helt alene igen

Dokuro gik rundt på markedspladsen helt alene, det kunne godt være farligt at gå som forskifter alene rundt på markedspladsen i sær når man var så lille som dokuro, hun viste godt at hvis en soldat så hende skulle hun væk i en fart, men hun havde ikke set nogle endnu, så hun håbede at der ikke kom nogle nu, hun gik rundt mellem alle de mange boder.

Gæst

Roselinn kom gående imellem boderne. Hun vidste at soldaterne ville pågribe hende, hvis de så hende, for hun var jo selv trods alt en formskifter! Hun havde formen af en kvinde på 18 med sort hår, og noget pjaltet tøj. Hun lod et hemmelighedsfuldt smil spille over sine læber. Skulle hun snyde nogle af dem i boderne? Hun rystede hurtigt tankerne af sig, og så ned med brune øjne. At være i en anden form virkede bedre, end at være i sin rigtige. Hvorfor skulle alle også kunne se den helt rigtige form hun havde? Hun trak vejret roligt, og så sig omkring. En masse undgik at se direkte på Roselinn.

hun gik bare rundt, men så gik hun ind i nogles ben(Roselinn) og hun faldte ned og sidde"av"sagde hun og rejste sig op igen, hun kiggede op på den person hun var gået ind i"undskyld"sagde hun, hun går stille videre og kiggede, men hun købte ikke noget for hun havde ikke nogle penge til at købe noget for, hun kom forbi mange boder med mad, men hun gik bare hurtigt videre

Gæst

Roselinn mærkede et puf mod sine ben, og så hurtigt at det var en lille pige. Roselinn fulgte roligt efter hende, da hun ville hilse på hende, men hvorfor, kunne hun end ikke engang selv forklare. Hun virkede så forvirret imellem alle disse boder, og købte ikke en eneste ting. Måske havde hun ikke råd? Roselinn trak sin hætte over hovedet fra en kappe hun bar, så det meste af hendes ansigt var skjult, selvom hun jo var formskifter!
"Hej..." Råbte Roselinn efter pigen, og så igennem menneskers ben og hvor tæt de stod sammen. Hvorfor var det også lige så svært at se forbi alle disse mennesker? Roselinn sukkede svagt for sig selv.

hun hørte en råbe efter hende og hun vetnte sig om, men hun kunne ikke se hvem det var da personen jo havde taget sin hætte på nu, hun skynde sig ind i gyde, hun satte sig i mørket*hvor er de alle sammen henne*tænkte hun og hentydet til Amy og de andre*jeg savner dem og uden dem får jeg ingen mad*tænkte hun igen for sig selv

Gæst

Roselinn løb med ind i gyden, og så rundt i mørket, der hang tungt rundt omkring. "Hvor er du? Lille pige?" Spurgte Roselinn roligt ud i gyden, og trak sin hætte af, men forblev i sin form af en pige med langt sort hår, høj og tynd, med blå øjne. Hun hadede at være i sin rigtige skikkelse. Hun fremtvang et lille smil, og så ud i mørket i gyden. Hvad ville hun dog her? Hun var så lille!

hun hørte en sige noget"hvemd der?"spurgte hun*hvor er onkel Fal henne?*tænkte hun trist for sig selv, hun ville havde dem hos sig så hun ikke var bange mere, men da de jo ikke kom kunne hun heller havde dem her hos sig og det gjorde hende utryg og ubeskyttet så en hver der ville kunne gøre hende fortrad og det var hun ikke glad for.

