Stoppet ved kroen.

Houk kiggede dybt i manden øjne. "Min plads i denne verdens hierarki kommer ikke dig ved", sagde Houk koldt og affejende. Houk prøvede at læse mandens intention på at være så opfaren. *Et stort spil?*. Houk syntes det var latterligt at kalde en krig der bragte mange ofre for et spil. Med væmmelse kiggede Houk på soldaten og sagde: "Spil er lavet for at have det sjovt. Når du kalder kampene og krigen for et spil siger du at den død det har medbragt også er sjovt". Houk ventede spændt på mandens reaktion. Var denne soldat blot en gemen morder?

Misel kiggede på Mira, tydeligvis kedede hun sig lidt, og vidste ikke hvad hun skulle gøre.
*mændene måtte have deres egen ordkonflikt* tænkte hun og nærmede sig Mira.
"nå, hvad det der for nogle brikker?" spurgte hun med et smil.
Hun kiggede lidt undersøgende på tegne og undrede sig over hvad det var.

Mortimer:
Mortimer blev stående det samme sted som før.
"Tror jeg nyder at kiggede på andre som sender os afsted for at sikre dem tronen? Det er ledernes morskab det her spil, vi andre at små brikker i deres øjne.
Os, vi er dem som gøre det grove, mens de andre ledere sidder i det fine og hygger sig.
Tror du virkelig jeg nyder det! Tror du mine mænd her nyder det?!
Enhver leder tænker kun på sig selv, og glemme alt om sine folk.
Selv en oprørs leder tænker på sig selv og sine magter før de mænd som gør det grove!".
Mortimer tog en pause.
Alle disse ord havde fortalt manden om hvad han og hans mænd snakkede om.
Også nogle om hans tanker.
Denne mand, var anderledes end de fleste, men man skulle være vagtsom.
"bare denne stans krig kunne stoppe" hvæsede han vredt og satte sig irrerteret ned igen.
Mændene kiggede på Mortimer, derefter manden.

Mira sendte Misel et hurtigt smil, da hun kom over..
hun lod igen sine mørke grønne øjne hvile tavst på brikkerne før hun svarede.
" Det er et spil!"
Hun smilede lidt, hvordan kunne hun ellers forklare det?
Hun kiggede igen på Misel med et lille smil, det så ud som om de forskellige tegn og billeder tog Misel´s opmærksomhed.
Selv Mira kunne blive forbavset over hvor mange detaljer og små koder som var gemt på brikkerne..
- som om at der dukkede nogle nye tilng op på brikkerne hver gang man så på dem igen!
hun samlede Kortene i en bunke.. der var stadig få kort hun manglede, før det sjove kunne begynde, Og Mira havde hurtigt opdaget at disse brikker, ikke fandtes i denne by, ikke til frit skue i hvertfald.
* egentlig en skam..* tænkte hun og lagde dem ned i posen igen,selvom posen næsten var fuld, var der utrolig nok lige plads til disse tretten brikker.. Mira lagde posen i sit skød..

Houk lyttede intenst til soldatens talestrøm. Houks hjerne arbejdede på højtryk. Han vidste at hvis alle soldaterne havde det sådan ville det ikke være svært at overtage tronen. Houk kunne allierer sig med disse soldater som så tale med deres venner. Houk kunne behandle menneskene godt, men tillade magi. PÅ den måde ville det være til alles fordel. Bare med en ny og stærkere leder i spidsen.

"Krigen stopper først når der kommer en fornuftig leder. Hvis nu der var en menneskeleder der behandlede sine soldater godt, ville du så slutte dig til ham?"

Mortimer kiggede nu på manden.
"ja, en bronzemønt" hviskede en af soldaterne til en anden.
Mortimer grinede svagt.
Nu rystede han på hovedet, og kiggede nu igen på manden.
"Jeg ville tøve, for hvis jeg husker rigtigt, starter alle lederne med at være gode, men de føler magtens glæde, og nyder den så meget, at det glemmer os andre" sagde han nu igen.
*som jeg troede, og som de andre troede, han går efter magt, og slagter os bare senre* tænkte han, og kiggede på sine mænd igen.
Soldaterne havde deres løse tøj på, og et lille sværd hang ved deres hofter.
Sværdet havde reddet flere af deres liv, også deres koner og børns liv.
Mange havde kommet for at slå dem ihjel, men de havde forsvaret deres familie.
Nu havde de efterladt dem, og var sammen med Mortimer for at give deres familiet et sikkert liv igen.
En af soldaterne gav en anden en bronzemønt og soldaten som modtog den grinede glad, og triumferende.
Mortimer kiggede på manden.

