Ankomst til Takamir

//Er kun et plotemne, der forklarer hvordan Gen pludselig kom til Takamir xD//

Gen kastede et enkelt blik på sit spejlbillede.
”Perfekt,” mumlede hun i et tonefald, der antydede at det var alt andet. I spejlet stod en pige – en frøken, rettede hun sig selv – med en safirblå kjole, matchende hendes øjne, og de sorte krøller bundet op i en simpel, men kunstfærdig frisure. Hendes øjne og mund var malet med sminke, halsen pyntet med en dekorativ sølvhalskæde.
”Frøken?”
Gen himlede med øjnene, og vendte sig mod tjenestepigen, der stod i døråbningen.
”Ja, Janettia?” Hun havde gjort sig stor umage for at lære navnene på de fleste af husets tjenestefolk.
Pigen, tydeligt befippet over at blive kaldt ved navn, flyttede uroligt på sig, mens hun sagde, ”Vognen er klar, og Deres moder venter på Dem i forhallen, frøken. Jeg er her for at tage bagagen.”
Gen lod øjnene glide over pigen. Hun kunne ikke være ældre end Gen selv, og spinkel og lille var hun. Gen tvivlede på om hun overhovedet kunne løfte den tunge kuffert, endsige bære den de to etager ned. Hvad havde pigen dog gjort forkert ved for at blive sendt efter bagagen? Gen vidste dog at hvis hun selv tog bagagen, ville pigen blive endnu mere desorienteret, og sikkert også straffet. Med et suk pegede hun på kufferten i hjørnet, og som tjenestepigen tøffede over for at tage den, skred Gen ud af døråbningen, hen ad gangen og ned af trapperne.

Hendes mor ventede i forhallen, da Gen trådte ind. Lidt efter kom Janettia, pustende under vægten af kufferten. Gen krummede tæer i medfølelse.
”Vognen holder derude,” meddelte Isolde. ”Lad os se at komme af sted.”
”Ja, mor,” samtykkede Gen, med en mine der sagde, Jeg ville hellere tage til det hede Helvede end stige ind i den vogn.
De spidse stilethæle sank ned i den bløde jord udenfor godset. En tjener hjalp hende op i hestevognen, selvom hun udmærket kunne stige ind selv, og hun blev efterfulgt af sin mor og sin kammerpige Elissa. Hun hørte kusken udenfor sætte hestene i gang, og snart bumlede vognen af sted.
Rejsen forløb i tavshed.

Solen var ved at gå ned over trætoppene, da vognen forlod den støvede landevej og styrede ind på Takamirs brosten. Gen kiggede ud af vinduet på byens befolkning, der lige så stille var ved at forlade de mørknende gader til fordel for varmen i deres stuer.
Vognen standsede foran Ceallachs hus. Kusken åbnede døren og hjalp dem ud, og Elissa tag bagagen.
Ceallach boede i et fint palæ, ikke langt fra paladset. Det var fuldt af udspring og karnapper, og fik én til at undre sig over akademikeren mon fyldte det ud helt alene.
Gen blev vist til sit værelse og pakkede ud, hvorefter hun lagde sig på sin seng og stirrede op i loftet. Hvornår kunne hun mon slippe ud af huset?

//Ooog.. out igen//

Hmm...
Nu tænker jeg...
Det her er vel et man må besvare?
Eller...?

Ehm... I grunden er det bare et plotemne, og Gen er out igen, men hvis du har lyst til at skrive med nogen i emnet, må du i princippet godt xD

Okay skulle bare være sikker xD