Gæst

"Jeg er ikke farlig... Jeg vil bare vide hvem du er, og så kan jeg præsentere mig" Sagde Roselinn med en umenneskelig rolig stemme. Hun havde godt styr på at holde sig i ro, og at være troværdig, men i dette tilfælde, var det hele rigtigt. Hun sukkede indvendigt, og så rundt i mørket i gyden. Hvorfor skulle det også lige være farligt at være en formskifter indimellem? Og dog! Det var jo praktisk.
*Gad vide hvor... 'han' er henne* tænkte Roselinn roligt for sig selv, og vendte sit blik ned mod jorden. Hun trak vejret roligt, og glemte ganske kort pigen i gyden, der gemte sig.

hun kom llidt frem i lyset"jeg hedder Dokuro"sagde hun og så på Roselinn, og viste ikke om hun kunne stole på hende, så hun holdte sig lidt på afstand for ikke at komme til skade hvis det skulle ske, hun savnede meget sin onkel Fal og tante Amy selvom de ikke var gift efter hvad hun viste kaldte hun dem alligevel onkel og tante, det havde hun næsten gjort altid.

Yasmin kom dansende ind på markedspladsen. Hendes fødder rørte knap de hårde og ru brosten. Den hvide kjole dansende med hende, og hun lod det brune hår flyve rundt om hende. Hun snublede næsten over en uset sten, men nåede at rette sig op. Folk kiggede lidt på hende, men hun var ligeglad. Hun begyndte at gå rundt. Hendes øjenkrog opfangende en kvinde. En kvinde som virkede anderledes. Langsomt nærmede hun sig, og så at hun stod foran en lille pige. Straks lagde Yasmin sit brune hoved på skrå, og sukkede lidt. Hun lod sig blive en eller to meter væk fra dem, mens hun beundrede dem.

Gæst

"Og jeg er Roselinn... Hyggeligt at møde dig, Dokuro" Sagde Roselinn med sin rolige stemme, og nikkede som en slags hilsen. Hun smilte svagt til Dokuro, eller rettere sagt tvang et smil frem. Roselinn var ikke typen der ligefrem smilede, og gjorde det derfor ikke så tit.
"Jeg er ikke farlig..." Sagde Roselinn roligt, trak sin hætte lidt på, og skiftede sin hårfarve til brunt. Ja, dette beviste vist det hele - At hun var en formskifter! Dog havde hun skiftet med vilje, ladet Dokuro vide, at Roselinn var en formskifter. Hun smilte fortsat det svage smil, og vendte så kort sit blik mod jorden. En masse tanker havde fyldt hendes ellers så stille sind, men hvorfor de alle kom nu, vidste hun ikke rigtig selv. Nød hendes tanker at komme, når hun ikke selv ville have dem? Hun rystede hurtigt tankerne af sig, og så på Dokuro. Mon nogle vagter havde set hendes formskifteri?

Dokuro kunne ikke styre sit formskift så hun lignede et menneske med katte øre og hale for hun kunne ikke huske sin rigtige form, men det var hun ligeglad for hun så meget nuttet ud alligevel, hun kigger lidt på Roselinn"du osse formskifter?"spurgte hun, hun ville jo gerne vide det.

Yasmin kiggede forbavset på kvinden, som lignede en formskifter. Kvindens ellers sorte hår var blevet brunt. Langsomt opdagede Yasmin at den lille pige måske også var det.Skulle hun sige noget? Yasmin vidste det ikke, men en tanke fløj igennem hendes hoved. *Jeg kunne måske afsløre mig selv på en måde?* tænkte hun, og nikkede med sig selv om tanken. Imellem kvinden og den lille pige, kom der nogle himmelblå blomster frem. Deres kronblade åbnede sig, og viste blomsten hjulkrone(søg på den under google ;D). De blev et par centimeter høje. Høje nok til at kvinden og den lille pige ville opdage dem, men at soldater og lignede ikke ville opdage det. Yasmin mærkede straks af hendes krafter tømmes, og hun stoppede magien så hun havde lidt til at også at få dem til at forsvinde. Hun blev stående og ventede på deres reaktion.