Misel:
Misel smilede svagt til Mira da hun pakkede brikkerne væk igen.
Hun trak på skuldrene og kiggede på mændene der snakkede.
Hun havde fanget de sidste sætninger, og forstod at lederen og Houk førte orderne.
"Ønsker herrene mere?" spurgte hun og mændene, som havde tømt deres mad for længst.
Med lette skridt var hun henne ved dem, og kiggede på Houk og soldaterne.
Tjener smilet havde hun fundet frem, og smilede falsk til dem.

Mira pakkede stille posen væk, godt gemt under kjolen!
hun betragtede dem med vågne øjne.. dog sagde hun intet, var egentlig godt tilfreds med at hun ikke var blandet ind i det..
Dog strejfede tanken ' Ja musik ville være rart' da hun hørte Elverkvindens spørgsmål..
hun betragtede soldaterne lidt, de så ikke så fine ud, som hun først havde antaget! - endda langt fra!
Hun betragtede dem forsigtigt.. * hvorfor skilte disse sig ud? * tænkte hun kort..
hun havde kun set få soldater, men det var både med glinsende rustning og et mægtigt sværd som mange med garenti havde ladet livet for!
Det undrede hende en smule.. de så nærmest hjælpeløse ud, synes hun.. Tavse og bekymringerne lysende ud af deres øjne, selvom det var svært at se, opdagede hun det dog..
Kun lederen virkede fremad rettet! Hun betragtede ham lidt, dog ville det ikke overraske hende hvis han også var blød om hjertet!

Houk tyggede let på det soldaten havde sagt. "Er det så ikke fordi du er for lavt rangeret? Hvis nu du hjalp mig med at blive leder over de få mennesker der er tilbage, så vælter vi tronen. Du vil få plads ved min højre side", sagde Houk. Han kunne ikke regne soldatens reaktion ud, for hvor loyal er han? Spørgsmålet er vel nærmere: Er soldaten loyal over for kongen eller fædrelandet?

Mortimer var nu rolig, og slappede af.
Spørgsmålene tog han som en flod, de blev ved med at komme.
"Jeg er ligeglad med min rang, jeg ved ikke med mine mænd" sagde han og blev stemt i med noget mumlen om de stemte i hvad Mortimer sagde. Mortimer smilede og forsatte, "Det eneste der betyder noget er at folk dropper denne dumme krig, krigen bliver jo ved i mange år endnu. Dog vil der altid være oprøre" sagde han og kiggede på manden. Han havde ikke fået hans navn endnu, faktisk ingen af dem. Kvinderne var meget stille, dog virkede de venlige nok.
Han vendte hovedet mod dem. Han var i et kort øjeblik ligeglad med manden. "jeg vil præsentere mig ordenligt, Mortimer er navnet, men hvad hedder disse smukke kvinder så?" sagde han høfligt, og bukkede kort og ydmygt med hovedet.
Mændene kiggede også på kvindern, deres øjne lyste af venlighed. At snakke med mennesker glædede dem, og de havde ikke mælet så mange ord denne aften.

Misel:
Misel smilede til soldaten, og så på mændene.
Ingen havde svaret på hendes spørgsmål.
*fint nok* tænkte hun og svarede soldaten høfligt, "Misel, er navnet på elveren, men resten vil forhåbenligt præsentere dem selv" sagde hun.
Hun smilede til dem, og vendte sig om.
Kappens hætte slog hun over hovedet igen, og nød hættens mørke.

