OK?!" kom han helt til at råbe..

Han satte sig hen til Era og sagde "e..er du ok?! Jeg er ked af hvad han har gjordt, virkelig, men jeg er for svag selv. Og det var den eneste mulighed på det tidspunkt...undskyld..." Han skrabede lidt i jorden med en fod før han sagde "j..jeg ved det nok er et dumt tidspunkt at spørge...men...d..de.der" han rødmede en del før han fortsatte "der er bal her i aften...o..og jeg ville spørge om du...du ville....du ved..."

"Det er i orden," sagde hun til hans undskyldning. "Jeg har det fint."
Da han spurgte om hun ville med til bal, rødmede hun, om muligt, endnu mere end Alastor, men smilede bredt.
"Jeg vil meget gerne med," sagde hun med blikket slået ned.
Da hendes værste rødmen havde fortaget sig, kiggede hun igen op. "Hvornår starter det?"

//sorry double post men nødvendigt XD//

Alastor smilede stort og ved ren reaktion kom til at kramme hende blidt mens han sagde "det er godt!" han var så lettet over hun var ok

Da hun spurgte om tid sagde "her...i aften... Øhm.... Je..Jeg har..øjeblik" Han rækte i sin pung og tog en håndfuld mønter op rigeligt til at købe en smuk kjole, han smilede og sagde "jeg vil gerne have du køber dig en kjole du kan lide...er det ok?" Han smilede roligt før han sagde "hvad med at du går ud og køber en kjole og så mødes vi her senerer og tager til ballet???....så kan jeg vidst nå at bygge lidt på huset her i mellemtiden hehe." Han var så glad *yaaaa* tænkte han bare før han fik en...andens.. tanker i hovedet *men hvis der sker noget ved ballet tager jeg over!*

*fint! Men det tæller som din fridag!*

Han kikkede på Chris og sagde "mne jeg skal bruge de knogler senere, jeg har nogle ekstra selv her, men vil stadig have de andre knogler....Du ved så jeg stadig har mit nødstilfælde lager..." Han smilte før han stilte sig i den sorte ring og rækkede ned i sin taske, han trak nogle overaskende store knogler ud af den, tydelighvis et stort dyrs knogler. Han smed dem på jorden og mumlede
"bones obey, form after my will and ekspand a thousand times, by the dark abyss i command you!" knoglerne gik igang med at bygge langsomt, de blev til støv og overalt kunne man se resterne blive hvide og langsomt genopbygget, som om at man spolede tiden tilbage!

Era tog imod pengene med et begejstret, "Tusind tak!" Da hun kiggede efter hvor mange penge der faktisk var, tabte hun næsten underkæben. "Tusind tak!" udbrød hun igen, og kiggede himmelfaldent på Alastor.
Så rejste hun sig og smuttede ud af illusionen og ud af kroen.

//Ooooog så går der lige et par timer//

Da Era kom tilbage, kunne hun se at meget af kroen var blevet genopbygget. Hun blev nødt til at finde døren for at komme ind til de andre.
Hun var iført en halvlang, natteblå kjole af fløjl, udover et mørk turkis-grøn underskørt af bomuld. Strømpebukserne og underblusen (eller hvad den hedder) var guldfarvet, med hvid-gennemsigtige flæser i ærmegab og halsåbning. Fødderne blev prydet af mørkeblå, smidige sko.
Hendes hår var sat sirligt op med messingnåle, og arrangeret således at en lok hår faldt over hendes spidse ører. Masken, der var sat fast med snorer, var lavet af papmaché, og beklædt med samme stof som overkjolen. På den var små snørklede mønstre af noget guldfarvet glimmerværk, og i kanten løb et snoet bånd med mørk-turkis og guldfarver. Oven i alt det, sad en enkelt påfuglefjer i højre side af masken. Om halsen bar hun stadig den sten som Alastor havde givet hende.
I det hele taget så Era meget smuk ud som hun stod der og kiggede sig om efter de andre, som hun ikke kunne se for illusionen.

(Læg venligst mærke til at det er holdt i samme farver som en påfugl... just FYI)

Alastor var sådan cirka 70% færdig med bygningen før han sagde "jeg skal altså skifte nu...undskyld, jeg skal nok fortsætte imorgen tidlig. Han bukkede til Chris før han gik indi et af de nye rum, det var tomt men havde et vindue der godt nok var lukket. Han lukkede døren og tog sit tøj ud af posen, hans eneste fest tøj...Egentligt lavet til at infiltrerer de adelige steder, men også et flot festsæt. Han tog de på og spejlede sig kort i knoglevæggen, et område han havde lavet for at det senerer skulle blive lavet om til et spejl. *perfect...men hov* han tog noget af sit sorte knogle støv og klaskede i hovedet, han mumlede lidt og havde nu lavet en smuk sort maske. Den dækkede hans døde øje og han smilte stort.

Da han gik ud så han Era og selv under hans halv maske kunne man se en gigantisk rødmen. Han tog sig selv i at skulle lukke sin mund da han havde tabt kæben. "d..du er smuk Era..." Han smilede og kløede sin nakke og rækte hende sin hånd "s..skal..skal vi gå?"

//out i guess?//

Era smilede rødmende, og tog hans hånd.
"Ja," svarede hun, og fulgte ham ud af kroen.

//Shortness of short, men nu er vi out... Altså, alle andre mennesker, i kan bare så'n ignorere os... vi skulle bare lige til bal xD//

Amon kiggede sig om. Der var noget om en fest. Hmm hvad var det nu? Aha, et eller andet på paladset. Han kiggede ned af sig selv *Jeg får nok ikke lov til at komme ind med det tøj* tænkte han. Det var i aften, så han havde lidt travlt hvis han skulle finde noget at ta' på. Han gjorde en bevægelse med hånd, og der kom gnister i luften. Nu kunne han løbe rundt som han vil, ingen mur i vejen. Han fandt en bygning der vil fører ham videre. Så hoppede ham op på den og forsvandt.


//out//

//out//

//livia = Out//

Det var ingenting, og Avanya ville aldrig finde ud af hvad der var sket med kroen.
"En skam." Tænkte hun, og forvandlede sig hurtigt til den slidte baggårdskat inden hun vente rundt og forsvandt ud fra ruinen.

//Out//