Gæst

Roselinn så med et roligt og venligt blik blik mod Dokuro. Svaret var indlysende, men alligevel valgte Roselinn at sige det højt, da Dokuro jo havde bedt om det.
"Ja... Ja det er jeg" Svarede Roselinn med et lille smil til Dokuro, og nikkede en enkelt gang til hende.
"Og jeg formoder at du også er en formskifter" Sagde Roselinn lidt efter, og hentydede tydeligvis til ørerne og halen, og smilte til hende. Roselinn indtog sin form af en 15-årig pige med rødt hår og mistænkelige brune øjne, men ingen ville jo vide at hendes øjne rigtigt var grønne... Roselinn så mod jorden med et stift blik. Hvis bare en soldat havde set det, var hun, og Dokuro færdige! Roselinn vendte sit blik mod den nyankommende pige, og betragtede magien hun kunne indgående, og smilte svagt. Det så utroligt og fantastisk ud. Hun trak urtigt sin hætte poå, da hun selv vidste at vagterne var begyndt at kende hendes udseende, ihvertfald hendes rigtige, som hun jo lige havde skiftet til. Roselinn betragtede magien ske, og smilte fortsat svagt.
"Wow" Sagde Roselinn lidt efter, og klappede, men så svagt at kun Dokuro og den nyankommede, Yasmin, ville kunne høre det.

Shadow var til stede ved markedpladsen. Hun gik med rolige skridt og så sig lidt omkring. Hun lod sine læber være helt lukkede, undtagen når hun lige lod dem fugtes. Hun havde det sædvanlige korte sorte hår, nogle syrgrønne øjne og en lang sort slidt kjole. Hun havde intet andet tøj, og havde heller ikke tænkt sig at købe noget nyt. Hun så lidt på nogle forskellige ting, nogle blev lidt mistænksomme over hende, men sagde dog stadig ikke noget. Men hun var også ligeglad, der var en grund til at man var mistænksom omkring sådan en som hende. Dog var der ikke så mange der kunne se at hun var en formskifter.

Yasmin sukkede lettet over kvinden reaktion. Hun vidste at nogle ville springe på hende, og råbe på vagterne, men hun havde aldrig mødt en formskifter der gjorde det. Blomsterne lod hun forsvinde igen. Hun mærkede en lille brise, og kunne mærke hvordan den kom fra skoven af. Hurtigt fik hun mere energi igen, og kunne lave lidt mere til at forsvare sig selv igen. Yasmin ventede lidt på den lille piges reaktion, men lod vær. "Yasmin" præsenterede hun sig, og nejede fint og elegant, med hendes hvide kjole.

Gæst

"Og jeg er Roselinn" Sagde Roselinn med en rolig og venlig stemme. Hun lod et lille smil være over sine læber, og hendes blik flakkede mellem Yasmin og Dokuro. Roselinn kastede et kort blik på Dokuro og Yasmin, og vendte sig så mod markedspladsen. Der var så meget spændende derudode, også selvom man var en formskifter, og for Roselinn var det jo gået godt med at skjule sig, og holde sig neutral, så man ikke troede hun ren faktisk var en formskifter. Roselinn så tomt mod boderne , der stod ved gyden, dog kunne man jo ikke se hvad der sådan rigtigt skete inde i gyden, kun høre det, hvis man havde nogle gode ører. Roselinn gik tættere på selve markedspladsen, hvilket jo indebærede at hun skulle ud fra gyden, eller ihvartfald næsten. Hun lænede sig mod en mur, stadig ved gyden, og havde trukket sin hætte helt over, og kunne nu kun ane svagt hendes flammerøde hår. Roselinn så ud fra skyggerne i hætten, der skjulte hendes ansigt, og kunne se, at folkene der gik forbi så mistænkeligt og mærkeligt mod Roselinn. *Er jeg virkelig så spændende at se på? Jeg har jo bare hætte på... Kan de fornemme at jeg er en formskifter?* Tænkte Roselinn roligt, og selvom disse tanker strejfede hende, så så hun ikke det mindste påvirket ud af disse tanker. Hun trak blot svagt på skuldrene, og så ned af sin gamle slidte kappe, og kjole.