Mira sendte soldaten et lille skævt smil, hendes øjne havde sit glimt af liv i sig - Det klædte hende!
Hun betragtede dem " Mira .. Sir.." Tilføjede hun hurtigt og så nysgerrigt på de andre mænd, som også kiggede på dem..
* De er da høflige!* tænkte hun som et lille plus, dog havde hun ikke forventet andet, når hun tænkte over det!
Hun skævede kort til Houk, for at se hvordan han ville reagere på det nye emne skift.
Mira rettede sig lidt i stolen.. Det lille smil spillede stadig på hendes læber, veenligt!

"Du kan kalde mig Houk", sagde han. Houk kunne nu ikke lade være med at undre sig. Sagde Mortimer, som vel er hans navn, at han er ligeglad med sin rang? Er han lige glad med sin position?! Tanken syntes absur, men Houk lod den dog slippe. Det var tydeligt at soldaterne ikke var kommet for at snakke politik. Alligevel fascinerede tanken om at have magten over landet ham. Det var længe siden at Houk havde følt luksus og overflod. For længe... Var tiden inde til at Leonardo skulle befries?

Mortimer nikkede med et smil til dem alle.
"Dejligt at have nogle navne på ansigterne" sagde han venligt.
Tre af mændene sad og diskuterede lidt højlydt.
Man kunne se, at de var igang med et væddemål.
Til sidst nikkede de alle sammen, og den ene rejste sig op.
Manden som rejste sig op havde det samme tøj på som de andre, men han var muskeløs, og havde brunt hår.
Han begyndte at tage nogle danseskridt på gulvet, og resten af mændene grinede af ham.
Manden snublede over sig selv, og var ved at falde på gulvet, men han holdte nogenlunde balacen.
Mændene grinede videre, og manden gav op.
Til sidst satte han sig og en anden mand rejste sig op.
Nu begyndte han at danse, lidt bedre end den anden, men stadig ikke særlig godt.
De andre grinede og af ham.
Dog var alle grine venlige, og de hyggede sig.
Mortimer rystede på hovedet af sine mænd.
"i ved da virkelig hvordan man morer sig" sagde han til dem, og grinede med dem.
Det så virkelig kluntet ud.

Misel:
Misel sad og kiggede rundt.
Da mændene sad og diskuterede glædede hun sig.
Hun vidste at der ville ske noget spændene.
Manden som først rejste sig op, grinede hun også svagt af.
Den anden, smilede hun af, og rejste sig op.
"så lad mig vise dig hvordan man rigtig gør" sagde hun og lavede dansetrinene bedre og hurtigere.
Hun smilede til manden, "så nu er det din tur".
Et kort blik på Mira viste at hun gerne ville have hende med.

Et bredt smil var plantet på Mira´s mund da hun så hvad der skulle ske..
ikke kort efter Misel, rejste hun sig, klar til at få stemningen lidt op!
hun betragtede kort Misel før hun selv faldt ind i rytmen og hendes øjne strålede.. Kjolen dansede om hendes ben!
hun gjorde det fint, men dog ikke med den samme lethed som Misel..
Men Mira skænkede det ikke en tanke! hun nød blot igen at få lidt fest og farver indblandet!
da hun stoppede kiggede hun udfordrende over på mændende efter at hun havde sendt Misel et lille, men taknemmeligt smil!

Houk drak sit krus med øl. Han skulede til de barnlige mænd der allerede virkede berusede efter blot ganske lidt øl. Houk bunde kruset og fik dermed varmen. *Jeg gider ikke at være sammen med fulde soldater der skal danse hele natten*, tænkte Houk træt. Han kiggede på Mira og så hen på Misel. "Hvis de damer vil have mig undskyldt vil jeg trække mig tilbage for natten. De herrer", sagde Houk og nikkede elegant til soldaterne. "Mortimer", sagde Houk og lavede endnu en nikkende gestus. Houk vendte sig om, gik hen mod døren. Han tog fat om håndtaget - drejede det rundt - og kiggede tilbage, bare for at sikre sig at alt var i den fineste orden.

Misel kiggede på Houk.
Ordene som kom ud af hans mund fik hende til at tænke.
*Han har ikke grinet i dag, han har snakket alvorligt i dag, han har slet ikke moret sig* tænkte hun.
"Selvfølgelig må du gå, men først skal du svare på en af mine spørgsmål" sagde hun venligt, og tog en lille pause.
"Hvornår har du sidst haft det sjovt?" spurgte hun hørt nok til at Houk kunne høre det, mens hun sikrede sig at Mortimer og nogle soldater ikke ville kunne høre det.
Hun forventede at Houk ikke ville svare og bare gå som mange ville, dog var han anderledes og hun vidste ikke hvad der skulle ske.

Mortimer:
Mortimer nikkede høfligt til Houk da han begyndte at gå.
Han nåede lige inden Misel at sige:, "En glæde at møde dem".
Mortimer vendte sig om og kiggede på hans mænd.
Hver især af dem havde haft en hård dag, og det samme igår.
Flere folk havde kastet sig over dem, enten for at tigge og derefter true dem, eller så ville de dræbe dem.
De var udmattede og havde ikke fået så meget hvil.
Selv Mortimer blev nødt til at bruge krafter på at holde deres humør oppe.
Manden prøvede at danse, men han kunne ikke og han var udmattet.
Mortimer smilede, og nød synet.

Mira fulgte, som så mange andre, Houk med øjnene.
*i seng? det var jo nu alt vil blive sjovt?* dog svarede hun høfligt " sov godt Houk.."
hun fniste kort over de udmattede mænd før hun igen betragtede Misel og Houk.
Hun lyttede til hendes spørgsmål og nikkede stille..
* det var jo rigtigt! han havde intet lavet, hvor sjov kunne blandes ind.. Havde han også med vilje ungået dansen og morskaben tidligere?* For Mira gav det pludselig mening..
Hun kiggede på dem, klar til at høre et svar fra Houk - hvis han altså ville svare!

Hvornår har du sidst haft det sjovt? Ordene blev hængende i luften med en akavet klang. Det uhyggelige ved spørgsmålet var at der intet svar var. Houk kunne ikke huske hvornår han sidst havde haft det sjovt. Desuden var Houk næppe typen det havde det sjovt. Det ville nedbryde hans facade som kold og hård hvis han morede sig. Det kunne i værste tilfælde ødelægge hans planer. "Jeg danser ikke", svarede Houk og gik ud i det alt ædende mørke. Kulde bed fat i hans hud, men Houk tog sig ikke af det. Han tog sig ikke af det som Leonardo ville have taget sig af...

//out

undskyld xD//

//Leetah, der er kun, Mira, Misel og Mortimer med hans mænd der er ingen andre, da det der lidt sent på dagen(tæt på natten)//

Misel kiggede på Houk da han forsvandt.
Hun rystede på hovedet, og vendte sig om.
En stol stod helt alene og hun lod mændene øve sig på deres kluntede danse, mens hun satte sig ned.
Hun slappede lidt af, og kiggede på mændene.
Smilet groede sig langsomt frem, og hun grinte sammen med de andre over deres dans.

Mortimer:
Mortimer så hvordan Houk bare forsvandt.
Han trak på skuldrene og kiggede på dem alle.
Den unge og yndefulde kvinde Mira, og den lidt kedelige, men stadig som en skygge, lidt spændene, Misel.
Mændene morede sig, og han nød synet.
Til sidst kunne han ikke lade vær og rejste sig op.
"så prøv at se her" sagde han og lavede trinene meget bedre end mændene, dog ikke bedre en Mira og Misel, da de begge var utrolig gode til det.
Mændene smilede, og nikkede af ham.

//out begge to//

Mira så stående rundt..
Måske skulle hun også gå..? Natten var i hvertfald på sit højeste, og gyste kort over den hjemtur, hun snart måtte foretage sig!
Hun smilte lidt til Misel, blive kunne hun ikke, at svigte de få som ventede på hende? aldrig!
Hun så rundt og fangede tilsidst Misel´s blik
"Jeg bliver også nødt til at gå nu !" svarede hun roligt og kiggede på dem alle sammen!
" Det var hyggeligt at møde jer! " hun nejede kort for mændene før hun gav Misel et kram..
venskabligt og taknemligt!..hun lænede kort sit hoved på hendes skulder og hviskede " Jeg håber jeg møder dig en anden Gang Misel! - Tak!" hun slap hurtigt igen..
Så sendte hun dem alle et skævt smil, før hun åbnede døren og forsvandt ud i mørket!

// out

» Om kroen