Shadow gik med rolige skridt og fik så øje på en formskifter. Rødt hår, en kappe, ved en gyde? Hun tænkte sig om, skulle hun mon gå over og hilse på dem? Eller skulle hun bare blive der hvor hun var? Hun havde det nogen gange med at tænke sig lidt om, for hun ville ikke risikere alt for meget, i hvert fald ikke ude imellem alle mulige andre folk. Hun svang sin kappe hen over hendes skuldre, bandt den ordentligt fast og tog hætten over hovedet. Det var en dyb hætte, så det skyggede for hendes ansigt og de helt fremtrædene øjne. Hun gik med rolige skridt over imod denne formskifter, der stod lidt for sig selv. Så kunne hun vise om hun godt gad at have hende over til hende, eller om hun ikke ville. Shadow ventede bare på at se hendes reaktion.

Gæst

Roselinn så en formskifter, der gik i den retning, Roselinn selv stod. Hun vendte sig hurtigt om, skiftede hårfarven til brunt, og vendte sig så om igen mod formskifteren. Roselinn trak sin hætte lidt længere på, så hendes ansigt lå i mørke tunge skigger fra hætten man ikke kunne se ind i, men kun ud af. Hun betragtede den anden formskifter med rolige øjne, og afventede blot, at hun skulle komme helt over til sig. Hun ville hilse på hende. Mest for at vide om denne formskifter var en, Roselinn kunne stole på. Hun havde været ude for et par gange at møde nogen, som hun ikke kunne stole på. Og dette skulle snart blive bevist.

//Ehm, vil det være okay hvis jeg lige fortæller jer at man da gerne måtte være formskifter..? Altså, nu er det jo opørerne der har magten...//

//gælder magi også ? :)//

//Det er vel Green der sætter reglerne nu, og eftersom han er medlem af en eller anden magi-loge, så vil jeg satse på det, men det er vel Green man skal snakke med der^^* //

Shadow kom helt hen til denne Roselinn, hun havde udvist at hun gerne ville snakke med hende, og det var hun da meget glad for. Hun så sig lidt om, før hun så på denne fremmede Roselinn. Hun skiftede sin øjenfarve fra syrgrønne, til helt himmelblå og smilte skævt. Hun vidste ikke om hun mon skulle sige hej, men alligevel bevægede hun sine bløde og fugtige læber og sagde med en rolig stemme, der lød så lokkene, "hej" ét enkelt ord. Men alligevel ville det havde lydt som om at hun havde sagt en hel sætning, fordi at der var så mange ord i det enkle hej.

Gæst

"Hej" Svarede Roselinn til den anden formskifter. Hendes stemme blev båret af vinden, og var en let og mystisk stemme, men samtidig blød. Hun betragtede den anden formskifter med et roligt blik, idet hun skiftede øjenfarve til isblå, og hår til sort igen. Hun vendte kort sit blik mod jorden, mens hun gennemgik en masse i sit ellers så stille sind. Hun overvejede hvad hun skulle sige, men hendes ord var hurtigere end hendes tanker og hjerne.
"Roselinn" Præsenterede Roselinn med den samme stemme som før, og igen var det, som blev hendes stemme båret af den lette vind, der omgav dem, og resten af markedspladsen. Hendes øjne spurgte tydeligt, 'og dit navn?' og hun lagde hovedet let på skrå.

Hun sagde med den blide og ret så uskyldige stemme, der gik i et med hendes meget kønne hud og ansigt. "Shadow.." hendes navn var let og mystisk, ingen vidste hvad meningen egentlig var i at hun hed 'skygge'. Men det var ikke noget som hun selv havde bestemt, ikke noget som hun havde sagt til sine forældre at hun ville hedde. Hun havde fået det navn, hvorefter hendes forældre forsvandt da hun selv var deromkring de 4 år. Men det tog ikke så meget på hende, hun havde ikke brug for nogen som helst, mente hun selv. Hun havde atter ikke følt hvordan det overhovedet var at have et ægte venskab, hun havde kun spillet skuespil, så hun kunne udnytte folk. Hun havde aldrig følt kærligheden, til trods for at hun havde leget med så mange mænds hjerter.

» alene igen...
» Tilbage igen igen
» En helt almindelig dag ( - eller..?)